Jeg er stødt på det nogle gange den sidste tid, og har set at der er mange kristne der falder for forventningen og forstår det som noget godt og rigtigt - men det er det ikke, og jeg vil gerne dele følgende med dig, så du forstår hvorfor.
I 2005 reklamerede en jødisk kvinde-organisation kald Geulah Generation Inc. (Forløsnings Generationen) med et billede af afdøde (i 1994) Menachem Mendel Schneerson for, at messias allerede er her. Han er den syvende rebbe (som er en åndelig leder) og de mener, trods hans død i 1994, at han er messias. Han kaldes "The Rebbe", som værende den endelige og derfor også "Rebbe Konge Messias". Samme overbevisning deles af en bevægelse kaldt Chabad, en sammentrækning af tre hebraiske ord - chachma, binah og daat, der betyder visdom, forståelse og viden.
Samme reklame blev taget frem igen i 20211, og det fortsatte ind i 2022 hvor tilhængere af Chabadbevægelsen igennem flere måneder har sat klistermærker op med samme person og budskab, "Messias er her!"2
Det, der er iøjnefaldende er ideen, at messias er et produkt, en iscenesættelse materialiseret ved menneskelig anstrengelse og handling. Igennem historien har det handlemønster - egenrådighed - kontinuerligt vist sig at være fejlslagen - ligefra Kain der med sin egen ide om Guds forordninger ofrer afgrøder (1. Mos. 4:3-5) og Abraham der fik en søn med trælkvinden Hagar for at opfylde Guds løfte (1. Mos. 16:1-4) til Kong Saul der ikke havde tid til at vente på Samuel og egenrådigt ofrede (1. Sam. 13:8-14), for at nævne nogle få. "Geulah Generation" skriver:
| “ | The Rebbe har bedt om, at enhver jøde skal være partner med Hashem i at bringe forløsningen. Derfor dedikerer vi os selv til de forpligtelser, som den Almægtige Gud, Universets Mester, har pålagt os...at lære Torah (hans visdom) og at udføre befalingerne (hans vilje). Yderligere forpligter vi os til at følge anvisningerne fra hans udvalgte Forløser, Rebben, Kong Moshiach. Motoren, der driver os, er at lære taler fra Rebben fra 1991-1992, kendt som Dvar Malchus ('kongelighedens ord'). Disse taler forklarer forløsningens æra, dens stadier, dens love, det jødiske folks rolle og verdens nationers rolle. Disse taler hjælper os med at internalisere denne nye virkelighed og afsløre den for andre. Det er vigtigt, at hele verden er med! Og især hele det jødiske folk, ... 'ingen jøde vil blive efterladt.'3 | ” |
Med andre ord har hele verden, i særdeleshed det jødiske folk, en rolle i at ændre verden ved at tage tiden til sig, internalisere den - dvs. blive ét med tiden, gøre den til en del af sig selv. Med Guds afsløringer af denne tid i sit Ord, så ved vi at internaliseringen, at gøre tiden og ikke mindst personen "messias" til en del af sin personlighed, munder ud i det at blive ét med både "messias" og hans system igennem et mærke, en enhed i hånd eller pande. Denne messias som de taler om, er nemlig Antikrist som Bibelen har afsløret kommer.
I den okkulte verden, som ortodoks jødedom har rødder i, dels igennem kabbalaen og bibelske vrangfortolkinger, så anses Bibelens forudsigelser for at være en drejebog for fremtidens begivenheder, et manuskript som skal følges, hvor udvalgte - producerede personer har sine roller - lige fra Moses til Jesus. F.eks. fortæller New Ageren lederen Peter Lemesurier om Jesus - "Jesus-initiativet" eller "Jesus-tiltaget" i bogen "The Armageddon Script", at Han var et produkt skabt af Essæerne som var en jødisk religiøs sekt i Jesu tid. Jesus havde lært scriptet indenad og alt hvad han gjorde, var hans deltagelse i tidsånden, hvori både essæerne og Jesus fik tingene til at ske på den profeterede måde.
For lige at forstå hvor Lemesurier kommer fra, var han som forfatter til mange New Age bøger lige så meget modstander af Bibelen med sin bog "The Holy Babble" - "Den Hellige Sludder", som han var tilhænger af Nostra Damus, for hvem ham skrev adskillige bøger i forsvar af. Han ejede ikke bedømmelse, men hans tilegnede forståelse inden for dæmoniske lærdomme giver os et indblik i fjendens anskuelser. Bl.a. skriver Lemesurier om optakten til den sidste akt, Jesu selvopofrelse:
"Med den essæiske påske behørigt fejret, bevægede begivenhederne sig hurtigt mod deres forudsagte, symbolske klimaks. Timing var nu afgørende. Et øjeblik for tidligt eller for sent, og Messias-Præstens selvopofrelse ville ikke falde sammen med de rituelle påskelam. Den symbolske association ville gå tabt, den psykologiske virkning mindskes, de profetiske krav ville blive leveret ufuldkomment.
Hele tidsplanen, som Jesus så det, skulle således være gearet til to begivenheder. Den ene var hans forræderi til myndighederne, den anden hans egen endelige proklamation om, at han var Messias. Det sidste kunne han selv kontrollere, det første var helt afhængigt af Judas.
Og så, mens gruppen ventede ængsteligt i mørket i Getsemane Have, gnavede tvivlen og bekymringerne truende i deres sind. Ville Jesus virkelig gennemføre planen? Havde han virkelig ment, hvad han sagde? Kunne Judas få sig selv til at udføre sin forfærdelige mission eller endda lykkes med den, hvis han gjorde det?
Tvivlen var ikke begrænset til disciplene. Også Jesus, hvis vi skal tro vores kilder, var næsten ukontrolleret forfærdet ('Min Fader, hvis det er muligt, lad denne bæger gå mig forbi ...') over den kæde af begivenheder, som han nu havde sat uigenkaldeligt i gang. Men en periode med bøn og meditation genoprettede hans selvtillid og beslutsomhed. Kort før daggry, stadig søvnløs, hørte han først, og så den bevæbnede række af tempeltjenere, der nærmede sig ham gennem træerne. Han vækkede sine tilhængere og rykkede frem mod Judas, som stod i spidsen for sagen. "Ven, gør, hvad du er her for at gøre," sagde han opmuntrende, og Judas, uden tvivl i tårer, gav ham behørigt det skæbnesvangre kys, der markerede manden til at arrestere."4
Hele tidsplanen, som Jesus så det, skulle således være gearet til to begivenheder. Den ene var hans forræderi til myndighederne, den anden hans egen endelige proklamation om, at han var Messias. Det sidste kunne han selv kontrollere, det første var helt afhængigt af Judas.
Og så, mens gruppen ventede ængsteligt i mørket i Getsemane Have, gnavede tvivlen og bekymringerne truende i deres sind. Ville Jesus virkelig gennemføre planen? Havde han virkelig ment, hvad han sagde? Kunne Judas få sig selv til at udføre sin forfærdelige mission eller endda lykkes med den, hvis han gjorde det?
Tvivlen var ikke begrænset til disciplene. Også Jesus, hvis vi skal tro vores kilder, var næsten ukontrolleret forfærdet ('Min Fader, hvis det er muligt, lad denne bæger gå mig forbi ...') over den kæde af begivenheder, som han nu havde sat uigenkaldeligt i gang. Men en periode med bøn og meditation genoprettede hans selvtillid og beslutsomhed. Kort før daggry, stadig søvnløs, hørte han først, og så den bevæbnede række af tempeltjenere, der nærmede sig ham gennem træerne. Han vækkede sine tilhængere og rykkede frem mod Judas, som stod i spidsen for sagen. "Ven, gør, hvad du er her for at gøre," sagde han opmuntrende, og Judas, uden tvivl i tårer, gav ham behørigt det skæbnesvangre kys, der markerede manden til at arrestere."4
Lige fra optakten til enden af Jesu teaterstykke, var hver profeterede detalje elementer som mennesker fik til at ske i lydighed mod drejebogen, for at få indstiftet et nyt rige. Om minutterne før Jesu død, fortæller Lemesurier:
"Så hemmelige planer, kan vi være sikre på, var allerede blevet lavet for at udnytte det faktum. Præsten-Messias ville i sandhed blive korsfæstet. For en tid kunne han efterlades i smerte på korset. Synet kunne være hjerteskærende, men intet mindre var nødvendigt for at opnå Israels forudsagte forsoning til dets Gud. Jesus må bære smerten, så længe han overhovedet kunne. Men så, før bevidstheden endelig forlod ham, skulle han råbe efter en drink... Men at vinen skulle være bedøvende, krævede den profetiske passage fra Salme 69 udtrykkeligt, at en eller anden giftig urt eller anden skadelig substans blev indgivet til den pinefulde Messias.
Næsten øjeblikkeligt ville stoffet gøre Jesus bevidstløs. Udviklet af de essæiske urtelæger ville det være tilstrækkeligt kraftfuldt til at fremkalde næsten total lammelse - og især næsten udryddelse af både åndedræt og hjerteslag... Piskeriet havde været voldsomt. Da sømmene var fremstillet, skyndte den udpegede tilskuer synligt frem for at tilbyde ham den tilberedte drik med det samme. Men Jesus nægtede, fast besluttet på at opfylde sin forudsagte rolle... I et stykke tid så de omkringstående på det halvkvælende offers vridning, bloddryppende. Som svar på hån og pinsler fra nogle af tilskuerne frembød den kommende præst-Messias kun støn af smerte og fortvivlelse.
Så begyndte Jesus med en indsats at tale. 'Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig...' begyndte han, så faldt han i halvhørlig mumlen efter den godkendte jødiske måde at recitere skrifterne på. De kendte ville med det samme have erkendt, at han reciterede for sig selv den 22. Salme (se ovenfor), som i mange henseender ikke blot varslede hans nuværende smerte, men også fortsatte med at forudsige hans ultimative overlevelse og triumf. Til sidst når han det sidste vers, hævede han stemmen igen for at erklære de sidste ord '... at dette var hans handling' (bogstaveligt: 'han har gjort'). Som registreret af Johannes som andenhånds vidne og i oversættelse, er de bedre kendt for os i formen 'Det er fuldbragt'."5
Peter Lemesurier giver med sin bog en rigtig god indsigt i hvordan eliten tænker, hvordan den dæmoniske løgneriske gengivelse af Bibelen er. Og som det var med produktet Jesus, er det også med Antikrist. Lemesurier skriver om vores tid at
"hvis Messias skal vise sig, så skal han fremstilles. Og at frembringe Messias er, som det var før, uundgåeligt lige så meget en funktion af menneskeheden som af Guddommen... Det, der dog er vigtigt, er, at den nye Messias selv skal tro på sin identitet og mission tilstrækkeligt til at inspirere andre med den samme tro – ligesom Jesus og Johannes Døberen gjorde før ham. De blev også hængt ud som ugudelige opkomlinge i deres samtid, og deres modstykker i de sidste dage burde ikke forvente noget mindre - måske endda betragte det som et potentielt bevis på deres sag.
Kristus eller 'Antikrist', uanset, den nye leder skal have modet til at træde frem og spille sin rolle fuldt ud, hvis den store profetiske plan skal gå fremad. Og hans opgave vil kræve stor opmærksomhed på detaljer... I mellemtiden må den nye verdensleder forberede sig på sin rolle. Han skal studere skrifterne og Dødehavsrullerne, fordybe sig i aktuelle jødiske messianske forventninger, grundigt undersøge den generelle lokalitet og sætte sig ind i alle de store profetier og det bedste i New Age religiøse tanker. Kort sagt, han skal i sit eget sind skabe en krystalklar idé om den vision, han skal opfylde. For kun på denne måde kan den vision garanteres at komme til udtryk."6
Kristus eller 'Antikrist', uanset, den nye leder skal have modet til at træde frem og spille sin rolle fuldt ud, hvis den store profetiske plan skal gå fremad. Og hans opgave vil kræve stor opmærksomhed på detaljer... I mellemtiden må den nye verdensleder forberede sig på sin rolle. Han skal studere skrifterne og Dødehavsrullerne, fordybe sig i aktuelle jødiske messianske forventninger, grundigt undersøge den generelle lokalitet og sætte sig ind i alle de store profetier og det bedste i New Age religiøse tanker. Kort sagt, han skal i sit eget sind skabe en krystalklar idé om den vision, han skal opfylde. For kun på denne måde kan den vision garanteres at komme til udtryk."6
Som du ser er Jesu død i dit og mit sted, for at vi skal leve med Ham for evigt, anset for at være et produceret teaterstykke, "Jesus-initiativet", hvor Jesus følger mystikeres forudsigelser om fremtiden nedskrevet i Bibelen, for at udnytte den gylden tid til at oprette et nyt rige. Og det er præcis det, der for den okkulte elite gentager sig i vores tid. Tiden er gylden for en ny verdensorden. Det er dæmonisk tale i sin reneste form. Og lad os sammenligne det Lemesuierer siger, med det "Geulah Generation" skriver:
- Lemesurier: "at frembringe Messias er, som det var før, uundgåeligt lige så meget en funktion af menneskeheden som af Guddommen"
- Geulah Generation: "Derfor dedikerer vi os selv til de forpligtelser, som den Almægtige Gud, Universets Mester, har pålagt os...at lære Torah (hans visdom) og at udføre befalingerne (hans vilje)... Disse taler forklarer forløsningens æra, dens stadier, dens love, det jødiske folks rolle og verdens nationers rolle. Disse taler hjælper os med at internalisere denne nye virkelighed og afsløre den for andre. Det er vigtigt, at hele verden er med! Og især hele det jødiske folk"
Det handler ikke om frelse ved Jesu værk på korset. Eliten og dæmonerne hader den tale. Det kommer også til udtryk i Lemesuriers bog, hvor Paulus, der med Helligåndens visdom forklarer evangeliet detaljeret, bliver omtalt som en falsk profet, der erstatter Jesu lære med sin egen nye udarbejdede mysterie-religion:
"Inkorporeret i det var elementer af farisæisk okkultisme, græsk mystik og den zoroastriske doktrin om den evige krig mellem mørke og lys... Jesu offer, så det ud til, havde annulleret al synd, hvad enten det var fortid, nutid eller fremtid. Alle, der troede på dette og gennemgik den samme, essæiske dåb, som Jesus havde gennemgået, blev således evigt befriet fra skyld og på samme måde automatisk fyldt med han ånd - Den Nye Ånd har der længe har været profeteret om i det kommende rige. De selv ville følgelig fremover udgøre Kristi fysiske legeme på jorden... han var en af de 'falske profeter', forudsagt af essæernes pinseerklæring, som ville gøre krav på Jesu navn og 'vildlede selv Guds udvalgte, hvis sådan noget var muligt"7
Én af de ting som tydeliggør for os personligt at vi er frelste, det er vores kærlighed til sandheden, glæden over evangeliet - de gode nyheder at vi ikke længere er fortabte, men at Jesu død og opstandelse er vores frelse og håb. Dæmonerne og deres tilhængere i New Age og i eliten, de hader det budskab - for det er deres anstrengelser - deres magt og indflydelse, der driver verden i dom eller velsignelse - de er alt imellem guder og Gud. Og det er samme had til Jesus der driver messiasforventningen i Israel. Bagvaskelsen af Paulus er ikke noget nyt - det er ikke lang tid siden jeg modtog en mail, hvor en bekendende kristen forsøgte at få mig til at hoppe på den limpind - "Paulus er falsk profet".
Hvorom alting er - den sande Jesus kommer snart - til frelse for os der venter Ham og til dom for dem der afskyr Ham. Og de vil hade Ham fordi Han ikke er deres produkt, og de vil i samme had, som Salme 2 fortæller, samle sig til råd mod Ham og forsøge at gøre sig fri af Hans magt (Sal. 2:1-3) - for de vil i Satans ånd være magthaverne. Men Jesus ler ad dem, for Hans er riget, magten og æren i al evighed! Og det er vores Frelser!