| “ | Hver dag foretages der mere end to sene provokerede aborter på landets sygehuse. Hver tiende af dem er i live, når de bliver født - men de skal ikke leve, de skal dø. Og det får de i nogle tilfælde lov til at gøre alene i hospitalernes skyllerum...Da moren til barnet ikke ville have barnet hos sig, til det døde, måtte Solveig lægge det fra sig i skyllerummet, omgivet af blodige lagener og beskidte instrumenter. Her kunne det ligge og dø, mens jordemoderen støttede den sårbare kvinde inde på fødestuen...Alle kan forholde sig til, at det er svært at lægge et barn fra sig, som ligger og skriger. | ” |
Jeg fortæller i nyhedsbloggen "Obama vil gøre lægers medvirken til abort obligatorisk", at jeg engang kendte Michael Harry (som nu er død), der arbejde som læge på Sønderborg Sygehus, da aborten i '73 blev fri. Han fortalte om et tilfælde, hvor man fik det levende barn ud med afrevede lemmer, smed det i en plastikspand mens det skreg, og lagde låg på, indtil det kvaltes og stoppede med at græde.
Det er regulært mord. Kvindens råderet over eget legeme er en anden term for beregnet mord. Hvor længe skal denne råderet over eget legeme gælde? Hvad når barnet er født, og med kolik ødelægger moderens nattesøvn og daglige virke? Hvor er forskellen om barnet trækker vejret og lever som etårig eller som 5 måneder gammelt inde i maven?
I Det Etiske Råd er der:
| “ | bred enighed om, at den optimale situation er, at forældrene får barnet op til sig, indtil det endeligt er dødt. | ” |
Kan du sætte dig ind i konsekvensen af kvindens frie valg? Forestil dig at du netop har fået fjernet et barn, et barn der kommer ud og græder med en afrevet arm, eller et ødelagt ben, underliv eller andet. Du er skyld i denne smerte, og dette igangsatte mord af barnet. Du får det op til dig og måske fornemmer barnet dig og søger til dit bryst. Måske finder barnet tryghed hos dig igen, og genkender dig hos sin moder, som det brutalt, i et nu, er blevet adskilt fra, og gråden stopper... Men du skal holde dit barn på afstand, fast besluttet på at du vil myrde det. Jeg kan græde over den ondskab. Det er klart og tydeligt forkert. Det handler ikke om kvindens råderet over sit legeme, men kvindens rolle som bøddel. Det er måske let at se barnet som en stum genstand, når man aldrig får det at se. Men om barnet kommer ud i live eller ikke, så er konsekvensen som beskrevet i ovenstående forestilling. Man har ageret som bøddel.
Uanset hvordan vi vælger at definere dette, så vil denne eskalerende brug og accept af børnemord nedkalde Guds vrede over et land. Det er regulær ofring af børn, som hedenskaben gjorde det i gammel tid. Gud siger i sin vejledning i retfærdig levevis til Israel: "Om nogen af Israelitterne eller de fremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok (som man ofrede børn til) , da skal han lide Døden; Landets Indbyggere skal stene ham, og jeg vender selv mit Åsyn imod den Mand og udrydder ham af hans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at gøre min Helligdom uren og vanhellige mit hellige Navn; og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Mand, når han giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at dræbe ham, så vender jeg dog selv mit Åsyn imod den Mand og hans Slægt og udrydder ham og alle dem, der følger i hans Spor og boler med Molok, af deres Folk." (3. Mos. 20:2-5).
Hvis jeg som elendigt menneske, med en ond natur som alle andre kan væmmes og skæres i hjertet over dette, så kan den Hellige og Retfærdige Skaber også - det er klart. Abort er en stor dråbe i Guds vredesbægre, og folket vil komme til at stå til ansvar!
Kilde: ekstrabladet.dk