OversigtNår denne vise er lært indenad, igennem en længerevarig eller videregående uddannelse, har akademikeren lært at skolebøger, lærer og tutor, er alt der behøves for at klare livet med rejst pande. Misforstå mig ikke. Jeg er ikke imod uddannelse og har stor respekt for mennesker, der tager tiden og sliddet det koster, at lære den videnskab, som, for det meste, er til gavn for samfundet.
Der er blot den snare, at denne videnskab stilles i kontrast til Gud, og sjældent formår personen under uddannelsessystemet at spytte dette ben ud. Jeg har selv talt med sådanne mennesker, og disse samtaler, sammen med andre impulser, har tvunget mig til at skrive denne artikel.
Før jeg går videre, er der nogle grundelementer der skal defineres. Begreberne skal tages for det, de er, for at kunne manøvrere.
Der findes mange typer videnskab, som oftest blot kaldes videnskab. Pseudovidenskab, videnskabsteori, videnskabsfilosofi m.m. Jeg læste et sted sætningen: ”Videnskab som en metode til at opnå og fastholde tro”, og så har vi ikke med videnskab at gøre mere, for så er viden skiftet ud med tro og overbevisning. Ikke at tro og overbevisning ikke kan være sandheden, men videnskaben kan kun forholde sig til det der kan erfares, rent fysisk. Mange videnskabsmænd stiller sig tilfreds med det jeg vil kalde pseudovidenskab, som betyder at hvis nu tingene var som vi fantaserer om, så ville vi måske kunne vide noget om det, der måske kunne være som vi havde en ide om. Med sådan en tvivl fodres ordet faktum, og verden bedrages til at tro at tvivlen er sandhed.
Sand videnskab er et studie der bringer viden om det, vi har omkring os - og det er vel at mærke i den tilstand omgivelserne har nu. Vi kan ikke vide om den tilstand vi finder på jorden i dag, har været sådan fra begyndelsen. Meget tyder på, at det absolut ikke er tilfældet. Tilmed er der så meget materiale vi kan studere i dag, som bringer viden om, at det absolut ikke er tilfældet. Vores klode har gennemgået så mange forandringer, at studenter der udforsker hvert sit område, på mange niveauer er uforstående.
Videnskab i bogstavelig forstand, kan altså ikke behandles teoretisk eller filosofisk. Teori og filosofi kan vække idéer til at undersøge hvordan virkeligheden forholder sig. Derigennem kan der erhverves viden om teorien eller filosofien. Var det rigtigt eller forkert? Men selvom en teori viser sig rigtig i dag, betyder det ikke at det forholdte sig sådan, for 5.000 år siden.
Tarvelige tricks og betydnings forvrængning.
Det er vigtigt at kende videnskabens egen sandhedsdefinition. I videnskaben skabes ”sandheden” igennem en proces: 1) observation. 2) fremførelse. 3) hypotese. 4) test af hypotese igennem eksperiment. 5) bevis/modbevis. 6) viden. En videnskabsmand vil ud fra denne procedure observere et fænomen, forsøge at finde en generel regel eller videnskabelig lov i observationen. Derefter vil han finde teoretiske måder at bevise eller modbevise denne lov, og igennem test af denne teori finde bevis eller modbevis for teoriens holdbarhed, og derved vinde viden.
Men hele proceduren er afhængig af videnskabsmandens fantasi. Én ting han aldrig vil have fantasi til, er at forestille sig hvordan virkeligheden så ud, da alt kom til. Under hvilke forhold dannedes universet. Universet og alt vi har omkring os, er grundlaget for naturlovene vi nu observerer. Naturlovene dannede ikke skabningen, men skabningen er årsag til naturlovene. F.eks. var tyngdekraften ikke til før jordens rotation. Så derfor kan videnskaben ikke med sandheden for øje, måle og teste på skabelsen for at finde dens oprindelse. Men med sin egen sandhedsdefinition, så er dette gjort muligt. Og med denne kunstige definition, bedrages verden til at tro, at det der tilkendegives fra videnskabsverdenen er sandheden, som vi forstår begrebet. Sådan forholder det sig bare ikke. Altså er der en videnskabelig, kunstig sandhed, og en virkelig, ægte sandhed.
Fakta, er heller ikke fakta. Laurence Moran, en videnskabsmand og skribent for www.talkorigins.org, har skrevet en artikel om at evolution er et faktum, og en teori. Han siger bl.a.:
”Biologer anser eksistensen af biologisk evolution, for at være et faktum. Det kan demonstreres i dag og det historiske bevis for dets hændelse i fortiden er overvældende”[1]
Kort efter citerer han Stephen J. Gould, som skriver at:
”Desuden, ’faktum’ betyder ikke ’absolut vished’; det findes ikke i en bevæget og kompleks verden...I videnskaben kan ’faktum’ kun betyde ’bekræftet i en sådan grad at det ville være urimeligt at tilbageholde foreløbig samtykke”[2].
Det Gould siger er, at i videnskaben er et faktum ikke et ”sådan er sandheden”. Faktum er en uvished om en teori, som ud fra videnskabelige idéer og fantasier taget i betragtning, er så sikker, at det ville være urimeligt hvis ikke videnskaben accepterede teorien som faktum allerede nu, frem for at forkaste den på grund af uvisheden.
Når såkaldte videnskabsmænd som eksempel stiller sig frem og siger, at den globale opvarmning som faktum er drevet af menneskeskabt CO2, så er virkeligheden at det er et faktum at usikkerheden omkring sandheden i den udtalelse, med god fantasi og idé er så sikker, at man burde acceptere teorien, selvom der ikke er nogen absolut vished. Derfor var der eks. 17.000 videnskabsmænd som i 1998 underskrev Oregon Petition[3] som er imod Kyoto Protokollen, på grund af at faktum ikke er faktum i hele dette videnskabelige spil.
Denne omskrivning af ordenes betydning, er med til at bedrage verden. Sandhed er løgn og faktum er tvivl. Uden at vide det, holder menig evolutionist og ateist løgn og tvivl for endegyldig sandhed.
Jeg vil give endnu et eksempel på, hvordan ordene bevidst gives anden betydning, for at vinde videnskabelige proselytter. Jeg har haft flere mailudvekslinger med Laurence Moran, ang. evolution, for at få hans definition af fænomenet. Bølgerne gik højt og da han ikke kunne forsvare sig ved at holde sandhed for sandhed og faktum for faktum, som vi kender det i den virkelige verden, så skrev han til mig: ”Vær venlig at vær opmærksom på det jeg siger nu. DU *DEFINERER* IKKE EN TEORI. DER ER INGEN *DEFINITION* AF EVOLUTIONÆR TEORI. DU KAN *BESKRIVE* ELLER *FORKLARE* EN TEORI MEN DU KAN IKKE *DEFINERE* DEN.”
Det er et desperat forsøg på at kværulere mig til forvirring. Mit svar til ham var at: ”Du er uærlig når du kløver ord på den måde. Det er fuldstændig legalt at definere evolution som er en teori. Når du definerer, så beskriver og forklarer du også - hvilket jeg mener er det du faktisk gør i din artikel: ’de blander ofte to forskellige aspekter af definitionen’”. Artiklen jeg refererer til, er den jeg citerer ovenfor. Dem der blander to forskellige aspekter, er ikke-biologer, og definitionen er om biologisk evolution.
Det er altså velovervejet løgn, han skriver til mig, for at forvirre mig, og fange mig i videnskabens garn. Han er videnskabsmand, og sådan er hans verden.
Jeg vil også pointere, at der findes rigtig mange videnskabsmænd, som forholder sig til skabelsens kompleksitet. En undersøgelse i 2005 viste, at ca. 2/3 forskere tror på Gud[4], og en af videnskabens grundlæggere Sir Isaac Newton ”skrev og publicerede flere værker om Bibelfortolkning end om matematik og fysik”[5]. Albert Einstein sagde: ”Jo mere jeg studerer videnskab, jo mere tror jeg på Gud”[6]. Stephen Hawking, som er professor i matematik og teoretisk fysik ved University of Cambridge siger:
”Det er vanskeligt at tale om universets begyndelse, uden at nævne konceptet Gud. Mit arbejde på oprindelsen af universet er på grænsen mellem videnskab og religion, men jeg forsøger at blive på den videnskabelige side af grænsen. Det er ganske muligt at Gud arbejder på måder som ikke kan beskrives med videnskabelige love, men i så fald må man bare fortsætte med en personlig tro.”[7]
Nobelpris vinder Henry Fritz Schaefer, som er professor i kemi og leder af computer kvantum kemi ved University of Georgia, og som siges at være den tredje mest citerede kemiker i verden siger:
”Betydningen og glæden i min videnskab kommer igennem de lejlighedsvise tidspunkter, hvor jeg opdager noget nyt og siger til mig selv, ’Så det er sådan Gud gjorde det!’ Mit mål er at forstå et lille hjørne af Guds plan.” [8]
På Ateistisk Forum, har en bruger, Lars Bjarne Nielsen, oversat en artikel fra talkorigins.org, hvor Laurence Moran har forsøgt at samle en beskrivelse (definition) af evolution:
” Det er vigtigt at bemærke, at biologisk evolution foregår i populationer og ikke i enkeltindivider, og at forandringerne skal føres videre til den næste generation.
I praksis betyder dette, at evolution er en proces, der giver arvelige forandringer i en population, når den iagttages over mange generationer.”[9]
Jeg skal lige sige, at det for evolutionister er meget vigtig at bruge ordet population, da det dækker over en mængde både planteliv og dyre/menneske liv. Men der ligger endnu en bedragende definition i dette ord. Beskrivelsen handler ikke om evolution som vi altid har forstået det, men om at eks. en flok finker igennem mange generationer varierer i f.eks. næb størrelse. Det svarer til, at vi igennem de sidste generationer i Danmark, har set en generel tendens til at børn bliver højere end sine forældre. Det har intet med evolution at gøre, for vore børn er stadig mennesker. Mine fødder er større end min far’s, men det gør mig ikke til et link mellem mennesket og bigfoot. En finke er stadig en finke, selvom næbet varierer et par millimeter - og det er ikke mere det drejer sig om! Videnskaben har ændret begrebet evolution, uden at gøre verden opmærksom på det. Men jeg kalder her evolution for evolution, som handler om at gå fra én skikkelse til en anden.
I 1795 fremsatte James Hutton[10] aktualisme princippet, at jordoverfladens udvikling, igennem alle tidsaldrene, er foregået uden nogle forstyrrelser, igennem en meget langsom omdannelsesproces. Denne proces er den vi også ser i dag, og den menes desuden at være den eneste proces af betydning, fra begyndelsen. I 1800 gentog Jean-Baptiste Lamarck[11] teorien, og advokat Charles Lyell[12], som havde interesse for geologi, fik teorien hævet op til den stilling i videnskaben, som den har i dag. Charles Darwin var beundrer af Lyell, og byggede sin egen teori om evolution på denne teori, og udgav sin bog om arternes oprindelse i 1859.
Grunden til jeg bringer dette op, er at vi i dag skriver 2008. Dvs. at der siden 1795, hvor Hutton startede teorialiseringen af jordens udvikling, er der gået 213 år. Spørgsmålet er så: Hvor mange generationer er ”mange generationer”? Er en generation 30 år, har en del af videnskaben anskuet liv på kloden de sidste 7 generationer, ud fra evolutionsteorien. Der er ikke fundet ét eneste bevis for evolution, i den nuværende population siden da.
Da jeg skrev til Laurence Moran fra talkorigins.org, fik jeg hans favorit forfatter, Douglas J. Futuyma. Han citerer Andrew Dickson White i sin bog “Science on Trial: The Case for Evolution”, som i 1896 skrev:
“Uanset hvilke nye faktorer der må blive føjet til naturlig udvælgelse - og Darwin indrømmede selv at de kunne være andre - er teorien om en evolutionsproces af universets dannelse og af levendegjort natur etableret, og den gamle teori om direkte skabelse er væk, for evigt. I stedet for har videnskab givet os opfattelser som er langt mere ædle, og åbnet vejen for en bevisgrund ud fra design uendelig smukkere end nogen anden, udviklet af teologi.”[13]
Futuyma udtrykker selv:
“Tilmed, igennem de sidste fire århundrede, har den bogstavelige fortolkning af Bibelen givet efter for videnskabens opdagelser.”[14]
I fire hundrede år, har videnskaben følt at have truet Bibelen. Igennem fire hundrede år mener videnskaben at kunne leve op til sin egen definition af evolution - legemlig forandring i planter og dyr, iagttaget over mange generationer. Videnskabens evolutions definition er usammenhængende!
Bakteriel evolution.
I mail udvekslingen med Moran, spurgte jeg: ”Har du nogensinde set et bevis for holdbar evolution? Med holdbar mener jeg en forandring som har styrket en population, og ikke svækket eller dræbt den”. Moran svarede: ”Jeg har ikke personligt gjort eksperimentet, men det har mange folk. De klassiske tilfælde er antibiotisk resistens i bakterier og medicinsk resistens i insekter, rotter, og planter. Disse eksempler kan let demonstreres”.
Udtrykket ”bakteriel evolution”, er evolutionisternes store håb. For det første er der ikke noget som let lader sig demonstrere, når det kræver mange generationer. Derudover falder denne bakterielle ”evolution” uden for definition, når der er tale om holdbar evolution. Det er et krav for sand evolution, at forandringerne over generationer, styrker en population, så den bliver stærkere og kan overleve. Når en bakterie ”evolerer” igennem antibiotisk resistens, kan det ske enten ved mutation eller den såkaldte horisontale gen overførsel, som er en indbygget evne til at bytte gener.
Det antibiotiske stof binder sig til et protein i bakterien, så proteinet, som sædvanligvis er med til at kopiere DNA, lave proteiner eller bakteriens cellevæg, svækkes og ikke fungerer rigtigt. Bakterien kan så mutere, og det antibiotiske stof kan ikke binde sig til proteinet. Bakterien vil nu være stærkere end en ikke-muteret bakterie, og være i stand til at overleve med det antibiotiske stof. Men den muterede bakterie er blevet dårligere til at virke i omgivelser, uden antibiotika.
I alt dette - mutation og udveksling af DNA - tilføres der ingen ny DNA information. En bakterie er stadig en bakterie. Den ser anderledes ud, men er stadig en bakterie, som da den kom til. Derfor vil den aldrig kunne blive til andet. I ca. 6.000 år har mennesker byttet gener. Sorte og hvide mennesker har fået mulatbørn, men intet er ændret ved deres menneskelighed. Videnskabsmænd som tror på evolution, har en teori om at bakterien med tid vil kunne blive til noget mere. Tid og afstand har altid været en bekvem faktor for de videnskabelige teoretikere. Men det er aldrig bevist, og vil indtil det modsatte er bevist, være et videnskabeligt håb. Videnskab og håb er ikke desto mindre to modsætninger, der ikke kan gå hånd i hånd. Videnskab er som sagt et studie, der bringer viden om det, vi har omkring os. Det nytter ikke at håbe på, at når to hunde parer sig, så bliver hvalpen til en kat. Det vil aldrig ske, uanset hvor mange videnskabsmænd der bliver enige om det. Videnskaben som fra begyndelsen har været åbenlys for alle, har vist at arterne producerer efter deres arter (1. Mos. 1:12, 21, 24-25).
Med videnskabens egen definition af evolution kontra den modsætning der bliver kaldt evolution, må der konkluderes, at evolution, på intet tidspunkt, har været i stand til at føre biologisk liv frem til det, vi ser i dag. Det har altid været en teknik at flytte en teori så langt væk fra det synlige så muligt, for at kunne appellere til menneskers tro - at de må tro på det, de ikke kan se. Ufologien kunne i gammel tid påstå at der var liv på Venus, Mars eller Jupiter. Da vi blev klar over at de omkringliggende planeter var livløse, flyttede man konceptet så langt ud til andre galakser, at man igen kunne bruge tro og fantasi, for at overbevise folk.
Evolution er aldrig observeret i den synlige verden, og flyttes så langt væk at det er usynligt og kan kaldes mikroevolution. At tale om bakteriel evolution som et bevis for at evolution er livets ophav, uden at forholde sig til det umulige tilfældighedsaspekt, der i så fald er gået forud for at vi i dag kan tale om en bakterie i det hele taget, er i den grad at leve i fornægtelse.
”Kemisk evolution, baseret på molekylers tilfældige aktivitet, kan ikke forklare oprindelsen tilstrækkeligt, af proteinerne som er krævet for selv den mest simple kendte frit levende organisme, Mycoplasma genitalium. Denne bakterie har et kromosom, en cellemembran, men mangler en cellevæg, og har det mindste gen-materiale af nogen kendt selv-erstattende organisme. Den har 470 gener, som gennemsnitligt indeholder 1.040 nucleotide base par (bp). Det indebærer at den gennemsnitlige mængde protein som er indkodet for disse gener, indeholder omkring 347 aminosyrer. Sandsynligheden for at forme sådan én middel-størrelses protein molekyle, igennem en tilfældig samlingsmetode, som indeholder aminosyren, efterlader en krævet sekvens som kun er 1/10451. Hvis jorden var lavet af ren kulstof, så ville den kun indeholde omkring 1050 kulstofatomer, men mere end 10451 kulstofatomer ville være nødvendige for at opnå muligheden for at producere én proteinmolekyle med den foreskrevne sekvens. Med andre ord, så ville det kræve en mængde kulstof som er ca. 10401 gange større end jorden, for at opnå sandsynligheden for at danne én krævet protein molekyle med specifikationerne ovenfor.”[15]
Et tital med 451 nuller efter, er chancen for at den mest simple bakterie er skabt igennem evolutionens krævede tilfældighed. Det er useriøst og lavtstående at tale om bakteriel evolution, uden at anerkende den umulige opstående af en bakterie.
Ordet religion kommer af det latinske religio, som betyder ”gudsfrygt, livsførelse”. Ser man på Bibelens brug af religion, så finder man det hebræiske ord shachah, som er brugt 166 gange i det Gamle Testamente og det græske threskeia, som kun er brugt 4 gange i det Nye Testamente.
I GT er ordet oversat som: ”at bøje sig, bøje sig ned, tilbede, tilbeder, tilbad, vise respekt, at falde på sit ansigt, ydmygt, nedslået”. I NT: ”religion, tilbedelse”.
Religion er altså måden hvorpå mennesket tilbeder. Det betyder, at mennesket kan tilbede forkert, og derfor er det afgørende, at man kender den gud man vil tilbede. Samtidig er det altafgørende at den gud man tilbeder, er i stand til at tilkendegive hvordan han vil tilbedes. Gud har igennem Bibelen givet sig tilkende og lært os hvordan Han vil tilbedes. Jesus gør det tydeligt, hvad Han ønsker sig: ”sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed; thi det er sådanne tilbedere, Faderen søger” (Joh. 4:23). Det betyder også, at man ikke kan pege på eks. katolikkerne, Jehovas
Vidner eller andre sekter, og kalde det kristendom. Er man kristen, følger man det Bibelens Gud lærer.Religion er altså tilbedelse, og tilbedelse er mere end blot at nedbøje sig. Tilbedelse er også at følge de retningslinier som guden har givet. Jeg bruger ordet guden her, fordi jeg ikke specifikt peger på den Levende Gud, men også på alle de døde guder, som mennesket tilbeder og har tilbedt igennem tiderne. Dvs. at når vi følger menneskelærdomme, tilbeder vi mennesker. Følger man f.eks. marxismen, følger man Karl Marx’ ideer og metoder, og dermed tilbeder man Karl Marx og er marxist.
Jeg mener ikke at tro kan defineres bedre end Bibelen gør det: ”Nu er tro substansen af de ting man håber på, beviset for de ting som man ikke ser” (Hebr. 11:1 KJV). I denne diskussion er det særdeles interessant at tro er beviset (græsk elegchos) for de ting man ikke ser. Det græske elegchos, betyder ”bevis, overbevisning, vidnesbyrd, irettesættelse”.
En anden beskrivelse findes i den aramæiske skrift Peshitta, som siger: ”Nu er tro substansen af de ting vi nu håber på, som det var substansen af ting som allerede er sket, ligesom det er beviset for de ting der endnu ikke er set”.
Det er interessant at tro her sammenføres med verdens tilblivelse. Hebr. 11:3 siger om troen at: ”I tro fatter vi, at verden er blevet skabt ved Guds ord, så det synlige blev til af det, vi ikke kan se”. Tro er altså at i tillid give sig over til en forklaring, en beskrivelse som fortæller om det vi ikke kan se. Vi kan ikke se, med vore øjne, hvordan universet blev til. Men ud fra det faktum, at vi er her, så må vi tro på, at det er sket.
Hverken kreationister eller evolutionister har set universet blive til. Og der er de to muligheder at tro på enten den såkaldte videnskabelige teori, at ud af tomheden kom al fylden. Der er også den anden mulighed, at tro på at en person, som ikke behøvede en årsag, skabte alt af en årsag, til en årsag.
Nu er det sådan, at det vi tror på, tror vi fordi vi har hørt. Hvis man hører tilstrækkelig mange gange, at ingenting frembragte alting, så er det til det man hengiver sig. Det er ikke fordi man er klog eller intelligent. Det er en uforklarlig sandhed. Er du ateist og dermed evolutionist, så er du det ikke fordi du med dit intellekt har regnet den ud. Det er du fordi du har hørt om det så mange gange, at din tro på det er blevet etableret, uden din egen indblanding.
Lad mig sætte det hele ind i Bibelens definition af tro. Vi har tre elementer: substans, håb og bevis.
Ateismens tro er substansen af det, der håbes på. Ateismens tro er beviset for det der ikke ses. Hvad er beviset så? Beviset er at ud af tomheden, hvor end ikke rum eksisterer, kom umålelig rum og substans. Hvad er ateismens håb? At tomhed er fylde. Substansen af ateismens tro er altså ikke eksisterende, og beviset er, at vi ikke eksisterer.
Omvendt er det for dem, der tror på Gud. Vores tro er substansen af det, vi håber på. Vores tro er beviset for det vi ikke ser. Hvad er beviset så? At fra Gud, som er uden for rum og substans, kom rum og substans. Hvad er vort håb? At Gud er fylde. Substansen af Guds folks tro er altså eksisterende og levende, og beviset for os er, at vi eksisterer.
Forklaret på denne måde, synes jeg ganske tydeligt at beviset, det græske elegchos, er et bevis, et vidnesbyrd og en irettesættelse for ateisten, at hans tro er usammenhængende og falsk.
Det er interessant at læse hvad ateister siger om sig selv. Jeg synes jeg bør gennemgå nogle nøglepunkter der viser, at ateismen snubler i sine egne udsagn.
På ateist.dk, der drives af foreningen Ateistisk Selskab, er der en FAQ[16], som svarer på spørgsmål, på samme måde jeg har startet denne artikel.
Første spørgsmål i FAQ’en er ”Hvad er en ateist?”. Svaret er:
”Ateist betyder ’uden guder’. En ateist er altså en person, som ikke tror på guder.”
Jeg lader lige denne påstand stå til senere.
Næste emne er: ”Hvad tror en ateist så på?”. Før jeg citerer svaret, vil jeg citere en artikel til ære for Darwins fødselsdag:
”I anledning af festdagen har vi været ude og finde nogle relevante links til nogle af de tanker der har danner det evolutionære grundlag for både kulturkristne og ateister”[17]
Det evolutionære er altså grundlaget for ateismen, netop fordi der menes at der dermed lukkes af for eksistensen af Gud. Svaret på spørgsmålet i FAQ’en er:
”En ateist har ikke behov for at tro. En ateist forholder sig kritisk til den information, der skabes”
Før jeg kommenterer dette svar, vil jeg citere svaret på spørgsmålet: ”Er ateistens religion så videnskab og videnskab deres gud?”
”Nej, ateister mangler ikke noget sat i stedet for en tro. Ateisme er ikke en religion ligesom teisme og deisme ikke er det...Religion er et personligt eller organiseret system, der er baseret på troen på og ærefrygten for en overnaturlig magt (eller flere magter), som er betragtet som skaber og leder af universet, samt et sæt af overbevisninger, værdier og praksisser (dogmer) baseret på læresætninger fra en spirituel leder. Det at være ateist tillægger ikke personen nogle værdier og praksisser og der er ikke nogle læresætninger fra en spirituel leder. Ateisten er tvunget til selv at tage stilling til livets spørgsmål og dilemmaer.”
Som gennemgået under ”Hvad er videnskab”, så er der ingen på denne jord som var til stede, da universet kom til. Ingen ved hvad der skete. Under ”Hvad er evolution”, gør jeg rede for, at holdbar evolution fra ét fysisk legeme til et andet, endnu ikke på noget tidspunkt er observeret.
Når Ateistisk Selskab da siger, at der ikke er behov for tro, og dermed ikke religion, samtidig med at evolution er grundlaget for ateismen, da snubler Ateistisk Selskab i sin egen tunge, da der dermed erkendes at man uden vished har kastet sig i armene på Darwins lære, og dermed er, som gennemgået i ”Hvad er religion”, bekendende Darwinist. Ateister følger ”et sæt af overbevisninger, værdier og praksisser (dogmer) baseret på læresætninger” fra Charles Darwin, og tager dermed ikke selv ”stilling til livets spørgsmål og dilemmaer”. Ateister har valgt at tro Darwin og videnskabens teorier, og følger læresætningerne ”Gud findes ikke”, ”Jorden er 4,5 milliarder år gammel”, ”Evolution er et faktum” osv.
Næste spørgsmål som jeg vil tage op her er: ”Kan ateister bevise, at gud ikke eksisterer!”.
”Bevisbyrden bør altid ligge hos den, som mener at have svaret på et spørgsmål og forklaringen på et fænomen. Det er mere plausibelt, at religion er skabt af mennesket til at forklare, hvad man ikke vidste. Man har senere lært en del om naturens gang, som er i strid med religionernes forklaringer, hvorfor nogle religiøse har enten måttet tilpasse sig den ny viden eller benægte den. Ateisten betragter dette som efterrationalisering, og at det styrker sandsynligheden for, at hele religionen er skønlitteratur skrevet af filosoffer frem for profeter”
Lad mig følge argumentationen i dette svar. Hvis jeg påstår noget, er det så dem der lytter til min påstand, der bør bevise påstandens rigtighed? De som tror på Gud, er ikke dem der påstår, at Han ikke eksisterer. Det er ateisterne der har den påstand, og derfor må bevisbyrden ligge hos dem, da de med påstanden må have svaret. Hvis jeg siger til en ateist, at Darwin ikke eksisterer, så er det mig der skal bevise det. Nu er jeg ikke det mindste i tvivl om, at det gør han, og umådelig mere bevis er der for, at Gud eksisterer. Stod jeg for en dommer med en påstand, ville dommeren kræve at jeg beviste min påstand. Sådan behandler vi vore stridigheder i samfundet, og det mindste vi kan gøre, er at behandle påstanden om Gud lige sådanne. Det er umuligt at bevise at Gud ikke eksisterer, og selvom Ateistisk Selskab mener at være uden Gud, så udelukker det påstanden om at de ingen tro har, for de er nødt til at tro, at Gud ikke er til, da de ikke kan bevise det.
Kan man, når man taler om Gud, bruge en religions vranglære eller misforståelser til at miskreditere Gud? Under punktet ”Hvad er religion?”, konkluderer jeg at religion er menneskets måde at tilbede på. Meget af det mennesker gør, er misforstået og tilmed overtroisk. Der findes masser af religioner uden Gud. Jeg mener her den ene og sande Gud, som skabte himlene og jorden. Eks. hinduismen har alle former for gudekoncept - alle de forskellige teismer der findes, og så mange afgreninger og medfølgende forskellige religioner. Men Gud er der ikke. Skal man skære helt ind til benet, så er den levende Gud slet ikke en religion, men et levende fællesskab. At vores tilbedelse og ærefrygt for Ham i ydre udtryk er en religion, hvor vi følger Hans forordninger osv. - og kan tage fejl - degraderer ikke Gud til en religion. Han var også Gud før Han skabte jorden, og før mennesket var der, til at tilbede Ham.
Benægter troende sandheden, når de ikke anerkender videnskabens nye viden? Der påstås i svaret, at nogle religiøse har måttet tilpasse sig eller benægte den nye viden - underforstået fordi den nye ”viden” var sand. Som gennemgået er den nye viden ikke fakta. Den er ikke bevist, men er en fantasifuld mulighed. Det nytter ikke noget at videnskaben leder efter noget, der i videnskabelig regi accepteres som en definition af evolution, når sandheden er at intet legeme, nogensinde, er fundet i en evolutionær tilstand. At kræve holdbart bevis for en påstand, som mange kristne gør, er ikke at fornægte sandheden. Senere vil jeg bevise, at Gud eksisterer, med holdbare bevis, som videnskaben fornægter.
Endelig bliver disse punkter i svaret samlet til en konklusion, at religion er skønlitteratur skrevet af filosoffer. Jeg vil lade konklusionen være ubesvaret lidt endnu, for jeg vil gå videre til næste punkt i artiklen, der handler om et brev til en kristen nation, fra filosoffen, Sam Harris.
I ”Nyhedsbrev for Ateistisk selskab”, Nr. 04/07, er der en boganmeldelse med titlen ”Brev til en kristen nation”, af Sam Harris, som Akademisk Forlag har oversat til dansk.
Sam Harris har en universitetseksamen i filosofi, fra Stanford University, og har studeret både østerlandske og vesterlandske religiøse traditioner. Han er i gang med et studie i neurovidenskab (hjerneforskning), hvor han studerer de hjernemæssige grundlag for tro, mistro og usikkerhed. Han har tidlige skrevet bogen ”The End of Faith: Religion, Terror, and the Future of Reason” (Troens Ophør: Religion, Terror, og Fornuftens Fremtid), som kom på New York Times bestseller liste[18].
Boganmeldelsen i Ateistisk Selskab’s nyhedsblad siger således:
”En lille bog med et stort budskab. 100 skarpe sider hvor Sam Harris stiller spørgsmål til kristne og selv besvarer dem. Ubehagelige spørgsmål - for de rammer plet. Harris begrunder spørgsmålene med citater fra bibelen, som i hvert fald de bibeltro (fundamentalisterne) lystigt slår andre i hovedet med, hvis de stiller spørgsmål til troen... Harris tager de store spørgsmål under behandling og påviser, at religiøs overbevisning bygger på fejlagtige opfattelser, og han gør det med klare argumenter og citater bl.a. fra bibelen, så enhver med blot en smule indsigt i sagen kun kan nikke genkendende og være enig med ham. Det er ikke muligt at argumentere fornuftigt imod hans velbegrundede afvisning af de religiøse opfattelser. Kun ved at postulere urimelige begreber som ’mirakler’ og andet vås. Ateister behøver ikke læse den bog, for de kender både spørgsmål og svar. Alligevel kan mange have stor fornøjelse af at læse Sam Harris’ argumentation imod det religiøse og hans forsvar for fornuften - inklusive begreber som moral, etik og sandhed - fordi de ofte rummer udbyggede svar på religiøse påstande, som vi ikke altid lige på rede hånd har gode argumenter imod.”[19]
Jeg fornemmer en entusiasme for denne bog, måske endda et håb fra den ateistiske verden, at denne bog er det endelige redskab imod Gud og troen på Ham. Derfor vil jeg gennemgå bogen, og bearbejde ateisme ud fra den - svare på de interessante spørgsmål, som Harris både stiller og forsøger at svare på. Jeg har købt bogen i e-bogform, som er en engelsk udgave, og citaterne er derfra.
Bogen indledes med en besked til læseren, hvori der er flere forkerte oplysninger. Hans formål med bogen udtrykker han således:
”I Brev til en Kristen Nation, har jeg sat mig for at nedrive kristendommens intellektuelle og moralske foregivende, i dens mest engagerede former...Det er dog mit håb, at de også vil begynde at se, at den respekt de kræver for deres egene religiøse overbevisninger, giver ly til ekstremister af alle trosretninger. Selvom liberale og moderate ikke flyver fly ind i bygninger eller organiserer sine liv omkring apokalyptisk profeti, så betvivler de sjældent det legitime i at opdrage et barn til at tro at hun er kristen, muslim eller jøde.”[20]
Det er allerede nu tydeligt, at manden der taler ikke kender Bibelen, og det er ganske tydeligt at han har fået denne forestilling om død og vold fra det Gamle Testamente, hvor specifikke og ofte brugte passager tages ud, og bruges som skyts mod Gud og troen på Ham. Desuden synes jeg at man bør tænke over det, Harris egentlig siger. Harris siger her, at det er forkert at kræve respekt for sin overbevisning. Han mener ikke man må tage åbenbaringer om fremtiden alvorligt, og at det ikke er legitimt at opdrage sit barn til at tro.
Harris’ tro er, at der ingen Gud findes, og med denne lov og regel han sætter op her, kræver han selv respekt om sin ateisme. Han laver selv et forbud, som han er imod at kristendommen gør. Når han siger at det er forkert at opdrage børn til at tro, er han selv dømt af sin ideologi når han siger, at det må man ikke. Det burde være umuligt at snuble sådan for en mand, med uddannelse i filosofi.
På næste side siger han:
”Hvis vores verdenssyn blev sat til afstemning, ville forestillingerne om ’intelligent design’ besejre biologividenskaben med næsten tre mod én. Det er bekymrende, da naturen ikke giver nogen overbevisende bevis for en intelligent designer og utallige eksempler på uintelligent design.”[21]
Man skal ikke se ret langt ind i sit eget legeme, for at opdage hvor intelligent mennesket er opbygget. Det er useriøst at sige det, men næsten uimodståeligt, at selvom Harris føler sig som et uintelligent design, så behøver resten af verden ikke at være det. Eks. øjet. Det har 120 millioner lysfølsomme celler, som fører lyset ind i hjernen igennem ca. 40 millioner nervestrenge. Én ting er at det kræver et forhold der hedder 10451 for tilfældigt at skabe den mest simple bakterie. Værre bliver tilfældighedens vilkår når man ser, at hver celle som har fået tildelt hver sine DNA informationer, i samarbejde skulle kunne danne et øje, igennem uintelligent design. Men videnskabsmændene har svaret:
”Udviklingen af øjet har...sin oprindelse i et proto-øje, som menes at have udviklet sig for 540 millioner år siden. Størstedelen af processen menes at have taget kun få millioner år, da det første rovdyr som fik rigtigt syn, ville have vundet i en kaprustning.”[22]
Selvom artiklen er så ærlig at bruge ordet menes, så er det er utroligt, at mange accepterer historien som faktum. Man kan undre sig at rovdyr overhovedet overlevede i millioner af år uden syn... Det er en latterlig og fantasifuld beretning. Hvordan kan man være imod Bibelens mirakler, når man kan tro dette?
Harris bygger altså sin overbevisning på evolution, uintelligent design, og påstår at der findes utallige beviser for evolution, og finder det bekymrende, at nogle tror andet. Ind til videre ser det ud til at verden ville ligge under for ekstremisme og diktatur, om Harris’ religion blev den dominerende. Med evolution som tro, kræver det ikke meget fantasi for at forestille sig hvad der skulle ske med folk, der ikke mener som ham i en sådan verden. Den stærke overlever, den svage må dø. Var der nogen der sagde Adolf Hitler? Var der nogen der sagde terrorist og ekstremist?
Selvom Harris afsætter ca. 8 hele sider (side 38-46) til at forklare at ateister er bedre mennesker end folk der tilhører andre religioner (og sådan siger alle religioner jo om hinanden), så er faktum at hans livssyn indbefatter en grim virkelighed, der, måske uden hans viden, taler om befolknings reduktion (inkl. masseudryddelse), kontrol og magteliter, som arbejder hårdt for den Nye Verdensorden. Jeg vil ikke komme ind på alt det nu, og finder det ganske uinteressant at gennemgå hans selvretfærdige forsvar, af ateisme.
Allerede på næste side går det galt igen. Harris nævner troen på historien om Noa’s ark, at lys fra galakser langt væk blev befordret til jorden i løbet af kort tid, at mennesket blev dannet af jorden og en talende slange[23]. Om dette siger han:
”Iblandt udviklede nationer, står Amerika alene med disse overbevisninger”[24]
Ca. 33% af verdens mennesker, er bekendende kristne. Jeg anerkender med stor overbevisning, at få af dem er virkelig troende. Men spørger du dem om disse Bibelske historier, vil de fleste formentlig bekende deres tro på dem. Ifølge CIA World Fact Book er kun 2,36% af verdens befolkning ateister[25]. Kan det virkelig passe, at 6.446.411.684 mennesker (næsten 6,5 milliard) er uintelligente og uoplyste, mens ”fløden” af menneskeheden kun består af 155.812.490 personer (lidt over 150 millioner)?
I USA er der ca. 190 millioner kristne - 35 millioner flere end ateisterne på verdensplan. Brasilien har ca. 170 millioner, Mexico ca. 100 millioner. Kina, hvor det koster livet at være kristen, huser ca. 87 millioner kristne. Hvilken kraft er det, som sætter folk i stand til at bekende deres tro, selvom det koster dem livet? Kemi i hjernen? Vrangforestillinger? Hysteri? Jeg tror jeg lige afbryder artiklen her, for at fortælle følgende:
I de mørke århundrede, hvor den katolske kirke med inkvisitionen forfulgte alle der ikke var i overensstemmelse med moderkirkens teologi, blev sande kristne mennesker brændt levende på bålene, foran øjnene af tilskuere, der burde frygte for livet ved dette syn. Ofrene gik stærke i troen ind i flammerne, og prædikede evangeliet, indtil de ikke kunne tale mere. Vansirede og forbrændte rakte de hænderne op imod himmelen og råbte, at nu kom de hjem - nogle med samme ord som Jesus sagde da Han døde: ”Fader! i dine hænder betror jeg min ånd” (Luk. 23:46).
Er det kemi og elektroniske forbindelser i hjernen, som forårsager at mennesker gennemgår sådanne lidelser for troens skyld? Når dyr trænges, søger de at stikke af, eller forsvare sig - det er den naturlige reaktion. Det var ikke kun få mennesker der gennemgik dette, men mange. Ikke nok med det. Men det publikum der skulle afskrækkes igennem synet af brændende mennesker på bålet, fandt samme tro på Jesus. De sagde at hvis den Gud ofrene troede på kunne styrke dem igennem sådan en trængsel, kunne også de i tillid betro Ham deres sjæl og ånd. Blev de ramt af massehysteri? Skete der en pludselig kemisk forbindelse i deres hjerne? Det letteste er at svare ja, til disse spørgsmål. Men svaret er det, som ateister flygter fra, at Gud findes og er hos de troende ved sin Ånd.
Tilbage til artiklen.
I Danmark siges 95% at være kristne[26], dvs. ca. 5.194.714 ud af 5.468.120. USA, som Harris refererer til som den eneste udviklede nation, er der 78% troende inkl. mormoner, som også kalder sig kristne. Ikke blot i videnskabelige sager er ateisterne påståelige. Amerika, du er ikke alene! Men Harris giver den hele armen:
”Mens du tror at det er umuligt at gøre en ende på religion, så er det vigtigt at forstå at megen af den udviklede verden næsten har opnået det. Norge, Island, Østrig, Canada, Sverige, Schweiz, Belgien, Japan, Holland, Danmark og England, er iblandt de mindst religiøse samfund på jorden.”[27]
Med denne særdeles uholdbare påstand, finder Harris det hele yderst bekymrende:
”Det skulle være blindende åbenlys at overbevisninger af denne slags vil gøre meget lidt for at hjælpe os med at skabe en holdbar fremtid for os selv - socialt, økonomisk, miljømæssigt, eller geopolitisk...Det faktum at næsten halvdelen af den Amerikanske befolkning tilsyneladende tror på dette, en og alene på grund af religiøs dogme, skulle anses for værende morals og intellektuel nødsituation.”[28]
Man kan undre sig over hvorfra Harris har denne opfattelse. Amerika har aldrig siden 1776 lagt skjul på, at Gud og Hans Ord har været grundlaget for Amerika. Amerikas motto har siden Eisenhower i 1956 været ”In God We Trust” (Vi Stoler På Gud), og dette motto bærer selv Amerikas pengesedler. Amerika blev officielt bygget med kristendommen ”i maven”, og det land som Harris nyder de sidste glæder af i dag, skyldes at landet har fulgt troen på Gud.
En anden sag er at Amerika har forladt den sande tro, og slået sig på alt mulig mysticisme af den ene og anden art. Men for det kan Gud ikke drages til ansvar. Amerikas forfald er ikke kristendommens skyld, men manglen på sand tro på og tillid til Gud. Jeg er klar over at Gud er på mange menneskers læber også i dag. Men deres tro er blevet udvandet og lige så langsomt vil landet synke i grus. Jeg mener det er uretfærdigt at give kristendommen skylden, som har holdt Amerika oppe i over 230 år.
Hvis du som kristen selv læser Sam Harris’ bog, vil der være mange ting jeg ikke tager frem, som du vil mene skulle have været med. For ikke at miste alt for mange i en lang omfattende artikel, trækker jeg de ting frem, som jeg mener skal kommenteres.
Sam Harris forsøger at forklare ateistens forhold til kristendommen, ved at sidestille kristendommens forhold til islam:
”Sandheden er, at du ved præcis hvordan det er at være ateist angående muslimernes overbevisninger. Er det ikke tydeligt at muslimer bedrager sig selv? Er det ikke tydeligt at enhver som mener at Koranen er skaberen af universets perfekte ord, ikke har læst bogen kritisk?”[29]
Hvad vil det sige at læse en bog kritisk? Der er flere måder at være kritisk på. Én måde er at søge efter fejl, fordi man er negativt indstillet. Der kommer ikke et brugbart og ærligt resultat ud af det. En anden måde er at undersøge og vurdere på en meget grundig måde. Bruger man den metode og sidestiller Koranen og Bibelen, så finder man dels, at Bibelen hænger ufatteligt godt sammen, og dels at den er i modstrid med Koranen.
Harris forsøger at få den kristne til at forestille sig at islam er den rigtige religion, ved netop at fremhæve nogle forskelle mellem Koranen og Bibelen. Hvis Koranen er sand, er Bibelen forkert, og om vi påstår at Jesus er Gud, når Koranen siger at Han ikke er det, så vil vi ifølge Sura 5:71-75 og 19:30-38 ende i helvede. Han skriver:
”Hvorfor er du ikke søvnløs over om du skal konvertere til islam? Kan du bevise at Allah ikke er den eneste sande Gud? Kan du bevise at ærkeenglen Gabriel ikke besøgte Muhammed i hans hule? Selvfølgelig ikke.”[30]
Hvis man med rette kritik vil undersøge de spørgsmål Harris stiller, vil man finde tydelige svar. Ganske simpelt kan man svare på begge spørgsmål. Gabriels virke skulle ifølge Muhammed være, at give ham den himmelske bog, som han skulle citere eller fremsige for menneskene. Deraf navnet Koran.
Bibelen gør det klart om sig selv, at: ”I må hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg byder eder...hvis nogen tager noget bort fra denne profetiske bogs ord, skal Gud fratage ham hans del i livets træ” (5. Mos. 5:2 ; Åb. 22:19). Betydningen af disse to vers er, at der ikke kan føjes noget til Bibelen, eller trækkes noget fra. Jeg er klar over at mennesker gør dette i stort omfang (inkl. Harris), men Gud har afsluttet Bibelens indhold, som starter med ”I begyndelsen” og slutter med ”Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle. Amen”. Samtidig proklamerer Bibelen at ”Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud” (1. Kor. 14:33). Derfor ved vi, med 100% sikkerhed, at islam er en falsk religion. Koranen lægger til og trækker fra Bibelens Ord i en grad, der absolut ville gøre Gud til ren forvirring, om Han var forfatter til begge bøger.
Bibelen advarer endvidere at ”mange falske profeter skal fremstå og føre mange vild” (Matt. 24:11), og profeten Muhammed er ingen undtagelse.
I afsnittet Bibelens visdom, trækker Harris alle de ”grumme” ting fra det Gamle Testamente frem, som opponenter ynder at trække frem for at vise at Bibelen er voldelig. Jeg vil gerne svare ordentligt på disse beskyldninger, og afsætter derfor den nødvendige plads for at forklare Guds intentioner.
Slå ihjel!
Harris trækker Ordsp. 13:24, Ordpr. 20:30 og Ordsp. 23:13-14 frem, og forholder sig til teksten som om den opfordrer til korporlig prygl[31]. Navnet på den bog han citerer fra, burde, som den filosof han er, give ham et praj om at talen ikke er korporlig. Ordsprogenes bog tilkendegiver, selv for den ubelæste, at man har med talemåder at gøre. Det betyder ikke at talen ikke skal tages alvorligt.
Ordsp. 13:24 siger omskrevet til dansk prosa: ”Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide”. Riset er det samme ord som kæp, og i stedet for at isolere dette vers, må man med rette kritiske sans se efter hvad tugte kæppen er, i Guds øjne. David siger: ”din Kæp og din Stav er min Trøst” (Sal. 23:4). David taler om at blive ledt på rette vej. Kæppen og staven er et billede på hyrdens retledning, redskabet til at rette fårene ind, når de kom afsides. Den retledning er riset, som man ikke giver sin søn, hvis man hader ham. Det er almindelig kendt i dag, at nogle forældre ikke giver sine børn tugtelsens ris, og instruerer, opdrager, og irettesætter dem. Der er ikke tale om at banke sine børn med en kæp, men i tale at vejlede og hjælpe dem på rette vej. Dermed er kæppen eller riset, som David siger, en trøst, for børnene ved, at de er i gode hænder.
Ordsp. 20:30 siger: ”Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre”. Formentlig er det bl.a. her fra den katolske kirke har fået ideen til flaggeleringen. I så fald, har de forstået ordsproget lige så dårligt som Harris. Men gør man som ovenfor, finder passager der kan forklare hvad dette handler om, giver det hele mening. Verset selv taler om ”hans indre kamre”, hvilket viser at der ikke er tale om korporlig afstraffelse. Hvis en person ikke vil det gode, vil Guds Ord, Hans kæp - irettesættelse og vejledning - tugte personens indre. Samme billede bruges om Israel, da de på Esajas’ tid gjorde oprør mod Gud: ”Kan I tåle flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun Sår er Hovedet, sygt hele Hjertet; fra Fodsål til isse er intet helt, kun Flænger, Strimer og friske Sår” (Es. 1:5-6).
Ordsp. 23:13-14 er sammensat fuldstændig identisk som de forrige vers. Her er tugtelsen og riset formaning og irettesættelse, som kan redde barnet fra at gå fortabt. Verset forinden (v.12) siger: ”Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord” og det viser os klart, hvad intentionen med talen er.
Retledning har altså med frelse og fortabelse at gøre, og derfor er det for Gud meget vigtigt og alvorligt, at vi sikrer os at hjælpe hinanden i visdom og kundskab, for at kende hvad der er godt - med andre ord videnskab.
Harris går videre og citerer 9 vers fra 5. Mos. 13:6-15 [32], hvor Gud befaler at dræbe ”Broder eller Halvbroder, din Søn eller Datter, din Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kær som dit eget Liv”, hvis de ”hemmeligt vil lokke dig til at gå hen og dyrke andre Guder”.
Hvis Bibelen er sand, hvilket jeg vil vise senere at den er, så er valgene i dette liv afgørende for den evighed der venter os. Hele historien om Israel er et omfattende studie. Gud udvælger sig et folk, for at undervise både dem, og resten af verden i, hvem Han er. Guds måde at handle med Israel, er et fysisk billede af hvordan virkeligheden ser ud for os åndeligt. I det Gamle Testamente underviser Gud os fysisk, og i det Nye Testamente bygger Gud videre på den lærdom i åndeligt perspektiv. Derfor siger Han bl.a.: ”Tag ikke jer selv til rette, I elskede, men giv plads for Guds vrede, thi der står skrevet: »Mig tilkommer det at straffe, jeg vil gengælde, siger Herren.« Men »dersom din fjende sulter, så giv ham at spise; dersom han tørster, så giv ham at drikke; thi når du gør det, sanker du gloende kul på hans hoved.« Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!” (Romerne. 12:19-21).
Når Gud underviser Israel således (og bemærk at det kun er til det folk, som Han har udvalgt, Han taler), så viser Han i fysisk forstand, at efter dette liv er der en åndelig virkelighed, der afhænger af dette jordiske og fysiske liv. Det Gud egentlig siger her er, at hvis en person søger at lokke dig i døden, så udslet personen og lad det: ”høres i hele Israel, så de gribes af Frygt og ikke mere øver en sådan Udåd i din Midte!” (5. Mos. 13:11).
Det handler ikke om at Gud ønsker at straffe mennesker, der ikke tror på Ham. Alle mennesker har deres frie vilje, og om de sætter deres lid til fremmede guder, som ikke formår at frelse, så fortabes de. Bibelen gør det klart som et gennemgående tema, at Gud - Yahweh - er den eneste der kan frelse. Derfor betoner Gud det at forlade sig på fremmede guder så kraftigt. Konsekvensen er en evighed - en uendelig fortsættelse - uden håb eller mulighed for samvær med livet.
Tag slaver!
Det næste emne er, at Gud skulle forvente sig af os, at vi har slaver (3. Mos. 25:44-46)[33]. Ved nærmere eftersyn ser man, at det ikke er en forventning fra Gud, at Israel skulle tage sig slaver. Der er flere aspekter i dette. Ét er at normen dengang var, at tage sig slaver som krigsbytte - ikke blot for det israelske folk, som selv havde været slaver i Ægypten i 400 år, men for hele verden.
De sociale aspekter for den tid er en anden sag. Man gik ikke på socialkontoret, hvis man havde problemer med at få økonomien til at hænge sammen, eller ikke havde et sted at bo. Havde en israelsk mand brug for hjælp, kunne han købe mennesker som var i nød, og for et sådant menneske betød slaveriet socialhjælp.
Bemærk at israelerne, som havde slaver skulle betragte dem som deres ejendom. De havde ansvaret for slavernes ve og vel. Slaveri og dårlig behandling var ofte set, ikke blot hos Israel, men blandt hele menneskeheden, for den tid. Derfor satte Gud nogle forholdsregler for hvordan Israel skulle reagere, i forskellige situationer. Harris tager 2. Mos. 21:20-21, 26, 32 med, som værende en alt for svag retningslinie for slaver[34]. For os kan talen virke utrolig mangelfuld, men gransker man den, finder man den absolut dækkende.
Israel havde fået loven, at elske sin næste som sig selv. Alene det, forbyder mishandling af slaver. Men Gud giver yderligere retningslinier: ”Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod, Brandsår for Brandsår, Sår for Sår, Skramme for Skramme” (2. Mos. 21:23-25). Ned til mindste skramme, skulle der føres regnskab.
Harris pointerer, at slaveri ikke kun er en Gammel Testamentlig ting, men findes også i det Nye Testamente. Han siger:
”Der findes ikke noget sted i det Nye Testamente hvor Jesus protesterer mod slavepraksis. Skt. Paulus formaner endda slaver til at tjene deres kristne mestre godt - og at tjene sine kristne mestre særligt godt”[35]
Han refererer her til Ef. 6:5. Når Paulus ikke forbyder slaveri i det Nye Testamente, kan det meget vel være fordi de slaver som levede af at arbejde for deres herre, ville kastes ud i arbejdsløshed og tiggeri. Når han omvendt opfordrer til at slaverne skal være sine herrer lydige, med et oprigtigt hjerte, vil en logisk grund være fordi, som det går herren, går det slaven. Desuden ”I ved jo, at enhver skal få igen af Herren, hvad godt han gør, enten han er træl eller fri” (Ef. 6:9). Paulus formaner ikke blot slaven, men også herren: ”Og I herrer! gør ligeså mod dem, lad være med at true”, men den side af sagen styrker ikke Harris’ bog.
Kort før Harris tager emnet moral op (som jeg gennemgår senere), henleder han opmærksomheden på de ti bud. Om dette regelsæt siger han:
”Der er intet som er særligt påtvingende ved, deres præsentation i Bibelen. Der er tydelige biologiske grunde til hvorfor folk behandler deres forældre godt, og at tænke dårligt om mordere, ægteskabsbrydere, tyve og løgnere. Det er et videnskabeligt faktum at moralske følelser - som en fornemmelse af retfærdighed eller en afsky for ondskab - går forud for enhver udstilling i skriften. Faktisk åbenbarer studier af primal opførsel at disse følelser (i nogen form) går forud for menneskeheden selv.”[36]
For det første er det, at moral går forud for menneskeheden, ikke bevis for at Gud ikke har lagt det ned i os, og har givet hele naturen en moralsk orden. Dernæst skinner Harris’ egen religion frem her, at vi er udviklet fra dyr, for lige efter, peger han hen på vores ”primale slægtninge...chimpanserne”. Ser man omkring i verden, findes der ufattelige mange bevis for, at mennesker forbryder sig imod denne såkaldte biologiske moral. Denne moral kan nedbrydes i et menneske, på ganske kort tid, og al logik taler for, at om der ikke er en person, som opretholder moral og lov, så havde både moral og lov forladt menneskeheden, for længe siden.
Ang. chimpanser vil jeg sige, at jeg har set dyreudsendelser med disse aber, hvor en flok lemlæstede en chimpanse fra en anden stamme, blot fordi, den ikke tilhørte deres stamme. Der var ikke nogen primal moral, som lod den stakkels abe gå. Den var heldig at slippe med livet i behold. Det er racisme, og hvor kommer så menneskehedens primale had til racisme fra? Jeg er klar over, at mange mennesker ikke har dette moralske kodeks i blodet. Men som sagt er det blot et bevis for, at hvis ikke moral induceres fra et sted, så er også mennesket overladt til junglekrigen.
Det, jeg har markeret med fed i citatet ovenfor, vil jeg at du skal bemærke, for det vender jeg tilbage til senere.
I afsnittet ”Sand Moral”, kommer grundlaget for Harris’ moral frem. Han pointerer, at lidelse og smerte er grundlaget for moralsk udvikling. I hans begrebsverden er moral lindring af lidelse, og hvis der ikke er lindring, er der ikke moral. Lindring er moralsk, mens lidelse er umoralsk. Han skriver:
”En af de mest skadelige effekter ved religion er, at den har tilbøjelighed til at adskille moral fra realiteten af menneskelig og dyrisk lidelse. Religion tillader folk at forestille sig at deres bekymringer er moralske, når de ikke er det - dvs., når de intet har med lidelse eller lindring at gøre. Faktisk tillader religion at folk forestiller sig at deres bekymringer er moralske, når de er yderst umoralske - dvs. når de fremtvinger disse bekymringer, så påfører de unødig og rædselsfuld lidelse på uskyldige mennesker.”[37]
Igen vil jeg påminde om, at religion ikke er Gud. Mennesker tager fejl, og for det, kan Gud ikke klandres. Generelt finder Harris alle de fejltagelser og forkerte udtalelser frem han kender, for at vise at kristendom, og religion i det hele taget, er ren ondskab. Men Gud kan ikke væltes af tronen af den grund! At mennesker har sine forskellige grænser, og forsøger at få andre til at holde sig inden for dem, er ikke Guds skyld. Mange gange vil en sådan situation ikke engang kunne skyldes på ondskab fra den udøvendes side, men vil nærmere være et udtryk for omsorg, og bekymring for den ”undertryktes” velvære.
Men talen om moral her, afhænger igen af definition. Hvad er lindring, og hvad er smerte? Hvad er det for nogle umoralske bekymringer, Harris mener kristne påfører andre uskyldige mennesker? Denne religiøse moral, som Harris kalder det, forklarer hvorfor kristne:
”bruger mere ’moralsk’ energi på at gå imod abort end at bekæmpe masseudryddelse...er mere optaget af fostre end af det livs frelsende løfte i stam-celle forskning....kan prædike imod kondom brug i det nedre-sahariske Afrika, mens millioner dør af AIDS der, hvert år. Du tror at dine religiøse bekymringer om sex, i alle deres trættende uendelighed, har noget at gøre med moral. Og alligevel er dine anstrengelser for at indskrænke den seksuelle adfærd hos frivillige voksne - og endda at søge at forhindre dine egen sønner og døtre i at have sex før ægteskabet - næsten aldrig indstillet på lindringen af menneskelig lidelse.”[38]
Det er meget tydeligt at Harris nu påfører sit eget moralske verdensbillede, på den uskyldige læser. Mennesker er nødt til at finde bestemte områder at involvere sig. Intet menneske kan omfavne at involvere sig i alle områder af verdens begivenheder - heller ikke Harris. Harris har sine kæpheste, som alle andre, og enhver ville kunne finde områder der burde bekymre Harris mere, end sit had til Gud.
Hvorfor bekymrer Harris sig ikke om abort? Svaret giver han selv:
”Lad os se på detaljerne. Et tre dages gammel menneskeligt foster er en samling af 150 celler, som kaldes en blastocyst. Der er, for sammenligningens skyld, mere end 100.000 celler i en flues hjerne. Det menneskelige foster som ødelægges i stamcelle forskning har ikke hjerne, heller ikke neuroner (nerveceller). Altså er der ingen grund til at tro, at de kan lide under deres ødelæggelse på nogen måde overhovedet.”[39]
Harris hader kristendommen, fordi den er imod indgrebet i livet på en sådan måde. Igen kommer hans tro til overfladen, og han forsøger at konkludere hvornår et menneske får en sjæl. Han fortæller ikke hvornår, men hvornår han ikke tror sjælen opstår. Det antydes i ovenstående citat, at det først er på et eller andet tidspunkt, når hjernen til stede. Han skiver endvidere:
”Du tror at ’livet begynder i undfangelsesøjeblikket.’ Du tror at der er sjæle i hver af disse blastocyster og at én sjæls interesse - f.eks. en lille piges sjæl med forbrænding på 75% af legemet - ikke kan få den bedste interesse ud af en anden sjæl, selv hvis den sjæl nu lever inde i en petriskål (forsøgsbægre / beholder)...Vi skulle kaste uendelig ressourcer efter stamcelle forskning, og vi skulle gøre det øjeblikkelig. På grund af hvad kristne som dig selv tror om sjæle, så gør vi det ikke”[40]
Harris er kommet igennem nåleøjet. Han blev født og er sund og rask. Sagen ville være en anden, om han havde været i hænderne på sig selv, i dannelsesprocessen. Tænk om hans forbillede Darwin havde lidt samme skæbne. Sagen er, at grundtanken i Harris livssyn her, er respektløs. Han har ingen idé om hverken ånd eller sjæl. Han aner ikke noget som helst om, hvad et menneske består af. Alligevel tillader han sig med sin uvidenhed, at fnyse af kristne der tager Bibelens Ord alvorligt om liv og død, fordi han har valgt at tro anderledes. Således presser han sin overbevisning ned over hovedet på kristendommen, hvilket han omvendt forbander kristendommen for at gøre.
Sandheden er at Gud, før der er én eneste celle i moderlivet, har barnet i tankerne. David siger i en salme:
”Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde. Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb; som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet. Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!” (Sal. 139:14-17)
Guds har dyrebare tanker om det ufødte foster. Han har bestemt alle dets dage, før det blev født. Hvem tør da kræve fysisk bevis for en sjæl, for at tilbageholde den masseudryddelse af børn, som Harris’ presserende plan om stamcelleforskning her kræver? Selvom Gud nu lader videnskabsmændene afbryde Hans plan for fosteret, så betyder det ikke at Han ikke vredes og kræver det mistede liv af forskernes blodige hænder!
Esajas fortæller om sig selv at: ”HERREN har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skød nævnet mit Navn” (Es. 49:1) og til Jeremias siger Gud: ”Før jeg danned dig i Moderskød, kendte jeg dig; før du kom ud af Moderliv, helliged jeg dig” (Jer. 1:5). Også Paulus fortæller at Gud ”havde udkåret mig fra modersliv og kaldet mig ved sin nåde” (Gal. 1:15).
Én anden ting er sikkert. Du finder ikke én sand kristen, som ikke er imod masseudryddelse af andre mennesker. Med hvilken ræson kan man beskylde samme mennesker, som er imod abort, for at være for en anden type masseudryddelse? Harris har valgt at skrive:
”Kristne har mishandlet, undertrykt, gjort til slave, krænket, tortureret, og dræbt mennesker i Guds navn igennem århundrede, på baggrund af en teologisk forsvarlig forståelse af Bibelen.”[41]
Der er ikke én eneste forsvarlig forståelse af Bibelen, som tillader at slagte og mishandle som Harris her taler om - hverken fødte eller ufødte mennesker. Med ordet kristne, peger han her på den katolske kirke (hvilken han omtaler i kapitlet ”At gøre godt for Gud” (side 33-38), særligt Moder Teresa, for at vise at det gode kristne har gjort, ofte ikke er så godt), som aldrig har været kristen. Og hvem var det som moderkirken dræbte? De kristne! De Kristne som ikke ville tro at de spiste Gud, når de tog nadveren. Jesus advarede om den katolske inkvisition og sagde: ”De skal udelukke jer af synagogerne, ja den tid skal komme, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved dyrker Gud” (Joh. 16:2). Årsagen til at den katolske kirke gjorde sådan, åbenbarer Jesus også: ”Og det skal de gøre, fordi de hverken kender Faderen eller mig” (Joh. 16:3). Derfor kan vi med Jesu egne ord se, at den katolske kirke ikke er kristen, og at deres religion ikke følger Guds Ord.
Harris forsøgte at vise ateismens forhold til kristendommen, ved at fremhæve kristendommens forhold til islam. Han kunne lige så vel have fremhævet kristendommens forhold til katolicisme. Det ville svare til at han ligestillede ateismen og hinduismen, med alle sine tusinder af guder.
De næste sætninger er næsten ikke til at tro. Harris er filosof, og jeg forstår meget bedre hvorfor Bibelen advarer imod filosoffer og siger: ”Vogt jer, så intet menneske fordærver jer igennem filosofi og tomt bedrag” (Kol. 2:8, KJV).
Jeg bad dig bide mærke i, at Harris fortalte at der var gode biologiske grunde til hvorfor mennesker tænker dårligt om bl.a. utugtige. Dvs. at seksuel utugt ifølge Harris’ egen ”primalmoral” er forkert. Men samtidig, som du skal se om lidt, beskylder han kristne for at være umoralske, når de opfordrer deres børn til ikke at være utugtige, og at holde det seksuelle inden for ægteskabets rammer. Det er dermed umoralsk at opfordre til moral...
Derudover er det denne umoralske utugt, der er skyld i verdens AIDS smitte. Fulgte Afrika og resten af verden Bibelens anvisninger, så var AIDS intet problem. For Harris er kondomer en moralsk løsning, og talen om at holde sig til ægteskabelig sex, er umoralsk påføring af lidelse. Han skriver:
”Faktisk lader forløsning af lidelse til at være ganske lav på din liste af prioriteter. Din primære bekymring lader til at være at universets skaber vil fornærmes over noget folk gør mens de er nøgne”[42]
Harris står med tre brikker her, der passer sammen som skabt til hinanden. 1) Opdragelse til ægteskabeligt samvær forhindrer 2) utugt, som eliminerer 3) AIDS. Men fordi Harris hader kristendom, vælger han at sætte brikkerne sammen med ryggen mod hinanden, så det der er åbenlys logik, bliver absurd.
Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke, når jeg læser en artikel der siger:
”Ateismen er en stadig stærkere og velorganiseret aktør i den politiske debat i den vestlige verden. Det skyldes ikke mindst, at ateister generelt er bedre uddannede og mere politisk engagerede... Ateister er ikke normale mennesker. Statistikken viser, at de er bedre uddannede, er mere venstreorienterede og er markant mere politisk engagerede end den gennemsnitlige europæer. De er vant til at handle, når de er utilfredse, og så har de ikke mindst ressourcerne og evnerne til at komme i medierne”[43]
Jeg bryder mig egentlig ikke om at sige det. Men allerede nu, er det er næsten umuligt andet end at sige, at Sam Harris, som i øvrigt omtales i artiklen som en markant ateist, der har præget bestsellerlisterne, er en hån mod uddannelse og intellekt. Hans bog er den værste gang filosofiske modsigelse, jeg nogensinde har læst. Det bekymrer mig at mennesker falder for den gang usammenhængende vrøvl - og hvorfor er det tilmed de bedre uddannede? Stoler de så meget på sig selv, at de bedrages af menneskelig filosofi? Jeg tror at svaret er ja, og sådan var det også for 2.000 år siden, da Paulus advarede om denne filosofi som tomt bedrag.
Harris skriver, fuldstændig ude af samhørighed med resten af hans argumenter:
”Der er intet galt med at opmuntre teenagere til at afstå fra sex. Men vi ved, uden nogen tvivl, at undervise afholdenhed alene, er ikke en god måde at tøjle teenagegraviditet eller spredningen af seksuel overførte sygdomme...Amerikanske teenagere har ca. lige så meget sex som teenagere i resten af den udviklede verden, men sandsynligheden for at Amerikanske piger bliver gravide, får børn eller abort, er fire til fem gange mere sandsynlig.”[44]
Mens han her udtrykker, at han udmærket er klar over at det er godt at opfordre sine børn til seksuel afholdenhed, søger han alligevel at gøre modstand, ved at indføre en manglende faktor, som han ikke tilkendegiver. Han mener at den kristne måde at undervise sine børn på, er årsagen til al seksuel ulykke, fordi det undervises ”alene”, uden noget mere. Hvad mere der skulle være, kan jeg ikke se. Min familie er opdraget sådan i flere generationer, uden nogle problemer, og jeg ved om mange, mange flere, der kan sige det samme. Ikke ét ord om, at Harris’ eget livssyn om sex før ægteskab, sammen med den snart i århundrede eskalerende produktion af sexrelateret materiale og remedier, er årsagen til større seksuel aktivitet og ulykke. Det er det samme med folk der ikke forstår hvorfor volden eskalerer i gadebilledet, mens voldsfilm af værste karakter, er deres egne børns barnepige og underholder. Det er umuligt at forstå denne måde at ræsonnere på. Det er logik, at i et land med porno, seksuel ladet musik og artister, daglige doser af vold og mord to meter foran vore unge mennesker ved tv-skærmen, så vil denne tv-verden føres ud i virkeligheden, på gader og stræder.
Morten Warmind, som er religionssociolog ved Københavns Universitet, udtaler til Kristeligt Dagblad:
”Sender du et tv-program om at lave stearinlys, vil flere begynde at lave stearinlys”[45]
Godt observeret. Hvorfor skulle det være anderledes med vold og sex? Klart at børn (og voksne) bruger den undervisning de modtager. Sådan har det altid været.
Det klassiske spørgsmål fra gudsfornægtere har altid været: ”Hvorfor tillader Gud ondskab i verden?”. Sam Harris har selvfølgelig også dette med, som en træfsikker bombe mod kristendommen. Han skriver:
”Et eller andet sted i verden har en mand bortført en lille pige. Snart vil han voldtage, torturere og dræbe hende. Hvis en grusomhed af denne slags ikke sker lige præcis nu, så vil det ske i løbet af få timer, eller højest dage. Sådan ser visheden ifølge de statistiske love der værner seks milliarder mennesker liv. De samme statistikker foreslår også at denne piges forældre tror - som du tror - at en almægtig og kærlig Gud våger over dem og deres familie. Har de ret i at tro dette? Er det godt at de tror dette? Nej...Eksempler på Guds manglende evne til at beskytte menneskeheden ses over alt.”[46]
Harris gennemgår forskellige tragedier, eks. orkanen Katrina, for at vise at hvis Gud eksisterede og var almægtig og kærlig, ville Han ikke lade alt dette ske. Men lad os se på begreberne godt og ondt.
Bibelen siger om Gud, at Han er verdens lys. Han er god, og vil kun det gode, og der er ingen ondskab i Ham. Så er der os mennesker, som konstant må vælge mellem godt og ondt. Vi er i stand til at gøre godt og ondt. Guds standard er gennemtrængende, og randsager den mindste tanke i mennesket. Har du tænkt ondt om en anden, er du i Guds øjne en morder. Har du tænkt med begær på en kvinde, som ikke var din, da har du i hjertet bedrevet hor med hende. Har du nogensinde taget noget der ikke var dit - æren for noget du ikke kunne få æren for, da er du en tyv og en røver. Har du nogensinde sagt noget du vidste ikke var helt rigtigt, så er du en løgner.
Nu ved jeg af personlig erfaring, at alle mennesker i Guds øjne er utugtige mordere, der både lyver og stjæler. Mennesket må fra tanke til tanke og handling til handling vælge, at gøre godt eller ondt. Alle vælger ofte at gøre ondt.
Når du og jeg vælger at gøre ondt, kan Gud da stilles ansvarlig? Er Gud ond, fordi vi er det? Sandheden er, at jo længere væk man kommer fra Gud, jo mere potentiale er der for ondskab. Lige som når du en mørk aften bevæger dig væk fra gadebelysningen, så tætnes mørket omkring dig. Gud er verdens lys, og adskilt fra Ham, er der mørke.
Ville det være retfærdigt at Gud ramte alle onde mennesker med lynet? Efter Hans standard, ville kloden i så fald være mennesketom - dig inklusiv. Det ville være retfærdigt, men her ser vi Guds kærlighed. Harris skriver:
”Hvis Gud eksisterer og blander sig i menneskers handlinger, så er hans vilje ikke uransagelig”[47]
I det at Gud griber ind, ser jeg tværtimod Guds kærlighed, at Han er nådig. Han griber ind, ofte uden vi aner der er behov for det, fordi Han hjælper os. Hvorfor rammer ondskaben os så? Gud har et ganske bestemt formål med at tillade ondskab og lidelse. Uden ondskaben ville vi ikke få at se, hvad vi vælger. Hvad vælger du? Vælger du at gøre godt, eller ondt. Du vil nu svare at du vil gøre godt, men Gud giver dig lov til at bevise dette løfte. Vælger du at gøre ondt blot én gang, så har du forbrudt dig mod dit løfte, og fremstår som løgner. Gud vil at vi skal få lov at se, hvorfor Han var nødt til at give sit liv for os. Vi kan ikke leve op til livets krav, som dømmer ved blot én ond tanke. Vi er onde, og derfor ser verden ud som den gør. Derfor har både vi og vores klode brug for en Frelser.
Princippet at vi kan vælge, kaldes den frie vilje. Gud har givet os den frie vilje, og den kan Han ikke trække tilbage. Han ønsker, at vi med vores frie vilje må vælge det gode - vælge Ham - uden tvang. Ateismens religion udelukker denne frie vilje, for hvis mennesket er underlagt naturens love, så kan mennesket ikke andet end at være som naturen har dikteret dem. Dermed kan ateismen ikke engang, med sin egen tro, tillade sig at drage Gud ind i ondskaben, for naturen er således ondskabens ophav. Det betyder så at der ikke er nogen standard for hvad godt og ondt er. Ingen kan tillade sig at dømme Hitler, for han gjorde som kemien i hans hjerne dikterede ham. Ingen kan tillade sig at ære Schindler, for han var dømt til at redde dem, han reddede. Ingen kan tillade sig at dømme manden der bortførte pigen, som Harris giver eksempel på.
Således kommer ateismens ”moral” frem. Jeg siger ikke at alle ateister er mere umoralske end andre. Men deres religion er det. Fordi moralen er kemisk og genetisk, er moral, per definition, således ikkeeksisterende i den ateistiske religion, og ingen kan, efter ateismens standard, dømme et menneskes moral. Harris dømmer, som gennemgået under punktet ”Bibelens moral”, men anklagerne er ugyldige. Der er ingen grund til at have dårlig samvittighed, eller fortryde noget. Vi er bare atomer, som dyr og planter. Hvis jeg har lyst til at smadre en bilforretning og stjæle den bil jeg ønsker mig, så er der ingen der kan andet end at sige, ”jamen det er naturens lov”. Hvis jeg slår dig lige i ansigtet, så har du ingen ret til at sige ”lad være med det”. Jeg har lov til det, for at jeg gør det, er en tilfældig sammensætning af atomer og molekyler. Selvom jeg gør det hele med vilje, så er det ”design uendelig smukkere end nogen anden, udviklet af teologi”, som Andrew Dickson White skriver (citeret under ”Hvad er evolution”). Når et andet menneske så alligevel opfatter min adfærd som forkert, er det bare en anden kemisk reaktion, og kemi er således årsag til krig og ulykke.
Umoral er måden vi definerer manglen på moral. Hvis moral er skabt af naturen igennem tilfældig uintelligent design, så er al ondskab beviset for at ateismens had til kristendommen, er ubegrundet. Da har kristendom ingen betydning overhovedet, for alt er kemi. Hvis Gud er personen der lærer os moral, så er al ondskaben et bevis for, at ateismen er løgn. Da retfærdighedssansen ligger dybt i hvert et menneske, som kan adskille moral fra umoral - og selv Sam Harris forbeholder sig retten til at skelne - så er mennesket mere end atomer og molekyler. Så står mennesket til ansvar over for en ikke-fysisk (usynlig) instans, der kan måle og veje adfærd. Så betyder Bibelens budskab alt.
Men hvad da med naturkatastroferne? Er det godt at Gud tillader dem? Det er bekvemt at kunne stille disse spørgsmål, for spørgsmålet kræver et nej. Men kan man stille dette spørgsmål, på den måde?
Ifølge Bibelen, var alt godt, da Gud havde afsluttet skaberværket (1. Mos. 1:31). Noget er, synligt for enhver, forandret i forhold til den beskrivelse. Bibelen kalder forandringen synd, og de der ikke anerkender synd, mener at sådan har det altid været. I begge tilfælde, kan Gud ikke beskyldes for det. Gud havde givet os det bedste man kunne få, men mennesket valgte noget andet, og kloden lider i dag, sammen med os, under det valg.
På grund af synden, kom døden ind i vores verden, og når verden går sin gang, så sker der ulykker. Det vil være uretfærdigt og useriøst, at give Gud skylden for at man slår sig over fingeren med en hammer, knækker en tand, vælter på cyklen, brækker en arm, osv. Jesus tager emnet op, i en situation, hvor et tårn styrtede sammen over atten mennesker: ”de atten, som blev slået ihjel, da tårnet i Siloam faldt ned over dem, mener I, at de var mere skyldige end alle andre mennesker, som bor i Jerusalem? Nej, siger jeg jer” (Luk. 13:4-5).
Verden går sin gang, og det samme gælder for vejret. Der er storme og der er stilhed. Hele vores atmosfære er enorm kompleks, og intet menneske har forstået sammenhængen i atmosfæren. Harris anklager Gud fordi Han ikke advarede om orkanen Katrina, og gør opmærksom på at:
”der var givet tilstrækkelig advarsel at en storm ’af bibelske proportioner’ ville ramme New Orleans, og den menneskelige respons på den følgende ulykke var tragisk malplaceret. Men den var malplaceret alene i lyset af videnskaben”[48]
Det Harris formentlig vil sige er, at advarslen om den kommende storm kun var mulig på grund af videnskaben. Det er rigtigt at vi med måleinstrumenter kan opfange orkaner. Men videnskaben har også lært at påføre verden orkaner og andre naturkatastrofer[49]. Der er flere stemmer der fortæller at Katrina var menneskeværk[50], og oddsene er store, hvilket giver anledning til at sige, at nogle igen har valgt ondskaben.
Hvorfor advarede Gud ikke? Måske gjordet Han, men hvem hører? Bibelen fortæller om Agabus som ”stod op og tilkendegav ved Ånden, at der skulle komme en stor hungersnød over hele verden” (Apg. 11:28)[51]. Hvem lytter til Guds Ånd i dag? Ville du reagere på den lille stemme der sagde ”rejs dig og gå”, når du ingen årsag kunne se til hvorfor? Harris kan ikke anklage Gud for ikke at advare, for han ved ikke hvorvidt Gud gjorde det.
I dette afsnit af bogen, viser Harris forståelse for at kristendommen og Bibelens troværdighed står og falder på Bibelens korrekthed.
Jeg lovede under punktet ”Ateistisk Selskab om ateisme”, at bevise at Gud eksisterer og at det ikke blot var filosofer, der skrev Bibelen. Hvis Bibelen kan forudsige fremtidens begivenheder, så er kun den ene mulighed at forfatteren er uden for tid. Hvis Gud er altings ophav, da er Han selv uden for skabelsen, og i Bibelen forkynder Han selv: ”der er ingen som jeg der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket” (Es. 46:9-10).
Der har været mange såkaldte profeter, som eks. Nostradamus der med sin ”sjette sans” forudsagde fremtiden. Hans værker giver føde til helt vanvittige forestillinger, som ikke lader sig forklare. Det er logisk, at jo mere uklart en profeti fremsiges, jo flere begivenheder vil kunne tilpasses profetiens opfyldelse. Mange af begreberne Nostradamus bruger, findes i Bibelen, og Bibelen har helt tydeligt været en inspiration for hans ”sjette sans”. Skulle der være deciderede og punktlige profetier, som går i opfyldelse (hvilket Bibelen har utallige af), så er det meget sandsynligt at Bibelen forkyndte det før Nostradamus.
Kan jeg ud fra Bibelen, igennem profetier og deres opfyldelse vise, at Gud eksisterer, så beviser jeg både Guds eksistens, og at Bibelen ikke er skrevet af fortidens filosofer, Harris’ forgangne kolleger.
Harris forsøger at dementere denne ræson og skriver:
”Det siges ofte at det er rimeligt at tro at Bibelen er Guds ord, fordi mange af begivenhederne berettet i det Nye Testamente bekræfter Gammeltestamentlig profeti. Men spørg dig selv, hvor svært ville det have været for evangelieskribenterne at fortælle historien om Jesu liv således at det tilpasses de Gammeltestamentlige profetier? Ville det ikke have været i enhver dødeligs magt at skrive en bog som bekræfter forudsigelserne i en foregående bog? Faktisk ved vi, på baggrund af tekstmæssigt bevis, at det er det, som evangelieskribenterne gjorde”[52]
Harris gennemgår sprogbruget på hebræisk kontra græsk - f.eks. i forbindelse med jomfrufødslen, for at vise at der er tale om sprogforvirring i oversættelsen. En smule kendskab til hebræisk og græsk viser at sprogforvirringen er helt og holdent på Harris’ side. Samtidig viser han klart og tydeligt igennem denne kritik af Bibelen, at han aldrig har studeret den. Alle hans påstande kan forkastes ved nærmere eftersyn af Bibelens tekst.
Harris stiller krav til, hvordan han vil at profeti skal lyde. Han skriver:
”Hvis Bibelen var sådan en bog (et produkt af alvidenhed), ville den lave perfekte akkurate forudsigelser om menneskelige begivenheder. Man ville forvente at den indeholdt en passage som ’i den sidste halvdel at de tyvende århundrede, vil menneskeheden udvikle et globalt sammenkoblet system af computere - principperne af det jeg fremsatte i 3. Mosebog - og dette system skal kaldes Internettet.’ Bibelen indeholder intet som det...Hvorfor siger Bibelen ikke noget om elektricitet, eller om DNA, eller om den faktiske alder og størrelse om universet? Hvad med kuren mod cancer? ”[53]
I dette citat ser vi Harris’ uvidenhed om det, han udtaler sig om. Lad os se på hvor specifik Bibelen er. Jeg bruger ikke tid på at tilbagevise alle Harris’ anklager mod Bibelen. Hvis du vil se en længere liste af forklaringer på Bibelen og dens ”fejl”, læs da artiklen ”Bibelens modsigelser og fejltagelser”[54], som også tager nogle af Harris’ misforståelser op. Harris mener som citeret, at skribenterne af evangelierne tilpassede Jesu liv, til profetierne om Ham. I og med at disse profetier krævede specifikke detaljer opfyldt om Hans stamtræ, fødsel, fødested, karakter, tjeneste, død og opstandelse osv.[55], i alt omkring 300 profetier, så var en omskrivning umulig, og en styring af begivenhederne for at tvinge en opfyldelse igennem, er utopi. Til Hans opstandelse var over 500 vidner på én gang (1. Kor. 15:6), og forfatterne af evangelierne var som historikere, øjenvidner til det hele.
Spredt ud over hele Bibelen, finder vi Israels genoprettelse, hvilket vi i dag ser foran vore øjne. Harris giver selv et Bibelvers i hans krig mod Gud og Hans Ord, som er 5. Mos. 28:64. Her stiller Gud Israel over for et valg, at hvis de adlyder Ham, vil Han være deres Gud og være med dem. Men hvis ikke, vil Han lade naturen gå sin gang (det er min udlægning af teksten), og resultatet vil være at: ”HERREN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden”.
5. Mosebog blev skrevet omkring 1.400 år f.Kr., og alle ved, at Israel har været i landflygtighed ”blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden”, siden år 70, hvor romerne ødelagde Jerusalem. Som sagt, så forkynder Bibelen igen og igen, at Israel skal få landet tilbage, hvilket verden var vidne til i 1948, da det jødiske folk igen fik den Israelske stat.
Disse profetier er de mest oversete i dag, og de forgår lige foran vore øjne. Mange afviser begivenheden fordi den har en tilsyneladende naturlig årsag. Men tænk over det mirakel, at millioner af jødiske mennesker, rundt om på hele kloden, får en længsel efter at rejse til Israel. De fleste af folkene som rejser til Israel, har igennem mange, mange generationer levet i andre lande, som var deres hjem. De var danskere, tyskere, russere osv. Men igennem en periode på knap 100 år, har de fået på hjerte at flytte - hvorhen? Hjem. Hjem til deres land, som deres forfædre havde fået af Gud. Gud siger til Jeremias at: ”jeg fører dem hjem til deres Land, som jeg gav deres Fædre” (Jer. 16:15). Det er en profetisk opfyldelse der viser at personen der har set dette komme, er uden for vores tid, og kan se enden fra begyndelsen. Denne igangværende begivenhed burde være alt rigeligt til at bevise Bibelens forudseenhed, for 3.400 år siden, da Gud igennem Moses bad Israel vælge mellem velsignelsen og forbandelsen.
At en fortsat strøm af mennesker, igennem en lang periode på ca. 100 år er draget mod Israel, er et bevis for at folkevandringen ikke blot er en momentan, dramatisk situation i massehysteri. Det er en systematisk, stille, rolig og overvejet opfyldelse. Gud rører som lovet ved det jødiske folks hjerte, og opfylder det, Han har sagt. Han fører dem hjem!
Lad os se mere på hvordan Bibelen er specifik om mange ting i vores tid, hvilket Harris efterspørger og påstår ikke findes i Bibelen.
Gud har ikke givet os årstal, hvilket Harris mener, ville være mest korrekt. Men Han har fortalt os hvordan omgivelserne vil se ud, når verden, som vi kender den, er ved at nå sin ende. Jesus fortalte om det jødiske folk, lignende det, Han også fortalte igennem Moses for 3.400 år siden, at: ”de skal falde for sværdets od og føres fangne bort til alle hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende” (Luk. 21:24). Igen er det en af de uendelige passager om Israels genoprettelse, men ydermere taler Jesus om begrebet ”hedningernes tider”, at så længe den tidsalder varer, skal Jerusalem nedtrædes. Med ordet hedninge menes de folkeslag, som ikke er det gamle folk fra Israel - dvs. næsten hele verden. Vi kan se at hedningenes tid, og dermed verdens tid (som vi kender den), er ved at afsluttes, fordi det jødiske folk nu samles, og er samlet i Jerusalem. Snart vil de overtage Jerusalem helt, og hedningenes tid er ovre. Det handler ikke om at jorden går under, men at en stor forandring er lige ”et stenkast” herfra.
På den måde kan man se, hvis Bibelen har ret, og dermed at Gud eksisterer og er Bibelens forfatter, at vi står over for det Bibelen kalder endens tid. Harris efterspørger ”forudsigelser om menneskelige begivenheder”, og her er nogle stykker, som omhandler endens tid.
Rusland vil sammen med andre nationer angribe Israel
Det gamle område hvor Magog, Noas barnebarn slog sig ned, er det nuværende Rusland:
”Herodot (Herodotus), en græsk historiker som levede ca. 484-425 f. Kr., omtaler Meshek og Tubal som et folk med navnene, samaritaner og moskoviter, der på den tid boede i provinsen Pontus i det nordlige Lilleasien (i dag Tyrkiet), ved Sortehavet.
Josefus (Josephus, Flavius), en jødisk historiker som levede ca. 37-101 e. Kr., nævner moschevier og thobeliter som stammede fra henholdsvis Meshek og Tubal. Han sagde at Magog kaldtes for skytterne af grækerne og at disse folk boede i de nordlige regioner over for Kaukasusbjergene (som findes i Rusland og støder op til grænsen ved Georgien).
Plinius, en romersk forfatter som levede ca. 23-79 e. Kr., fortæller at, Hierapolis, som blev erobret af skytherne, blev senere kaldt for Magog, hvilket sammen med Josefus’ oplysninger, binder skytherne og Magog sammen.
Historiebøger om de forhistoriske folkeslag, sporer skytherne tilbage til at være en hovedbestanddel af det moderne Rusland.
Wilhelm Gesenius, en hebræisk sprogforsker som levede 1786-1842, som i sit leksikon, om Meshek siger, at han var forfader til moschierne, som boede i de moschianske bjerge. Han fortæller at det græske navn ’Moschi’ stammer fra det hebræiske navn ’Meshek’, som er kilden til navnet for byen Moskva. Han fortæller også at Tubal er Rafets søn, som var grundlægger for det tibereniske folk, der boede ved Sortehavet, vest for Moschi. Han konkluderer, at disse folk utvivlsomt er roden til det moderne russiske folk.
I Ez. 38:2, hvor der står ’storfyrsten over Meshek’, er det hebræiske ord ’Rosh’ brugt, som betyder ’Toppen’ eller ’hovedet’ for noget. Dr. C. F. Keil, en tysk forsker fortæller, efter en omhyggelig grammatisk analyse, at Rosh er et virkeligt navn, og at de byzantinske (et imperium, som udviklede sig fra romerriget, 550-1350 e. Kr.) og arabiske forfattere hyppigt omtaler et folk, der hedder Rós eller Rús, som boede i landet Taurus og nævnes blandt de skythiske stammer.
Om Rosh siger Gesenius i sit hebræiske leksikon, at det var betegnelsen for de folkestammer, som boede nord for Taurusbjergene (ca. 50-100 km ind i Tyrkiet fra middelhavet) i nærheden af Volgafloden, som løber ned igennem Rusland ud i det kaspiske hav. Han konkluderer, at i dette navn og stamme, er det første historiske sprog, som leder os til det russiske folk.”[56]
Josefus (Josephus, Flavius), en jødisk historiker som levede ca. 37-101 e. Kr., nævner moschevier og thobeliter som stammede fra henholdsvis Meshek og Tubal. Han sagde at Magog kaldtes for skytterne af grækerne og at disse folk boede i de nordlige regioner over for Kaukasusbjergene (som findes i Rusland og støder op til grænsen ved Georgien).
Plinius, en romersk forfatter som levede ca. 23-79 e. Kr., fortæller at, Hierapolis, som blev erobret af skytherne, blev senere kaldt for Magog, hvilket sammen med Josefus’ oplysninger, binder skytherne og Magog sammen.
Historiebøger om de forhistoriske folkeslag, sporer skytherne tilbage til at være en hovedbestanddel af det moderne Rusland.
Wilhelm Gesenius, en hebræisk sprogforsker som levede 1786-1842, som i sit leksikon, om Meshek siger, at han var forfader til moschierne, som boede i de moschianske bjerge. Han fortæller at det græske navn ’Moschi’ stammer fra det hebræiske navn ’Meshek’, som er kilden til navnet for byen Moskva. Han fortæller også at Tubal er Rafets søn, som var grundlægger for det tibereniske folk, der boede ved Sortehavet, vest for Moschi. Han konkluderer, at disse folk utvivlsomt er roden til det moderne russiske folk.
I Ez. 38:2, hvor der står ’storfyrsten over Meshek’, er det hebræiske ord ’Rosh’ brugt, som betyder ’Toppen’ eller ’hovedet’ for noget. Dr. C. F. Keil, en tysk forsker fortæller, efter en omhyggelig grammatisk analyse, at Rosh er et virkeligt navn, og at de byzantinske (et imperium, som udviklede sig fra romerriget, 550-1350 e. Kr.) og arabiske forfattere hyppigt omtaler et folk, der hedder Rós eller Rús, som boede i landet Taurus og nævnes blandt de skythiske stammer.
Om Rosh siger Gesenius i sit hebræiske leksikon, at det var betegnelsen for de folkestammer, som boede nord for Taurusbjergene (ca. 50-100 km ind i Tyrkiet fra middelhavet) i nærheden af Volgafloden, som løber ned igennem Rusland ud i det kaspiske hav. Han konkluderer, at i dette navn og stamme, er det første historiske sprog, som leder os til det russiske folk.”[56]
Nationerne der vil gå med Rusland mod Israel er ifølge Ez. 38:5-6: 1) Persere (Iran - måske Irak og Afganistan). 2) Ætiopere. 3) Putæere (Libyen eller Somalia). 4) Gomer, med alle dets hobe (Tyskland). 5) Togarma, med alle dets hobe (det sydlige Rusland og Kossaklandet). 6) Mange andre folkeslag[57]. Denne krig vil snart gå i gang, og vil være en klar og tydelig opfyldelse af Guds Ord, der beviser Hans eksistens og forfatterskab af Bibelen.
Verdenskrigene
Jesus sagde at tegnet på endetidens afslutning ville være at: ”folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der” (Matt. 24:7). Opfyldelsen af dette er sket, og er sket i den tid, hvor det jødiske folk er valfartet hjem, som profetierne forudsagde. Talemåden at folk kæmper mod folk, og land mod land, skal forklares ud fra Bibelen selv. Es. 19:1-4 taler om at Gud: ”...hidser Ægypten mod Ægypten, så de kæmper Broder mod Broder, Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige...”, hvilket fortæller om at hele Ægypten vil være i oprør, hvilket blev opfyldt 6-700 år f.Kr. I 2. Krøn. 15:1-7 er der lige ledes en historisk begivenhed, hvor der er beskrives en konflikt i hele mellemøsten, hvor ”Folk knustes mod Folk, By mod By”. Her i Matt. 24:7 ser vi ud fra vers 14, 21, 30 og 31 at der på samme måde refereres til hele jorden.
I den periode hvor det jødiske folk er draget hjem, findes det eneste tidspunkt i verdenshistorien, hvor hele verden har været i krig. Første og Anden verdenskrig, som startede i 1914, er opfyldelsen af denne tale, og alt sammen i den tid, hvor Gud har vist at det ville ske.
Ang. Jordskæl vene som Jesus nævner, så har der jo altid været jordskælv til, og nogle store af slagsen. Men følgende tal fortæller også at vi er i tiden, hvor Bibelprofeti fremsagt for ca. 1.900 år siden, opfyldes i dag. Det 14ende århundrede havde ca. 157 store jordskælv. Det 15ende århundrede ca. 174. Det 16ende ca. 253. Det 17ende ca. 278. Det 18ende ca. 640. I det 19’ende århundrede, som ledte op til verdenskrigene, der satte det endelige skæl for endetidens begyndelse, blev der målt 2.119 store skælv, og endeligt i det 20ende århundrede, blev over 900.000 jordskælv registreret, og i dag registreres der, ifølge U.S. Geological Survey - en organisation der holder tal på dette, 50 jordskælv dagligt. Det betyder at vi i dette århundrede, om dette vedholder uden acceleration, vil registrere mindst 1.800.000 - en million og ottehundrede tusinde jordskælv.
Evolutionsteorien
Peter profeterede og sagde: ”i de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger...Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.” (2. Pet. 3:3-4).
Som vist under punktet ”Hvad er evolution”, så startede grundlaget for denne teori omkring 1795. I dag, som er én af ”de sidste dage”, er evolutionsteorien den eneste anerkendte i skolebøgerne, og den fortæller at alt har udviklet sig fra intet. Proselytterne påstår at alt er ”blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse”, da de mener at udviklingen fra begyndelsen er sket igennem samme naturlige love og processer, som vi ser i dag.
Andre informationer
Der er mange andre informationer om den kommende tid, i Bibelen. Palæstina problemet vil blive løst ved, at araberne kaldt palæstinensere vil udryddes[58], og der vil snart blive bygget et nyt jødisk tempel på tempelpladsen i Jerusalem. En person som Bibelen kalder antikrist, om hvem der er utrolig meget diskussion, skal indlede en 7årig periode med en fredsaftale mellem Israel og de omkringliggende nationer (Dan. 9:27), og 3½ år inde i denne periode vil han sætte sig i templet hvor han ”udgiver sig selv for at være Gud” (2. Tess. 2:4). Han vil med frivillig tvang få hele verden til at tage mikrochippen i hånden eller panden, da det uden vil være umuligt at handle (Åb. 13:16-17), og omlægningen af verdens økonomiske system, kan meget vel fuldendes igennem en devaluering af verdens økonomi (Jak. 5:1-3). Folk der ikke vil underkaste sig dette system, og tilbede antikrist som værende Gud, vil blive dræbt (Åb. 13:15), formentlig halshugget jf. Åb. 20:4. Israel vil midt i denne trængsel på de 7 år, efter antikrist har indtaget templet og besudlet det, flygte ud i bjergene (ørkenen - Åb. 12:6), formentlig den tomme klippe by Petra i Bozra, Jordan, hvor Jesus vil komme tilbage og dømme (Es. 63:1). I den forbindelse vil Oliebjerget i Israel deles i to (Zak. 14:4).
Der er ingen tvivl om, at Harris ikke har undersøgt Bibelen. Han aner ikke hvad han taler om, og hvor meget forkert det er, som han har filosoferet sig frem til. Bibelen indeholder så megen information om vores tid, at man bliver lamslået.
Der er mange, særligt i vores tid, hvor tallet 666 er dukket op mange steder, som gør grin med hele dette budskab. De håner og spotter det her, hvilket Gud også har fortalt os ville ske: ”først og fremmest skal I vide dette, at i de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: »Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.«”(2. Pet. 3:3-4). Som vist tidligere ser vi i disse vers evolutions teorien, men også latterliggørelsen af at Jesus skulle komme igen. Harris er et pragteksempel, der i tidligere citeret passage sammenligner folk der tror på Bibelen, med fundamentalistiske muslimer: ”Selvom liberale og moderate ikke flyver fly ind i bygninger eller organiserer sine liv omkring apokalyptisk profeti...”. Igen ser vi Harris’ uigennemtænkte materiale. Han håner dem der tror på Bibelens forudsigelser, samtidig med han påstår der ikke er nogen forudsigelser i Bibelen. Som han tidligere citeret siger: ”Bibelen indeholder intet som det”.
Selvom dette er rettet mod fremtiden, så ser vi at alt er ved at gøre sig klar. Folket som i årtier har arbejdet med den kommende tempelgenopbygning fortæller, at alt til templet er klart. Teknologien omkring mikrochippen og styringen af samfundet økonomisk, er klart. Der arbejdes ihærdigt på en fredsaftale med de mange i mellemøsten - sidst på mødet i Annapolis. Dollaren er truet som aldrig før, hvilket har konsekvenser verden over, og resultatet kan åbne op for en økonomi, som styres endnu bedre globalt, end vi nogensinde har set før.
Hvis videnskaben med umådelig tvivl, ubegrundet kan påkalde sig verdens underdanighed med fup ordet fakta, så er verdens gang som kendsgerning, realitet, aktualitet, og fakta * 10451, grundlaget for opfyldelse af Guds Ord. Med Bibelen i den ene hånd, og verdens gang i den anden, har vi to identiske billeder. Det ene er klart og tydeligt, det andet er ved at fremkaldes, for snart at være en tro kopi.
Forestil dig situationen, hvor du står og taler med en person, og pludselig sker der en eksplosion ved siden af jer. Du spørger ”hvad var det der eksploderede”, og personen du taler med forsikrer: ”det var ikke noget, det kom ud af intet”. Et almindeligt menneske ville ikke nøjes med det svar, men højtuddannede og mange videnskabsmænd accepterer svaret, og bygger alle andre teorier på det svar.
For at tro på dette, og der er - om du er ateist eller ikke - tale om regulær tro, så kræves det, som indgår i denne artikels navn, enorm tro - hengiven og overgivet. Ateismen kan ikke på nogen måde påstå at den ikke har tro. Ateisme er som konklusion af denne artikel en religion, for ateismen gør ikke som den påstår. Den forholder sig ikke ”kritisk til den information, der skabes”. Ateismens religion hedder aktualisme og darwinisme. Det er grundstenen. Dens ypperstepræster er videnskaben og ateismens gud er skabningen. Tro er hovedessensen og beviset er ikkeeksisterende, hvilket, som gennemgået under punktet ”Hvad er tro?”, ville være sandt, hvis vi ikke eksisterede.
Selvom videnskaben har orden ud af kaos teorien som fundament, hvilket aldrig er blevet bevist, så er det almindeligt accepteret, at universet har en begyndelse. Det er også almindeligt accepteret at alt der kommer til eksistens, har en årsag til at komme til eksistens, det er en naturlov, som kaldes kausalitets-loven. Så i videnskabelig regi, har universet en årsag til sin begyndelse, og den årsag skal eksistere, for at kunne forårsage. Det er et ”hvem kom først, hønen eller ægget” paradoks, og fortsætter man ud af den linie, så skal årsagen have en årsag, som har en årsag, der har en årsag, som har en årsag... Det ender aldrig, for rent fysisk vil du aldrig kunne nå enden af denne linie. Jeg vil citere Bill Bryson, som har skrevet bogen ”En kort historie om næsten alt”, hvor han forsøger at forklare det hele som følger. Citatet er ganske langt, men forklarer godt hvordan videnskaben forsøger at faktualisere universets begyndelse:
”Uanset hvor meget du anstrenger dig, vil du aldrig nogensinde blive i stand til at begribe, hvor lille, hvor rumligt beskeden, en proton er. Den er bare alt, alt for lille. En proton er en uendelig lille del af et atom, som naturligvis selv er en ubetydelig ting. Protoner er så små, at et lille nyk af tryksværte som prikken over dette ’i’ kan rumme noget i retning af 500.000.000.000 af dem, hvilket er noget mere end antallet af sekunder på en halv million år. Så protoner er overordentlig mikroskopiske, mildt sagt.
Forestil dig nu, hvis du kan (og det kan du bare ikke), at du lader en af disse protoner skrumpe ind til en milliarddel af sin normale størrelse, så den bliver så lille, at det kunne få en proton til at se enorm ud. Nu tager du omtrent en snes gram almindeligt stof og gør dem lige så små. Sådan. Nu er du klar til at starte et univers.
Nu er jeg naturligvis gået ud fra, at du gerne ville bygge et inflatorisk univers. Skulle du derimod i stedet have lyst til at bygge et mere gammeldags, standard Big Bang-univers, får du brug for ekstra materialer. Faktisk bliver du nødt til at indsamle alt det, der findes - hvert evig eneste støvfnug og stofpartikel herfra og til udkanten af skaberværket - og presse dem ufattelig hårdt sammen, så de bliver til et punkt uden udstrækning. Sådan et punkt kaldes en singularitet...
...Det er naturligt, men forkert, at anskue singulariteten som en slags bristefærdig boble, der hænger i et mørkt, ubegrænset tomrum. For der er intet rum og intet mørke. Singulariteten har intet omkring sig. Der er intet rum, som den kan besætte, intet sted for den at være. Vi kan ikke engang spørge om, hvor længe den har været der — om den lige for nylig er sprunget ud, som en god idé, eller om den har været der altid, i rolig afventen af det rette øjeblik. Tiden eksisterer ikke. Der er ingen fortid, som den kan springe ud fra...
...På mindre end et minut er Universet blevet en million milliarder kilometer stort, og det vokser hurtigt... På tre minutter er 98 procent af alt det stof dannet, som findes, eller som nogensinde vil komme til at findes. Vi har et univers. Det er et sted med de mest pragtfulde og uanede muligheder, og smukt er det også. Og det blev lavet på omtrent den tid, det tager at smøre sig et stykke mad.
Hvornår dette øjeblik indtraf, er genstand for en vis debat...
... Der er selvfølgelig en hel del, som vi ikke ved, og meget af det, vi mener at vide, har vi ikke vidst eller troet at vide ret længe. Selv forestillingen om Big Bang er af ret ny dato. Idéen havde været på banen siden 1920erne, da den belgiske præst og naturvidenskabsmand Georges Lemaitre fremsatte den lidt forsøgsvist, men den kom først til at spille en aktiv rolle i kosmologien midt i 1960erne...
...Selvom alle kalder det Big Bang, gør mange bøger et nummer ud af, at vi ikke skal opfatte det som en eksplosion i den sædvanlige betydning. Det var snarere en enorm, pludselig udvidelse i en målestok uden lige. Så hvad udløste den?
En af idéerne er, at måske var singulariteten den tiloversblevne rest efter et tidligere, kollapset univers - altså at vi kun er med i én ud af en evig cyklus af ekspanderende og kollapsende universer. Andre tilskriver Big Bang noget, de kalder ’et falsk vakuum’ eller ’et skalarfelt’ eller ’vakuumenergi’ - en egenskab eller noget, der indførte en vis ustabilitet i den intethed, der herskede. Det virker umuligt, at man skulle kunne få noget ud af intet, men selve den kendsgerning, at der findes et univers i dette øjeblik, er et indlysende bevis for, at man kan. Det kan være, at vores univers kun indgår blandt mange større universer, herunder nogle i andre dimensioner, og at der brænder det ene Big Bang af efter det andet, hele tiden og overalt. Eller måske havde rummet og tiden helt andre former inden Big Bang - former alt for fremmedartede til, at vi kan forestille os dem - og at Big Bang svarer til en eller anden overgangstilstand, hvor Universet gik fra en uforståelig til en næsten forståelig form.”[59]
Forestil dig nu, hvis du kan (og det kan du bare ikke), at du lader en af disse protoner skrumpe ind til en milliarddel af sin normale størrelse, så den bliver så lille, at det kunne få en proton til at se enorm ud. Nu tager du omtrent en snes gram almindeligt stof og gør dem lige så små. Sådan. Nu er du klar til at starte et univers.
Nu er jeg naturligvis gået ud fra, at du gerne ville bygge et inflatorisk univers. Skulle du derimod i stedet have lyst til at bygge et mere gammeldags, standard Big Bang-univers, får du brug for ekstra materialer. Faktisk bliver du nødt til at indsamle alt det, der findes - hvert evig eneste støvfnug og stofpartikel herfra og til udkanten af skaberværket - og presse dem ufattelig hårdt sammen, så de bliver til et punkt uden udstrækning. Sådan et punkt kaldes en singularitet...
...Det er naturligt, men forkert, at anskue singulariteten som en slags bristefærdig boble, der hænger i et mørkt, ubegrænset tomrum. For der er intet rum og intet mørke. Singulariteten har intet omkring sig. Der er intet rum, som den kan besætte, intet sted for den at være. Vi kan ikke engang spørge om, hvor længe den har været der — om den lige for nylig er sprunget ud, som en god idé, eller om den har været der altid, i rolig afventen af det rette øjeblik. Tiden eksisterer ikke. Der er ingen fortid, som den kan springe ud fra...
...På mindre end et minut er Universet blevet en million milliarder kilometer stort, og det vokser hurtigt... På tre minutter er 98 procent af alt det stof dannet, som findes, eller som nogensinde vil komme til at findes. Vi har et univers. Det er et sted med de mest pragtfulde og uanede muligheder, og smukt er det også. Og det blev lavet på omtrent den tid, det tager at smøre sig et stykke mad.
Hvornår dette øjeblik indtraf, er genstand for en vis debat...
... Der er selvfølgelig en hel del, som vi ikke ved, og meget af det, vi mener at vide, har vi ikke vidst eller troet at vide ret længe. Selv forestillingen om Big Bang er af ret ny dato. Idéen havde været på banen siden 1920erne, da den belgiske præst og naturvidenskabsmand Georges Lemaitre fremsatte den lidt forsøgsvist, men den kom først til at spille en aktiv rolle i kosmologien midt i 1960erne...
...Selvom alle kalder det Big Bang, gør mange bøger et nummer ud af, at vi ikke skal opfatte det som en eksplosion i den sædvanlige betydning. Det var snarere en enorm, pludselig udvidelse i en målestok uden lige. Så hvad udløste den?
En af idéerne er, at måske var singulariteten den tiloversblevne rest efter et tidligere, kollapset univers - altså at vi kun er med i én ud af en evig cyklus af ekspanderende og kollapsende universer. Andre tilskriver Big Bang noget, de kalder ’et falsk vakuum’ eller ’et skalarfelt’ eller ’vakuumenergi’ - en egenskab eller noget, der indførte en vis ustabilitet i den intethed, der herskede. Det virker umuligt, at man skulle kunne få noget ud af intet, men selve den kendsgerning, at der findes et univers i dette øjeblik, er et indlysende bevis for, at man kan. Det kan være, at vores univers kun indgår blandt mange større universer, herunder nogle i andre dimensioner, og at der brænder det ene Big Bang af efter det andet, hele tiden og overalt. Eller måske havde rummet og tiden helt andre former inden Big Bang - former alt for fremmedartede til, at vi kan forestille os dem - og at Big Bang svarer til en eller anden overgangstilstand, hvor Universet gik fra en uforståelig til en næsten forståelig form.”[59]
Videnskaben forsøger at definere universets årsag som værende et ”et falsk vakuum”, ”et skalarfelt” eller ”vakuumenergi”, som var årsagen til at en lille kerne, så lille som universet er stort, med al materiale der findes i universet, pludselig udvidede sig, og på 3 minutter blev et kæmpe univers til.
Men, om det var sandt, hvad var så årsagen til de tre idéer (vakuumenergi, falsk vakuum, og skalarfelt) og til og materialekernen? Videnskaben gør det samme som ufologien, der skubber problemet uden for rækkevidde. Før vores univers, var der et kollapset univers, og før det, var et andet kollapset univers. Det er ikke et svar! Uanset hvordan vi vender filosofien i det her, så ender vi med at noget som ikke behøver en årsag, gav universet en årsag. Vi er nødt til at drage Gud ind i det her, eller som Stephen Hawking siger det: ”konceptet Gud”. Gud er uden for vores univers. Han er evig, og behøver ingen årsag for at eksistere, for Han er eksistensen. Han er livet. Han er den som er, som var og som kommer (Åb. 1:8, Åb. 4:8). Han er evig.
Universet, hverken som samlesæt eller færdigudviklet, kan ikke altid have eksisteret. Termodynamikkens principper, som er en videnskabelig observering af den fysiske verden, umuliggør dette. Forenklet siger termodynamikkens første lov, at universets mængde af energi er begrænset. Der kan ikke tilføres ny energi, og termodynamikkens anden lov siger at al energi der bruges, mindsker den totale energi i universet. På et tidspunkt vil universet være brugt op, og havde universet været i gang i en evighed, var der ikke mere energi. Solen ville være slukket, og månen gået i stå osv. Med andre ord, ville universet kollapse. Man kan undre sig over hvor meget energi der skulle bruges, for at omforme big-bang til den orden, vi ser i universet i dag. Hvor stor var solen for 4,6 milliarder af år siden - ét af de tal videnskaben arbejder med for solens alder? Den mister 4,6 millioner tons hvert sekund - 397.440.000.000.000 kilo i døgnet. Man siger at solens vægt er ca. 11.990.000.000.000.000.000.000.000.000.000 kilo. Hvis solen altid har haft samme tab, vejede den 66.730.176.000.000.000.000.000.000.000 kilo mere, for 4,6 milliarder på siden. Fra målingen af solens vægt fandt sted, vil vi have solen hos os i 29.941.626.409.017.713 dage endnu - dvs. 82.031.853.175.390 år.
Det er bare vores sol’s energi. Hvor mange millioner andre sole er der i universet? Hvor kommer den energi fra? Nogle mener at energien blev skabt da universet udvidede sig, men samtidig ser videnskaben igennem eksperimenter, at når substans skabes ud af energi, dannes der også antisubstans, som vil ophæve substans. Der burde derfor være lige så meget - skal vi kalde det negativ substans, som positiv substans i universet, hvis denne teori er sand. Men det er der selv sagt ikke.
Universet kræver, som sagt noget der ikke er afhængig af en årsag.
Videnskabsverden har opdaget det, der kaldes stærke og svage kræfter. Disse kræfter afholder atomer fra at eksplodere. Partiklerne som udgør en atomkerne, er så ladede at de skulle frastøde hinanden i en sådan grad, at hele universet burde eksplodere i én stor atombombe. Men denne kraft, som videnskaben ikke kan forklare, er årsagen til at alt opretholdes. Bibelen fortæller om Jesus, som er Gud at: ”i Ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder:alt er skabt ved Ham og til Ham; og Han er før alt, og alt består ved Ham.” (Kol. 1:16-17).
Denne kraft som opretholder det store univers igennem det mindste atom, er ingen anden end Gud. Videnskaben kan ikke forklare Ham, og derfor heller ikke Hans usynlige kraft. Paulus siger om Gud at: ”Hans usynlige væsen, både Hans evige kraft og Hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af Hans gerninger, så de er uden undskyldning.” (Romerne. 1:20). Videnskabsmændene der forsøger at erstatte Gud med et vakuum og antivakuum, er uden undskyldning. Deres regnestykke går ikke op, og det, de skriver i fejlmargen for at bedrage verden, vil drages dem til skyld. De er uden undskyldning. Kun med Gud i lignelsen, går regnestykket op.
Gud har ikke brug for en årsag, men skabte alt vi har omkring os, af og til en årsag. Alt blev, som citeret fra Bibelen ovenfor, skabt igennem Jesus, til Jesus. Han er årsagen! Årsagen til at alt eksisterer, og vi blev skabt til Ham. Han opretholder alt, og gav sit liv for at opretholde samvær med dig. Han er gået ud i ekstremerne for at forklare alt det videnskaben benægter, for at du måtte kende sandheden. Han var der, da alt blev til, for Han var den, der bragte substans.
Hvem er din gud, ateist? Ateistisk Selskab som jeg citerer under afsnittet ”Ateistisk Selskab om ateisme” udtrykker at: ”En ateist er altså en person, som ikke tror på guder”. Hvem ærer du igennem din religion? Bøjer du dig for videnskabens bøger, eller for Skaberens bøger? Hvem vælger du at tro på? Gud, eller guderne? Ateistisk Selskab tror ikke på guder, så der er kun Gud tilbage. Der er kun én sandhed, og kun én af de to fortæller den holdbare historie. Det er et valg imellem liv og død. Gud opretholder dig, men videnskaben dræner dig for energi. Du har kun dette liv til at bestemme dig.
[1] “Evolution Is a Fact and a Theory”, v1.06 ©2007, af Laurence A. Moran, http://bioinfo.med.utoronto.ca/Evolution_by_Accident/Evolution_Fact_and_Theory.html
[2] “Evolution as Fact and Theory”; Discover, Maj 1981, af Stephen J. Gould.
[3] ”Unstoppable Global Warming every 1,500 Years”, af S. Fred Singer og Dennis T. Avery, side 65. Se også artiklen “Den globale opvarmning, og sammensmeltning”, http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=463
[4] ”Scientists Belief in God Varies Starkly by Discipline”, Live Science, 11. august 2005, http://www.livescience.com/strangenews/050811_scientists_god.html
[5] ”The Language of God: A Scientist Presents Evidence for Belief”, af Francis S. Collins, side 162.
[6] Quote DB, http://www.quotedb.com/quotes/10
[7] ”Stephen Hawking, the Big Bang, and God”, af Henry F. Schaefer III, http://www.leaderu.com/real/ri9501/bigbang2.html
[8] Citeret i U.S. News & World Report, den 23. dec, 1991. Kilde samme sted som ovenfor.
[9] ”Hvad er Evolution?”, oversat af Lars Bjarne Nielsen, Ateistisk Forum, http://www.ateist.net/artikel/faqevolution.html. Kilde: ”What is Evolution?”, af Laurence Moran, The TalkOrigins Archive, http://www.talkorigins.org/faqs/evolution-definition.html
[10] “James Hutton”, Wikipedia, http://en.wikipedia.org/wiki/James_Hutton
[11] “Jean-Baptiste Lamarck”, Wikipedia, http://en.wikipedia.org/wiki/Lamarck
[12] “Charles Lyell”, Wikipedia, http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_Lyell
[13] ”Science on Trial: The Case for Evolution”, af Douglas J. Futuyma, side 3.
[14] Samme sted, side 4.
[15] ”In six days”, side139. Denne bog er en samling af forklaringer på hvorfor 50 videnskabsmænd valgte at tro på skabelse. Citatet er taget fra Dwain L. Ford, som var professor i kemi ved Andrews University i Berriens Springs. Se http://answersingenesis.org/home/Area/isd/ford.asp
[16] ”Ateist FAQ”, ateist.dk, http://www.ateist.dk/ateist_faq.html
[17] ”Charles Darwin fylder 198”, ateist.dk, http://www.ateist.dk/baggrund/charles_darwin_fylder_198.html
[18] ”Sam Harris”, Random House, http://www.randomhouse.com/author/results.pperl?authorid=69138&view=full_sptlght
[19] ”Nyhedsbrev for Ateistisk selskab”, Nr. 04/07, http://www.ateist.dk/downloads/ateist.dk.1207.pdf
[20] ”Letter to a Christian Nation”, af Sam Harris, side X.
[21] ”Letter to a Christian Nation”, side XI.
[22] ”Evolution of the eye”, Wikipedia, http://en.wikipedia.org/wiki/Evolution_of_the_eye
[23] Et grundigere studie af denne slange viser at der ikke er tale om en fysisk slange, men en skinnende person, som er kendt igennem hele Bibelen, som den gamle slange, dragen, djævelen og Satan. Se evt. artiklen ”Bibelens modsigelser og fejltagelser”, under punktet ”Slanger spiser ikke støv?”, http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=446#Slangerspiserikkestv
[24] ”Letter to a Christian Nation”, side XII.
[25] ”World”, CIA World Fact Book, https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/xx.html
[26] ”Largest Christian Populations in the World”, aneki.com, http://www.aneki.com/christian.html
[27] ”Letter to a Christian Nation”, side 43.
[28] ”Letter to a Christian Nation”, side XIII.
[29] ”Letter to a Christian Nation”, side 7.
[30] ”Letter to a Christian Nation”, side 6.
[31] ”Letter to a Christian Nation”, side 8.
[32] ”Letter to a Christian Nation”, side 8-9.
[33] ”Letter to a Christian Nation”, side 14.
[34] ”Letter to a Christian Nation”, side 16.
[35] Samme sted
[36] ”Letter to a Christian Nation”, side 21.
[37] ”Letter to a Christian Nation”, side 25.
[38] ”Letter to a Christian Nation”, side 25-26.
[39] ”Letter to a Christian Nation”, side 29.
[40] ”Letter to a Christian Nation”, side 31-32.
[41] ”Letter to a Christian Nation”, side 23.
[42] ”Letter to a Christian Nation”, side 26.
[43] ”Stærke ateister ruster sig til kamp mod religion”, Kristeligt Dagblad, 05-01-2008, http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/273648: Kirke---tro--Staerke-ateister-ruster-sig-til-kamp-mod-religion
[44] ”Letter to a Christian Nation”, side 27.
[45] ”Stærke ateister ruster sig til kamp mod religion”
[46] ”Letter to a Christian Nation”, side 50-51, 52
[47] ”Letter to a Christian Nation”, side 48
[48] ”Letter to a Christian Nation”, side 53
[49] Se artiklen ”Den globale opvarmning, og sammensmeltning”, under punktet ”Alternative Energikilder”-Nikola Tesla”, http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=463#Alternativeenergikilder. Tesla’s dødsstråle, undtalte han selv, kan: ”dele jorden som et æble”. Se også artiklen ”Konspiration - teori eller fakta?” under punktet ”Vejr krigsførelse”, http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=271#Vejrkrigsfrelse. Her citerer jeg Senator Claiborne deBorda Pell, der tjente som senator for USA fra Rhode Island i 1961-1997, som fortæller: ”U.S. og andre verdensmagter skulle underskrive en traktat for at ulovlig gøre indgreb i vejret, som et instrument for krig. Det kan se usandsynligt ud at bruge vejret som våben, men jeg er overbevist om, at U.S. faktisk brugte regn skabende teknikker som et krigsvåben i Sydøst Asien...Vi har brug for en traktat nu, til at forhindre sådanne aktioner, før verdens militær ledere begynder at styre storme, manipulere klimaet og forårsage jordskælv imod deres fjender. Den grundlæggende ide om miljømæssig krig er enkel.”
[50] ”Hurricane Katrina Was Man-Made Using KGB Technology”, about.com, http://urbanlegends.about.com/b/2005/09/26/ hurricane-katrina-was-man-made-using-kgb-technology.htm
[51] Er du ateist, er du selvfølgelig nødt til at fornægte Bibelen, og vil fornægte Bibelens udsagn om denne hungersnød. Bibelen har vist sig at være en historisk bog, og denne hungersnød, fortæller Bibelen, kom i kejser Klaudius regering (54-68 e.Kr.). I historikeren Flavius Josephus’ bog ”Antiquities of the Jews”, bog 20, kapitel 2, afsnit 5, fortæller han om denne hungersnød, og den Jødiske Encyclopedia fortæller at det var i årene 44-48 e.Kr., i den periode dronning Helena af Adiabene besøgte Jerusalem (Vol. 1, side 229).
[52] “Letter to a Christian Nation”, side 57
[53] “Letter to a Christian Nation”, side 60, 61
[54] ”Bibelens modsigelser og fejltagelser”, http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=446
[55] Se artiklen ”Bedraget af Da Vinci mysteriet”, hvor jeg viser en oversigt med 38 af disse profetier og deres opfyldelser, http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=384
[56] ”Bibelens troværdighed”, http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=236
[57] Se også artiklen ”Annapolis og opfyldelse af bibelprofeti” under punktet ”Rusland, Araberne og Israel”, hvor jeg giver et nutidigt muligt bevis for Ruslands snarlige opfyldelse af denne profeti. http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=467#RuslandAraberneogIsrael
[58] Se artiklen ”Situationen i Guds land, Israel”, under punktet ”Esaus hus skal blive til strå”, http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=408#Esaushusskalblivetilstr
[59] ”En kort historie om næsten alt”, af Bill Bryson, side 21-22, 25, Dansk oversættelse.