OversigtOm så mennesker beriger sig på evangeliet igennem løgn så som ”jo flere penge du giver, desto flere får du”, så vælger man i dag at se udelukkende på de gode ting der er blevet sagt.
INGEN tør stille sig frem og påminde om, at trosbevægelsen, <#a155>Det for mænd, Alpha, Pinsekirken og andre samfund, har forladt den sunde lære. Man er i dag så bange for, om man skulle få et plettet navn i verdens øjne – om det så var for Kristi skyld. Hvorfor er mennesker så feje og selviske, at de vælger at tie stille for egen skyld, frem for – af kærlighed til både Gud og mennesker, at alarmere og forkynde sandheden, at Kristi legeme er sygt?
Jeg læste en overskrift i udfordringen, ”Guds legeme har AIDS”. Isolerer vi denne titel, kan det ikke siges mere tydeligt. Guds legeme – mange kristne mennesker, er dødssyge i deres tro. Læren i de danske kirkelige samfund, er en sprøjte inficeret med AIDS og alle – stort set uden undtagelse, lader sig frivilligt stikke af denne brod, som giver dem en dødelig sygdom – mulighed for adskillelse fra Gud.
Vi kristne imellem har et enormt ansvar – at advare, formane og irettesætte hinanden, så vi forbliver sunde og trofaste imod den sunde lære, det sande evangelium i hvilket der er kraft til frelse.
Er du et seende menneske, der er opmærksom på denne dødelige sygdom der breder sig i kristne kredse i form af vranglære, har du kuren mod denne AIDS, som svækker og lammer Kristi legeme. Du kender sandhedens evangelium, og er ansvarlig med hele din ånd, din sjæl og dit legeme, at stille dig til rådighed med kuren: Guds Sande Ord.
Der findes tusinder af sindslidende kristne, der hungrer efter hjælp. Man søger hjælp hos mennesker frem for Gud. Charles Ndifon er svaret, mener mange. Bob Brasset er svaret, mener mange. Hans Berntsen er svaret, mener mange. Fakta er, at uanset hvor mange år disse formodede mirakelmænd arbejder på at hele Kristi legeme, vil der stå ikke bare de samme, men mange flere i fremtiden, alene af den grund, at disse lidende mennesker ikke bliver undervist i at følge Guds Sande Ord. Hvordan kan vi forvente os, at Gud helbreder os, når vi eks. imod Hans bud fylder os med okkult undervisning – Harry Potter, Ringenes Herre, Pokemon og et hav af okkulte og perverse film? Satan får et bjerg af tanker at plage vore sind med! Er det ikke utopi at tro, at vi kan forvente os helbredelse fra sygdomme der afkastes af et misbrug af cigaretter og alkohol dvs. skrumpelever, lungekræft, ødelagte nyrer osv., hvis vi ikke fralægger os denne livsstil? Lad os ikke glemme det største bud: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.” (Matt 22:37) – hvem i dag, ville takke nej til at blive hædret, for at være intet i verdens øjne, men en alt i Herren?
Jeg ved, at mennesker uforskyldt kan komme ud i uønskede situationer. Men i sådanne tilfælde, vil vi med god samvittighed kunne holde Herrens løfter for øje og forvente, at Han udfrier os af trængslen.
Gid Danmarks åndelige ledere var mere nidkære for Ordet, end at få folk i kirken. Det er komplet ubibelsk at tro, at vi kan være venner med verden og tiltrække verdens opmærksomhed, hvis vi ønsker at stå for sandheden. Sandheden går imod strømmen og Jesus Kristus er en anstødssten, der irriterer mennesker i dag, så de vil have Ham fjernet. Derfor vælger Danmarks åndelige ledere, at slå sig på Alpha konceptet, der hverken giver synds erkendelse eller åbner øjnene for behovet for frelse.
Jeg har før nævnt, at Bibelen er vendt på hovedet i dag. Det gælder også i forhold til tilgivelsen. Jesus sagde ”Gå bort, og synd ikke mere” (Joh 5:14, Joh 8:11). Alpha siger ”Du er tilgivet. Gå bort og synd med god samvittighed.”. Det er den sandhed mennesket ønsker, for så flyder det med strømmen – lettet for sin samvittigheds byrde. – Men sandheden holdes skjult.
Det er dit og mit ansvar, at denne giftige syndens brod, bliver skiftet ud med nådens omvendelse, der lærer os, at lydighed imod den sande tro - at leve Bibelens Ord, er den eneste kur for vort folk, vort land og i særdeleshed hele verden. Hvis vi adlød Guds ord – og holdt vore kirker lydefrie og rene for Gud, ved at rydde op i vranglære og udvise ugudelige mennesker fra vore samfund, så ville vi mærke fremgang og sundhed i landet. Sand, varm, Bibelsk kærlighed, er at formane vildledte mennesker. Vil de ikke høre, men forblive i deres overbevisninger, må vi ikke nøjes med at fremhæve det gode de har sagt og så lade det dårlige sprede sig som gift. Nej, vi må vise dem ud af kirken og byde dem velkomne tilbage, når de igen har fået kærlighed til Sandheden! – Sådan er Gud og Gud viser i Bibelen, at Han ønsker vi også skal handle således.
Det vil ganske sikkert koste dig dit gode ry, hvis du vælger at adlyde Bibelen. Men belønningerne for at være i Herrens fold, at Herren er din Hyrde, er mangfoldige.
- Herren vil være din Hyrde. (Sal 23:1)
- Du vil intet mangle. (Sal 23:1, Sal 34:9-10, Sal 84:11)
- Han lader dig ligge på grønne vange. (Sal 23:2)
- Til hvilens vande leder Han dig. (Sal 23:2, Joh 4:14, Joh 7:37-39)
- Han kvæger (genopliver) din sjæl. (Sal 23:2)
- Han fører dig af rette veje for sit navns skyld – uden at snuble, falde eller komme på afveje! (Sal 23:3)
- Du vil vandre trygt i dødsskyggens dal. (Sal 23:4)
- Intet ondt skal du frygte. (Sal 23:4)
- Herrens kæp og stav er din trøst – til forsvar og hjælp. (Sal 23:4)
- I dine fjenders påsyn dækker Han bord for dig – Han holder vagt, kæmper og beskytter dig. (Sal 23:5)
- Han salver dit hoved med olie – med glædens olie (Sal 23:5)
- Dit bæger flyder over – bægeret med vand fra hvilens vande, af glæde og tryghed (Sal 23:5)
- Kun godhed og miskundhed følger dig alle dine dage. (Sal 23:6)
- Du vil få tro på, at i Herrens hus skal du bo for altid. (Sal 23:6, Joh 14:1-3, Hebr 11:10-16, Hebr 13:15, Åb. Kap 21-22)
Den åbenlyse sandhed der er prædiket igennem hele Bibelen er, at holder vi Herrens befalinger, vil det gå os godt. Gør vi ikke det, vil vi lide under vore egne beslutninger. Skulle vi være så dumme at følge strømmen og tie med sandheden om det dødelige bedrag, til fordel for alle disse løfter, fra kongernes Konge og herrernes Herre, Skaberen, der med sit liv betalte prisen for du og jeg, så vi kunne blive frelst, om vi vælger at gå på den smalle vej?
Jeg er ikke i tvivl. Skulle jeg blive en dårer i verdens øjne, blandt mine venner mine brødre og søstre i Herren, vil jeg, som Paulus var, være godt tilfreds med at bære byrden, for jeg ved på hvem jeg tror og vil stræbe resten af mit liv for, at være ven med Gud!
Jesus sagde flere gange, at vi måtte holde os til det sande Ord indtil enden, for at blive frelst. Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple (Joh 8:31), Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer... (Joh 15:7), ”Bliv i mig, og jeg bliver i jer.” (Joh 15:4), ”Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham” (1. Joh 3:24 ), ”og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham” (1. Joh 3:22 ), ”…Men den, der holder ud til enden, skal frelses.” (Matt 24:13)
Hvad er Guds befalinger til os? Der er mange – over tusinde befalinger og flere vi ikke formår at holde, hvilket gør, at jeg for min del, bliver mere og mere taknemmelig for nåden. Men nogle befalinger er meget vigtige at lære for ikke at fare vild, bl.a. de befalinger, at vi skal holde os fra: afguder (Apg 15:20), falske profeter (Matt 7:15), falske lærere (Fil 3:2), kødets lyster (1. Pet 2:11), utugt (1. Kor 6:18), kærlighed til penge (1. Tim 6:10) og mange andre befalinger.
Prisen for at bryde med Herrens befalinger, er vildfarelse, som oftest giver sig til udtryk i afgudsdyrkelse og søgen i det okkulte. Vi hører Moses tale til Israel, at om de ikke holder Herrens befalinger ”Dér skal I komme til at dyrke guder, der er menneskehænders værk, træ og sten, som hverken kan se eller høre, spise eller lugte.” (5. Mos 4:28), eller i Es 19:3 der taler om Guds dom over Egypten: ”Egypterne skal gå fra sans og samling; jeg forstyrrer deres planer, så de søger til afguder og genfærd, til dødemanere og sandsigere.” (Es 19:3), eller på den tid, da Assyrien ville indtage Israel, et angreb der bl.a. bundede i at Israel søgte ”…til dødemanerne og til sandsigerne, der hvisker og mumler” (Es 8:19). Vi ser også i 2. Kong 1:5, at kong Akazja havde mistet troen på Gud og resultatet var, at han søgte svar hos Ba’al-Zebub (fluernes gud), Ekrons gud: ”Er det, fordi der ikke er nogen Gud i Israel, at du sender bud for at rådspørge Ekrons gud Baal-Zebub?” (2. Kong 1:6). Vi må også huske kong Saul, som Helligånden havde forladt og Gud ikke svarede. Han gjorde det, som mange kristne i dag gør, når de ikke får den helbredelse eller materielle ting de ønsker, han søgte det okkulte – han gik til spåkvinden i En-Dor. (1. Sam 28:1-14)
Assyrien er et billede på alverdens ugudelighed. Fordi Israel ikke tog vare på Herrens befalinger, tillod Gud Assyriens ugudeligheder at komme ind over Israels land. Det samme oplever vi i vort land i dag. For at få hvad vi vil have, sender vi bud efter folk der kan give os det. Vi inviterer Ndifon for at få helbredelse, vi efterlever troslærens okkulte teknik - at tale ting til eksistens, for at få de materielle ting vi ønsker, osv. Derfor oplever vi en okkult bølge – en bølge af New Age i kristent skin, som lige siden starten af 1900 tallet har bedraget kristenheden, så den i dag er ude af stand til at bedømme, at denne dæmoniske bølge ikke er af Gud.
Danmark har åbnet sine porte for alverdens okkulte børnebøger, Harry Potter, Dungeon and Dragons, Ringenes Herre m.fl. I tv sendes den ene udsendelse efter den anden, der underviser i okkult praksis – at kontakte ”afdøde mennesker”, at læse andres energier m.m. og de stakkels børn bliver fanget ind af okkult undervisende tegnefilm der går på Mini Zulu, Cartoons Network, TVDanmark osv. I kristne kredse er der skyllet adskillige sataniske bølger af åndeligt bedrag ind over verdens kirker. Den karismatiske bølge, der aldrig er stoppet, men igen og igen kommer med ”karismatisk fornyelse” har ødelagt størstedelen af de danske menigheder.
Mennesker ser det ikke. De mærker intet og følger troligt disse ånder som skaber spænding i livet. Men Herrens vrede rammer vort land. I Åb. vil mennesker være svært mærket af denne vrede og alligevel ikke se, at det er Gud der lader sin vrede flyde. ”Og menneskene blev forbrændt af den voldsomme hede, og de spottede Guds navn, ham som har magten over disse plager; men omvende sig og give ham æren gjorde de ikke.” (Åb 16:9)
På trods af, at verden rådner op og saltet (Matt 5:13) har mistet sin kraft, så synger Danmarks kirker om at indtage dette land, at vækkelsen er på vej – endda at vækkelsen er her. Fuldstændig ignorante for virkeligheden, går kristne mennesker rundt og prædiker kærlighedens Gud for skøgesløse og ugudelige mennesker, mens vredens Gud lader landet mærke syndens løn. Men talen om synd, dom og retfærdighed, falder de kraftløse kristne for negativt, så i stedet samler de Bibelversene op, hvor Gud elsker os som vi er.
De kristne er vitterligt som forheksede. Havde der levet et menneske som Paulus i dag, havde han sagt ”Uforstandige danskere! Hvem har forhekset jer?”. De kristne har åbnet sig op som en dobbelt ladeport for ondskabens bedrag og jagter og forfølger mennesker der som Paulus ikke ville vide af andet, end Jesus Kristus som korsfæstet (1. Kor 2:2).
Jeg oplever dybt i min ånd, at jeg er nød til at skærpe tonen i linie med Bibelen, fordi kære læser, at jeg virkelig oprigtigt elsker Guds folk og jeg ved at Gud altid har, gør og altid vil, elske sit folk og mennesket i verden. Jeg har selv siddet bedøvet af dæmoniske lærdomme i en menighed, og var ved Guds nåde i stand til at være lydig imod den gode tro, så jeg adlød Guds stemme og kom ud.
Hvis Jesus var kommet igen dengang, så ved jeg ikke hvor jeg var i dag. Historien om de ti brudepiger, kan gyse i mig, når jeg læser om de fem uforstandige der gik til købmanden men ikke nåede tilbage, før brudgommen kom. Jesus tilskynder os derfor: ”Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.” (Matt 25:13)
Jesus græd over Jerusalem, fordi den ikke kendte sin besøgelsestid. Jesus græder i dag over sin menighed, som heller ikke kender sin besøgelsestid. Bibelen er meget hård på dette område. Hvad jeg har sagt her, er ikke mine egne ord, men det som Bibelen har lært mig. Læs om de syv menigheder i Lilleasien. Efesos var en god menighed der hadede det onde, prøvede ånderne og var udholdende. Alligevel, havde Gud det imod dem, at de havde mistet førstekærligheden, og ville fjerne sin ånd fra dem, som med Saul, hvis de ikke omvendte sig.
Menigheden i Pergamon, der hørte til, hvor Satans trone stod (refererer sikkert til fjernelsen af hovedkvartererne af den fortidige babyloniske kult fra Babylon til Pergamon), fornægtede ikke troen, selv da Antipas (der ifølge bogen ”The Acts of Antipas” led martyrdøden i en brændende messingkugle) blev slået ihjel. Gud havde alligevel noget imod dem - at de havde mennesker hos sig, som førte vranglære – at de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt. Om de ikke vendte om, ville Gud hurtigt komme over menigheden (med dom eller straf) og komme med dom (sin munds sværd – se Åb 19:11-21) over disse mennesker. Med andre ord, kunne menigheden vælge at tale disse mennesker til fornuft, eller lukke dem ude af fællesskabet, for at undgå Guds handling med dem.
Menigheden i Thyatira havde kærlighed, trofasthed, tjeneste, udholdenhed og fremgang i gerning. Gud havde alligevel det imod dem, at de tillod Jezabel at undervise, at de tillod hende at forføre Guds tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. Prisen ville blive stor trængsel – sygdom og sindslidelser.
Menigheden i Sardes, havde navn og ry for at være en levende menighed, men for Gud var den død. Hvis menigheden ville omvende sig og vågne op, styrke resten der var døden nær, og holde fast ved den lære de havde hørt, så ville Jesus klæde dem i hvide klæder og ikke slette dem af Livets Bog, men vedkende sig deres navne over for Faderen og Hans engle.
Det er jo meget alvorlige ord. Der er tale om evig fortabelse for dem der sover åndeligt, i lighed med de fem brudepiger der var taget til købmanden.
Når jeg læser om Laodikea menigheden, genkender jeg alt for godt kirkerne i dag. Fordi de ikke er kolde eller varme, men lunkne. Fordi de er stolte og selvtilfredse og ignorante for den sande tilstand – kejserens nye klæder, så vil Gud udspy dem af sin mund – kassere dem som menighed – fjerne deres lysestage – slette dem af livets bog.
Hvad så med menighederne i dag, der finder sig i profeten Benny Hinns lære, der tillader Charles Ndifons virke iblandt sig, der finder sig i Helligåndens bartender, Rodney Howard Browne?. Hvad med alle de menigheder der ikke udrydder det onde af deres midte (1. Kor 5:13)? Har Gud ”hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge” (Jak 1:17) ændret sig?
Gud giver os en tid til at omvende os, som Han gjorde med Jezabel. Men omvender vi os ikke, vil vi miste evigheden med Gud. Gud giver os en periode, hvor vi kan se at der er omstændigheder der kræver omvendelse. Han kaster lys over de ting der kræver omvendelse og siger: ”I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer.” (Joh 12:35) Vender vi ikke om, mens der lys for vor fod, vil mørket gribe os, og vi kan hverken se eller høre, hvad der er galt – og genkender ikke engang domshandlingerne fra Gud. ”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.”
Satan elsker løgnen ”Vist skal I ikke dø!” (1. Mos 3:4). Det var løgnen han brugte til at bringe mennesket til fald. Det var det samme han sagde igennem Peter, da Jesus forudsagde sin død: ”Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!” (Matt 16:22), hvortil Jesus svarer ”Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.” (Matt 16:23). Samme løgn bruger han i dag. På trods af at menighederne er lunkne og Gud selv siger, at Han vil udspy dem af Sin mund, da siger menighedernes ledere ”mon Gud har sagt… Vist skal vi ikke dø…”. Hvis disse ledere virkelig elskede Jesus, ville de vogte Hans lam (Joh 21:14-18) og være nidkære for Guds Ord.
Satan har fået menighederne bildt ind, at en del af deres mission, er at forsyne folket med underholdning, men henblik på at nå dem. Gradvist er det alvorlige vidnesbyrd om frelsen nedtonet og menighederne har accepteret lunkenhed og ligegyldighed, der resulterer i at man ikke tør være konfronterende med anstødsstenen, Jesus Kristus, men pakker et alvorligt budskab ind i spiselig underholdning, så mennesker ikke blive stødt, men får en oplevelse af, at kristendommen ikke er kedelig men kulturel i form og indhold. Det er jo præcis det Bill Hybels gør, med sit Willow Creek koncept.
Jesus bad os om, at prædike evangeliet. Så siger vi, at vi jo skal være tidssvarende og bruge et sprog som verden forstår. Jeg vil minde dig om hvad Gud selv gør i fremtiden. I trængselstiden, hvor de sande kristne i Herren er bortrykket, vil Gud sætte sine to profeter (Åb 11:3-10) på jorden i 1260 dage – 3½ år, hvor de skal profetere og vidne. Der er ikke meget underholdning over det! Klædt i sæk (ikke farverige blomsterkostumer), skal de vidne og hades af menneskene der vil prøve at dræbe dem. Menigheden i dag, er bukket under for dette had, men Guds to vidner, vil plage jorden i 3½ år, for at Ordet skal prædikes.
I Åb 14:6-7, sender Gud en engel, der skal prædike det evige evangelium. Denne engel vil prædike et omvendelses budskab, uden teater og dramaforestilling – uden klovnekostume eller tryllestav og sige ”Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.” Hvad siger menigheden i dag? ”Elsk Gud og dans for Ham, for timen er kommet, da Han velsigner. Syng for Ham…” Hvem kunne drømme om, at tale imod menneskers livsstil? Det er da ukærligt – Gud elsker dem jo som de er?
Kan du forestille dig Moses aflevere de ti bud med stepsko og høj hat, for at gøre det lettere for folket at acceptere, at Gud ikke brød sig om deres livsstil? Hvad med Peter der prædikede så det stak i hjertet – tror du det foregik i bedste standup stil? Hører vi nogensinde tale om, at Paulus rejste rundt med et rullende teater og prædikede? Når jeg læser om Paulus og lærer ham at kende, er det sidste jeg kan forestille mig, at han i et teaterstykke skulle skøjte rundt på tåspidserne i balletbukser og kæmpe mod Djævelen.
Vi kan ikke undgå, at alvorens budskab om synd, dom og retfærdighed – bod og bedring mister sin alvor og seriøsitet, når vi gør det let fordøjeligt for verdens mennesker. Jesus var aldrig spøgende eller overfladisk. Han var dybsindig og konfronterende og forkyndte sandheden i ramme alvor, så mennesker forlod ham i raseri. Han stod ikke med hånddukker – Gud i den ene hånd og Satan i den anden og imiterede en dialog mellem dem, for at få mennesker til at forstå, at de havde brug for frelse.
Hvad med de profeter, som man hårdnakket påstår Gud har indsat. Hvorfor er Helligånden stille omkring dem? – Profeterne i Bibelen var et hadet folkefærd – ikke fordi de underholdte mennesker med opmuntrende ord, men fordi de profeterede dom over de ugudelige samfund.
Vort samfund i dag, er absolut ikke mindre ugudeligt end på Esajas, Jeremias eller Ezekiels tid. Skulle Gud da ”hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge” (Jak 1:17) have ændret sig?
Vi kan ikke tillade os at underholde folket, da det er modstridende med Jesus Kristus og Hans disciples lære og liv. ”I er jordens salt” sagde Jesus (Matt 5:13) og ikke at vi var jordens sukker. Kraftholdigt salt er ikke noget man bare synker, men noget man hellere spytter ud hvis man får det ufortyndet. Men det er stadig saltet, der ville forhindre den forrådnelse menigheden gennemgår i dag, om ordet blev prædiket med nidkærhed og alvor.
Lad den skøgesløse og hånende, der takker Gud fordi kirken mødte dem halvvejs, tale og vidne, lad ikke mennesket betynget med byrder, som fandt fred igennem musikarrangementer tie – lad drankeren rejse sig, for hvem den dramatiske underholdning var Guds nøgle til hans lænker og omvendelse. Der er ingen vidnesbyrd – underholdningsmissionen producerer ingen omvendelse.
”Jamen, der er da mange der er blevet frelst igennem torvmøder, med musik og underholdning” siger du måske. Så vil jeg spørge – hvor er de i dag? Og du vil svare ”i kirkerne”. Da vil jeg bede dig om, at læse om de syv menigheder i Lilleasien igen og lad mig så spørge en gang til: ”Hvor er de omvendte mennesker i dag”?
For at understrege, at det er sandt når jeg siger, at danske kirkeledere har travlt med at skabe sig et ry, hvilket jeg starter denne artikel med at sige, vil jeg citere en artikel fra Udfordringen der handler om ”Kristne Kirkers Netværk” (http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=1963). Jarle Tangstad, pastor i Pinsekirken København, var vært for konferencen og proklamerede: ”Når medierne berører religion, spørger de folkekirken, katolikkerne og sågar muslimerne. Men frikirkerne er totalt fraværende! Næste gang journalister ringer rundt, skal de også ringe til Kristne Kirkers Netværks kontor!” Som denne artikel fortæller (http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=1964) var der tre S’er i centrum, nemlig ”Samarbejde, Størrelse og Synlighed.” Fuldstændig blottet for gudsfrygt, søger dette ”netværk” (på samme måde som Bill Hybels’ <#a279?mark=I Hybels vision, er der fem G’er som er>fem Ger stiller Hybels bag roret) at finde kroning og ophøjelse i denne verden.
Jeg har længe sagt, at den dæmoniske lære Gud friede mig ud fra, ser jeg brede sig til stort set alle danske kirker i dag. Trosbevægelsens lære som både Pinsebevægelsen og Apostolsk kirke tog afstand fra, prædikes nu fra talerstolene i disse samfund. Ovenstående artikel jeg linker til fortæller at: ”Jan Due Christensen, pastor i Odense pinsekirke, kunne fortælle om en tilskyndelse til at invitere evangelist Jørn Hyldgaard til en møderække. En beslutning, der krævede overvindelse, da Hyldgaard forlod Pinsebevægelsen i forbindelse med Trosbevægelsens frembrud i 90’erne.”
I dette ”netværk”, er ledelsen sammensat af repræsentanter for Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, Trosbevægelsen og uafhængige frikirker og husmenigheder. Som Johannes Hansen (Apostolsk Kirke) siger: ”… initiativgruppen havde tænkt videre end blot netværk. I fremtiden kunne man fx plante menigheder sammen.”
Surdejen gærer. Paulus sagde at ”Den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen.” Surdejen er et symbol på synd og denne synd gennemsyrer de danske kirker, fordi de ikke holder Herrens befalinger.
Gid Bibelen på trods af menneskets oprør havde forudsagt en anden slutning på hedningenes tidsalder. Gud kender mennesket og vidste at vor kærlighed til synden ville overgå kærligheden til sandheden, hvilket må få du og jeg til at arbejde endnu mere ihærdigt for sandheden. Lad os derfor endnu engang lægge hånden på ploven og arbejde mens der endnu er dag (Joh 9:4) for natten kommer snart.