Så er der igen en undersøgelse der vil vise, at dumhed går forud for troen på Gud.
| “ | Er det de dummeste, der tror på Gud? Det spørgsmål rejser den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de tror på Gud. Og svaret er entydigt: Ja, de mest religiøse lande er også de dummeste – og omvendt...I lande som Danmark, hvor indbyggerne har en gennemsnitlig IQ på 98, er der ifølge denne undersøgelse 46 procent, der svarer ja på spørgsmålet: Tvivler du på eksistensen af en gud? Svenskerne har en gennemsnitlig IQ på 99, og her tror 64 procent ikke på en gud. I Zambia og De Forenede Arabiske Emirater, der har en gennemsnitlig IQ på henholdsvis 71 og 84, er der derimod færre end én procent, der ikke tror på en Gud. | ” |
Altså menes der, at der i Danmark og Sverige er flere kloge end i mindre udviklede lande (de muslimske lande), og derfor færre troende. Dermed siges der altså også, at disse "fattige" lande består af dumme mennesker - bortset fra 1%. Bomben i denne artikel falder her:
| “ | Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis bliver dummere, hvis man tror på Gud, fastslår Helmuth Nyborg. Det betyder, at man med høj sandsynlighed allerede er det, hvis man bor i et meget religiøst land. | ” |
Man bliver altså ikke dum af at tro på Gud, men tror man, har man været dum fra begyndelsen...
Lad mig give dig et par beviser for, at professor Richard Lynn fra University of Ulster og den danske intelligensprofessor Helmuth Nyborg i virkeligheden er dem der er uintelligente. Beviserne er, at de to professorer i deres klogskab har overset at:
1. I vesten har hele uddannelsessystemet i årtier, med magt, afskaffet troen på Gud, ved at erstatte pensummet med teoretisk "videnskab". Mennesket har fra begyndelsen elsket at virke klog, og når Skaberen igennem årtier er blevet latterliggjort igennem evolution og ateismens religiøse trossystem, så kræver det mere mod at tro på det åbenlyse, at der med al logik findes en Skaber.
2. I de omtalte lande, hærger muhamedanismen. Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt man vælger at tro eller ikke. Det er et spørgsmål om, at hvis man ikke tror på Muhammeds budskab, så er folket legalt berettiget til at dræbe den vantro.
Undersøgelsen er fuldstændig ubrugelig. De faktorer der betyder noget i denne henseende, er ikke brugte parametre i undersøgelsen, og resultatet er derfor forkert.
Sandheden er, at uddannelsessystemet søger at ødelægge troen på Gud, og denne påvirkning fra den tidlige barndom, præger befolkningen. Det er et genialt angreb fra den modstander verden har som herre, men som ingen kan se og derfor ikke tror på. Det at fornægte både Gud og vores fjende Satan, svarer til at stå foran Eifeltårnet og benægte dets eksistens, fordi man ikke kan se bygherren.
Det pres der er på mellemøstens arme mennesker, som tvinges til at tro på Allah, er det samme pres der lægges på dem, der ønsker at blive kaldt kloge. Hvis vi vil være kloge i denne verden, skal vi underkaste os ateismens tro, og hvor er forskellen på Islam (som betyder underkastelse) og videnskaben, når begge religioner kræver underkastelse? Der er ingen fri vilje, og det viser at det er én og samme person der står bag de to religioner, nemlig Satan.
Nogle vil nu sige, at kristendommen har samme krav. Hvor er den frie vilje, når du skal tro på Jesus for at blive frelst? Lad mig give dette billede. Du står på et skib der er ved at synke. En rebstige kastes ned og du kan nu vælge. 1) vil du synke med skibet, eller 2) vil du reddes? Denne mulighed findes ikke andre steder end hos Jesus. Der er ikke tale om underkastelse eller frihedsberøvelse, men en mulighed for faktisk at gøre brug af den frie vilje.
Kilde: www.kristeligt-dagblad.dk