“ | Danske skoleelever bør vide mere om, hvordan man lever sit liv uden tro på det guddommelige. Det siger religionskritikerne i Ateistisk Selskab, der nu tilbyder at sende ateister ud til klasseværelserne landet over...»Religionslærere kan gøre deres undervisning endnu mere spændende ved at få en oplægsholder ud på skolerne og præsentere ateisme og det synspunkt, at der ikke findes guder. Og så kan man tage en debat med eleverne bagefter«, siger Jonathan Szpirt, næstformand i Ateistisk Selskab. | ” |
Som jeg har skrevet om i artiklen Ateisme - ingen, stor eller enorm tro? så er ateisme en religion. Ateister's tros-udøvelse udgår ikke fra Bibelen, men fra Darwin og videnskabens ypperstepræster, som præsenterer et evangelium der igennem tre læresætninger messer, "1) Du er ingen ting, 2) du kommer af ingen ting, 3) du har ingen fremtid". Ateismen er så smæk fyldt med dobbeltmoral, og alt de hader kristendommen for, er de selv skyldige i.
Som eksempel ses her, hvordan de afskyr kristendom, og ateisme gør i det hele taget meget ud af at pointere, at man ikke må presse tro ned over hovedet på folk. Men dobbeltmoralen er således, at ateismen gør nøjagtigt det samme, idet de vil tvinge mere ateisme ned over hovedet på eleverne i religionsundervisningen. Desuden. På Ateistisk Selskabs hjemmeside, under deres FAQ skrives bl.a.: "Ateisme er ikke en religion", og man kan undre sig hvorfor de så presser sig på, for at komme ind i religionsundervisningen? Kan det mon være fordi ateisme er det de søger at skjule det er - nemlig ganske regulær religion?
Ateister elsker at pointere hvordan den ene religion beskylder den anden for at være forkert. At smide den "intellektuelle bombe": "har du tænkt over, at alle religioner ikke kan være rigtige, men alle religioner kan være forkerte?", er et yndet mantra, som indgår i ateismens liturgi. Men denne bombe når at springe i filosoffernes egne lommer, før de får peget på nogen anden religion.
Ateisme er den dumme mands religion, som frivilligt påtager sig handicappet at være blind og døvstum. "Dårerne siger i Hjertet: Der er ingen Gud!" (Sal. 53:1)
Kilde: politiken.dk