Katolicismen sætter Guds eget Ord under alt andet i kirken. Først kommer kirkens tradition, dernæst kirken lære, og nederst i hierarkiet kommer Bibelen. Tradition lyder som en mangeårig vane eller skik, men den katolske kirke kan ændre tradition fra dag til dag, som den ønsker.
| “ | Det er Vatikanets egen avis L'Osservatore Romano, der efter et ugelangt seminar for præster, har offentliggjort de syv nye synder. Baggrunden er den »ustoppelige globalisering«, og de nye synder er: - Miljøforurening - Genmanipulation - Overdreven rigdom - At udsætte andre for fattigdom - Narkosmugling og brug af narkotika - Moralsk diskutable eksperimenter - Brud på fundamentale menneskelige rettigheder Der er barske udsigter for de, der måtte gøre sig skyldige i de syv nye synder. Ifølge den katolske katekismus vil »sjælen af de, som gør sig skyldig i dødelig synd, øjeblikkelig fare til helvede efter døden«. | ” |
Bemærk punktet miljøforurening. Paven har i den globale opvarmningsdebat ind til videre udtalt sig rimeligt fornuftigt, uden at sige for meget. Planetens velvære bør ikke gå ud over humanitære bestræbelser. Men den katolske kirke, som jeg helt klart mener, har den kommende falske profet i pavestolen, lader til at tale med to tunger.
Beskrivelsen af skøgen ved de mange vande, der har drukket sig beruset i de helliges blod (Åb. 17:1-6), kan vi i dag med historien i bakspejlet se, passer på den katolske kirke, og den åbner nu yderligere døren for fremtidens befolkningsreduktion. At trodse den nye CO2 politik, vil med denne nye dødssynd kunne koste meget dyrt. At tænde for varmen, lyst, komfuret, kan måske komme til at koste os livet.
I artiklen "Den inkvisitoriske profet", viser jeg hvordan samme pave har genåbnet et gammelt torturkammer efter restaurering, nægtet protestanter at have kirker, og genetableret den gamle okkulte latinske messe, den Tridentine messe. Nu har han også erklæret forurening for en dødssynd, hvilket potentielt kan betyde at vi ikke må få mere end ét barn, og endda skulle betale for at udlede CO2 ved at udånde den luft vi har trukket ned i lungerne. (Læs mere i "Den globale opvarmning, og sammensmeltning").
Ifølge den katolske katekismus, er det muligt med moderkirkens hjælp at få tilgivelse for en dødssynd. Proceduren er bodssakramentet. Først skal synden bekendes for en præst, der derefter bedømmer om personen angrer. Hvis personen ikke er overbevisende nok, er der ingen tilgivelse at hente. Præsten bestemmer. Hvis personen får præsten overbevist, kan der fortsættes med bodsudøvelsen, der består af jordisk straf i form af "bøn, en gave, godgørenhed, hjælpe sin nabo, frivillig selvfornægtelse, opofrelse, og over alt andet den tålmodige accept af korset, vi skal bære" (Katekismen paragraf 1460")
Ser vi bort fra tåbeligheden i den modaniserede dødsliste, så er tanken direkte latterlig at en præst skal kunne tilgive en person. Et menneske kan narre en præst, men ikke Gud, og Bibelen siger at kun Gud kender hjerterne, og det er logisk at Gud er den eneste der kan tilgive, ikke igennem moderkirken, men igennem Jesus Kristus der betalte dødsprisen for vor synd.
Med dødssynden at være overdreven rig, har den katolske kirke dømt sig selv i helvede. Læs Vatikanets Penge. Det samme gælder dødssynden at udsætte andre for fattigdom. Igennem århundrede har de berøvet tusindevis af mennesker for penge, i form af aflad for sine kære i skærsilden. Brud på fundamentale menneskelige rettigheder er også moderkirkens speciale. Læs Den morderiske Romersk Katolske Kirke.
Kilde: www.berlingske.dk