Livets eller dødens lov
af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 23/08-05
Udskriv
OversigtSejren vindes ved, at vi kender og lever under Kristi nåde og således erfarer dens kraft. Ingen indvendinger og ingen nederlag ses i romerbrevet 8. kap. Grundlæggende for det sejrende liv er forsikringen om, at der ingen fordømmelse er for dem, som er i Kristus Jesus. Vers 1. Sandheden er som præsenteret i kapitlerne 1-7 den nye livets Ånds lov. Romerne. 8:2. Det er Helligånden, som arbejder i den troendes nye forhold til Kristus og som modvirker og besejrer syndens og dødens lov og skaber retfærdighed og liv. Det liv, som Mose loven, eller en hvilken som helst anden lov, var ude af stand til at give på grund af kødet(menneskets onde natur). Det gjorde Gud, da han blev mennesket Jesus Kristus, som levede et syndfrit liv, døde og opstod fra de døde. Derved blev syndens magt brudt for alle, der tror på ham. Følgelig kan Gud med rette påtage sig at opfylde lovens retfærdige krav for os i sin nådefulde gerning ved den Hellige Ånd. Vers 4.
To love er omtalt i dette vers: Livets lov og syndens og dødens lov! Alle, som er i Kristus Jesus, er blevet udfriet fra syndens og dødens lov og er nu under den nye lov, som er livets Ånds lov.
I Edens have havde Adam og Eva valget imellem kundskab om godt og ondt (dødens lov) eller livets træ (livets lov). Vi må træffe samme valg i dag. Bibelen træner os op til at skelne mellem godt og ondt, det rigtige og det forkerte, Ånden og kødet. Gud vil, vi skal komme til livets træ. Og livets Ånds lov oplærer os til alt det, vi behøver at vide, først og fremmest om, hvad der er godt eller ondt.
Der er ganske enkelt en lov om liv og en lov om synd og død. Vi skal årvågent lære at skelne mellem disse to. Men det sørgelige er, at mange finder det lettest at arbejde for syndens og dødens lov; men fordi denne lov er så tilsløret, at vi først ser hvor den fører hen, når det er for sent at vende om.
At have Livets Ånds lov betyder, at vi er i Kristus. Dvs, at vi altid har Guds levende ord i vore tanker for ikke bevidst at synde mod Herren. Træet til kundskab og fristelsen til at spise af det er altid ganske tæt på os. Vi møder denne fristelse i form af den visdom, Satan giver. For eks. at læse horoskoper eller søger anden form for okkult visdom fra kundskabens træ.
Kundskabens træ og dets frugt er skøn at skue. Men det er dødens vej at smage disse frugter. For dem, der vender om fra dødens vej og bekender deres synd for Herren, er der tilgivelse. Adam og Eva fik følgerne af deres synd at smage: uddrivelse fra Edens have! Men de fik forbilledlig tilgivelse for deres synd i tro på det fuldkomne Guds Lam. Vi ser nemlig i 1. Mos. 3:21, at Yahwe Elohim klædte Adam og Eva i skindkjortler. Sandsynligvis i skind fra offerdyr. Gennem dette forbilledlige offer kunne Yahwe Elohim tilgive menneskene, hellige dem og frelse dem.
Vi skal ikke søge vor visdom fra kundskabens træ, men fra de ord, Yahshua (Jesus Kristus) har givet os i Bibelen. Paulus skriver: ”Sådan som I altså har taget imod Kristus Jesus, Herren, således skal I vandre i ham.” Det er så enkelt og dog så vanskeligt. Hvor ofte fastlægger vi ikke en vej, vi vil vandre, og finder senere os selv vandrende på en hel anden? Hvad gør vi da? Vi bestemmer, at vi fremover kun vil gå Guds vej men oplever, at det kan vi ikke gennemføre og kun har Guds nåde at stole på. Vi bliver aldrig synden kvit, så længe vi lever her på jorden.
Men er vi i Kristus, har vi lov at stole på, at Faderen ser os som hellige og retfærdige. Da får vi kraft til at leve livet i en glæde, ingen kan tage fra os. Og Guds nådes solskin kan spredes ud fra os, så andre kan se, at vi ikke er mørkets men lysets børn, og ønske at gå samme vej.
Livets Ånds lov betyder også, at Kristus er vor åndelige sikkerhed. Jesus sagde: ”Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal aldrig sulte. Og den, som tror på mig, skal aldrig nogen sinde tørste.” Joh. 6:35.
Måske skal vi gå et langt stykke på vejen, før vi begynder at længes efter mere af livets brød, fordi vi ikke længere mættes af en prædiken, der kun består af tomme ord. Vi trænger til at høre det levende ord, der kommer ned fra Himmelen. Og til at lære at tage det til os, så det bliver til liv for os.
Nye i troen ”sulter ofte ihjel”, fordi de kun får ”stene” i stedet for brød. Kan vi give disse af brødet fra Himlen, redder vi måske en sjæl fra døden. Og derfor må vi aldrig blive trætte af at arbejde i Herrens vingård.
Vor Frelser er langt, langt større i alle ting, end vi kan forstå. Generationer har prøvet at forstå hans uanede rigdomme, men har kun set begyndelsen. Men holder vi ud i troen på ham, skal vi engang se og forstå. Af Guds nåde til hans ære, evig glade vi da skal være.
Har vi engang smagt den glæde, vi får ved at følge vor Frelser, Yahshua, Jesus Kristus, må vi inderlig kæmpe for ikke igen at glide ind i lunkenhed. Vi må hver dag tage imod nye strømme af hans liv, så vi dag for dag ser mere af alt det, han har at give os. Kun Kristus kan fylde os, så hans levende vandstrømme også når videre ud til dem, der tørster.
Nogle tror, at undere eller prædikener med underholdning kan fylde tomheden i dem. Men det eneste, der kan fylde vor tomhed, er at høre, at der var en, der var villig at dø i vort sted, og sejrende opstod fra døden. Har han fået lov at fylde os, og vi bliver i ham, er han vor Herre, og da skal vi i al evighed aldrig skilles fra ham.
Kristus er livet. Vort liv. Vi har noget at se hen til, der aldrig hører op. Vi kan på ingen måde rumme denne herlighed, der venter på dem, der i Kristus. Måtte det blive en større del af vort liv, så denne forventningens glæde giver glans over vore dage på jord, at vi er på rejse til vort hjemland oventil. Dertil skal vi berede os ved at lukke Kristi ord ind i sind og hjerte.
De, som hungrer og tørster efter retfærdighed, vil blive fyldt og skal aldrig mere hungre og tørste. Herren vil, at vi skal lære ham bedre at kende, men ikke mere med en desperat søgen. Nu ved vi, at vi har fundet livets kilde men ønsker at vide mere om den uanede rigdom, der er skjult i Kristus.
Så enkelt er det: ”Sandelig, sandelig, siger jeg jer, den, som hører mit ord og tror den, som sendte mig, har et evigt liv og kommer ikke til dom, men er gået over fra døden til livet.” Joh. 5:24. Og “Alle dem, som Faderen giver mig, kommer til mig, og den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde ud.” Joh. 6:37.
Bibelen er en vidunderlig helhed. Se de store ligheder, der er mellem Esajas i GT og Johannes i NT.
Hyrden og fårene: Es. 40:1 1. Joh. 10:1-21.
Vand for den, som tørster: Es. 41:18. 44:3. 48:21. 49:10. 55: 1. Joh. 4:13-14. 6:35. 7:37.
Mad for de hungrende: Es. 49:10. Joh. 6:35.
Guddommelig ledelse: Es. 42:16. 48:17. Joh. 14:6.
Guddommelig trøst: Es. 51:1 2. Joh. 14:16.
Åndens gave: Es. 59:2 1. Joh. 14:26. 15:26. 16:13.
Frelse for alle folkeslag: Es. 45:22. 49:12. 56:7-8. 60: 3. Joh. 4:21-24. 10:16.
Frihed fra frygt: Es. 41:10. 51:7. Joh. 14:1.
Blinde ser: Es. 42:7 og Joh. 9:39.
Frihed for de bundne: Es. 61:1. Joh. 8:36.
Guddommelig undervisning: Es. 50:4-5. Joh. 14:10. 17:6-8.
Grenen, der forbliver i vintræet, behøver ikke at vide, hvordan den forbliver der. Men så længe, den forbliver der, får den strømme af liv fra træet og vokser sig stærkere hele tiden. Grenen behøver ikke at tænke over, hvordan den kan gøre nytte. Den skal blot blive i træet. Kraften fra træet giver grenen alt det den behøver. Træet og grenen er en realitet og ikke en lignelse. Jesus sagde: ”Jeg er vintræet og I er grenene.” Hvorfor tror så mange, at de kan eksistere som kristne uden at være i vintræet? Fordi de ikke indser, at de er standset op på vejen til en fuldkommen frelse. Og er tilfredse med det, de har opnået.
Gælder dette dig, må du gå til Bibelen og blive viis til en fuldkommen frelse. Det er ikke vor store Herre og Frelser, der ikke har villet give dig det, du havde behov for, men det er dig, der er standset op, før du fik den fuldkomne frelse i eje og aldrig nået at blive en ægte gren på vintræet.
Vi må dertil, at vi kan sige: ”Jeg er blevet korsfæstet med Kristus. Det er ikke længere jeg, som lever, men Kristus lever i mig. Og det liv, som jeg nu lever i kødet, lever jeg i tro på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv for mig.” Gal. 2:20. Holder du dig ikke til Bibelens ord, og har du dårlige vejledere, er det vanskelig eller umulig at finde vejen til dette liv, ja, liv i overflod. (Joh. 10:10.)
At være i livets Ånds love er også at erkende, at vi intet kan gøre af os selv. Vi skal bygge på, at eftersom Kristus er mit liv, er det ikke i egen kraft, jeg sejrer, men alene fordi Kristus lever i mig. ”I ham er det, vi lever og bevæger os og er til.” Apg. 17:28.
I dag er det mode at opbygge en menighed ved teknikker eller metoder. Men det kan aldrig blive en sand menighed. Det bliver aldrig til andet end en forsamling af ”tørre og visne grene”, der ikke får saft fra vintræet.
“Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, bærer megen frugt. For uden mig kan I slet ikke gøre noget. Hvis nogen ikke bliver i mig, bliver han kastet ud som grenen og visner. Man samler dem og kaster dem på ilden, hvor de brændes.” Joh. 15:5-6.
Der er forbavsende mange kristne der tror, at det er op til dem selv at producere frugt. De arbejder sig trætte og er fortvivlede, fordi der kun kommer dårlige frugter, der er lige til at kassere. Læs om årsagen dertil i Joh. 15:5: ”Uden mig kan I slet ikke gøre noget.”
Den, der hviler i Kristus, bærer mere frugt end den, der farer frem med aktiviteter uden at høre, hvad Kristus siger. Paulus skriver: ”Ved Guds nåde er jeg det, jeg er, og hans nåde mod mig har ikke vært forgæves. Men jeg har arbejdet endnu mere end dem alle, dog ikke jeg, men Guds nåde, som er med mig.” 1. Kor. 15:10.
Du må komme som du er til ham, som kalder sig selv for vintræet. Han har lovet, at han aldrig vil kaste nogen ud, som kommer til ham. Du må fortælle ham, hvor meget du længes efter at være podet ind på det sande vintræ, og at kunne bære megen frugt til Guds ære. Du lærer det ikke i de menigheder der tror, at menigheden kan opbygges ved hjælp af tillærte teknikker. Skynd dig ud af en sådan forsamling, for det er døden for dig at blive der.
Tænk på det enkle og jævne i alt det, som Bibelen fortæller. Kristus kunne være født i en ”fin” familie, der straks kunne kaste glans over ham. Men det modsatte skete. Han fødtes i en stald og lagdes i simpel krybbe, for der var end ikke plads i herberget. De første, der hilste på barnet, var fattige hyrder ude fra marken. Og disciplene, som Kristus valgte at oplære, var ikke fra de lærdes kredse, men jævne mænd der ikke havde nogen som helst uddannelse. Vi læser: ”Det for verden uædle og det ringeagtede, det, der intet var, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet.” 1. Kor. 1:28.
Vi skal holde os til Ordet, som står så ligetil i Bibelen, at selv børn kan forstå det. Vi skal holde os til det jævne og ikke jage rundt efter en eller anden salvelse. Kristus ejer den sande salvelse, og er vi i ham, har vi også del i denne salvelse. Joh. skriver: ”Den salvelse (Helligånden), som I har fået fra ham, bliver i jer, og I trænger ikke til, at nogen skal lære jer. Men som den samme salvelse lærer jer om alle ting – det er sandt og ikke løgn – så skal I blive i ham, som salvelsen har lært jer.” 1. Joh. 2:27.
Bliv aldrig træt af at takke for, at vi har fået del i livets Ånds lov i Kristus Jesus, som har gjort os fri fra syndens og dødens lov. Det er ikke, hvad jeg har gjort, men hvad han har gjort, der betyder noget. Vi kan ikke sejre over synden, men vor Frelser har sejret for os. Det er blot at tage imod denne, hans sejr.
Vi ser på vor egen ringhed og bliver trætte, før vi får begyndt. Men da må vi hvile i at læse, at ”så mange som tog imod ham, dem gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh. 1:12.
”Iklæd jer Herren Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så at (de syndige) lyster vækkes.” Romerne. 13:14. Alle plejer vi mere eller mindre kødets lyster uden måske at ville det. Derfor skal vi være på vagt overfor det, der vækker den. Andre er trælle under lysten til at blive rig og har ikke tid til at søge Guds rige, og ser ikke, at de må betale med en evig fortabelse. Eller sejre over lysten til at eje det, vi ikke har behov for. Lad os have for øje, at ”Gudsfrygt med nøjsomhed er en stor vinding.” 1. Tim. 6:6-10. (Se også Hebr. 13:5.)
At vende os til ham, som har forløst os fra syndens og dødens magt, er det bedste, der kan hænde os. Derfor skal vi ikke tøve og lade årene gå i tomhed. Måske har vi fået vore ”lader bygget større” men ejer ikke freden fra Gud. Og måske i en uventet stund er vort liv slut. Og slut er da også muligheden for at få den dyrebare frelse i eje.
Inderst inde ved du måske, at du kun er du kristen af navn. Skynd dig da at blive en af dem der ved, de er frelste. Er du ikke nået dertil, kan du endnu nå at ændre det. Du skal blot komme, som du er til Jesus Kristus og erkende, at du er en synder, men inderlig ønsker at blive frelst fra synd og dom. Bed om Helligåndens vejledning og begynd for eks. at læse Romerbrevet og fortsæt videre. Tænk dybt over det, du læser, thi det er også talt til dig.
Din frelse er købt, og din skyld er betalt. Har du ikke frelsen i eje, er det dig, der tøver, og ikke din Frelser. Du har ikke tid til at tøve. De år, der ligger bag dig, vil du – dersom du tager imod Guds frelse – anse for at have været tomme, spildte år.
Og har du levet som en kristen, uden du egentlig har fået rigtig begyndt på ”vejen”, så er tiden inde nu. Det er blot i ydmyghed at tage imod de løfter, som Bibelen giver dig, samtidig med at du holder op med at gå dine egne veje.
”Så er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, de, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. For livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort mig fri fra syndens og dødens lov.” Romerne. 8:1-2.