“ | Flere europæiske regeringer måtte i løbet af weekenden komme vaklende finansvirksomheder til undsætning - senest har regeringerne i Belgien, Holland og Luxembourg har besluttet at indskyde 11,2 milliarder euro (godt 83 mia. kr.) i Fortis. Skridtet er del af "koordinerede tiltag fra de tre regeringer og deres respektive tilsynsmyndigheder for at støtte Fortis"...Det kommer, efter at Fortis-aktierne tabte næsten 21 procent i værdi på børsen i Amsterdam i fredags. Siden årsskiftet har den hollandskbelgiske finansgruppe, der spænder over bank, forsikrings og kreditvirksomhed, mistet 71 procent af sin værdi...Samtidig har der i weekenden været forhandlinger om fremtiden for den britiske bank, Bradford & Bingley, der er Storbritanniens ottende største udlåner af boliglån. I nat bekræftede den spanske bank Santander således, at den overtager dele af Bradford & Bingley. Santander ejer i forvejen den britiske bank Abbey, som nu overtager private indlån og bankens 200 filialer...Bradford & Bingley er den anden britiske bank i år, der må bukke under for den internationale finanskrise og lade sig nationalisere. I februar måtte Northern Rock også trække nødbremsen og blive offentlig eje...I Tyskland rapporterede den tyske udgave af Financial Times sent i går, at Hypo Real Estate var på randen af kollaps. Men natten til mandag skrev det tyske nyhedsbureau dpa, at banken foreløbig har undgået konkurs efter at have fået støtte fra et tysk bankkonsortium. | ” |
Peter Kenny, fra Knight Capital Group, som er et førende finansiel tjenesteydelsesfirma der bl.a. leverer omfattende handels løsninger, kommer med følgende ufattelige kommentar:
“ | De tektoniske plader under det globale finansielle system ændrer sig, og der vil blive en ny økonomisk verdensorden som vil blive født igennem dette...Det er en grim og smertefuld process1 | ” |
Det er næsten ikke til at tro. Det, Johannes fortæller i Åb. 13:16-17, hvilket han nedskrev til os for mere end 1.900 år siden, det tydeliggøres i disse dage, for at gå i opfyldelse. 2008 bliver som antaget tilsyneladende året, man ser tilbage på som en milepæl hen imod denne opfyldelse. Ud over Roskilde Bank og EBH Bank, er nu også Bonusbanken og Ringkjøbing Bank bukket under:
“ | En stor jysk banksammensmeltning er faldet på plads henover weekenden. Såvel Bonusbanken som Ringkjøbing Bank bøjer sig nu for finanskrisen og opgiver selvstændigheden - Vestjysk Bank samler stumperne op.2 | ” |
Ang. Roskilde Bank, så er den blevet opkøbt af tre andre banker:
“ | Roskilde Bank bliver købt af Nordea, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord Bank. Nordea overtager ni filialer, Spar Nord Bank køber syv, og Arbejdernes Landsbank overtager fem filialer.3 | ” |
Derudover er den tredje største bank i Island, Glitnir, sortset blevet opkøbt af den islandske regering:
“ | Regeringen i Island køber 75 procent af aktierne i Glitnir, der er Islands tredjestørste bank. Prisen er omkring 4,5 milliarder kroner, meddeler banken...dens finansielle situation er forværret i de seneste dage...Nyheden om statens køb af Glitnir har sendt den islandske krone på en ny nedtur til en rekordlav kurs i forhold til euro.4 | ” |
Også Norge mærkes af Verdensordnens forandringer. På trods af at Norge er verdens 3. største olieproducent, og aktiekursen er gået ned 2,14%:
“ | På børsen i Oslo var der kun få udsving, efter at aktiekurserne faldt med ni procent i sidste uge. En forklaring på roen i Oslo kan være, at olie- og gaspriserne mandag lå på samme niveau som fredag. Den største tilbagegang er sket inden for har bank- og finanssektoren.5 | ” |
Aktiekursen på den belgisk-franske storbank Dexia, er faldet med 29%:
“ | Den belgisk-franske bank Dexia, der er en af Europas 20 største banker, er i store vanskeligheder, og Belgiens finansminister, Didier Reynders, sagde i dag, at hans regering er klar til at gribe ind. Aktiekursen på Dexia droppede fælt fra morgenstunden med 29 procent.6 | ” |
Også i Tyskland rører Verdensordnen på sig, og truer Hypo Real Estate:
“ | Bankaktierne på børsen i Frankfurt styrtdykker, efter at de tyske myndigheder har reddet Hypo Real Estate fra at komme i klemme i finanskrise...Bankens aktiekurs styrtdykkede i dag efter børsåbningen i Frankfurt med 68,87 procent til 4,20 euro (31,3 kroner) pr. aktie, mens også Commerzbanks og Deutsche Banks aktier raslede henholdsvis 25,16 og 6,70 procent ned.7 | ” |
Danmarks Radio har lavet en lille portefølje over danske bankkrak i 2008:
“ | I starten af 2008 er det Bank Trelleborg, der kører af bankbanen. Banken havde sammen med mange andre danske banker udvidet udlånene markant siden 2003 og måtte på grund af dårlig ledelse gå fra borde for at blive opkøbt af Sydbank i januar 2008. Juli 2008 rammer den finansielle krise for alvor Roskilde Bank. Og i august overtager Nationalbanken Roskilde Bank. 15. september 2008 sluger Nykredit den mindre Forstædernes Bank, mens Lokalbanken i Nordsjælland overtages af svenske Handelsbanken. 22. september halveres aktierne i Ebh Bank efter nyheden om bankens store finansielle problemer. Ebh Bank har modtaget nødlån fra Nationalbanken og en række unavngivne danske banker for at fortsætte den daglige drift. Direktør Finn Strier Poulsen fyres. 26. september: Al handel med Bonusbankens aktier suspenderes på Københavns Fondsbørs, fordi banken i nærmeste fremtid vil komme med en meddelelse til børsen. Direktør Hans Østergaard siger, at Bonusbanken er åben for fusion med andre banker. * 29. september: Nordea, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord Bank køber Roskilde Banks filialnet. 29. september: Vestjysk Bank overtager Bonusbanken, der samtidig fyrer direktør Hans Østergaard. 29. september: Ringkjøbing Bank og Vestjysk Bank offentliggør fusionsplaner.8 | ” |
På grund af alt denne røre, ses adskillige andre banker efter i sømmene - måske for at få et overblik over den endelige omorganisering til den ny Verdensorden?
“ | Derudover skal 70 pengeinstitutter indsende risikooplysninger om eksempelvis udlånsvækst og deres likviditet og svare på, om de låner mere ud, end de får ind i kassen. 24 skal stå skoleret Ud af de 70 pengeinstitutter skal 23 af dem specifikt redegøre for et eller flere forhold, det kan eksempelvis være indlånsunderskud og hvordan pengeinstitutterne vil håndtere det. Som en udløber af en undersøgelse fra maj i år om pengeinstitutternes eksponering mod den kriseramte ejendomssektor, skal 24 ud af 52 står skoleret over for Finanstilsynet. De skal redegøre for, hvordan de styrer deres engagementer i ejendomssektoren, og hvordan de følger op på dem.9 | ” |
1 "Tectonic' Market Shift as Lehman Fails, Merrill Sold (Update1)", Bloomberg.com, d. 15-09-2008.
2 "Endnu to danske banker giver op", TV 2 Nyhederne, d. 29-09-2008.
3 "Tre banker køber Roskilde Bank", TV 2 Nyhederne, d. 29-09-2008.
4 "Islands regering overtager bank", Berlingske Tidende, d. 29-09-2008.
5 "Nedad på nordiske børser", Berlingske Tidende, d. 29-09-2008.
6 "Endnu en storbank i vanskeligheder", Berlingske Tidende, d. 29-09-2008.
7 "Den tyske regering redder storbank", TV 2 Nyhederne, d. 29-09-2008.
8 "Bankkrak, fusioner og opkøb i 2008", DR Nyheder, d. 29-09-2008.
9 "24 banker ses efter i sømmene", TV 2 Nyhederne, d. 29-09-2008.
Kilde: nyhederne.tv2.dk