“ | Alt det her med, at mennesket er forankret i konkrete forhold, mænd til kvinder, voksne til børn, borgere til øvrigheden, ja, menneskeheden til naturen? det hader vi hos de Radikale...Ifølge de Radikale er mennesket et væsen, der er defineret ved sine rettigheder. Og ellers: Intet. | ” |
Det er den mest vanvittige udtalelse jeg længe har hørt. Vi er væsener der er defineret, altså har betydning i kraft af ene og alene vore rettigheder. Hvem i alverden skal opfylde disse rettigheder, hvis alle kun forholder sig til sine rettigheder? Jeg er med på, at Sofie væmmes ved Hegel's marxistiske vanvid (det er hans filosofiske udredning hun tager afstand fra), men et samfund kan ikke eksistere uden ansvar og pligter.
Bibelen er den perfekte køreplan til at få et samfund til at fungere - det havde vore forfædre set, da de etablerede grundloven - og Bibelen er fyldt med forpligtelser og ansvar. Forholdet mellem mand og kvinde er vel defineret, og er fundamentet i hvert et samfund. En mand skal elske sin hustru, og gør han ikke det, fungerer samfundet ikke, for familien knuses. En kvinde skal underordne sig sin mand, og vil hun ikke det, vakler samfundet under skrøbelige familieforhold i intern krig. Børn skal ære sine forældre, og forældre skal opdrage sine børn. Er dette forhold ikke opfyldt, vil samfundet bryde sammen i anarki. Var blomsterbørnenes ideologi dominerende i dag, ville fattigdom og armod - i hvilken form det måtte betragtes - have drevet verden i afgrunden. Men fordi der er et defineret forhold mellem køn og slægt, der adskiller os fra dyrene, kan vi endnu betragte et - trods alt - fungerende samfund.
På hendes egen side bekræftes hendes umælende tilstand, og derved ses at hun ignorant peger i samme retning som eliten: "Change will not come if we wait for some other person or some other time. We are the ones we've been waiting for. We are the change that we seek." citerer hun Obama. Obama, Al Gore, Hillary Clinton - elitens mægtige personager er det, hun elsker. Forandring er et ord hun, og mange andre politikere slet ikke forstår. Implicit forstås forandringen at være af det gode, men var politikerne villige til at satse karriere for sandhed, og gøre det hjemmearbejde de burde, ville de se at forandring dækker over ødelæggende trængsel.
Endnu dummere bliver det, at menneskers pligter og ansvar sættes over styr, for at få etableret et kønsneutralt CPR-nummer. Jeg må mærke taknemmelighedens glæde ved tanken om, at der ikke kun er typer som Sophie i Dansk politik. Det ville ganske enkelt nedbryde ethvert håb om fremtid. Jeg må igen citere den gamle bog, Bibelen, der - hvordan det end har lagt sig til rette - så rigtigt siger: "Den vise har sin Forstand til højre, Tåben har sin til venstre" (Ordsp. 10:2).
Kilde: www.b.dk