| “ | I 1972, under en restoration af den Store Moske i Sana'a, i Yemen, blev en gravplads der indeholdt en blanding af gamle pergament sider opdaget. Det blev tydeligt at dette pergament lager er et eksempel på det der nogle gange refereres til som en "papir grav". I dette tilfælde, var området et hvilested for ti tusinder af fragmenter fra tæt ved ét tusinde forskellige pergamentkodekser af Koranen, den muslimske hellige bog...Disse sider er skrevet med en skrift der stammer fra Hijaz'erne - den region af Arabien hvor profeten Muhammed angiveligt levede. Det gør de Yemeniske Koraner til ikke bare de ældste der har overlevet, men én af de tidligste kopier af Koranen nogensinde. I 1981, blev det første videnskabelige studie af Yemeni Koranen igangsat af en gruppe, ledet af Gerd-R. Puin, en specialist i Arabisk kalligrafi og Koransk palæografi, med base ved Saarland Universitet, i Saarbrücken, Tyskland. Puin og hans gruppe genkendte antikviteten af nogle af pergament fragmenterne. Deres indledende inspektion åbenbarede utraditionelle vers placeringer, mindre tekstmæssige variationer, og sjældne retskrivnings stile og kunstnerisk forskønnelse. Interessant nok var nogle af bladene også palimpsester - versioner der meget tydeligt var overskrevet tidligere, afvaskede eller slettede versioner.1 | ” |
Koranen har altså en broget historie, og Morten Rydal fortæller i Kristeligt Dagblad at:
| “ | Når man skriver med blæk på tynde skind, synker blækket langt ind i læderet, og selvom man skraber skindet omhyggeligt, vil der stadig være en skygge tilbage. Forskerne kunne derfor "genfremkalde" den bortskrabede tekst, hvorved man i flere tilfælde stod med endnu en afvigende tekst i forhold til Kairo-Koranen. De gamle håndskrifter viste altså med al ønskelig tydelighed, at Koranen netop ikke kan være bevaret uændret tilbage fra 600-tallet. Den har gennem århundrederne været genstand for utallige ændringer...Den tyske filolog Christoph Luxenberg (pseudonym) havde imidlertid en teori: Kunne det tænkes, at sproget i Koranens ældste dele, de såkaldte "mekkanske suraer", lader sig læse på aramæisk, som var det internationale sprog i regionen i 600-tallet? Dette er fuldt ud muligt, da både aramæisk og arabisk er semitiske sprog, hvor man kun nedskrev konsonanterne. Vokalerne "gættede" man sig til ud fra sammenhængen. Luxenberg gennemgik i en banebrydende undersøgelse alle de "dunkle steder", og det viste sig, at den originale ordlyd, læst som aramæisk, pludselig fik mening. Et aktuelt eksempel: Vi hører i medierne, at de unge selvmordsterrorister drømmer om at blive martyrer, fordi de i Paradis bliver belønnet med 72 sortøjede jomfruer. Dette bygger blandt andet på den "dunkle" sura 44, 54, hvor der står: "Og vi giver dem jomfruer med store, sorte øjne til ægte" (Ellen Wulffs oversættelse). Luxenberg læste imidlertid: "Under hvide krystalklare vindruer vil vi gøre det behageligt for dem". Med andre ord: I Paradis vanker der ikke unge jomfruer, men vindruer, nøjagtig som i det jødisk-kristne paradis, hvor livets træ er et vintræ. DETTE ER BLOT ET EKSEMPEL, men alle de "dunkle steder" viste samme tendens. Luxenberg konkluderede: Dele af Koranen, fortrinsvis de ældste, udgøres af en oprindelig aramæisk tekstsamling med tydeligt kristent præg, hvis det da ikke ligefrem er en slags oldsyrisk bibelkommentar. Koranen må være opstået gennem en lang kompliceret proces, hvor de ældste dele er overskrevet, omskrevet og vokaliseret som arabisk. Den koran, vi kender i dag, forelå først som færdig bog på et langt senere tidspunkt, tidligst omkring slutningen af 800-tallet, da islam var blevet en selvstændig religion. | ” |
Jeg kan anbefale at læse hele artiklen. Sagen er, at endnu et fund er blevet gjort, der viser at Koranen er fyldt med ændringer og omskrivninger, præcis det, muslimerne beskylder Bibelen for, og med hvilket Koranen sættes over Bibelen - skønt Koranens eget budskab i dag siger "Og hvis du (Muhammed) er i tvivl angående det som Vi åbenbarer dig, spørg da dem som har læst Skriften (som var) før dig (dvs. Bibelen) . Sandelig sandheden fra den Herre er kommet til dig. Så vær du ikke af dem som vakler." (Sura 10:94)2. Uforståelige koranpassager for arabisktalende, såkaldte "dunkle steder", giver mening på Aramæisk, selvom det er blevet påstået at det var Allahs rene Arabiske tale.
Hvis dette fund er sandt, så er ophavet til Koranen en kristen sekt, og ikke hverken Muhammed eller hans tilhængere:
| “ | Den tidlige begyndelse til Koranen skal ikke findes blandt troende muslimer på den arabiske halvø, men blandt østsyriske kristne arabere i og omkring byen Merw (nævnes i Koranens sura 2, 158) i det nuværende sydlige Turkmenistan. Her levede kristne af østsyrisk oprindelse, som ikke havde antaget dogmet om Guds treenighed. De mente at stå for en rigtigere bibeludlægning: Gud er én, og Jesus Kristus er hans tjener. De kendte ikke noget til Muhammed. Konsonanterne MHMD, som optræder i Koranen, betød på aramæisk "den prisede", det vil sige Jesus...Med tiden fjernede araberne sig mere og mere fra kristendommen. Konsonanterne MHMD blev til profeten Muhammed, og islam opstod sammen med den koran, vi kender i dag. Koranen er med andre ord en menneskelig konstruktion, ikke en guddommelig engangsåbenbaring. Det traditionelle syn på Koranen som Muhammeds ubeskårne åbenbaring lader sig ikke opretholde. Når man i al anden historisk forskning stiller strenge krav til dokumentation og sikre, kontrollerbare kilder, kan koranforskningen og forskningen i islams historie ikke unddrage sig disse krav. | ” |
Se også "Maskerne falder", JP Blogs: Frontalt, Maskerne falder, af Mikael Jalving, d. 04-04-11 og "Den nye islam-forskning", Tidehverv, årg. 84, 2010, nr. 7, september, s.136-141, Af Morten Rydal
Kilde: www.kristeligt-dagblad.dk