“ | Staten overvåger og arkiver-er nemlig danskernes opførsel på inter-nettet...Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek har adgang til alle bruger-navne og kodeord på danske internet-sider og arkiverer flittigt alt fra børns indlæg på Arto.dk til kærligheds-erklæringer fra Dating.dk. Teknologien hedder internethøstning, og for tiden høster Netarkivet fire gange om året samtlige danske sites...En række nyheds-, dating- og andre sociale netværkssider bliver dog høstet dagligt, fortæller Eva Fønns-Jørgensen, der er områdeleder for Netarkivet på Statsbiblioteket i Århus. "De danske sites har lovmæssig pligt til at give os adgangskoder. Vi har siden 2005 høstet tekst, billeder og lyd," siger hun. Det er dog endnu kun forskere, der har adgang til den omfattende mængde personlige materiale fra internethøstningen. Men 70 år efter at en indehaver af eksempelvis en datingprofil er død, vil alle oplysninger være offentligt tilgængelige. | ” |
Internethøstning kaldes også afleveringspligt. Man har lavet et såkaldt høsterprogram, der som eks. Google støvsuger danske internetsider. For søgemaskiner som Google, har man muligheden for at lave undtagelser for indeksering af materiale, igennem en fil "robot.txt" som almindelige søgemaskiner kikker i, for at se hvor de ikke må lede. Denne fil er høsterprogrammet ligeglad med, og indekserer alt uden undtagelse - som Eva Fønns-Jørgensen fra Statsbiblioteket i Århus siger, tekst, billeder og lyd. Alt en internetside indeholder og linker videre til, suges ned i statens høstsilo.
Fire gange om året udføres det, der kaldes tværsnitshøstning, hvor alt dansk materiale indsamles. 80 udvalgte såkaldte væsentlige internetsider, som ofte får nyt materiale, høstes dagligt igennem en såkaldt selektiv høstning. Hvert år udvælges og følges 3 særlige begivenheder, eks. et valg, hvor relevante internetsider overvåges og høstes.
Når materialet er samlet ind af høstprogrammet (den elektroniske antikrist), så bevares det hos Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, og kan for nu bruges til videnskabelige formål1 (og her sætter kun fantasien grænser). Problemet med alt elektronisk lagring der føres fra eksterne kilder til interne, er at alle med lidt snilde kan kikke med i den sendte data. Det er lækkerier for personen der søger samfundskontrol. Ligeledes for ondsindede personer, der ved at bryde den krypterede indsamlingsforbindelse, kan kikke ind i danskernes liv, som en åben bog.
1 Se vejledningen for pligtaflevering her: Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005.
Kilde: nyhederne.tv2.dk