“ | Hvert menneske på kloden skal have en CO2-kvote, foreslår kineserne...»Hvorfor ikke give en kvote til hver enkelt menneske?«, spørger kineserne...De har under FN's klimakonference i den polske by Poznan fremlagt et forslag til bekæmpelse af klimaforandringerne: Hvert menneske på kloden skal have deres egen CO2-kvote på 2,33 ton pr år at regne fra år 1900 og frem til 2050. Forslaget - som refereres af tidsskriftet New Scientist - vil ramme befolkningerne i den vestlige verden hårdt. Deres forbrug udløser betydeligt større udledninger af CO2 end dem, det kinesiske forslag vil tillade. For eksempel lukkede hver dansker 12,1 ton CO2 ud i 2005. | ” |
I Hej, må jeg købe noget af din CO2? citerer jeg Berlingske tidende, hvor Klimadirektør, Per Meilstrup, er så nådig at tildele 5,7 ton CO2 årligt. Men nu er forslaget mere end en halvering. Allerede i foråret (20-04-2008), gjorde jeg i nyhedsbloggen Mad mil ernærer ikke klimaforandring - det gør kød opmærksom på denne trussel, og fantaserede mig frem til 10 tons CO2 - 2 ton mindre end gennemsnittet i 2005 - men nu er den helt nede på 2,33. Værre ser det ud for USA:
“ | Således har USA, hvor hver indbygger er skyld i 20 ton CO2-udslip, allerede overskredet den foreslåede kvote tre gange. | ” |
Man kan ikke andet end at frygte, at al den løgn om det snarlige isfrie Antarktis1 med forsæt udbasuneres, for at fremme chancerne for at få gennemført så vanvittige tiltag, som kineserne nu lægger for FN. Det er raplende galskab. Det er ganske enkelt globalt fangenskab. "Staten" ejer luften, vandet - hele kloden, og gør den til ét stort fængsel.
“ | Kineserne peger på, at deres forslag vil føre til, at lande med de højeste CO2-udslip vil være nødt til at købe kvoter i verdens fattige lande - især fordi de allerede har udnyttet kvoterne i kraft af industrialiseringen siden 1900. | ” |
Sælg din Bil, sluk for varmen. Få lukket for el og gas, for din kvote er allrede brugt før loven træder i kraft.
1 Se f.eks. Forskning tyder på isfrit Arktis i 2015 og Kæmpe stykke knækket af Antarktis
Kilde: politiken.dk