Samfundet skal vænnes til det, og acceptere det, og gerne involvere sig i det. Gud har fortalt at det skal blive som i Lots dage, og det tyder på at Han også sigtede til det punkt, hvor de homoseksuelle i Sodoma og Gomorra satte dagsordnen. Men der er endnu det problem, for de homoseksuelle forkæmpere - børn har pr. definition ikke forståelse for familien som værende to voksne samlevere af samme køn. Det kommer frem i en artikel, der fortæller om Theodor og hans søster, der er under to lesbiske kvinder i deres "familie":
| “ | der har været nogle i børnehaven, som har konfroteret ham med, at han ligesom ikke rigtig passede ind i skabelonen, fortæller Iben Wiene Rathje. Hun mener, at forklaringen på, at de fleste børn ikke ser homoseksuelle forældre som en del af en rigtig familie, er meget simpel: - Man forsømmer tydeligvis at tale med nogle af børnene om de her ting. Så det er måske kun de børn, der har mødt homoseksuelle familier, der er klar over, at der er de muligheder, og at reglerne altså ikke er imod det. | ” |
Forsømmer jeg mine børn, når jeg ikke lærer dem, at det er OK med homoseksuel samlivsform? Det er et sprogbrug, der fordømmer mig, fordi jeg ikke mener at homoseksualitet er rigtigt. Det ligger naturligt i mennesket, at en familie består af mor og far - for alle mennesker på denne jord, har en mor og en far - undtagen i de tilfælde hvor videnskaben spiller naturen det ækle puds, at befrugte et æg kunstigt med en kvindes egne celler. En familie, fortæller Oxford English Dictionary - i denne forståelse af ordet familie - er "gruppen af personer, der består af forældrene og deres børn, hvad enten de lever sammen eller ikke; i bredere forståelse, enheden formet af dem som er tæt forbundet ved blod eller slægtskab". En familie er mor, far og børn, og kan aldrig være Iben og Pernille, som artiklen fortæller om.
Et ægteskab kan per ordets definition heller ikke bestå af to mennesker af samme køn. Læs Flere præster støtter homoægteskaber. I logikkens navn, har det homoseksuelle samfund ingen sag. Samme artikel fortæller at:
| “ | En familie er lig med mor og far og børn - og ikke mor og mor - eller far og far. Det mener i hvert fald 69 procent af de 12-årige herhjemme, viser en undersøgelse fra Børnerådet i Politiken. | ” |
Det anses for at være forkert ikke at undervise sine børn, at mor og mor, eller far og far er normalt - og endda naturligt. Hanne Warming, medlem af Børnerådet udtrykker det således:
| “ | det er problematisk, at så mange børn har den opfattelse... Derfor mener vi, at det er rigtig vigtigt, at der bliver arbejdet med normalitetsopfattelser. Fordi det, børnene tænker, afspejler helt sikkert også, hvad mange andre tænker, siger hun. Og det er ikke bare vigtigt for de børn, der vokser op med homoseksuelle forældre, men også børn, der senere i livet selv opdager, at de er homoseksuelle: - Så bliver det jo endnu sværere for dem, hvis de tænker, at det er så anormalt. Det er helt sikkert, at det har en stor betydning, hvis man tænker, at man så ikke kan blive en rigtig familie | ” |
En rigtig familie... normalitet. Det er disse ord der er vigtige at få arbejdet med, så de bankes ind i vore børns hoveder for at de kan forstå, at det er normalt at en rigtig familie ikke har en far og en mor.
For nogle dage siden, da der var sankthans, gik jeg en tur, og der var et stort arrangement med mange forskellige organisationer. Bl.a. stødte jeg ind i det danske forbund for LGBT (Lesbisk, Bøsse, Biseksuel og transvestit og transseksuelle), der fejrede et antal års jubilæum. Mine børn var med, og de blev noget overrasket over næsten at falde over homoseksuelle der lå i ske i græsset, krammede og kyssede. Vi så ingen almindeligt seksuelle orienterede mennesker, opføre sig sådan. Det går langt over grænsen for acceptabel adfærd.
Skulle jeg irettesætte mine børn og skamme mig, fordi jeg ikke kan finde tolerance over for den blamering? Hvorfor skal jeg og mine børn vænnes til at se denne akt? Ingen af os har lyst til at lære det - og det er nu et politisk set et problem. Og homoseksualitet er netop noget man skal lære, hvorfor livsstilen eskalerer jo flere der hengiver sig til det. Som Gud siger, så handler det om afskyelig hengivenhed, og er ikke medfødt.
Er det problematisk, at jeg ikke lærer mine børn at bankrøvere, drankere, mordere, voldtægtsforbrydere m.v., er en acceptabel normalitet vi skal tolerere? Det vil ingen argumentere for at jeg skal gøre. Hvorfor ses der skævt til hengivenhed til vold og tyveri, men ikke til seksuel hengivenhed? Begge dele er en drift man kan give sig hen til.
Jeg har som sagt ikke noget imod homoseksuelle - jeg har heller ikke noget imod drankere. Bare jeg kan blive fri for at blive involveret. Bare jeg kan få lov at give min mening til kende, lige som de får lov til det. Over for Gud og over for dem selv er det synd, og det er jeg af samvittigheds- og overbevisningsgrunde nødt til at lære mine børn. Hvornår bliver det forbudt ved lov? Jeg tror tiden nærmer sig i hast.
Kilde: www.dr.dk