Stenaldermanden var klogere end vi tror

Lagt på d. 07/04-11


Udskriv


Når omdrejningspunktet for ens forståelse af, og tro på hvordan verden hænger sammen, bygger på pseudovidenskabens fortolkningsmønster, hvor klodens 6.000 år skal strækkes uendeligt langt og dække milliarder af år, så vil resultatet af opdagelser og fund ligeledes være misforstået og forkert.

Forståelsen, at de såkaldte stenaldermennesker var mindre intellektuelt bemidlet end vi er i dag, er selvsagt forkert, for et menneske er et menneske. Der findes oldgamle monumenter verden over, der bevidner at vore forfædre har haft viden som vi til dels mestrer, men som også går ud over den viden vi først har fået, igennem de sidste omkring 100 år. Det bør ikke overraske nogen, at jættestuerne, som det moderne menneske i sin skæve fortolkning af historien har troet blot var simple grave, vidner om mere end det forsimplede og ganske historieforladte verdensbillede, som videnskaben har skabt - qua sin afvisning af historiens historiebog, Bibelen.

Det er ny forskning i de gamle gravhøje, jættestuerne, der kraftigt peger på, at vi må have kendt til kompliceret geometri allerede for 5500 år siden. Indgangen til gravhøjene er nemlig placeret sådan, at de sigter direkte mod det punkt i horisonten, hvor en fuldmåneopgang hvert tredje til fjerde år efterfølges af en måneformørkelse.

Stenalderfolkene observerede ikke bare det astronomiske fænomen, de kunne også forudsige det og brugte denne viden til at forberede ritualerne i en omfattende månedødekult, mener astronomen Claus Clausen, som står bag opmålingen af indgangsretningen i 150 jættestuer.


Hvem var jætterne? Gyldendals åbne encyklopædi fortæller følgende:

jætte, (af glda. iatun, afledt af æde, opr. 'grovæder'), i nordisk mytologi og i folketraditionen siden middelalderen et kæmpestort overnaturligt væsen. Jætterne blev også kaldt trolde, turser, riser eller kæmper. I eventyrsagaerne er jætter uhyggelige og med et afskyeligt udseende: De har undertiden flere hoveder eller ét hoved med en lang plump næse og med læber, der hænger ned på brystet. Deres døtre er derimod kønne og bliver hyppigt gift med guder. I nordisk mytologi stilles jætter og aser over for hinanden. Jætterne boede i Jotunheim, og deres hovedmodstander var Thor. Efter aftale med de andre guder var det hans opgave at jagte jætterne og om nødvendigt at dræbe dem. I den folkelige sagntradition fortælles ofte om, hvordan en jætte kastede en stor sten mod kirken, fordi han ustandselig blev forstyrret af de larmende klokker. Stenen ramte imidlertid ikke, men faldt til jorden. Dér ligger den den dag i dag, for intet menneske kan løfte den.1


Disse jættestuer menes at være omkring 5.500 år gamle. Hvis jorden blev skabt 4.004 år før Kristus - hvilket passer med Biblens tids system, ville disse jættestuer være blevet bygget 515 år efter skabelsen. 1. Mos. kap. 6 fortæller om hvordan gudesønnerne (englene) tog sig menneskedøtre til hustru, og aflede kæmper (jætter). Ifølge Enoks Bog, skete det i Jered's dage, der blev født i 6. slægtled efter Adam, og det betyder at allerede fra omkring 460 år efter skabelsen, kunne disse kæmper blive undfanget og befolke jorden (hvis man tæller slægtleddene i 1. Mos. kap 5). Dvs. at 55 år efter kunne de have spredt sig til nutidens Danmark, og som kæmper, det nævnte overnaturlige væsen - en blanding af engel og menneske, bygge sine afgudshuse (jættestuer).

Jætterne kaldes på Hebræisk nephilim, oversat kæmper (jætterne boede i Jotunheim "kæmpeland") og er det væsen, som Illuminati søger at frembringe. Det viser jeg bl.a. i artiklerne "Verdensriget 2010 - virkeligt og virtuelt" og "Påsken, verdensordnen og Lady Gaga". Det er ikke kæmper i fysisk forstand, men overmennesker, det næste evolutionære kvantespring. Efter sagnene, var jætterne og aserne fjender, og Thor var ase, søn af Odin og Freja (Frigg) - den Skandinaviske treenighed, pendanten til Ægyptens Osiris, Isis og deres søn Horus, og Babels Nimrod, Semiramis og deres søn Tammuz. Derfra kommer ugenavnene onsdag (Odins dag), torsdag (Thors dag) og fredag (Frejas dag). Da disse nephilims døde i syndfloden, gik deres legemer til grunde, men deres ånd og sjæl blev tilbage og blev dæmonerne som vi kæmper mod i dag - hvilket Enoks Bog også fortæller. De er en del af det, Paulus nævner i Ef. 6:12: "den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter (deriblandt dæmoner) i himmelrummet.".

At Thor i dag er en dæmon, en afdød nephilim i familie med jætterne, kommer bl.a. frem i Illuminati's programmering af sine slaver. Cisco Wheeler, som blev friet ud af Illuminati's hænder, fortæller at:

Thor og et antal andre figurer i Systemet (en betegnelse for den programmerede slave), viste sig at være dæmoner2...Thor, med hans kæmpe hammer, viste sig at være en smertefuld demon3.


Alt dette er ikke noget pseudovidenskaben kan eller vil forholde sig til. Det er vås og overtro. Men der er masser af historier der fortæller, hvis man vil lytte. Jo, der er mange usande elementer i de gamle sagn, men de er ikke alle uden rod i historiens begivenheder. At der har været nephilims, kæmper, er der ingen tvivl om, for Gud fortæller os det i sit Ord. Og jættestuerne er selvfølgelig ikke værket af gamle tumpede stenhuggere, men højt intelligente væsener, hvis levn endnu forvirrer det moderne menneske.

Referencer1 "jætte", Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

2 "They Know What They Do", af Cisco Wheeler, side 17

3 Samme sted, side 59.

Kilde: www.kristeligt-dagblad.dk


Debat: Stenaldermanden var klogere end vi tror

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Bibelens troværdighed [18]; Evolution [58]; Oldtiden [5]; Videnskab [53];

Flere nyhedsblogs fra 2011