Den kolde opvarmning

Lagt på d. 18/06-11


Udskriv


En sjov lille anekdote fra dagens avis:

Resultatet af tre forskellige undersøgelser af solens aktivitet kommer frem til det samme, skriver space.com. Solen går mod en periode, hvor næsten ingen solpletter vil dannes, og det kan have en indflydelse på jordens klima. I den kolde retning.

Aktiviteten på solen måles bl.a. på antallet af solpletter, hvis antal stiger og falder med en cyklus på 11 år. I øjeblikket er solens aktivitet omkring cyklussens højdepunkt, solmaksimum, og den vil snart begynde at falde i intensitet mod sit solminimum.

Og forskningen viser, at intensiteten vil falde drastisk og ikke stige igen i mange, mange år... I det 17. århundrede indtraf en periode på mange år, hvor næsten ingen solpletter blev observeret overhovedet. Perioden kaldes 'Maunder Minimum'. I samme periode blev jorden ramt af en kuldeperiode, der kaldes for 'den lille istid'.

Det var på grund af den intense kulde, at den svenske hær i 1658 kunne gå over isen ved Storebælt.

Også under en anden periode fra 1790 til 1830, hvor solen igen viste lav aktivitet, var temperaturene lave på jorden.1


Interessant. Tre undersøgelser viser at jorden er på vej ind i en kold periode, som forskere har sagt i flere år2. Henrik Svensmark har påvist at solen (selvfølgelig) påvirker jordens klima (det er den eneste varmekilde vi har) og nu ses at disse tre studier viser det samme.

Men IPCC er ikke til at rokke ved, og det viser deres uvilje når det kommer til videnskab. Det handler om politik, og samme dag kunne B.T. fortælle at:

Stærkere økonomisk vækst, ny forskning og tiltagende bekymring for klimaændringer.

Det kan bringe de fastlåste klimaforhandlinger ind i en ny dynamisk fase, mener en række eksperter, som nyhedsbureauet Reuters har talt med i forbindelse med et igangværende klimamøde i Bonn. Mødet slutter fredag... Vi er ikke på rette spor. I øjeblikket befinder vi os langt fra en situation, hvor vi kan bremse den globale opvarmning på en omkostningseffektiv måde, siger Rajendra Pachauri, som leder FN's klimapanel.3


Nu har man politisk set bestemt sig for at CO2 er synderen4, og selvom det bliver bevist at det ikke er sandt, vil man fortsat ride den politiske bølge. Intet kan få FN og agendaen væk fra det forkerte spor - det er der ganske enkelt ikke tid til5 - på trods af at der er fundet mange fejl i de anerkendte forskningsresultater6. FN er taget på fersk gerning i bedrag - så slemt at forskere ville skrotte klimapanelet7 , og alligevel siger Lykke Friis: "som sagt er der ikke rokket ved de overordnede konklusioner"8.

Anekdotens pointe er derfor, at politikere (stadig) er ligeglade med sandhed - moralsk, politisk og videnskabeligt er de løgnere, for hvem intet står i vejen for at lade midlet fremme målet.

Referencer1 "Ny istid kan ramme jorden i 2013", B.T., d. 15-06-2011

2 Se Solen er på slingrekurs

3 "Klimaforhandlinger går mod ny fase", B.T., d. 15-06-2011

4 Se" Grundlæggende om global opvarmning: CO2 myter manet til jorden.", "Klimaskeptiker: CO2 er blevet dæmoniseret".

5 Se Hver anden dansker tror på "Da Vinci Mysteriet"

6 Klimapanel: Vi tog fejl om Himalayas gletsjere

7 Forskere vil skrotte FN's klimapanel

8 FN's klimapanel skal undersøges


Debat: Den kolde opvarmning

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

IPCC [15]; Klimaforandringer [180]; Naturlig klima [40];

Flere nyhedsblogs fra 2011