Abraham Akkorderne, en pagt med de mange

Lagt på d. 10/12-22


Udskriv


Det er en mørk men spændende tid. Mørk fordi vi ser verden dagligt gives over i den Ondes magt, og spændende fordi vi fortsat ser Bibelens sidste profetier blive tegnet markant op med alle detaljer, præcis som forudsagt.

Det er endnu engang Abraham Akkorderne der forkynder at vi er ved at være ved enden. D. 08-12-2022 blev første årlige globale lederskabstopmøde for Abraham Akkorderne holdt i Rom, samme by hvor pavens - den falske profets - Vatikanstat ligger. Ledere fra over tredive lande var samlet for at finde nye måder at øge freden og tolerancen, i Abraham-akkordernes ånd.

Lyt engang til hvad Daniel fik at vide i Dan. 9:27 - her oversat fra King James Versionen, "Og han (Antikrist)skal bekræfte en pagt med mange i én uge (7 år)". Nu står vi her i afslutningen af verdenshistoriens sidste kapitel, og ser at repræsentanter fra over tredive lande er samlet for at opfylde de profetiske Ord Daniel fik.

Danny Danon, der er Israels tidligere FN-ambassadør fortæller:

Jeg bringer gode nyheder fra Jerusalem. Den nye israelske regerings første prioritet vil være at øge antallet af underskrivere til Abraham-aftalen... Det er kun et spørgsmål om tid, før modige ledere træder ud af skyggerne, og fuld fred opnås mellem alle Abrahams efterkommere. Jeg forventer at se en aftale mellem Israel og Saudi-Arabien i år...

Ved Abraham Akkordernes Globale Lederskabstopmøde, kom snesevis af nationer sammen for at arbejde hen imod fred - med praktiske foranstaltninger truffet for at bringe yderligere lande ind i folden - samtidig med at de skabte bånd på tværs af seks kontinenter.1

Imam Mohammad Tawhidi, en iransk-født shiamuslimsk lærd og vicepræsident for Global Imams Council, fortæller

Jeg kommer her i dag som en fri iraner for at fortælle jer, at fred mellem Israel, Iran og endda mellem shia- og sunniverdenen er tættere end nogensinde før. Befolkningen i Iran har set frugterne af Abraham-aftalen, de har været vidne til, hvor hurtigt fred kan etableres.1

Daniels profeti fortsætter og fortæller om bruddet på pagten og den fastsatte undergang, og med al den tale om fred liver Guds Ord igen op, idet Paulus profeterede, "Når de siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe" (1. Tess. 5:3).

Så snart vi er bortrykket, vil en magtfuldendt leder (Antikrist) sætte den endelige underskrift på papiret, og fredsaftalen vil skyde verdens mest onde, hadefulde, krigsramte, dødsudgydende, tumulte tid i gang som indeholder alt andet end fred, og skabe en verden som historien aldrig nogensinde har set, fra tiden hvor Adam og Eva gik i Edens have, ind til nu. Det er reglen uden undtagelser i denne løgnens tid, at ting er det modsatte af hvad de kaldes. Det gælder også denne frendsaftale - det er en krigserklæring mod hele verden.

Det er absolut tid til at vi som Jesu løskøbte folk retter os og løfter vore hoveder, for forløsningen ikke bare nærmer sig, men er umådelig nær! (Luk. 21:28)

Se mere om Abraham Akkorderne via linket under Relaterede nyhedsblogs.

Referencer1 "Former amb. Danny Danon: 'Peace treaty between Israel & Saudi Arabia this year'", Israel National News, d. 08-12-2022


Debat: Abraham Akkorderne, en pagt med de mange

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Abraham Akkorderne [6]; Antikrists komme [25]; Israel [111]; Trængslen [70];

Flere nyhedsblogs fra 2022