FN vil udpege ambassadør for rumvæsner

27/09-10


Udskriv


Almindeligvist anses mennesker der tror på rumvæsener eller har været i kontakt med sådanne, for at være tossede. Men det viser sig nu, at ikke alene har FN et rum-ministerium, eller som det kaldes "Office for Outer Space Affairs", de vil nu også udnævne en rum ambasadør, fru Mazlan Othman, som rumvæsenerne kan føres hen til, når de spørger efter jordens leder, som Telegraph1 siger det.

Det, der med al sandsynlighed bliver verdensmilitæret under Antikrist, har altså et udenrigsministerium, der når ud over jordens grænser, og langt ud i rummet. Hvorfor? Skal vi affærdige FN med, at de som alle andre UFO troende, har "knald i låget"? Jeg tror det ikke.

I bund og grund handler det om religion. New Age tanken, at vi alle er guder (selvom de fleste paradoksalt nok har glemt det), og at det skaberløse univers selvfølgelig har kreeret liv andre steder, er kernen i verdensordnens religion. I artiklen "Noter fra seminar ang. den Ny Verdensorden" fortæller en skribent fra Cutting Edge, at leder for "the House of Theosophy", Bill Lambert bl.a. fortæller at folk, hvis bevidsthed ikke kan løftes passende højt op til at acceptere Antikrist, udvælges "til at gå ind i et andet rum...disse mennesker vil forlade denne dimension" og at "metoden for deres afrejse på mystisk vis er frivillig".

Uden tvivl taler Bill Lambert om bortrykkelsen af de kristne, der forlader denne jord, for, som Jesus siger i Luk. 21:36: "at undfly alt dette, som skal ske (dvs. trængslen, Antikrists tid) , og til at bestå for Menneskesønnen". Menneskesønnen er nu hos Faderen i Himmelen (Apg. 7:56), og Han sagde, før Han tog dertil at: "når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, dér skal også I være...ingen kommer til Faderen uden ved mig" (Joh. 14:3, 6).

Antikrist bliver af verdensordnen kaldet "The Christ", og Kristus betyder den salvede, som på Hebræisk er Messias. Alle ved at Messias er verdens frelser, og man vil anse Antikrist for at være netop dette. Når nu alle kristne (som skurkene) skal fjernes, før den falske Messias kan frelse verden, så giver det god mening at deres hellige bog også skal fjernes i hele verden, og erstattes af noget nyt. Det er budskabet verdensordnen har givet i sin nye film "The Book of Eli".

Måske er FN ikke rablende vanvittige, men spæder sit til endetidens bedrag - bortforklaringen af bortrykkelsen. Hvis mennesker kender den sande årsag til bortrykkelsen, vil millioner af kristnes fraværd blive et vidnesbyrd, der som en steppebrand vil sprede vækkelse i hele verden. Derfor er det vigtigt at gennemtvinge en alternativ historie, som Verdensordnens medier kan sprede over hele kloden igennem blade, aviser og TV. Derfor er det også vigtigt, at du som kristen fortæller dine ikke troende venner og bekendte, at en dag vil Jesus hente os hjem, og at du vil, som Bibelen fortæller om Enok, ikke være her mere (1. Mos. 5:24).

Referencer1 "UN 'to appoint space ambassador to greet alien visitors'", Telegraph, d. 26-09-2010

Kilde: newz.dk


Debat: FN vil udpege ambassadør for rumvæsner

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Falsk religion [82]; FN [38]; Rummet [9]; Ufologi [5];

Flere nyhedsblogs fra 2010