Da præsteskabet i Gammeltestamentlig tid burde være vogtere af Guds Ord, endte det med at de følte sig Ordet overlegent, og fiflede med det efter behag. Den rene tekst og lære blev ved "lærdes" filosofi og hovmod ændret til "surdej", et billede Jesus bruger om falsk lære og synd. I Matt. 23 irettesætter Jesus de "lærde", og særligt Matt. 23:13 er et stort problem med dagen præster: "Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I lukker Himmeriget for menneskene; selv går I ikke derind, og dem, som vil gå ind, tillader I det ikke."

Mennesker er stadig mennesker, og præster i dag har ofte lignende holdning til overs for Guds ord. Ét eksempel er denne artikel:

Sidste nye bibelforskning åbenbarer nu, at Guds Ord, bemærk GUDS ORD, i virkeligheden er Ægyptens Ord. Uden Ægypten, ingen Bibel - Bibelen skylder Ægypten... Det er jo helt latterligt. Men der er mere:

Gud degraderes til en politisk magt, og Hans Ord tages fra Ham. Bibelen fortæller at Gud forklarede Abraham, at hans efterkommere skulle 400 år til Ægypten, indtil folket i det forjættede land, havde nået et niveau af synd, som gjorde at Gud måtte lade dem udrydde (1. Mos. 15:13, 16). Utallige gange gør Bibelen det klart at Gud kaldte det jødiske folk ud af ørkenen (eks. 2. Mos. 12:17, 51; 13:3, 9, 14, 16 osv.). Det er typisk præsteligt hovmod at tilskrive Guds værk som menneskeværk - her Talmuden.

Men der er mere endnu:

Arkæologi bliver ud fra justerede dateringsmetoder, som ofte skal passe med læren om evolutionen af urmennesket, sat som rettesnor for historiske fund. De historiske data, de er der, men kan ikke løsrives fra historien. Kender man ikke den korrekte historie, kan man ikke behandle de forestående data korrekt. Arrogancen hos mennesket stiller igen sit eget værk foran Guds, der gengiver den korrekte historie. Bibelen passer ikke ind i den profane version af jordens historie. Det er helt sikkert. Men ligningen går ikke op, når den sidste nødvendige parameter puttes på, at jordens historie rent faktisk passer ind i Bibelens fortælling.

Præsterne der burde være i stand til og have et ønske om at forsvare Guds Ord, gør Ordet til intet, tomt og øde, fordi de igennem deres profane tilgang til en levende og sandfærdig Gud, gør Gud til løgner og derved Hans ord utroværdigt. På den måde lukker præsterne himmelen for dem, der ellers kunne vinde frelsen, og bliver således Satans tjenere.

Tiden nærmer sig hastigt , hvor hele verden vil høre sandheden fra Skaberens egen mund. Hvem tør da fortsætte i hovmod og oprør mod Gud og Hans Ord?