| “ | Som kirke skal vi helt klart sætte os på halloween, for nu har Fætter BR og Kvickly snart overtaget den med alle de ting, de sælger. Hvis vi ikke straks vender halloween til en kristen be-givenhed, har vi snart tabt...Vi har rammerne med kirkelofter, flagermus og kirkegårde til at skabe den rigtige stemning. Det egentlige formål med halloween er, at det gode skal vinde over det onde, hvilket er helt i overensstemmelse med det kristne budskab | ” |
Anton LaVey skrev i 1969 den sataniske bibel, og skriver om Halloween:
| “ | Efter ens egen fødselsdag, er de to største sataniske helligdage Valborgsaften og Halloween (eller Alle Helliges Aften)...Alle Helliges Aften var en af de store fester i Storbritannien, på druidernes tid. I Skotland var den associeret med tiden hvor de dødes, dæmonernes, heksenes og troldmændenes ånder var ualmindelig aktive og favorable. | ” |
Lavey har ganske ret. I gammel tid tilbad de keltiske druider de dødes gud, Sauen. Sauen er navnet på den største højtid der varer tre dage, som også kaldes halloween, hvor druiderne mødtes ved stonehenge, og tændte ild. Derefter gik de ud og lavede "trick and treat", fra dør til dør. Det gik ud på at hjemmet på hvis dør de bankede, skulle give et menneske til ofring. Hvis de gjorde som befalet, fik de som "treat" en skål (et græskar) fyldt med menneskefedt, som blev antændt til beskyttelse for huset, så alle de dæmoner som druiderne ville forløse, gik huset forbi. Hvis de ikke samarbejdede og valgte "trick", tegnede druiderne med blod på døren til huset et heksagram, med en cirkel omkring. Da ville druiderne sende så mange frygtelige ånder til det hus, så der som regel var én i huset der døde af skræk, over at se alle disse modbydelige væsener.
Timer senere tog druiderne alle de mennesker der var givet dem, og placerede dem i en stor figur, der var lavet af vidjer - sikkert af pil, også kendt som Wicker Mennesket (Wicker Man) - og lignede et menneske med arme og ben.
En uge før dette, havde druiderne sat sine soldater til at samle alle de grene de kunne, og byggede af dem denne store figur, 9-10 meter høj. Denne figur var massiv og bygget og med små rum i, som disse mennesker blev puttet ind i. I nogle af rummene var der mennesker og i andre dyr, alt efter hvilken type ofring der skulle gøres. Hvis der ikke var plads nok i Wicker Mennesket, gemte man de resterende mennesker i andre bure, og brugte dem senere til en lille "leg". Folkene i Wicker Mennesket, blev ofret til ild-guden, kendt som kurnanos. Det hele blev sat i flammer og røgen steg også op til den keltiske gud for de døde, kendt som Sauen.
Før de resterende mennesker i burene blev ofret, havde druiderne som sagt en "interessant" leg. De tog alle ofrene op til en stor kedel, der havde kogt frugtkød i flere timer, og som derfor var kogende varmt. I denne kedel kastede de et æble, og sagde at hvis de kunne tage æblet op med munden i første forsøg, ville de blive sat fri. Hvis de ikke kunne, blev de halshugget. Hvis de forsøgte, ville hele deres hoved blive vansiret, de ville blive blinde og døve af den kogende væske, og deres hud ville hænge i laser.
Druiderne havde på sine kåber malet mange okkulte symboler, og bar masker med symboler på, som beskyttelse mod de iltre ånder de fremkaldte på disse specifikke højtider. Det er derfra udklædningen ved "trick og treat" kommer. Denne religion er ført op igennem alle tider, og Bibelen fortæller, at som det var i Babel (Babylon den store) skal det blive igen.
Derfor er det for så vidt ikke underligt, at som Jesu genkomst nærmer sig, så vil skøgen og hendes børn (deriblandt folkekirken) vende sig mere og mere til hedenskabens oprindelige afgudsdyrkelse. Der er alverdens udsagn om, at Halloween, eller allerhelgensaften, ikke betyder det samme for kirken, som for hedenskaben. Det er ligegyldig og tom snak. Der er én eneste grund til at kirken søger at sætte sig på denne afgudsdyrkelse, og det er at der intet nyt er under solen. Havde skøgereligionen ikke haft halloween som påskud i fortiden, ville skøgekirkerne heller ikke have denne praksis at falde tilbage på i dag.
Kilde: www.kristeligt-dagblad.dk