Oversigt”Paulus, Jesu Kristi apostel ved Guds vilje, til de hellige, som er i Efesus, og som er troende i Kristus Jesus.” Ef. 1:1.
”Paulus, Jesu Kristi apostel ved Guds vilje, og vor broder Timoteus, til den Guds menighed, som er i Korint, og til alle de hellige i hele Akaia”. 2.Kor. 1:1. (Se også 1.Kor. 1:1-2.)
Ser vi os selv som en synder, vil vi betragte det at synde som en naturlig handling i vort liv. Men ifølge ovenstående skriftsteder med flere, skal på ny fødte kristne regne sig som hellige, thi Gud ser ikke på vor formåen, men på sin egen hellighed, som han har helliget os med.
”Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én!” 5.Moseb. 6:4. Ved at uddybe dette vers ser vi, at Israel skal lytte meget opmærksom til YAHWE (ental). Vor Gud ELOHIM (flertal), er én Gud YHWH (ental). Derved forstår vi, hvad Jesus siger med disse ord: ”Jeg og Faderen, vi er ét. Joh. 10:30. Det var ELOHIM (bestående af Gud Fader, Søn og Helligånd), der i menneskeskikkelse kom og levede og døde som ELOHIM, der som Jesus Kristus var det Guds Lam, der bar verdens synd. Det var altså Gud selv, der døde i vort sted og helligede os med sit blod.
”Det, som var umulig for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet*, det gjorde Gud ved at sende sin egen Søn i syndig køds lignelse og for syndens skyld: Han fordømte synden i kødet.” Rom. 8:3.
* Kødet betegner den naturlige, syndige menneskena- tur, vort gamle menneske.
Vi læser i Rom. 6:6: ”… vort gamle menneske blev korsfæstet med ham, for at vort syndige legeme skulle blive frataget sin magt, så vi ikke længere skal være trælle under synden.” Altså er vort gamle menneske dødt. Og vi kan sige: ”Derfor, om nogen er i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi. Se, alt er blevt nyt.” 2.Kor. 5:17. Nyt, fordi vi førhen var syndere, men nu ved Guds indgreb er blevet helliget.
Kan vi leve op til det? Paulus skriver: ”Så tjener jeg da Guds lov med mit sind, men syndens lov med mit kød.” Rom. 7:25. Vi tjener med vor sind Guds lov, og ved tro tilegner vi os, at vi kan regne os ”som døde fra synden men levende for Gud i Kristus Jesus, vor Herre.” Rom. 6:11.
En sådan sejr under Satan os ikke. Derfor gør han alt for at røve det herlige budskab fra os og få os til at se os selv som syndere. Men det er ikke det Bibelen lærer. Vi var syndere, men når vi kommer til tro på Jesus Kristus, kalder Gud os for hellige. Derfor skal vi regne os som hellige og døde fra synden.
”Stå derfor fast i den frihed, som Kristus har frigjort os til, og lad jer ikke igen binde under trældommens åg.” Gal. 5:1. Der er sket det væsentlige for os, at: ”I skal kende sandheden, og sandheden skal gøre jer fri.” Joh. 8:32.
Førend vi tog imod Kristus, var vi syndens slaver. Men Kristi død på korset, hvor han udgør sit blod, har brudt syndens magt over dem, der har taget imod ham. Satan ejer os ikke mere, og hans autoritet er brudt. Men han vil ikke slippe os og prøver at holde os i sit fangenskab ved hjælp af løgne. Han ved, han kan blokere for vor aktivitet ved at få os til at se på os selv og på alle de fejl, vi har i vort liv, og få os til at tro, at med sådanne fejl kan vi ikke være kristne. Han vil få os til at tro, at vi stadig er syndere, og tager derved Jesu sejr fra os. Ser vi ikke på Jesus og på hans blods kraft til at fjerne al synd fra dem, der tror på ham, bliver vi let mismodige og finder ingen fred i det, Bibelen kalder Guds frelse.
Satan vil få os til at glemme, at Kristi evangelium ”er en Guds kraft til frelse for hver den, som tror. Thi i evangeliet bliver Guds retfærdighed åbenbaret af tro til tro, som der står skrevet: Den som er retfærdig af tro*, skal leve.” Rom. 1:16-17.
Disse to vers bringer brevets store begreber frem: Evangeliet, Guds kraft, frelse, tro, retfærdighed og liv. Paulus forståelse af evangeliets herlighed var grundlaget for hans glød, når han siger: Af tro til tro, som betyder, at frelsen bliver et menneske til del ved troen alene, og ikke ved noget, vi selv formår.
”Hvis vi bekender vore synder (og tror på Jesu blods rensende kraft), er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vor synd og renser os fra al uretfærdighed.” 1.Joh. 1:9.
Men vi er under konstant belejring af Satan, som vil lede os ind i dæmoniske lærdomme og binde os i sataniske fordrejelser.
Paulus skriver, at vi må tro på Guds ord, ”….for at vi ikke længere skal være som små børn og blive kastet hid og did og blive drevet omkring efter enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved listig kløgt i vildfarelsens kunster.” Ef. 4:13-14.
Og han skriver til Timoteus: “Ånden siger udtrykkelig, at i de sidste tider skal nogle forlade troen og vende sin opmærksomhed mod forførende ånder og dæmoners læresætninger.” 1.Tim. 4:1.
Især vil Satan bedrage os ved at kaste et slør over Bibelens enkle ord om, at vi skal fødes på ny. Nikodemus forstod ikke dette. Også i dag er der mange, der ikke kan forstå, hvad det vil sige at være født på ny. Og forvirringen om dette spørgsmål er meget stor, fordi mange ikke bygger på Bibelen men på menneskers fortolkninger.
Vi skal tage imod Jesus i en bevidst troshandling. Der står i Joh. 1:12-13: ”… så mange, som tog imod ham, dem gav han ret (autoritet, evne og kraft) til at blive Guds børn (af navn og natur), dem, som tror på hans navn, de er født, ikke af blod, heller ikke af køds vilje, heller ikke af mands vilje, men af Gud.”
John Wesley sagde: ”I det øjeblik, vi tror på Jesus, regner Gud os som sine børn, og fordi vi er Guds børn, sender Gud sin Søns Ånd ind I vores hjerter, som råber Abba Fader.”
Du skal altså handle i tro, som når du får en gave. Da rækker du din hånd ud og tager imod og siger tak. Hvor ofte har Gud ikke villet række dig den gave, at du fødes påny, hvor du ikke har rakt hånden frem og taget imod den. Og dog har du måske gentagne gange i lang tid bedt om netop denne gave. Du skal tro, som der står, så skal du også få, som der står, at hvis du tager imod ham, vil han give dig kraft til at blive hans barn, selv om du ikke føler noget i øjeblikket og derfor tror, at når du ikke kan føle, at noget er sket, så er du ikke født på ny. Men jeg gentager: Guds løfte er: Så mange, som i tro tager imod Jesus, dem vil han tage imod som sine børn. Og Jesus sagde, at den, der kommer til ham, vil han aldrig støde bort. (Joh. 6:37.)
Vor frelse er ikke bygget på tomme ord, men på, at helligt blod udslettede vor synd. Jesus sagde: ”Dette er mit blod, den nye pagts blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.” Matt. 26:28. Udgydes for mange. Dvs for dem, som vil tage imod Guds frelse.
Da Jesus indstifter nadveren til syndernes forladelse og til minde om ham, fik påskemåltidet til minde om udgangen fra Ægypten et nyt indhold. Jesus brød brødet og sagde, at dette var hans legeme. Det betyder, at han gav sine dicsipler sig selv og alt det, hans navn indebærer. Og ved vinen forkyndte han, at hans død skulle være til syndernes forladelse for dem, der tror på hans navn.
Vi læser i 3.Moseb. 17:11: ”Kødets sjæl er i blodet, og jeg har givet det til jer på alteret for at gøre soning for jeres sjæle. Thi det er blodet, som skaffer soning for sjælen.” Blodet havde i sig selv ingen virkning. Men når det kom på alteret, virkede det sonende..
Sjælen er i blodet og derfor forsoningsmidlet. Vi lærer udfra dette om offerblodets store betydning. Synden udgår fra (sjælen) blodet, derfor rammer Guds straf først og fremmest blodet, som er sjælens bolig. Og straffen imod blodet er, at det skal udgydes, hvorved et menneske lider døden.
Der kan ikke ske nogen forladelse af synd, uden der udgydes blod. Af uendelig kærlighed vil Gud frelse det syndige menneske fra døden og fordømmelsen. Derfor bestemte han allerede før skabelsen at lade sin straf ramme blodet. Alle de mange ofringer af dyr, vi læser om i GT, er forbilledlige, som alle peger hen på Jesu blod. Derfor kaldes Jesus også for Guds Lam. Johannes Døber sagde om ham: ”Se Guds Lam, som bærer verdens synd!” Joh. 1:29.
Esajas skrev: ”Han blev såret (gennemstunget) for vore overtrædelser, han blev knust for vor uretfærdighed. Straffen, for at vi skulle få fred, ramte ham, og ved hans sår har vi fået lægedom.” Es. 53:5.
”Det var efter Herrens velbehag at knuse ham. …ved at du gjorde hans sjæl til skyldoffer…” Vers 10.
Ofringerne af dyr havde ingen kraft til at udslette synden. De kunne kun vise frem til det fuldkomne offer, som var Guds Lam. Jesu blod havde uendelig værdi, fordi hans syndfrie sjæl var i blodet. Så stor værdi, at det kunne bruges som løsepenge til udslettelse af vor skyld, dersom vi tror på ham.
I 1.Peter 2:6-10 står der: ”Se, jeg lægger i Zion en hjørnesten, udvalgt og dyrebar. Den, som tror på ham, skal ikke blive til skamme. Æren tilhører altså jer, som tror. Men for de vantro er den sten, som bygningsmændene forkastede, blevet til hovedhjørnesten og snublesten og anstødsklippe. Det er dem, som snubler ved deres vantro mod ordet – til det er de også bestemt. - Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk,… for at I skal forkynde hans storhed, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys, I, som før ikke var et folk, men nu er blevet Guds folk, I, som før ikke havde fundet barmhjertighed, men nu har fået barmhjertighed. ”Barmhjertighed på grund af Jesu hellige blod som vort påskelam.
Vi behøver troen, også når spørgsmålet gælder vore legemes opstandelser til herlighed, som vi vil opleve, dersom vi i dette liv har taget imod Guds frelse ved tro på Jesus Kristus. Har vi taget imod helligheden fra Gud her i livet, skal det legeme, der blev lagt i graven, opstå som et herlighedslegeme. Det er det samme legeme og alligevel ikke. Efter menneskelig fornuft er dette umuligt, ”men for Gud er alt mulig.” Matt. 19:26.
”Legemet bliver sået i forgængelighed, og det bliver oprejst i uforgængelighed. Det bliver sået i vanære, og det bliver oprejst i herlighed. Det bliver sået i svaghed, og det bliver oprejst i kraft.” 1.Kor. 15:43-43.
”Døden er opslugt til sejr. Død, hvor er din brod? Dødsrige, hvor er din sejr?” 1.Kor. 15:55. Døden, der kom som en følge af synd, er nu overvundet. Døden er ikke længere herre over dem, der hører Gud til. Jesus sejrede over den. Dog skal alle opstå, men uden syndernes forladelse ved tro på Jesus er det til dom og Guds evige vrede.
Gud har alt under kontrol. Jesus måtte og kunne ikke dø førend i Guds bestemte time og på den af Gud bestemte måde. Alle mennesker købte han med sit hellige blod. Men Bibelen lærer, at kun når vi ved en bevidst handling tager imod Guds nåde i tro, bliver vi helliget ved Jesu blod.
“I ham har vi forløsningen ved hans blod, tilgivelse for overtrædelserne, efter hans nådes rigdom.” Ef. 1:7.
Vi bliver ikke kun delvis renset fra synd. ”Hvis vi vandrer i lyset, sådan som han selv er i lyset, da har vi samfund med hverandre, og Jesu Kristi, hans Søns blod renser os fra al synd.” 1.Joh. 1:7.
”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os synderne og renser os fra al uretfærdighed.” 1.Joh. 1:9.
Peter skriver: ”I ved, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev frikøbt fra det tomme liv, I arvede fra fædrene, men med det dyrebare Kristi blod, som af et lam uden lyde... Dette blev han udset til på forhånd, før verdens grundlæggelse…” 1.Peter 1:19.
Djævelen vil hindre, at du kan nå frem til troens hvile. Han vil bedrage dig og sige, at du er bunden af din fortid, og at du umuligt kan bryde disse bånd. Men hans løgne er let gennemskuelige, dersom vi holder os til disse Guds ord: “Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med Kristus, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og dør ikke mere; døden er ikke mere herre over ham. For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Og det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal I også regne jer selv som døde fra synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.” Rom. 6:6-11. Er vi levende for Gud i Kristus, har døden ingen magt over os.
Hvordan kan vi blive levende for Gud i Kristus Jesus? Ved at regne med Guds løfter og ved at få næring til troen ved at læse Bibelen. Troen er den forbindelse, der skal til for at blive forenet med den opstandne Herre Jesus Kristus. Har du vantro istedet for tro, vil du også få et vantro resultat, død i stedet for liv.
Paulus skriver, som vi før så: “Er vi døde med Kristus, da tror vi, at vi også skal leve med ham, fordi vi ved, at efter at Kristus er oprejst fra de døde, dør han ikke mere. Døden hersker ikke længere over ham. For den død han døde, den døde han én gang for alle bort fra synden, og det liv han lever, det lever han for Gud. Sådan skal også I regne jer selv som døde fra synden, men levende for Gud i Kristus Jesus, vor Herre.” Rom. 6:8-11.
Regner du dig død fra synden, men levende for Gud I Kristus Jesus? Eller har du kun en tom læremæssig teori derom? Regner du dig som hellig eller som en synder? Gud vil, du skal stole på hans løfter. Tror du på, at roden - Jesus – er hellig, og tror du, at du er indpodet i det sande vintræ, da kan du også regne med, at du er i Kristus. “Er roden hellig, er grenene det også.” (Rom. 11:16.)
Der står i 2.Tim. 1:9: “Han, som har frelst os og kaldt os med et helligt kald, ikke efter vore gerninger, men efter sin egen rådslutning og nåde, som blev givet os i Kristus Jesus fra evige tider af.” Altså er vi ikke kaldet på grund af vore gerninger men i nåde efter Guds egen beslutning, som er vist os, der tror på Jesus Kristus.
Hudson Taylor sagde i sin selvbiografi: “Vantroens synd (mangel på tro) er roden til al synd, fordi vantro gør Gud til en løgner.”
Gud har gentagne gange i sit ord sagt, at Jesu blod helliger os. Tror vi da på ham? Hvis ikke, kalder vi ham en løgner. Der er kun de to muligheder: At tro ham eller mistro ham! Enten må du se på dig selv som hellig eller som en uren synder. Tror du på Jesus og på, at der er forladelse for disse synder ved tro ham, som der står, så læs igen: “Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.” Matt. 26:28. Og i Kol. 1:14 står der: ”I ham (Guds Lam) har vi forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse.” Tror du det, vil du opleve Guds frelse.
I NT hænger forløsningsbegrebet altid sammen med frelsen i Kristus. (1.Kor. 1:30.) En vigtig baggrund for dette er det, som Jesus siger om sig selv: ”Menneskesønnen er kommet for at give sit liv som løsepenge i manges sted”. (Se Matt. 20:28, Mark. 10:45 og 1.Tim. 2:4-6.) Med det siger Jesus, at han kom for at opfylde profetien i Es 53:10-12. Han kom for at gøre en forløser-gerning som vist i de gammeltestamentlige forbilledlige ofringer. Men i stedet for offerdyr bruger Jesus sit eget blod som betalingsmiddel; som løsepenge. (1.Pet. 1:18-20.)
I NT finder vi dette vigtige ord om forløsningen: Alle, som tror, bliver retfærdiggjort uforskyldt af hans nåde ved forløsningen (græsk: apolýtrosis) i Kristus Jesus”. Rom. 3:24. Her knyttes forløsningen nøje sammen med forsoningen og retfærdiggørelsen. Det, vi forløses fra, er syndens, dødens og Djævelens magt over os.
To vigtige og parallelle steder er Kol. 1:14 og Ef. 1:7: ”I ham (Kristus) har vi forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse, efter hans nådes rigdom.” Her defineres forløsningen udtrykkelig som ”syndernes forladelse”. Men i Ef. 1:14 kommer en anden side af begrebet til syne. Her handler det om, at Kristus er ”pantet på vor arv, indtil ejendomsfolkets forløsning...”. Det betyder, at forløsningen i første omgang gælder os her i tiden, idet vi i tro får syndernes forladelse, men fuldbyrdes derefter på den store endetidsdag. Da forløses alt Guds folk desuden fra alle jordelivets trængsler. (Ef. 4:30, Luk. 21:28 og Rom. 8:23.)
Vi må ikke mene, vi kan være fejlfrie. Men vi må tro på en fuldkommen frihed fra anklage. Gud har ikke blot benådet os men har frifundet os i kraft af Jesu blod.
Vi vil igen læse Rom. 8:1-10: ”Derfor er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, dem, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. Thi livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort mig fri fra syndens og dødens lov. For det, som var umulig for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud ved at sende sin egen Søn i syndig køds lignelse og for syndens skyld: Han fordømte synden i kødet, for at lovens retfærdige krav skulle blive opfyldt i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. Thi de, som lever efter kødet, retter sindet mod det, som hører kødet til, men de, som lever efter Ånden, retter sindet mod det, som hører Ånden til. Kødets sindelag er død, men Åndens sindelag er liv og fred. Kødets sindelag er fjendskab mod Gud, for det bøjer sig ikke ind under Guds lov og har heller ikke evne til det. De, som er i kødet, kan ikke være til behag for Gud. Men I er ikke i kødet, men i Ånden, så sandt Guds Ånd bor i jer. Hvis nogen ikke har Kristi Ånd, hører han ikke ham til. Men dersom Kristus er i jer, er vel legemet dødt på grund af synd, men ånden er levende på grund af retfærdighed.”
Vi lærer her, at synden omfatter alle mennesker, og at alle skal vende sig fra verden til Guds ord og tro på Guds nåde, som klart udtrykkes i Es. 53:5-6 og 12b. ”Men han (Jesus) blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred…. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham…. han hengav sit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere. Men han bar de manges synd og trådte i stedet for syndere.”
”Alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud.” Rom. 3:19. Så er da vor mund lukket. Der er kun det tilbage at stole på forløsningen ved Jesu blod. Thi ved ham ”er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror.” Rom. 3:21-22.
Ikke lov men tro kan frelse. Bed Gud om tro, og han vil give dig den.
Gud løftede i sin kærlighed os op fra den absolutte fortabelse, til at vi ved tro kunne tage imod hans helligelse. Der står: ”Men ham (Jesus) skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er… både retfærdighed og helligelse og forløsning” for os. 1.Kor. 1:30.
Lad os holde fast ved disse ord. Tro dem og takke for Guds nåde så rig, som den er. Thi vi er forløst fra synden og er helliget og retfærdige. Hvad kan vi da andet end synge lovsange til Guds ære?
”Juble i Herren, I retfærdige! Lovprisning sømmer sig for de oprigtige.” Salme 33:1.
”Jeg vil prise Guds navn med sang, og jeg vil ophøje ham med lovprisning.” Salme 69:31.
”Lad os komme frem for hans åsyn med lovprisning! Lad os hylde ham med salmer!” Salme 95:2.
Lovprisning må aldrig mangle blandt dem, der er frelste, fordi Jesus Kristus har købt og helliget os og har ”retfærdiggjort (os) ufortjent af hans nåde ved forløsningen, som er i Kristus Jesus.” Rom. 3:24.
Se på dig selv som helliget og forløst ved Jesu blod. Og se på medkristne, der vandrer efter Ånden, som hellige. Se ikke på deres mangler eller fejl, thi kan Gud se på dem som hellige, skulle vi da ikke også kunne det?
”Min sjæl skal juble over Herren, glæde sig over hans frelse.” Salme 35:9.