Vi ved, at det Gud har for mod verden (Ægypten) er gennemgribende dom. Derfor er det interessant, at netop guld er økonomernes krykke i disse sidste dage:
| “ | Efter en del år som et overset aktiv er guld igen kommet på mode blandt investorer som forsikring i dårlige tider. Guldprisen sætter i denne tid rekorder på grund af økonomisk usikkerhed og frygt for inflation...- Guld vil kunne holde det historisk høje niveau og måske stige yderligere. Men vi har ikke forventning om, at det skal stige markant fra det nuværende niveau, siger Casper Andersen. | ” |
Guld menes altså at være en sikker investering, i disse tider. Men hvad siger Gud om dette?
"jeres guld og sølv er fortæret af rust, og den rust skal være et vidne imod jer og æde jeres kød som ild; I har samlet jer skatte i de sidste tider" (Jak. 5:3).
Guld og sølv ruster jo ikke, så der må være tale om devaluering. Rust æder ikke kød som ild, så det må være en beskrivelse af hvor gennemtærende frustrationen for rigmændene der har investeret i guld vil blive, som en brændende ærgrelse og irritation over tabt rigdom.
I 1930'erne begik rigmændene selvmord på grund af denne fortærende frustration. Johannes fortæller om det sidste riges fald, Babylon, som alle købmænd har beriget sig ved, og beskriver: "jordens købmænd græder og sørger over hende, fordi ingen mere køber deres vareladninger: ladninger af guld, sølv, ædelstene og perler, fint linned, purpur, silke og skarlagen, al slags tuja-træ, alle slags sager af elfenben, alle slags sager af kostbart træ, kobber, jern og marmor, kanel, hårsalve, røgelse, salve og virak, vin og olie, flormel og hvede, okser og får, heste og vogne, slaver og menneskesjæle" (Åb. 18:11-13).
Der er ikke meget at sætte sin lid til, økonomisk set, i den kommende tid. Ingen vil købe guld og sølv, for det er intet værd. Intet er sikkert, og hvad guld angår, så vil den kloge i det mindste lytte til Guds Ord, og sætte investeringerne et andet sted.
Kilde: epn.dk