OversigtI oktober 2000 vedtog FN – som så ofte før - en meget anti-israelsk resolution med opfordring til at stationere FN tropper i Judæa, Samaria og Gaza samt Golan højderne. Og tidligere præsident Bill Clinton og mange andre verdensledere støtter denne resolution.
Der kan næppe herske tvivl om, at det er optakten til, at Israels Gud kalder de onde folk (se Jer. 12:14) sammen til en endetids krig, kaldet Gog og Magog-krigen. Men vi læser i Ez. 39:1-7: ”Så siger den Herre HERREN. Se, jeg kommer over dig, Gog, fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal! Jeg vender dig, leder dig og fører dig op fra det yderste nord og bringer dig til Israels bjerge…. På Israels bjerge skal du falde, du og alle dine hobe og folkeslagene, der følger dig; … Og jeg sætter ild på Magog og på de fjerne strandes trygge indbyggere; og de skal kende, at jeg er HERREN. Mit hellige navn kundgør jeg midt i mit folk Israel, og jeg vil ikke mere vanhellige mit hellige navn; og folkene skal kende, at jeg er HERREN, den Hellige i Israel.”
Zakarias taler sandsynligvis om samme krig i Zak. 12:1-3: ”Det lyder fra HERREN…Jeg gør Jerusalem til et berusende bæger for alle folkeslag trindt om… På hin dag gør jeg Jerusalem til løftesten for alle folkeslag - enhver, som løfter den, skal rive sig på den! Og alle jordens folk skal samle sig imod det.”
Det er ingen tilfældighed, at Jerusalem og tempelbjerget er i focus og kan blive årsagen, der starter en krig. Dette bjerg har altid været i focus i Guds plan. Og således også i endetiden.
For mange at se var Camp David og Oslo-aftalerne den snare, som de palæstinensiske autoriteter kunne bruge overfor Israel. Og nedlæggelsen af hjørnestenen til det nye, tredje tempel, som har fundet sted med Arafats store misbilligelse, viser, at Guds indgreb nærmer sig.
Men terroristen Arafat og hans palæstinensiske tilhængere vil ikke få held i deres modstand og krig mod Gud. Israels forløsning nærmer sig, og ingen kan ingen stoppe den. Hvem kan stoppe Israels Gud? (Se 2. Krøn 20:6-7 og 15.)
Gud prøver nationerne. Vil de gå imod Israel og imod Gud? Guds fjender tropper op mod dette folk og imod Gud. Israels Gud vil i sin kærlighed vise sin herlighed og beskytte sit folk. Tempelbjerget vil i denne, sidste tid ikke blot være vidne til pålæstinensernes ødelæggelse af alt, hvad de kan finde af fortidens klenodier i tempelbjerget, men også til HERRENs bekræftelse af det, som Esajas profeterede i det 11.kap. om tusindårsriget.
”Herrens (YHWH) ord kom til mig således: Du, menneskesøn, tag dig et stykke træ og skriv derpå: Juda og hans medbrødre blandt israelitterne! Tag så et andet stykke træ og skriv derpå: Josef - Efraims træ - og hans medbrødre, alt Israels hus! Føj dem så sammen til eet stykke, så de bliver eet i din hånd. Og når så dine Landsmænd siger til dig: ”Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed? sig så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs træ, som var i Efraims hånd, og Israels stammer, hans medbrødre, og føjer dem til Judas træ og gør dem til eet stykke og de skal blive eet i Judas hånd… Tal så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg henter israelitterne fra folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres land. Jeg gør dem til eet folk i landet på Israels bjerge; og de skal alle have en og samme konge og ikke mere være to folk eller delt i to riger. .. jeg vil frelse dem fra alt deres frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud…. De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede; de skal bo der til evig tid, de, deres børn og børnebørn…. Jeg slutter en fredspagt med dem, en evig pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min helligdom i deres midte evindelig.” Ez. 37:15-26.
Efraim er fællesbenævnelse for de ti stammer, kendt som Israel (det nordlige kongerige). Og Juda og Benjamin som Judariget (det sydlige rige). Israel degenererede og faldt i dyb afgudsdyrkelse. Derfor rykkede Gud dem op fra deres land og adspredte dem blandt nationerne. I en udregning i 1995 foretaget af ledende folk i Israel nåede man frem til, at der udenfor Israel lever omkring 40 mill. jøder, deraf omkring 5 mill. i Indien, som regner sig for at være af Manasses stamme (Josefs førstefødte). De blev drevet bort fra nordriget Israel, da assyrerne ødelagde Nordriget. Disse folk i Indien holder de bibelske love og holder sabbat og de jødiske fester. Og når de beder, vender de sig mod Zions bjerg i Israel.
Også Juda faldt tidvis i afgudsdyrkelse og blev deporteret men fik lov at vende tilbage til deres hjemland efter 70 år. Men i år 70 eft. Kr. indtog romerne Jerusalem, ødelagde byen og spredte folket. Fra år 70 og indtil 1948 var stammerne således igen i exil. Men da staten Israel i 1948 blev oprettet, begyndte mange af deres efterkommere at søge tilbage dertil.
Nationen Israel består i dag hovedsagelig af Juda og Benjamins stammer. (Dog ved vi, at en del af de øvrige ti stammer, som søgte til sydriget fra det ugudelige nordrige, er blandt dem. Og der har været en tilstrømning af jøder gennem de sidste år mange steder fra.)
I 1.Moseb. 9:18-19 læser vi om Noas tre sønner, Sem, Kam og Jafet. Og i vers 27 står: ”Gud skaffe Jafet plads, at han må bo i Sems telte; og Kanaan blive hans træl! Det er gået i opfyldelse. Den største del af verdens befolkning er efterkommere efter Jafet. Og den største af Sems sønner, verdens frelser, har optaget mange i sit ”telt”, nemlig alle dem, der tror på Sems Gud. De står under hans beskyttelse og får del i hans velsignelse, som strækker sig ind i evigheden. Noas korte profetiske ord udgør i store træk menneskeslægtens struktur.
Slægtsbåndet til Jafet er synlig gennem kromosoner. En undersøgelse har vist, at 80 % af de europæiske mænd nedstammer fra én enkel mand. Y kromosomer, taget fra mere end 1000 mænd fra 25 forskellige lokaliteter i Europa viser, at 4 ud af 5 har samme kromoson, som denne mandlige forfader fra for mange tusind år siden.
En Y kromoson nedarves fra fader til søn. Og det er dette kromoson der afgør, om en befrugtning bliver til en dreng eller en pige. Dette kromosom har omkring 60 mill. DNA par, hvori forandring kan ske, men ikke mere end man stadig kan spore slægten årtusinder tilbage i tiden.
På grund af denne forskning er det let at bevidne, om persongrupper er fra Sems slægt. En sådan kromoson-viden har stor betydning, når man i dag finder grupper, der lever som jøder og holder sig til Mose lov og har levet udfra denne lov i årtusinder.
Genforeningen af Israel og Juda vil ikke ske før Jesus Kristus kommer igen og opretter sit rige. Da vil der ske det store under, at de ti stammer, der for en del er blevet fremmed for YHWH (Gud), også vender tilbage. YHWH har aldrig forkastet dem som sit udvalgte folk, kun sendt dem i exil for en meget lang tid. Og når Gud ikke forkaster og afviser dem, hvorledes tør vi da gøre det?
Gud har fra tidligste tider sagt, at det land, han gav Abraham, Isak og Jakob, var til evig eje. I Ez. 20:6 står: ”Dengang løftede jeg min hånd og tilsvor dem, at jeg vilde føre dem ud af Ægypten til landet, jeg havde givet dem, et land, der flyder med mælk og honning, det dejligste af alle lande.” Og i vers 9: ”For mit navns skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulle vanæres for de folks øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis påsyn jeg havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.” Det er forklaringen på, hvorfor Gud holdt ud med dette, genstridige folk.
Israels land er ikke et tilfældigt land, thi ikke om noget andet er der sagt: ”Jorden i landet må I ikke sælge uigenkaldeligt; thi mig tilhører landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig.” 3.Moseb. 25:23.
YHWH (HERREN) har sat sit navn som pant på, at han vil opfylde sine løfter vedrørende landet og folket. For sit navns skyld er det, han gensamler Israels adspredte folk. Guds signal til nationerne derom er opfyldelsen af ordene i Ez. 20:40: ”På mit hellige bjerg, (tempelbjerget)… lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels hus i landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit velbehag, og der vil jeg spørge efter jeres offerydelser og førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.”
Kan det siges mere klart, at Gud vil samle hele det folk, han har udvalgt? Selv Guds modstandere skal se Guds plan lykkes og deres egne planer gå i opløsning under Guds vredesdom, selv om de har forsøgt alt, for at Guds løfter ikke skal gå i opfyldelse. Aftale efter aftale er kommet til. Sidst den indtil nu mest ulykkelige OSLO aftalen, som åbnede adgangen for mørkets kræfter til at gå imod Guds evige planer.
I 1.Moseb.17:7-8 står: ”Jeg opretter min pagt mellem mig og dig og dit afkom efter dig fra slægt til slægt, og det skal være en evig pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit afkoms Gud; og jeg giver dig og dit afkom efter dig din udlændigheds land, hele Kanaans land, til evigt eje, og jeg vil være deres Gud!
Om Israels kommende grænser er der mange meninger. Men det vil, når Jesus opretter sit rige, omfatte områder, der i dag er arabiske, som for eks. Syrien, Jordan og måske også Irak. At Israels landområder vil blive meget større er helt sikkert.
Vi læser i Zak. 14:4-10 om en stor geografisk forandring af Jerusalem samt et stort område rundt om: ”På hin dag står hans fødder på Oliebjerget østen for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra øst til vest og danne en vældig dal, idet bjergets ene halvdel viger mod nord, den anden mod syd.
I skal flygte til mine bjerges dal, thi bjergdalen når til Azal. I skal fly, som l flyede for jordskælvet i kong Uzzija af Judas dage. Og HERREN min Gud kommer og alle de hellige med ham.
På hin dag skal der ikke være hede eller kulde og frost. Det skal være een eneste dag - HERREN kender den - ikke dag og nat; det skal være lyst ved aftentide. På hin dag skal rindende vand vælde frem fra Jerusalem; det halve løber ud i havet mod øst, det halve i havet mod vest, og det både sommer og vinter. Og HERREN skal være Konge over hele jorden. På hin dag skal HERREN være een og hans navn eet. Og hele landet bliver en slette fra Geba til Rimmon i Sydlandet; men Jerusalem skal ligge højt på sit gamle sted.”
Da kommer de tabte ti stammer ind i historien igen. I Zak. 10:8 står: ”Jeg fløjter ad dem og samler dem; thi jeg udløser dem, og de bliver mange som fordum. Blandt folkeslag strøede jeg dem ud, men de kommer mig i hu i det fjerne og opfostrer børn til hjemfærd. Jeg fører dem hjem fra Ægypten, fra Assur samler jeg dem og bringer dem til Gilead og Libanon, som ikke skal være dem nok.”
I Es. 2:2-4 står: ”Det skal ske i de sidste dage, at Herrens huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top (Moriah), skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme og talrige folkeslag vandre: Kom, lad os drage til Herrens bjerg, til Jakobs Guds (YHWH) hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem, Herrens ord. Da dømmer han folk imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.”
Og i Zef. 3:14 står: ”Jubl, du Zions datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter!”
YHWH gør store undere: ”Se, på hin tid gør jeg ende på alle, som kuede dig, og jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem ære og ry på hele jorden. På hin tid bringer jeg jer hjem, og på hin tid samler jeg jer; thi jeg giver jer ry og ære blandt alle jordens folkeslag, når jeg vender jeres skæbne for jeres øjne, siger HERREN.” Zef. 3:19-20.
Og i Zak. 8:3-8: ”Så siger HERREN: Jeg vender tilbage til Zion og fæster bo i Jerusalem; Jerusalem skal kaldes den trofaste by, og Hærskarers Herres bjerg det hellige bjerg… Så siger Hærskarers HERRE: Fordi det i disse Dage synes det tiloversblevne af dette folk umuligt, skulle det så også synes mig umuligt, lyder det fra Hærskarers HERRE… Se, jeg frelser mit folk fra østerleden og vesterleden og fører dem hjem, og de skal bo i Jerusalem og være mit folk, og jeg vil være deres Gud i trofasthed og retfærd.”
”HERREN (YHWH) skal være konge over hele jorden. På hin Dag skal HERREN være een og hans navn eet.... Men alle de, der bliver tilbage af alle folkene, som kommer imod Jerusalem, skal år efter år drage derop for at tilbede Kongen, Hærskarers HERRE, og fejre løvhyttefest.” Zak. 14:9 og 16.
HERREN (YHWH) viser, at han alene er den eneste evige og almægtige. Det er ham, der alene styrer historiens gang. Derfor er ethvert krav om, at nogen anden end Israel skal have ret til løfterne om landet oprør imod HEEREN af groveste art.
Det var HERREN der tog landet fra kanna´anæerne på grund af deres ondskab og afgudsdyrkelse og gav det til Abraham og hans efterkomere gennem Isak og Jakob. Og dem, der vil tilrane sig dette, Guds land, vil komme til at betale dyrt for det. Thi Gud har sagt: ”Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle jordens slægter velsignes!” 1.Moseb. 12:3. Og ”Så siger Hærskarers HERRE… Den, som rører jer, rører min Øjesten.” Zak. 2:12.
HERREN er vred på dem, der i oprør går imod hans land og hans ejendomsfolk. Og de vil blive hårdt tugtet af YHWH selv.
Ondskabens magter har som nævnt erklæret krig imod Gud og hans folk, som medfører Guds vrede og straf. Og eftersom jøderne – som flest – ikke holder sig til Herren, tillader han, at de også blive hårdt ramt for at få dem til at vende om til ham.
Forfærdelige ting vil Gud sende over dem, som han lader profeten Zakarias skrive: ”Se, en dag kommer, HERRENS dag, da dit bytte skal deles i dig. Da samler jeg alle folkene til angreb på Jerusalem; byen indtages, husene plyndres, kvinderne skændes, og halvdelen af byens indbyggere vandrer i landflygtighed; men resten af folket skal ikke udryddes af byen.” Zak 14:1-2.
Det er ”Gog og Magog” m. flere, Gud bruger som redskaber til at tugte sit folk. Men Jesus Kristus vil ved sit komme på Oliebjerget drage ud og stride imod disse oprørske nationer. Oliebjerget revner i to halvdele fra øst til vest. (Geologer har for år tilbage målt, at der er en usynlig revne i bjerget.)
Det vil blive en dag, hvor undere bliver åbenlyse. Juda og Israel bliver i HERRENS navn stærke. Og Joel skriver i 3:21: ”HERREN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin røst; himmelen og jorden skælver. Men HERREN er ly for sit folk og værn for Israels børn.”
Og Ezekiel skriver: ”På hin dag, når Gog overfalder Israels land, lyder det fra den Herre HERREN, vil jeg give min vrede luft. I nidkærhed, i glødende vrede udtaler jeg det: Sandelig, på hin dag skal et vældigt jordskælv komme over Israels land; for mit åsyn skal havets fisk, himmelens fugle, markens vilde dyr og alt kryb på jorden og alle mennesker på jordens flade skælve, bjergene skal styrte, klippevæggene falde og hver mur synke til jord. Jeg nedkalder alle rædsler over ham, lyder det fra den Herre HERREN; den enes sværd skal rettes mod den anden; jeg går i rette med ham med pest og blod, med regnskyl og haglsten; ild og svovl lader jeg regne over ham, hans hobe og de mange folkeslag, som følger ham. Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til kende for de mange folks øjne; og de skal kende, at jeg er HERREN.” Ez. 38:18-23. Således skal alle forstå, at det er YHWH, der har talt.
”Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige bjerg! Alle i landet skal bæve, thi Herrens dag, den kommer; ja, nær er mulms og mørkes dag, skyers og tåges dag. Et stort, et vældigt folk er bredt som gry over bjerge. Dets lige har aldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste slægters år. Foran det æder ild, og bag det flammer lue; foran det er landet som Eden og bag det en øde ørk; fra det slipper ingen bort. …det lyder …som knitrende lue, der æder strå, som en vældig hær, der er rustet til strid.” Joel 2:1-5.
Det er en beskrivelse af en nutids moderne hær med dens grusomme våben.
I Zak 12:9 til 13:2 læser vi: ”På hin Dag vil jeg søge at tilintetgøre alle de folk, som kommer imod Jerusalem Og så udgyder jeg over Davids hus og Jerusalems indbyggere nådens og bønnens Ånd, så de ser hen til ham, de har gennemstunget, og sørger over ham, som man sørger over en enbåren Søn… På hin dag skal sorgen blive stor i Jerusalem som sorgen over Hadadrimmon i Megiddos dal. Landet skal sørge, hver slægt for sig… På hin dag skal en kilde vælde frem for Davids hus og Jerusalems indbyggere mod synd og urenhed. Og på hin dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, udrydder jeg afgudernes navne af landet, så de ikke mer skal ihukommes; også profeterne og urenhedens ånd driver jeg ud af landet.”
Nu vil HERREN selv tage over og ikke længere acceptere, at uduelige præsidenter, eller hvem der nu har blandet sig tager ære for alvorlige fejlgreb. YHWH siger: ”Fortæl og læg sagen frem. Ja, lad dem rådslå sammen: Hvem har forudsagt dette fra fordums tid? Hvem har forkyndt det forud? Er det ikke JEG, HERREN (YHWH)? Der er ingen anden Gud foruden mig, den retfærdige Gud og frelser. Der ingen foruden mig.” Es. 45:21.
”I de sidste dage skal det ske. Bjerget der HERRENS hus står skal være grundfæstet på toppen af bjergene. Det skal være ophøjet over højderne. Alle folkeslag skal strømme til det. Mange folk skal drage af sted og sige: Kom, lad os drage til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; os skal han lære sine veje, og vi skal vandre på hans stier. Thi fra Zion skal loven udgå, og Herrens ord fra Jerusalem.” Es. 2:2-3.
Jeremias fortæller: ”På hin tid skal man kalde Jerusalem Herrens trone, og der, til Herrens navn i Jerusalem, skal alle folk strømme sammen, og de skal ikke mere følge deres onde hjertes stivsind.” Jer. 3:17.
Og Ezekiel skriver: ”Og nationerne skal kende, at jeg er HERREN (YHWH), som helliger Israel, når min helligdom er i deres midte evindelig.” Ez: 37:28.
”Se, derfor skal dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: Så sandt HERREN lever, der førte israelitterne op fra Ægypten! men: Så sandt HERREN lever, der førte og bragte Israels hus afkom op fra nordens land og fra alle de lande, til hvilke han havde bortstødt dem! Og de skal bo i deres Land.” Jer. 23:7-8.
Der er en omfattende aktivitet. Arafat gør alt for at ødelægge resterne af HERRENS tempel på Moriah. Medens jøderne netop har fået lov til og har nedlagt en symbolsk hjørnesten til det nye tempel. Samtidig har folk fra ind- og udland med infrarøde kameraer, røntgen og andre midler udmålt og gennemset, hvad Moriah bjerget har af gamle mure, kanaler m.m. Det bedste måleudstyr kan bl.a. måle temperaturforskelle på 0,1 grad C.
Ved sådanne moderne hjælpemidler har man fået stor viden om, hvad der er længere nede i tempelbjerget, og har fundet formationer, man tror er fra ”høje pladser”, som Israel i gammel tid brugte til afgudsdyrkelse. Vi læser i 2.Kongeb. 23:9-16, at kong Josias af Juda i det 6.århundrede rensede Jerusalem fra sådanne afgudssteder. Vi læser også, at kong Salomo byggede disse afskyelige steder for Astarte, sidoniternes gud, for Kemojs, Moabs gud, og for Milkom ammonitternes gud. V. 13.
Der er foregået meget gennem tiderne, der har bedrøvet HERREN og gjort ham vred. Men han vil på ny rense stedet og selv være der midt blandt sit folk.
Gud glemmer aldrig Jakobs børn. Og mange af dem viser, at de heller ikke har glemt HERREN. Den 8. Jan. 2001 stod 500.000 jøder foran tempelbjerget og Jaffaporten i Jerusalem og svor i deres nations og deres forfædres navne samme ed, som jøder har aflagt i årtusinder. ”Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre! Min tunge hænge ved ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste glæde!” Salme 137:5-6. JERUSALEM er navnet og ikke Al Quds, som araberne kalder byen.
Selv om mange, især, tidligere præsident Bill Clinton, har gjort meget for at få Israel og Jerusalem delt, er det ikke lykkedes. Båndet imellem Gud og Israel/Jerusalem kan aldrig brydes. Jerusalems borgmester sendte dette budskab til Clinton. ”Du vil ikke have held i dine negative bestræbelser men vil blive husket som den første amerikanske præsident, som troede, at han kunne dele Jerusalem og tage det bort fra Gud og Israels folk.”
Og der høres røster, som siger: Vi er ikke længere alene i kampen om at bygge et nyt tempel… Vi skal meget snart se, at Guds hus rejses på tempelpladsen!
Dette er ikke ubekendt for de arabiske lande. En Iransk avis skrev d. 30 juli 2001: ”Iran fordømmer planer om at bygge et tredje tempel så nær Al-Aqsa moskeen. Det vil være en provokation.” Og Irans udenrigsminister Kamal Kharrazi sagde ifølge nyhedsagenturet IRNA: ”Det er en provokerende handling i det okkuperede Palæstina… og vil forværre krisen…”
Det sagde han til en række europæiske og asiatiske diplomater i Teheran og opfordrede til at lægge et internationalt pres på Israel for at få dem til at opgive deres plan. Og han kaldte den palæstinensiske intifada for en ”legitim ret”…”
Vi ser fremad mod den tid, som er beskrevet i Esajas, Ezekiel og Zakarias. ”På hin dag bliver Herrens spire (Jesus) til fryd og ære.… Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til livet i Jerusalem, når Herren får aftvættet Zions døtres smuds og bortskyllet Jerusalems blodskyld fra dets midte med doms og udrensnings ånd. Da skaber Herren over hvert et sted på Zions bjerg og over dets festforsamlinger en sky om dagen og røg med luende ildskær om natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et dække og ly til skygge mod hede og til skærm og skjul mod skybrud og regn.” Es. 4:2-6.
I Es. 40:1-5 står: ” Trøst, ja trøst mit folk, så siger jeres Gud, tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets strid til ende, dets skyld betalt, tvefold straf har det fået af Herrens hånd for alle sine synder. I ørkenen råber en røst: Ban Herrens vej, jævn i det øde land en højvej for vor Gud! Hver dal skal højnes, hvert bjerg, hver høj, skal sænkes, bakket land blive fladt og fjeldvæg til slette. Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe skal se den. Thi Herrens mund har talt.
Ezekiel skriver: ”På hin dag, når Gog overfalder Israels land, lyder det fra den Herre HERREN (YHWH), vil jeg give min vrede luft. I nidkærhed, i glødende vrede udtaler jeg det: Sandelig, på hin dag skal et vældigt jordskælv komme over Israels land; for mit åsyn skal havets fisk, himmelens fugle, markens vilde dyr og alt kryb på jorden og alle mennesker på jordens flade skælve, bjergene skal styrte, klippevæggene falde og hver mur synke til jord. Jeg nedkalder alle rædsler over ham, lyder det fra den Herre HERREN; den enes sværd skal rettes mod den anden; jeg går i rette med ham med pest og blod, med regnskyl og haglsten; ild og svovl lader jeg regne over ham, hans hobe og de mange folkeslag, som følger ham.” Ez.38:18-22.
Og i Åb. 16:17-21 står: ”Og den syvende engel udgød sin skål i luften; og fra templet, fra tronen udgik der en høj røst, som sagde: ”Det er sket”. Og der kom lyn og røster og tordener; og der blev et stort jordskælv, hvis mage ikke har været, siden der kom mennesker til på jorden…. Og den store stad (Jerusalem) skiltes i tre dele, og folkeslagenes byer faldt; og Gud kom det store Babylon i hu for at give det bægeret med sin vredes harmes vin. Og hver ø forsvandt, og bjerge fandtes ikke mere. Og en stærk hagl, centnertung, faldt ned fra himmelen på menneskene; og menneskene bespottede Gud for haglens plage, thi dens plage var meget stor.”
I Zak. 14:2-10 står: ”Da samler jeg alle folkene til angreb på Jerusalem; byen indtages, husene plyndres, kvinderne skændes, og halvdelen af byens indbyggere vandrer i landflygtighed; men resten af folket skal ikke udryddes af byen. Og HERREN drager ud og strider mod disse folk, som han fordum stred på kampens dag. På hin dag står hans fødder på Oliebjerget østen for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra øst til vest og danne en vældig dal, idet bjergets ene halvdel viger mod nord, den anden mod syd. I skal flygte til mine bjerges dal, thi bjergdalen når til Azal. I skal fly, som l flyede for jordskælvet i kong Uzzija af Judas dage. Og HERREN min Gud kommer og alle de hellige med ham. På hin dag skal der ikke være hede eller kulde og frost. Det skal være een eneste dag - HERREN kender den - ikke dag og nat; det skal være lyst ved aftentide. På hin dag skal rindende vand vælde frem fra Jerusalem; det halve løber ud i havet mod øst, det halve i havet mod vest, og det både sommer og vinter. Og HERREN skal være konge over hele jorden. På hin dag skal HERREN være een og hans navn eet. Og hele landet bliver en slette fra Geba til Rimmon i sydlandet; men Jerusalem skal ligge højt på sit gamle Sted.”
Det er tænkeligt, at det tredje tempel derved vil blive ødelagt ved jordskælvet forud for Messias´ komme i herlighed. Men det kan også ske ved invasionen ved den krig, som Zakarias omtalte.
Ezekiel skriver: ”Når I udskifter landet ved lodkastning, skal i yde Herren en offerydelse, en hellig del af landet, 25 000 alen lang og 20 000 alen bred; hellig skal den være i hele sin udstrækning. (Rundt om skal der være 25 m. åben mark.) Af denne strækning skal du afmåle et stykke på 25.000 alens længde og 10.000 alens bredde; der skal helligdommen, den højhellige, ligge. (12½ km. X 5 km.) Det er en hellig gave af landet og skal tilfalde præsterne, som gør tjeneste i helligdommen, dem, som træder frem for at gøre tjeneste for HERREN; og det skal give dem plads til boliger og græsgang.” Ez. 45:1-4.
Og i Ez. 48:8 står: ”Langs Judas område fra østsiden til vestsiden skal offerydelsen, som i yder, være 25000 alen bred og lige så lang som hver stammelod fra østsiden til vestsiden; og helligdommen skal ligge i midten.”
Mange tror, at dette fjerde tempel (Ez. kap. 40-45) vil blive et ihukommelses center for de herliggjorte opstandne, beskrevet i 1.Kor. 15. kap., som kommer sammen med Jesus ved tusindårets begyndelse. (Zak. 14:5 og Judas v. 14.) Efter striden ved Harmageddon vil Jesus samle de overlevende fra nationerne og dømme, hvem der er værdig til at gå ind i hans tusindårige kongerige på jorden. Det er den dom, vi læser om i Matt. 25:31-46.
Også Joel taler om denne dom: ”I de dage og på den tid, når jeg vender Judas og Jerusalems skæbne, samler jeg alle hedningefolk og fører dem ned i Josafats dal. Der vil jeg holde rettergang med dem om mit folk og min arvelod Israel, som de spredte blandt folkene; og de delte mit land.” Joel 3:6-7.
Esajas skriver: ”Man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til jubel, dets folk til fryd; jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk; der skal ej mer høres gråd, ej heller skrig. Der skal ikke være børn, der dør som spæde, eller olding, som ikke når sine dages tal; thi den yngste, som dør, er hundred år, og forbandet er den, som ej når de hundred. Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd; de skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død; thi de er herrens velsignede æt og har deres afkom hos sig. Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg. Ulv og lam skal græsse sammen og løven æde strå som oksen, men slangen får støv til brød; der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland, siger HERREN.” Es. 65:18-25.
I disse tusind år vil Satan være bundet i afgrunden og Jesus/Yeshua regere over en fornyet jord (Åb. 20:2). Mennesker, der fødes i denne periode, vil stadig fødes med syndens arv i sig. Derfor vil der – sandsynligvis - i det nye tempel oplæres om Guds nåde og barmhjertighed. Og i, hvad Jesus Kristus gjorde for os, da han gav sit liv for os.
Der vil helt klart komme noget nyt til i forbindelse med det nye tempel. Noget højere en Mose lov. De jødiske fester synes ikke mere at styre årets inddeling. Frisk vand vælder frem fra templet fra den sydlige mur, som deler sig i to. Den ene strøm drejer mod Middelhavet, og den anden mod Det døde Hav og vil forfriske området syd for Jeriko.
Denne strøm synes at være identisk med beskrivelsen i Zak. 14:8. Og det tyder på, at visse dele af Jerusalem da vil være genopbygget.
Senere førtes Ezekiel hen til “Østporten. Og se Israels Guds herlighed kom østerfra, og det lød som mange vandes brus, og jorden lyste af hans herlighed….. Da faldt jeg på mit ansigt. Og HERRENS herlighed drog ind i templet gennem den port, hvis forside vendte mod øst. Men Ånden løftede mig op og bragte mig ind i den indre forgård, og se, HERRENS herlighed fyldte templet. Og jeg hørte en tale til mig ud fra templet, medens manden stod ved siden af mig, og han sagde: Menneskesøn! Her er min trones og mine fodsålers sted, hvor jeg vil bo midt iblandt israelitterne til evig tid. Israels hus skal ikke mere vanhellige mit hellige navn…. ved de vederstyggelig-heder, de øvede, så jeg måtte tilintetgøre dem i min vrede…. Men du, menneskesøn, giv Israels hus en beskrivelse af templet, dets udseende og form, at de må skamme sig over deres misgerninger. Og dersom de skammer sig over alt, hvad de har gjort, så kundgør dem templets omrids og indretning, dets udgange og indgange… Dette er loven om templet: På bjergets tinde skal alt dets område til alle sider være højhelligt; se, det er loven om templet. “ Ez. 43:1-12
Jerusalem, den genopbyggede by, må ikke forveksles med “det ny Jerusalem”, som omtales i Hebr. 11:16, 12:18-29 og Åb. 21.-22. kap. I de tusind år vil synd vedblive at være på jorden, men aldrig i “det ny Jerusalem.”
Vi læser i Es. 66:1-2: “Så siger HERREN: Himlen er min trone og jorden mine fødders skammel. Hvad for et hus vil I bygge mig, og hvad for et sted er min bolig? Alt dette skabte min hånd, så det fremkom, lyder det fra HERREN. Jeg ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust ånd, og den, som bæver for mit ord.”
Profeten Zakarias skrev ca. 500 år før Kr., at Messias, som han kalder “grenen”, selv en dag vil bygge et tempel i Israel, som mange profetier omhandler. Han vil da være både KONGE og YPPERSTEPRÆST. Vi læser i Zak. 6:12: “Så siger Hærskarers HERRE: Se, der kommer en mand, hvis navn er Zemak; under ham skal det spire, og han skal bygge Herrens helligdom….”
Ezekiel fik synet om dette tempel år 583 før Kr. Og i det førtes Ezekiel (hebræisk Yechetzqyah) til Israels land til det ophøjede bjerg.
Dette tempel vil ikke være præget af hellenistisk – græsk romersk arkitektur som Herodes´ tempel var, men have samme præg som det, Salomo byggede.
Salomos tempel så vel som Zerobabels tempel var bygget efter de forskrifter, tabernaklet var bygget efter. Og Ezekiels tempel bliver bygget efter det samme forbillede.
”Du skal indrette mig en helligdom, for at jeg kan bo midt iblandt dem. Du skal indrette boligen og alt dens tilbehør nøje efter det forbillede, jeg vil vise dig.” 2.Moseb. 25:8-9.
Og David siger: ”HERREN har sat mig ind i alt dette ved et skrift, jeg har fra hans egen hånd, i alle de arbejder, planen omfatter. 1.Krøn. 28:19.
Det tempel, Herodes byggede, var så stærkt græsk præget, at de rettroende på den tid må have afvist, at det kunne være HERRENS hus. For eks. var den tavle, der forbød hedninger at gå ind i tempelområdet, kun skrevet på græsk og latin.
Arkæologiske undersøgelser viser at grundstenen under arken fandtes i en lige linje fra Den gyldne Port og Øst Porten. Og som vi ved, fandtes arken i det allerhelligste
Ezekiel er meget præcis i sin beskrivelse. Han bruger 37 meget specielle ord om arkitekturen og 318 specielle ord om døre og vinduer. Det er målt med en målesnor – som HERRENS ENGEL sandsynligvis lærte ham at bruge.
Vi læser i Ez.44:1-5: “Derpå førte han mig tilbage ad helligdommens ydre Østport til, og den var lukket. Og HERREN sagde til mig: Denne port skal være lukket og må ikke åbnes! Ingen må gå ind derigennem, thi igennem den drog HERREN, Israels Gud, ind; derfor skal den være lukket. …Derpå førte han mig i retning af Nordporten til pladsen foran templet, og jeg skuede, og se, HERRENS herlighed fyldte HERRENS hus, og jeg faldt på mit ansigt. Da sagde HERREN til mig: Menneskesøn, mærk dig og se med dine øjne og hør med dine ører alt, hvad jeg taler til dig med hensyn til alle vedtægter og love om HERRENS hus, og læg vel mærke til, hvad der gælder om adgang til templet gennem en hvilken som helst af helligdommens udgange.”
Den nuværende, såkaldte Gyldne Port i øst muren, murede araberne til i årene 1539-1542 for at forhindre, at Messias skulle kunne anvende den ved sin genkomst. Men nedenunder Den gyldne Port er en nyopdaget port i østmuren, som kan have været den port, Jesus red ind ad palmesøndag.
Som et hele adskiller Ezekiels tempel sig meget fra tidligere templer.
Der er ingen mure, der udelukker hedninger. (Sml. Ef. 2:14.)
Der er ikke en “kvindernes forgård”. (Sml. Gal. 3:28.)
Intet brændofferalter. (Joh. 15:3.)
Intet bord med skuebrød. (Joh. 6:35.)
Ingen lysestage. (Se Es. 49:6 og Joh. 8:12.)
Intet røgelsesalter.
Intet forhæng (Es. 25:6-8 og Matt. 27:51.)
Og ingen Pagtens Ark (Jer. 3:16.)
Se “Ezekiels” tempel på skemaet på de sidste sider. Og ligeledes den nye deling af Israels land, beskrevet i Ez. 4:1-8 og kap. 48.
Uden at gå altfor dybt ind i dette emne må det kunne fastslås, at brænd-, mad-, drik,- synd-, og overtrædelsesofre skal ses som ihukommelsesofre af Jesu offerdød for os.
Vi ser mange steder i Bibelen, at der tales om, at vi skal ihukomme det, Gud har gjort for os. Vi har eksempler i 2.Moseb. 3:15, hvor Gud sagde til Moses: Således skal du sige til israelitterne: HERREN, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer; dette er mit navn til evig tid, og således skal jeg kaldes fra slægt til slægt.”
I 2.Moseb. 12:14: ”Denne dag skal være jer en mindedag, og I skal fejre den som en højtid for HERREN, slægt efter slægt...”
I Josva 4:6-7: ”… Hvad betydning har disse sten for jer? så skal I sige til dem: De betyder, at Jordans vand standsede foran Herrens pagts ark; da den drog over Jordan, standsede Jordans vand. Og disse sten skal være israelitterne et mindetegn til evig tid!
I Zak. 6:14 står: ”Men kronen skal blive i Herrens helligdom til minde om Heldaj, Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas søn.”
I 2.Moseb. 17:14: ”Da sagde HERREN til Moses: Optegn dette i en bog, for at det kan mindes, og indskærp Josua, at jeg fuldstændig vil udslette amalekitternes minde under himmelen!
I 5. Moseb. 32:26: ”Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres minde blandt mennesker ud.”
Og i Mal. 3:16: Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre. Og HERREN lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunde ihukommes, som frygter HERREN og slår lid til hans navn.”
HERREN ihukommer alt og vil, at vi skal have alt det for øje, som er vigtigt for os at huske. Og Jesus GUDS LAM der døde som et sonoffer for os, vil ikke blive glemt, idet der i Ezekiels tempel vil blive mindet derom.
Jesu blod er en soning for vore synder. (Rom. 3:25.) Vi er retfærdiggjorte ved tro på Jesu blod. (Rom. 5:9) Ved det er vi bragt nær til Gud. (Ef. 2:13.) Og det giver kraft til sejr. (Åb. 12:11.)
* * * * *
Gud trøster sit folk med disse ord: ”Så siger HERREN til jer: ”Frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige menneskemængde, thi kampen er ikke jeres, men Guds!” 2.Krøn. 20:15.
| FORDELING AF LANDET TIL ISRAELS STAMMER UNDER MESSIAS´ KOMMENDE REGERING. De skal bygge huse og bebo dem, plante vingårde og nyde frugten af dem. De skal ikke arbejde forgæves eller føde børn til en tidlig død. Før de kalder på Herren vil han svare dem. (Es. 15:18-25.) Mange tror, at som tabernaklet og templet viste fremad til korset, vil det kommende tempel vise tilbage på Jesu forsoningsdød. HSS |  |
 |  |
| Vi må ikke få det indtryk, at disse skemaer omfatter hele landet i endetiden. Thi når vi læser 1.Moseb. 15:18-21 og Es. 11:14-16 og 19:17-25, får vi et helt andet indtryk. | |
 |  |
 | |