Rød regering vil anerkende Palæstina

Lagt på d. 30/08-11



Det er interessant at se, at en global tanke cementeres - at Israel skal deles. Det er blevet påpeget af mange mennesker som kender deres Bibel, at det skulle komme. Det er for denne forcerende splittelse af Israel, Gud vil dømme hedningefolkene - dvs. alle ikke israelske folk (Joel. 3:6-7).

Nu er der snart valg, og hvis der i 2009 på Bilderbergmødet blev bestemt, at Helle Thorning-Schmidt skal være næste statsminister1, så vil vi få en rød regering, der stiller Danmark op i rækken til Guds kommende dom.

Danmark vil være blandt de lande, der anerkender en palæstinensisk stat, hvis danskerne ved det forestående folketingsvalg vrager den borgerlige regering og giver magten til Socialdemokraterne, SF og de Radikale.

»Vi har i årevis ment, at palæstinenserne har ret til en stat, og når de nu beder verdens lande om at anerkende den, så vil vi også gøre det,« fastslår Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod.

Blåstempling af palæstinensernes stat er blevet en international varm kartoffel, fordi den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har bebudet, at han vil bede verdens lande om anerkendelse, når de mødes i FNs Generalforsamling til september.2


Der har til alle tider været indflydelsesrige mennesker, der er imod denne opsplittelse, og at disse mister al indflydelse når det kommer til Israel, er nærmest et paradoks, der i virkeligheden viser at Bibelen er den profetiske bog, hvori Skaberen giver sig til kende. Det er en globalt voksende tanke, at nu skal Israel splittes.

Men Bibelen zoomer yderligere ind i landet Israel og fokuserer på Jerusalem: "Se, jeg vil gøre Jerusalem til et skælvende bægre for al folket rundt omkring, når de belejrer både Juda og Jerusalem" (KJV). Derfor er det interessant at USA's offentlige politik søger at skille Israel og Jerusalem, selvom Jerusalem af Israels regering er bestemt til at være Israels hovedstad, ligesom i gammel tid. Ja, det er ikke anerkendt af verdenssamfundet, og I et dokument fra USA's udenrigsministerium, fremgår det at tilhørsforholdet i Jerusalem og Israel skal skilles skarpt ad. Det er næsten umuligt ikke at tænke tanken, at planerne om at Israel skal fjernes, som landet allerede er det på alle palæstinensiske landkort, bygges ind i borgernes pas også.

Skriv ISRAEL som fødselsstedet i passet, kun og kun hvis ansøgeren blev født i selve Israel (dette inkluderer ikke Gazastriben, Golan højderne, Jerusalem, Vestbanken, eller Ingenmands Landet mellem Vestbanken og Israel). Skriv ikke ISRAEL i U.S. pas som fødselsstedet for ansøgere i de besatte områder.3


Adskillelsen af Israel og Jerusalem skal cementeres, for planerne er, at den ene halvdel af Jerusalem skal være palæstinensisk, og den anden skal ikke tilhøre Israel, for den skal være international. Som der blev sagt for et år siden: "Der er dog stadig mange uløste problemer bl.a. de jødiske bosættelser i de besatte områder og Jerusalems status, der skal løses, inden en aftale kan komme i stand."4.

Ifølge Bibelen ved vi at en del af Israel i fremtiden (snart) må flygte ud i ørkenen, hvor folket i 3½ år skal skjule sig indtil Jesus kommer tilbage og udfrier dem (Åb. 12:6, 14). Men det ser ud til at man har planer om at lade Jerusalem bestå, og det er af den grund, som Bibelen siger, og som Verdensordnen har givet til kende i sine protokoller, at derfra skal Antikrist regere.

Om Jerusalem skrives der:

For en person født i Jerusalem, skriv JERUSALEM som fødestedet i passet. Skriv ikke Israel, Jordan eller Vestbanken for en person født inden for Jerusalems nuværende kommunale grænser. For ansøgere født før 14. maj, 1948, et sted som var inden for Jerusalems kommunale grænser, skriv JERUSALEM som deres fødselssted. For personer født før 14. maj, 1948, et sted som var uden for Jerusalems kommunale grænser og senere blev føjet til byen, skriv enten PALÆSTINA eller navnet på stedet (område/by) som det var kendt før tilføjelsen.


Der er mange flere retningslinier i dokumentet, så det er umuligt at Jerusalem nogensinde bliver en del af Israel, hvis USA's - Israels allieredes - retningslinier skal følges. Tilmed har Obama krævet at Israel skal undskylde til Tyrkiet, for at have afskåret den humanitære flotille i 20105, ellers vil Israel risikere at belaste forholdet til USA6.

Der ses altså tydeligt, at selv i lille Danmark gør tidsånden sit værk, og ophidser folket imod lille Israel. En rød regering vil nære det globale had til Israel yderlige, og det vil når tiden kommer, udløse Guds vrede: "så siger Hærskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig (Jesus)til Folkene (inkl. Danmark), der hærger eder (Israel): Den, som rører eder, rører min Øjesten... jeg svinger min Hånd imod dem (også Danmark), og de skal blive til Bytte for dem (Israel), som nu er deres Trælle; og I (Israels adspredte)skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig" (Zak. 2:8-9).

1 Se Thorning møder den hemmelige Bilderberggruppe

2 "Rød regering vil anerkende Palæstina", Berlingske Tidende, d. 10-05-2011

3 "U.S. Department of State Foreign Affairs Manual Volume 7 – Consular Affairs", U.S. Department of State

4 Ny chance for fred i Mellemøsten

5 se Rabbinere: Flotille konflikt ligner Gog og Magog profeti og IDF: Global jihad forbindelser på flotille

6 "Obama to Israel: Apologize to Turkey, or else", israel today Magazine, d. 17-08-2011


Debat: Rød regering vil anerkende Palæstina

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Barack Hussein Obama [24]; Bilderberg [11]; Helle Thorning-Schmidt [8]; Israel [101]; Mellemøsten [71]; Palæstinensisk stat [20]; Profetisk opfyldelse [32]; Trængslen [68]; Verdensordnen [156];

Flere nyhedsblogs fra 2011