“ | Det fungerer ved, at internetudbydere giver Phorm adgang til deres kunders browserhistorie (mod provision naturligvis), mens de surfer rundt på nettet. Indholdet på hver side koges ned til nogle få nøgleord, som Phorm bruger til at klassificere siden - og altså også dig...Derudover registreres også alt, hvad du søger på i de store søgemaskiner. Alle disse informationer bruges til at tegne et billede af din profil, hvad angår interesser, vaner, præferencer osv. | ” |
Selvom man ikke mener at have noget at skjule, så er tanken at alt optages uhyggeligt. Som kristen, nu hvor krigen mod dem der tror på Gud tager til, vil enhver kontakt med kristne sider optages og kunne bruges til at fange synderne, der ikke passer ind i den nye verdensorden. I Åb. 20:4 står der om folkene i dette kommende antikristelige kongerige, at de: "var blevet halshugget for Jesu vidnesbyrds og for Guds ords skyld".
Der er ingen tvivl om, at Google, Microsoft (live.com), Facebook* og andre store portaler, vil være et redskab under den kommende forfølgelse i den sidste trængsel.
En anden artikel fortæller at:
“ | Google, er indstillet på at udlevere oplysninger om sine brugere til de amerikanske myndigheder...Eric Schmidt understreger, at Google ikke samarbejder med myndighederne, med mindre de følger gængse regler | ” |
De gængse regler formes, ændres og bøjes konstant, så der er ingen sikkerhed i det. Tilmed, fortæller ovenstående artikel, så har Google:
“ | også indvilliget i at fjerne visse systemkritiske sider, når en kineser anvender søgemaskinen, så de aldrig dukker op i søgeresultaterne. | ” |
Det betyder at lande kan bestemme hvad indbyggerne må se på nettet. Er det imod landets system, kan det blokeres. Der er ingen tvivl om, at et antikristeligt samfund, med én mand på toppen, vil være diktatorisk.
Både Google og Microsoft gemmer dine oplysninger i 1½ år. EU vil dog begrænse det:
“ | 'Artikel 29-arbejdsgruppen' under EU-kommissionen konkluderer, at søgemaskinerne blot må opbevare oplysningerne i seks måneder. I længere tid kræver det en særlig god grund. | ” |
Som med de "gængse regler", er en "særlig god grund" så variabel, at ideen er overflødig. Der er ingen sikkerhed for os i dette. Selvom konceptet nu, officielt og tilsyneladende kun bruges i reklamehenseende, så er dataene der, og de kan bruges til at følge din adfærd, interesser - og din tro.
* "Facebook beskyldes for at være et CIA-register", Politiken, d. 15-01-2008
Kilde: politiken.dk