Vatikanet, Arafat m.fl. vil hindre Gud i at nå sit mål
af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 09/12-03
Udskriv
Den 15. februar 2000 underskrev Vatikanet og terroristen Arafat en fælles pagt imod Gud og hans folk. En pagt, pavedømmet og Arafat, Israel værste fjender gennem lang tid, har ønsket oprettet for at Israels land for stedse kunne forsvinde.
Der har i århundreder hersket had imod jøderne. Millioner af dem har mistet livet på forskellige måder ved forfølgelser, især under holocaust, hvor 6 millioner jøder mistede livet. Til denne handling var Vatikanet tavs.
Arafats mål er gennem terror at ødelægge staten Israel og bringe en anden holocaust over landet og folket. Han forandrer nu og da sin strategi, men målet er det samme. Diverse ”freds”samtaler har for ham kun fundet sted for at vinde tid.
Men nu, hvor pavedømmet og Arafat har fundet sammen i samme had, vil deres ondskab mod Israel tiltage i styrke. Et billede med Arafat, der kysser pave Paul Johannes´ hånd, fortæller klart om venskabet mellem de to bødler.
Deres fælles plan er at røve Jerusalem ud af Guds hånd og forhindre, at byen bliver Guds evige bolig.
En pagt med døden
Gennem tusinde af år har Jerusalem været center for det jødiske folk. Og tusindvis af sange har fra Guds bolig, templet, lydt ud over Jerusalem til Guds ære
Gennem sin profet Esajas lod Gud sige, at Israel i sit frafald ville gå så vidt, at det ville oprette en pagt med døden. I Es 28:15-23 står: “For I siger: Vi har sluttet en pagt med døden, og vi har gjort en aftale med dødsriget. Når den susende svøbe farer frem, vil den ikke nå os, for vi har gjort løgnen til vår tilflugt, og vi dækker os under falskhed. Derfor siger Herren Gud: Se, jeg lægger en sten til grundvold på Zion, en prøvet sten, en kostbar hjørnesten, en fast grundvold. Den, som tror, haster ikke. Jeg vil gøre ret til målesnor og retfærdighed til loddesnor. Hagl skal feje den tilflugt bort, de har i løgnen, vandene skal skylle over skjulestedet. Jeres pagt med døden skal brydes, aftalen, I har med dødsriget, skal ikke blive stående. Når den susende svøbe farer frem, skal den trampe jer ned. Så ofte den farer frem, skal den rive jer bort. Morgen efter morgen skal den fare forbi, ved dag og ved nat, kun rædsel skal I få ud af budskabet…..For Herren skal rejse sig som på Perasim-bjerget. Som i Gibeon-dalen skal hans vrede rase, så han kan gøre sin gerning, sin frygtelige gerning, og udføre sit værk….Hold derfor inde med spot, ellers bliver båndene strammet til rundt om jer. Thi jeg har hørt fra Herren, Hærskarers Gud, at der er fastsat en udslettelse over hele jorden. Lyt til og hør min røst, lyt og hør min tale!” Er det ikke netop det, vi se ske for vore øjne i dag?
For os ser alt ynkeligt ud for Israel. Selv stumperne falder fra hinanden ved, at den lille gruppe mennesker, der bor i landet, trækker til hver sin side. USA støtter både Israel og dets fjender. Israels fjender bliver stærkere og stærkere for hver dag der går. Og medens disse fjender har rigelig med midler, lider Israel nød og fattigdom på grund af boykot m.m. Desværre er kristne lande med i denne boykot. Og gennem landenes politik øges Israels økonomiske byrder. Tunge tider kommer over Israel, Men Gud slipper ikke sit folk.
Tro ikke, at alt er vel mellem Gud og dig, dersom du søger at hindre hans evige plan med det jødiske folk og Zion. Gud har fastsat en dag, da hans vrede skal ramme dem, der står ham imod.
Herren vil i sin egen tid gøre godt mod Israel
Vi læser i Zak 8:3-15: ”Så siger Herren: Jeg vil vende tilbage til Zion og bo midt i Jerusalem. Jerusalem skal kaldes sandhedens by, og Hærskarernes Herres bjerg det hellige bjerg. Så siger Hærskarernes Herre: Igen skal gamle mænd og kvinder sidde på torvene i Jerusalem, hver og en med sin stav i hånden på grund af deres mange levedage. Torvene i byen skal vrimle med legende drenge og piger.
Så siger Hærskarernes Herre: Hvis dem, som er igen af dette folk i disse dage, synes dette er for underfuldt, vil da også jeg synes det er for underfuldt? siger Hærskarernes Herre.
Så siger Hærskarernes Herre: Se, jeg skal frelse mit folk fra landet i øst og fra landet i vest og føre dem tilbage, og de skal bo i Jerusalem. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud i sandhed og retfærdighed.
Så siger Hærskarernes Herre: Lad deres hænder være stærke, I, som i disse dage har hørt disse ord fra profeternes mund, som talte om den dag, grundvolden blev lagt til Hærskarernes Herres hus, så templet kunne bygges. Thi før disse dage var der ingen løn for mennesker og ingen løn for dyr….Men nu skal jeg ikke gå frem mod resten af dette folk som i tidligere dage, siger Hærskarernes Herre. Såkornet skal få fred, vintræet skal give sin frugt, jorden skal give sin grøde, himmelen skal give sin dug, og jeg giver alt dette som arv til dette folk. Som I var en forbandelse blandt folkeslagene, Judas hus og Israels hus, vil jeg frelse jer, og I skal være en velsignelse. Frygt ikke, lad jeres hænder være stærke! For så siger Hærskarernes Herre: Som jeg satte mig for at føre en ond ulykke over jer, da jeres fædre æggede mig til vrede, og ikke angret det, således har jeg igen i disse dage planlagt at gøre godt mod Jerusalem og Judas hus. Frygt ikke!”
Pavekirken og Arafat kender Guds løfter til Israel men gør alt for, at de ikke vil kunne gå i opfyldelse.
Israels folk vil omvende sig
For tusinder af år siden forudså Gud, at mange ville prøve at tage Jerusalem fra jøderne. Han advarede om, at hans domme mod sådanne ville blive forfærdelige. Vi læser I Zak 12:1-10: “Så siger Herren …Se, Jeg vil gøre Jerusalem til en tumleskål for alle folkene rundt omkring. Også over Juda skal det komme, når Jerusalem bliver belejret. På den dag vil jeg gøre Jerusalem til en løftesten for alle folkene. Alle, som vil løfte hende bort, skal sandelig forløfte sig, selv om alle jordens folkeslag er samlet mod hende. På den dag, siger Herren, vil jeg slå alle heste med forvirring og rytteren med vanvid. Judas ledere skal sige i deres hjerte: De, som bor i Jerusalem er stærke i Hærskarernes Herre, deres Gud. På den dag vil jeg gøre Judas ledere ligesom et ildkar i en brændestabel, en brændende fakkel mellem kornneg. De skal fortære alle folkene omkring på højre og venstre side, men Jerusalem skal igen blive beboet på hendes eget sted. Herren skal frelse Judas telt først, for at ikke Davids hus og dem, som bor i Jerusalem, skal få større ry end Juda. På den dag skal Herren værne dem, som bor i Jerusalem. Den, som snubler blandt dem på den dag, skal være som David, og Davids hus skal være som Gud, som Herrens Engel foran dem. På den dag vil jeg ødelægge de folkeslag, som kommer imod Jerusalem. Over Davids hus og over dem, som bor i Jerusalem, vil jeg udøse nådens og bønnens Ånd. Da skal de se hen til ham, som de har gennemboret. Ja, de skal sørge over ham, som man sørger over en enbåren søn, og de skal klage bittert over ham, som der klages bittert over den førstefødte.”
Profeten Obadias forudsagde ligeledes, at nationerne vil komme og tage Jerusalem fra Israel, og han advarede: ”Udryddes skal du for evigt, fordi du stod og så til, da fremmede førte det bort, han ejede, da udlændinge kom ind gennem hans porte og kastede lod om Jerusalem.” Vers 10b-11. ”Herrens dag er nær over alle folkeslag. Som du har gjort, skal der blive gjort mod dig. Du får lønnen tilbage over dit eget hovede. Men på Zions bjerg skal der være udfrielse, der skal der være hellighed. Og Jakobs hus skal tage sine ejendomme i eje.” V. 15-17.
Glæd jer alle I, som elsker Israel
Denne tid er en speciel tid, hvor vi ser, hvad Gud gør og vil gøre for Israel i disse, sidste dage.
Skrifterne bringer trøst til Israel. Gud vil opfylde alle sine løfter til dette land og folk. Men løfterne om dom over Israels fjender vil også gå i opfyldelse. Også mange kristne vil komme under Guds dom, fordi de mere eller mindre har stillet sig på palæstinensernes side og er rede til at give det land bort, som Herren selv gav til Isak og Jakobs efterkommere.
Araberne og nationerne vil med magt, manipulation og falske ”freds”samtaler tvinge Israel til at afgive land. Nu sidst ved Vatikanets og Arafats pagt.
Men i Es 52:1-3 og 7-10 læser vi: “Vågn op, vågn op! Klæd dig i din styrke, Zion! Klæd dig i dine højtidsklæder, Jerusalem, du, den hellige stad! For aldrig mere skal nogen uomskåren eller uren komme ind i dig. Ryst støvet af dig, rejs dig op og indtag dit sæde, Jerusalem! Løs dig fra båndene om din hals, du fangne Zions datter! Thi så siger Herren: For ingenting blev I solgt, og uden penge skal I blive forløst…. hvor skønne er på bjergene hans fodtrin, som forkynder gode nyheder, der bringer bud om fred, som forkynder evangeliet og bringer bud om frelse, som siger til Zion: Din Gud har vist, at han er konge! Dine vægtere løfter røsten, de jubler alle tilsammen. For lige for deres øjne skal de se, når Herren vender hjem til Zion. Bryd ud i samstemmig jubel, I, Jerusalems ruiner! For Herren trøster sit folk, han forløser Jerusalem. Herren har vist sin hellige arm for øjnene af alle folkeslagene. Den hele vide jord skal se vor Guds frelse.”
Og i Es 66:10-23: ”Glæd jer med Jerusalem, fryd jer sammen med hende, alle I, som elsker hende! Glæd jer stort sammen med hende, alle I; som sørger over hende, … Thi så siger Herren: Se, jeg leder fred til hende som en flod, og hedningefolkenes rigdom til hende som en strømmende flod…. Når I får dette at se, skal jeres hjerte glæde sig,…. Det skal kendes, at Herrens hånd er med hans tjenere. Men hans vrede skal ramme hans fjender. For se, Herren skal komme som en hvirvelvind, med ild og med sine vogne, for at gengælde og vise sin brændende vrede. Hans straf kommer med flammer af ild. For med ild og ved sit sværd skal Herren dømme alt kød, og der vil være mange, som Herren slår ihjel…. Tiden kommer, da jeg skal samle alle folkeslag og tungemål, og de skal komme og se min herlighed. Jeg vil sætte et tegn på dem og sende dem, som er udfriet, til folkeslagene: Tarsis, Pul, Lud, Mosjek, Rosj, Tubal og Javan, til kyster langt borte, som ikke har hørt ordet om mig eller set min herlighed. Og de skal forkynde min herlighed blandt folkeslagene. Derefter skal de komme med alle deres brødre som en offergave til Herren fra alle folkeslag på heste og i vogne og i bærestole, på muldyr og på dromedarer, til mit hellige bjerg Jerusalem, siger Herren, som når Israels børn kommer med afgrødeofferet i et rent kar ind i Herrens hus. Jeg vil også tage nogle af dem til præster og levitter, siger Herren. For som den nye himmel og den nye jord, som jeg vil gøre, skal blive stående for mit åsyn, siger Herren, således skal også jeres æt og jeres navn bestå. Fra den ene nymåne til den anden og fra den ene sabbat til den anden skal alt kød komme for at tilbede for mit åsyn, siger Herren.”
Står du med Herren på Israels side?
Der er meget, der er vanskelig for os at forstå. Men reagerer vi blot på det, som vi forstår, vil vi være under Herrens velsignelse. I denne onde tid, hvor Israel trænges så svært, må vi ikke gøre som Edom, der stillede op blandt dem, der plagede Israel. Dommen over dem udeblev ikke. Og dommen over os vil heller ikke udeblive.
Satan ved, hvilken betydning Israel har i Guds plan, og har derfor plantet et rigt arsenal af okkulte organisationer i dette land. I dag er Israel et af de mest okkulte lande i verden.
Der er lang vej for mange tilbage til sandheden om Guds vilje med dette land og folk. Hvor på ”vejen” er du. Er du en af dem, der er med til at plage Israel ved at tro på løgnene, der spredes om dette folk, bør du læse, hvad der skete med Edom. (Læs Obadias.) Er du en af dem, og er dine venner af samme mening og gerne vil give dele af Herrens land bort, er I samlet på vej ind under en dom, I ikke kan rumme størrelsen af. (Om Herrens eget land, se 3. Mos 25:23.)
Du kan være uvidende en tid men bør ikke være det for altid, thi hos Herrens folk er der kundskab. Er der ikke det, er det fordi du har ringeagtet den.
Uddrag af Oswald Chambers bog Om nogen vil gøre Hans Vilje
VEJEN TIL KUNDSKAB er at erkende..
Dersom jeg finder det vanskeligt at være Kristen, er det Tegn på, at jeg trænger til den Opvækkelse, som hedder den nye Fødsel. Kun en åndeligt uvidende Person prøver på at gøre sig til Kristen. Studér Jesu Kristi Liv og se, hvad Kristendom betyder, så vil du opdage, at du ikke kan blive Kristen ved at prøve på det; du må fødes ind i Livet, før du kan leve det.
Der er en hel Del Mennesker, som prøver på at blive Kristne; de beder og længes og faster og øver sig, men det er ikke andet end Efterligning, der er ikke noget Liv i det. Så såre vi får Liv meddelt af den hellige Ånd, forstår vi, at det er selve det Liv, som var i Jesus, der nu fødes i os; vi bliver frigjort fra den gamle Trældom og opdager, at vi kan opfylde alle Forventninger til det Liv, som er blevet meddelt os.
Det er et Liv i ihærdig Lydighed mod Gud, og Gud har givet os Legemer, hvorigennem vi skal omsætte Livet i Handling, og Forhold, vi skal tage Stilling til for at bevise dets Virkelighed.
a) Hensigt. Vogt dig for at bede om Udførelsen af en Hensigt. At bede om det, vi ved vi skal gøre, er det samme som med fromme Ord at skubbe det hele fra sig og ikke tænke mere på det. Enhver Hensigt må udføres nu, ikke om lidt, for så bliver den slettet ud. Når en ærlig Sjæls Hensigt bliver grebet af Guds Ånd, vil han erkende, om den Lære, Jesus giver, er af Gud eller ej.
Vil jeg give mig til at tænke og tænke af Vane og handle ud fra, hvad jeg tænker, så at Guds Vilje kan blive udført i mig, indtil jeg erkender, hvem Jesus er, og at hans Lære er Guds Lære? At vide, at Jesu Lære er af Gud, betyder, at den må adlydes. Det kan være vanskeligt til at begynde med, men Vanskeligheden vil blive en Kilde til Glæde.
b) Hensigt og Indsigt. En Hensigt opstår, idet man lytter til andre. Nårsomhelst vi adlyder en Hensigt, er det givet, at der vil følge Indsigt enten i det gode eller det onde. Dersom vor Hensigt er i Overensstemmelse med Gud, og vi handler efter den, får vi Indsigt i, hvem Gud er.
Evnen til at skelne mellem rigtige og forkerte Hensigter afhænger af, hvordan vi tænker. Der er en krampagtig Måde at leve på, som kommer af, at man aldrig virkelig tænker over Tingene; derfor er de Mennesker et let Bytte for hver en tilfældig Hensigt.
Hvis man har en tilstrækkelig stærk Personlighed, kan man fremkalde så mange Hensigter hos Folk, det skal være, og få dem til at tænke lige, hvad man vil; hvis de ikke er i Vane med at tænke på egen Hånd, kan man altid dreje dem. En Vækkelsesprædikants Magt over Mænd og Kvinder, som ikke tænker, er noget meget farligt. Det er derfor, det er så risikabelt at sige til Folk, at de skal bøje sig. Lad være at bøje dig! Hold din Nakke så stiv, som den nogensinde har været, og bøj dig ikke for nogen eller noget, uden du ved, at det er den Herre Jesus Kristus, du bøjer dig for. Kommer du først ind på det med at bøje dig og med Overgivelse, uden at du ved, at det er den Herre Jesus, der kalder dig dertil, vil du blive indfanget af overnaturlige Kræfter, som vil tumle med dig, enten du vil eller ej.
Ve dig, om du siger Nej, når Jesus kalder os til at bøje os for ham; men bliv helt sikker på, om det er Jesus, du bøjer dig for, og hans Krav er vældige. Den Indsigt, der bringer os i Forhold til Gud, kommer af Hjertets Renhed, ikke af Forstandens Klarhed. Al Uddannelse under Himlen vil aldrig give et Menneske Indsigt i Jesu Kristi Lære; det er der kun een Ting, som kan gøre, og det er et rent Hjerte, d. v. s. Hensigter, som følger den rette Linje, Uddannelse og Lærdom kan sætte et Menneske i Stand til at udtrykke sig godt, men kan aldrig give ham Indsigt. Indsigt kommer kun af renhjertet Udførelse af Guds Vilje. Citat slut.