Hvad har denne artikel fra Politiken med ægteskabsbrud at gøre? Jesus går direkte til menneskets hjerte og siger: "enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte" (Matt. 5:28). Når vore medborgere går ned igennem gaderne og ser butiksvinduer, busreklamer, reklamesøjler og plakater omkring sig, som minder dem og lyst og sex igennem halvpornografiske reklamer, så ser de på den ene efter den anden kvinde mens de har tvangstanker, der cirkulerer omkring sex.
Nogle kvindelige beton-feminister gennemtvinger endda at nøgne kvindebryster skal være normen i Danmarks svømmehaller1. Hvor dum kan man være. I de sidste 100 år har vi set hvordan mennesket ikke kan vænnes til pornografi. Det plager sjælen og kræver igennem tvang en upassende handling, der leder til flere og flere voldtægter af vore kvinder og børn.
Med det i mente, lad os så se hvad Israel har valgt at holde fast på:
“ | Myndighederne i Jerusalem og Petah Tikva forbyder ordet 'sex' i byens rum. Surt for premierefilmens plakater. ..Begge byer har mange stærkt religiøse indbyggere, og det betyder nu, at filmplakaterne slet ikke bliver hængt op... de kommunale politikere vil død og pine ikke se ordet sex i byens rum, så der er ingen mellemløsninger. Også selv om der i øjeblikket bliver reklameret intenst for filmen i både tv, på internettet og i aviserne. | ” |
Er det ikke en rar tanke, at man selv og sine børn kunne gå på gaderne, uden at være tvunget til at se på materiale, som skærer sig ind i nethinden, for at dukke op i ny og næ og kræve begærlig udfoldelse? Hvem vil sende sine børn i svømmehallen, med risikoen for at et såkaldt "frigjort" kvindemenneske (fanget i oprørets fængsel) finder det berettiget at blotte sig - endda for børn?
For mit vedkommende er det slut med svømmehaller. Jeg vil beholde intimt hvad intimt er. På stranden er pladsen stor nok til at lade de "frigjorte" blottere komme ud af syne. Men svømmehallen er noget andet. Der er ingen sol der kan give kulør, hvis det skulle være problemet eller sammenligningen med stranden.
1 "Fri bane for bare bryster", Berlingske Tidende, 25. april 2008
Kilde: politiken.dk