“ | Rygterne om, at produktionen af bio¬brændstoffer er en hovedårsag til de skyhøje, globale fødevarepriser, er stærkt overdrevne. Sådan lyder meldingen fra landbrugsøkonomerne i de vest-lige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD over for Børsen Klima. "Den nuværende bølge i de globale fødevarepriser, hvor prisen på korn er mere end fordoblet på bare et år, ville være sket selv uden den øgede produktionen af biobrændstoffer," siger Loek Boonekamp, chef for OECD's afdeling for fødevareanalyse. Ifølge den internationale topøkonom skal hovedårsagen til de høje fødevarepriser lige nu findes i en helt ekstraordinær situation af global underproduktion og lave lagerbeholdninger, kombineret med visse elementer af spekulation og panik på markedene. | ” |
Hvor er lige logikken i denne undersøgelse? Vi har en situation hvor marker reserveres til biobrændstof, så både mark-plads og høst går op i røg. Det betyder at bønder har mindre marker at tilså med høst til føde, som kan rydde op i den globale underproduktion. Enhver med en skolegang til og med 7. klasse, vil kunne se at påstanden om det omvendte ikke hænger matematisk sammen. Loek Boonekamp indrømmer dog:
“ | "Selvfølgelig har biobrændstofferne også haft en marginal effekt, men langtfra nok til at forklare det nuværende, historisk høje prishop," | ” |
Hurra hurra. Det eneste der ikke passer ind i ligningen, er ordet "marginal". Alle ressourcer skulle sættes i produktion!
Læs også Verden kunne sagtens lave mere mad
Kilde: nyhederne.tv2.dk