Ordet "brud" kommer af det fælles-germanske "br?iz", der ifølge Politikens Nudanske Ordbog betyder "brud, svigerdatter".
Ordet "brudgom" (brud + gom) er et fælles-germansk ord sammensat af "brud" og et ord svarende til oldislandsk "gumi", oldengelsk "guma", der betyder "mand".
Ordet "bryllup" er et fælles-germansk ord sammensat af "bry", dvs. "brud, kvinde", og "løb", altså egentlig "brudeløb". "Brudefærd" er brud + færd, et ord der fortæller om brudens (kvindens) gom (mand), der er på færd (rejse) for at hente sin brud (kvinde).
Et brudepar er altså ved ordenes definition sammensat af en brud (kvinde) og en gom (mand).
Det er ganske enkelt umuligt at "vie" (et fællesgermansk ord med betydningen "gøre hellig") to mænd eller to kvinder. De kan på ingen måde indgå et ægteskab. "Ægte" + "skab", betyder "ægte form". En homoseksuel vielse vil være en u-hellig, uægte form for giftemål ("gift" = gave, "mål" = "aftale").
Hele vejen igennem historien, ses ægteskabet mellem mand og kvinde. Det er den naturlige forening i ægteskab, hvor ægtheden er sand. Man bliver ægtefæller, et sandt ægtepar som ægtehustru og ægtemand, der i en ægteseng bliver en ægte familie, med ægtefødte børn, og ægte kærlighed. Ved den homoseksuelle eller lesbiske samlivsform, brydes ægtheden, og det hele bliver u-ægte. Ordet ægteskab kan ikke beskrive denne samlivsform. Det er ganske enkelt løgn, ud fra ordenes egen betydning, at kalde homoseksuel vielse for ægteskab.
Alligevel bliver præsterne mere og mere ivrige efter at fylde disse ord med løgn:
| “ | Homoseksuelle skal kunne give hinanden et ja i kirken på fuldstændig lige fod med heteroseksuelle. Det mener halvdelen af danske præster i en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget...Og det vækker glæde hos Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner: - Det viser, at der gradvist sker et holdningsskifte hos præsterne. Det betyder meget for homoseksuelle at komme den urimelige forskelsbehandling i kirken til livs, siger formand H.C. Seidelin | ” |
Når der er tale om præster, så må der nødvendigvis også sættes fokus på Bibelens tale. Og der er ingen tvivl om hvad Bibelen siger, og den bekræfter hvad det danske sprog beskriver, nemlig u-ægtheden i samkøns-foreninger. Bibelen beskriver menneskers tendenser, når de ikke længere regner det for noget at kende Gud: "da de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind, så de gjorde, hvad der var usømmeligt" (Rom. 1:28). "deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige, ligeledes vendte også mændene sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hverandre, så at mænd øvede skamløshed med mænd" (Rom. 1:16-17).
Man kan mene hvad man vil om dette, men kan en præst kalde sig præst når han ikke adlyder den Bibel som han står med i hånden, når u-ægteskaber indstiftes? Bibelen forklarer at mennesket blev skabt som mand og kvinde. Kvinden, som egentlig betyder mandinde, blev skabt ud af manden, og "Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver ét Kød." (1. Mos. 2:24).
Der er en orden og logik i ægteskabet, som taler sit helt eget sprog. Det hele hviler på ægthed, eller med et andet ord, sandhed. At vie homoseksuelle gør hele ceremonien uægte og usandfærdig. Hvorfor så kalde det ægteskab? Hvorfor lyve for sproget, historien og hele den ceremonielle indstiftelse? Præsterne gør ganske enkelt sig selv til løgnere. Skulle homoægteskaber være skabelon for måden hvorpå man behandler sproget og sandheden, så ville ingen kunne tale sammen længere. Ordenes betydning ville være væk, og der ville ingen forskel være på løgn og sandhed, ægte og uægte. Implikationen er uoverskuelig.
Kilde: www.dr.dk