"Videnskaben" bliver aldrig en trussel mod Gud, men den er det i den grad mod alle de af vore børn der gennemgår universitetsuddannelser, som med "videnskab" degraderer mennesket til i bund og grund at være en "labyrint af fedt og synapser". Når vi spørger Gud, hvem vi er, så er vi skabt i Hans billede så vi ligner Ham (1. Mos. 1:26). Han skabte os af en årsag og med et formål, at vi skal være sammen med Ham, og være genstande for Hans kærlighed. Spørger man "videnskaben", så er vi ikke andet end en hjerne:
“ | »Alt hvad du gør, er ikke andet end processer naturen satte i gang for milliarder af år siden, alt hvad du beslutter, kunne forudsiges dengang«...»Jeg er som dig. Jeg har ingen sjæl. Jeg er min hjerne, og min hjerne er en labyrint af fedt og synapser«... »vi er vores hjerner«1 | ” |
En oldgammel, tom og ækel lære siger, at vi som menneskehed er Gud. Den kosmiske bevidsthed, som er summen af alle menneskesind, kan vi lære at forene os med igennem meditation, og andre okkulte øvelser. Mens "videnskaben" ikke vil forstå den ikke-fysiske sjæl og derfor fornægter den, findes denne lære alligevel og citeres som de gør det i New Age bevægelsen:
“ | »Du ved vel at Gud er en illusion i din hjernes præfrontale cortex« | ” |
Ligesom New Age gør det, flytter "videnskaben" Gud ind i mennesket, og degraderer Ham yderligere til fedt og synapser. I al sin kompleksitet er hjernen måske ikke andet end en labyrint af fedt og synapser, men ignorant som en død sten tilskriver "videnskaben" fedt og synapser evnen til at føle og udtrykke glæde, kærlighed, vrede, sorg, mildhed, tilgivelse, overbærenhed, ansvar, retfærdighed m.v. Alle disse ikke-fysiske fænomener bortforklares med en serie af processer igennem milliarder af år.
Fedt og synapser har ingen selvstændig mening om noget. Mennesket uden sjæl vil, som sagt så rigtigt mange gange før, være som en førerløs bil. Der skal et ikke-fysisk væsen til at frembringe fysiske udtryk, for ikke-fysiske fænomener som holdninger og følelser. Det er direkte latterligt at tro, og endnu værre at undervise, at vi ingen sjæl har, men kun er vores hjerne. Det er en tydelig bjælke i "videnskabens" synsfelt, om ikke andre, så for det ikke-trænede menneske. Har man gennemgået ateismens uddannelse, og lært ignorance indenad, så kan man udøve denne færdighed og med vilje overse både sjælens og åndens virke i menneskets indre.
“ | Man kan skue direkte ind i hjernens virkelighed og få øje på, præcis hvor der fantaseres, lides, drømmes, elskes og øves spanske verber i konjunktiv. | ” |
Selvfølgelig kan man se sjælens virke i den fysiske hjerne, ligesåvel som man kan se speederen trykkes ned inde i bilen, når hastigheden øges. At vi kan se hvilke områder af hjernen der aktiveres når vi som mennesker, ånd, sjæl og legeme, interagerer, beviser ikke at vi kun er vores hjerne, og at alt foregår der. Hvem er det, der aktiverer disse områder af hjernen? Et andet område af hjernen? I så fald, hvilket tredje område af hjernen aktiverede det andet område? Vi får en kædereaktion der ikke findes nogen begyndelse på - med mindre sjælen er det egentlige ophav til aktiviteten.
Det er samme filosofiske paradoks "videnskaben" ignorerer når det kommer til skabelse. Hvad var det som i den evige fysiske intethed, blev årsag til tilblivelsen? Det er uladsiggørligt. Kun en ikke-fysisk person kan være årsagen og begyndelsen på det fysiske univers, og dette faktum ignoreres med bjælken Big Bang. Det er det område i synsfeltet "videnskaben" ødelægger med ignorancens bjælke, så både nutidens, men endnu mere fremtidens generationer, oplæres i denne logiske blindhed.
Al logik peger på en ikke-fysisk Gud. "Videnskaben" nægter at finde Ham i skaberværket, og hvor sørgeligt er det, at milliarder af vores skattekroner går til at bortforklare Guds ud af skaberværket? - i stedet for at lære Ham at kende igennem skaberværket. Skaberværket er Hans, og Han gør med det hvad Han vil. Som mennesker er det klogeste vi kan gøre, at finde ud af hvad Han vil med os, hvad Hans krav og planer er. Det er Ham der bestemmer, og megen smerte vil vi undgå ved at bruge vores viden til at lære Hans vilje at kende!