“ | Danske muslimer vil her til aften samles på Rådhuspladsen for at demonstrere mod Israels bombardement af de palæstineniske områder....Demonstrationen er en protest mod, at Israel gennem flere dage har bombet Gaza. | ” |
Vidste man ikke bedre, ville demonstrationen synes ganske fornuftig. Du er denne omgang i Gaza historisk set ganske ny, og journalisterne kan endnu huske begivenhederne og Avisen.dk samler lige op på missæren:
“ | Israel begyndte angrebet, da en palæstinensisk raket dræbte en civil israeler i et beboelseskvarter. Som hævn er mindst fem bygninger, der anvendes af Hamas, blevet bombarderet, sagde talsmænd for den islamistiske Hamas-bevægelse. Israel siger ifølge dr.dk, at angrebet er rettet mod værksteder, hvor Hamas og dets tilhængere fremstiller raketter, der sendes mod israelske mål. 107 mennesker er ifølge nyhedsbureauerne blevet dræbt. Op mod 60 af de dræbte var civile. | ” |
Det er tragisk at 60 civile er dræbt. Skrækkeligt. Men forskellen på Israel og Hamas er astronomisk. Israel går efter deciderede Hamas relaterede mål, mens Hamas med sine raketter* forsøger at komme så tæt civilbefolkningen som muligt. Med chance for at lyde kynisk, vil jeg alligevel sige, at civilbefolkningen i Gaza må stoppe med at sympatisere med Hamas, og holde sig langt fra dem og deres gøremål. Det kan måske være svært, når Islams lære gør det favorabelt for et menneske at dø i krig.
* Ifølge en FN rapport, baseret på Israels efterretningstjeneste, har Hamas 30.000 raketter på lager, hvoraf 10.000 er langdistanceraketter ("Oprørsgruppe har 30.000 raketter", Avisen.dk, 04-03-2008, http://avisen.dk/oproersgruppe-30000-raketter-040308.aspx)
Kilde: avisen.dk