OversigtVi læser videre i Luk. 7:22-30 hvad derefter skete, da disciplene havde stillet spørgsmålet til Jesus. Han svarede: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, spedalske renses, døve hører, døde står op, og ›evangeliet forkyndes for fattige‹; og salig er den, som ikke forarges på mig!« Men da Johannes sendebud var gået, gav han sig til at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvorfor gik I ud i ørkenen? for at se et rør, som svajer hid og did for vinden? Nej, hvorfor gik I ud? for at se et menneske klædt i bløde klæder? Se, de, der går i prægtige klæder og lever i vellevned, de er i kongers sale. Nej, hvorfor gik I ud? for at se en profet? Ja, jeg siger jer, endog mere end en profet. Han er den, om hvem der står skrevet: ›Se, jeg sender min engel for dit åsyn, han skal bane din vej foran dig.‹ Jeg siger jer: blandt kvindefødte er ingen større end Johannes; men den mindste i Guds rige er større end han.« Og hele folket, som hørte ham, endog tolderne, gav Gud ret og blev døbt med Johannes dåb. Men farisæerne og de lovkyndige vragede Guds plan med dem selv og blev ikke døbt af ham.”
Mange mennesker har oplevet at komme i anfægtelse og kan ikke holde tvivlen ud men må have vished for, at Yahshua, kaldet Jesus Kristus, virkelig har tilgivet deres synder. De har trængt sig ind på ham med deres bøn. Og i hans time sendte han dem vished om, at de var frelst af nåde. Og de kunne hvile i troens vished.
Når en så stor mand som Johannes kunne komme i tvivl, er det da underligt, at vi også til tider må kæmpe med den? Men læg mærke til, at Jesus ikke irettesatte Johannes for hans tvivl, men gjorde i stedet opmærksom på, hvor stor Johannes var i hans øjne.
Derfor må vi ikke fortvivle over vore anfægtelser men vide, at den kan komme selv hos den mest trosstærke. Vi må som Johannes ikke blive i tvivlen, men som han straks søge at sejre over den.
Men hvorfor viste Jesus hen til de tegn, han selv gjorde? Fordi der i GT er forudsagt, at når Messias kom, så ville disse tegn være et bevis på, at han var denne Messias. Derved gav han Johannes bevist for, han var Messias.
Vi må som Johannes forstå, at tvivlen skal og kan vi sejre over. Lad os derfor fatte mod og med et oprigtigt sind søge efter Guds løfter, der kan være os til hjælp i sådanne situationer. For hver gang vi sejrer over tvivlen, styrkes vor tro. Og vi kan derved også bedre hjælpe andre, der er fanget i tvivlen.
Jeg skrev i september 1998 en artikel: Hvorledes finder jeg frelsens vished og bevarer den? hvorfra jeg her medtager et udsnit:
”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” ”Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst”. Apg. 16:30-31.
Spørgsmålet, mange stiller, lyder: Er det overhovedet muligt at opnå vished om vor frelse?
Ubetinget ja! Og uden vished om frelsen mangler en kristen det væsentlige, der giver glæde og kraft, og får ikke alt det, Gud vil give sine børn.
Det første, vi skal gøre for at få vished, er at tro på Jesus Kristus. Hele hans formål med at komme til jorden var at give os liv, ja, overflod af liv. ”Så mange, som tog imod ham, dem gav han kraft til at blive Guds børn”. Joh. 1:12. Selv sagde Jesus, at den, der tror på ham, ikke skal fortabes men have evigt liv. Men han sagde også, at dem, der ikke tror, er allerede dømt, fordi de ikke har troet på ham. (Joh. 1:12 og 18.)
Jesus vil, at vi skal finde hvile i at høre ham til. Men han véd, vi let bliver frygtsomme, og at vi ofte ser på vore synder i stedet for på ham. Derfor sagde han: ”Vær frimodig, dine synder er dig forladte”. Se for eks. Matt. 9:2 og Luk. 7:48. Og i 1. Joh. 2:12 står: ”Jeg skriver til jer, fordi jeres synder er jer tilgivet for hans navns skyld”. Læg mærke til, at Johannes ikke siger, at deres synder engang skal blive tilgivet, men at de er tilgivet, nu i dag, her på jorden, for Jesu navns skyld.
Martin Luther skrev ligeledes, at det er på jorden, vi får tilgivelse for vore synder ved tro på Jesus. Vi skal ikke først gennem nogen skærsild efter vor død eller opnå frelsen ved egne eller andres gode gerninger. Frelsen får vi som gave ved at tro på Herren Jesus og tage imod ham her og nu. ”Gå bort med fred, din tro har frelst dig!” Sådan sagde Jesus til mange, som kom til ham i deres nød.
At vi kan få frelsens vished skyldes, at vi har med den levende, almægtige Gud at gøre Hans gerninger er altid fuldendte. Hans ord vender ikke tomt tilbage. Og ved Jesu fødsel lød det: ”I dag er der født jer en frelser… han er Kristus, Herren”. Luk. 2:11. Disse ord betød simpelthen, at der er givet os en guddommelig, fuldendt frelse i Jesus Kristus.
Vi véd, vi har et evigt liv hos Gud
Johannes skriver: ”Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet”. 1. Joh. 3:14. ”Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv.” ”Vi ved, at vi er af Gud”. 5:13 og 19. Johannes var ikke i tvivl om sin frelse, fordi han troede på det, Gud havde sagt.
Gennem tiderne har der været og er skarer af kristne, for hvem frelsen og det evige liv var og er blevet det vigtigste af alt. De har ikke ladet sig nøje med tomme ord eller religiøs underholdning men glædede sig ved at fordybe sig i Bibelen og ved levende sang, såsom Brorsons frydefulde sejrssalme:
Jeg er i min Faders skød,
har i Himlen hjemme.
Arven får jeg vist og sandt,
har den Helligånd til pant.
Det er ikke en tåget tale om frelsen, men et jublende udtryk for visheden derom. Gud vil, at vi også i dag skal leve i denne vished og troens glæde og ikke lade os påvirke af de mange tvivlere eller dem, der aldrig er blevet født på ny og kun har en tillært teori om, hvad kristendom er.
Vi véd, at ”ved hans {Jesu}blod er vi retfærdiggjorte, og ved ham frelses vi fra vreden.” Romerne. 5:9. Da Jesus råbte fra korset: ”Det er fuldbragt!” var det vor frelse, der var fuldbragt. Det er blot at tage imod denne, fuldbragte frelse og aldrig slippe den. Ordet fuldbragt er Guds garanti for frelse – men kun dersom vi tager imod Jesus Kristus som vor frelser.
Tårer og anger frelser ikke
Vi skal ikke se på dybden af vor anger og spekulere på, om vi har angret nok, eller om at den har været stor nok. Hverken anger eller bedrøvelse kan frelse. Vi kan føle os fortabte på grund af vore synder og angre dem. Men vi kan komme til Jesus Kristus med dem. Det var netop de fortabte, Jesus kom for at opsøge og frelse. (Luk. 19:10.) Tårer kan ej frelse! Om din kind var daglig våd, ej det gav mod synden råd, hjertet renses ej ved gråd.
Tårer kan ej frelse! Det er heller ikke egen kraft, gode gerninger eller en stor længsel, det kommer an på. Men Jesus sagde: ”Hver den, som tror, skal ikke fortabes men have evigt liv”. Joh. 3:15. Og: ”Den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.” Joh. 6:37. Han nævnte intet om, at vi skal komme med gode gerninger eller gode forsætter. Alt består i, at vi kommer, som vi er, og tror på Jesus Kristus som vor frelser. En gammel kristen sagde, at det havde taget ham 42 år at lære følgende tre ting:
1/ At han aldeles intet selv kunne gøre for at blive frelst.
2/ At Gud ikke forlangte, han skulle gøre det, han ikke magtede.
3/ Og at Kristus havde fuldbragt alt!
Når Guds vrede over synden er stillet ved Kristi fuldbragte værk, bør vi med glæde og tak tage imod denne gave ved tro på Jesus Kristus.
Han for mig har alt fuldbragt,
knækket døds og helveds magt,
stiftet fredens nye pagt.
Tro på Krist kan frelse!
Uddrag fra den tidligere artikel slut.
En kristens liv er ikke at vi altid sejler i roligt vejr. Enhver troende vil som Johannes opleve strenge tider, underordnet hvor gudfrygtig man end måtte være. Sandheden er, at jo mere gudfrygtig et menneske er, desto vanskeligere kan disse strenge tider være.
Men Jesus er ikke kun med os, når alting går vel, men også, når der er onde tider. Han er trofast og bærer os igennem alle de forskellige trængsler, vi gennemlever i hårde tider.
Paulus henviste til dette, da han skrev: Men denne skat (den frelsende tro) har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores.” 2. Kor. 4:7. Lær, at du ikke må bygge på følelser. Det græske ord, som Paulus bruger for jordisk er skørt ler, svag, det går let i stykker”, ”fristes let.
Vi lider alle af det, som Bibelen kalder skrøbelighed. Paulus omtaler Timotius´ hyppige sygdom og kalder dem svageligheder. (1. Tim. 5:23). Det græske ord, svaghed betyder her syg eller uden styrke eller svag i legemet og sind.
Men der er i høj grad andre svagheder end sygdom, der er lige så vanskelige at takle. Sindets svaghed (ikke sindssygdom) kan ofte forekomme. Jeg taler om de uforklarlige gange, hvor vore følelser bedrager os og får os til at handle forkert. Lad mig prøve at forklare, hvad jeg mener.
Det er muligt om aftenen at gå i seng og føle sig glad og tilfreds og så at vågne næste morgen og føle, at der hænger en mørk sky over ens hoved, som måske kan vare hele dagen. Vi ved ikke, hvor følelsen kom fra, men den hænger over os og vil ikke slippe os.
Du synes måske, at du ikke lever på dine følelser. Men på en eller anden måde gør du det måske alligevel. For eksempel kan det være svært at ryste nogle meget hårde ord af sig, som en eller anden sagde for et par dage siden. Eller måske kæmper vi med andre svære ting. Sådanne følelser kan havde en direkte indflydelse på vort liv.
Johannes vidste uden tvivl alt det, han behøvede at vide, for at hvile i glæde og tro. Men det hjalp ham ikke i den stund, følelser og de mørke udsigter fik plads i hans liv. Nu så han på dem i stedet for på troen. Sådan går det også ofte for os. Vi ser kun skyerne, som skygger for solen, så vi som Johannes ikke kan glæde os over alt det gode, ”solen” bringer os. Men Johannes gjorde det rette. Han bragte sit problem til Jesus, som så på de mange, rigtige valg, Johannes havde gjort. Og Jesus sendte bud til Johannes om de tegn, han havde gjort, så han kunne skønne, at han var Messias.
Vi synes måske, at vi ikke ser undere fra Jesu hånd i dag. Men det er ikke rigtigt. Da vi kom til Jesus Kristus med vor byrde af synd, som vi ikke længere magtede at bære, tilgav han os og gav os en inderlig fred, der overgår alt det, vi kan forstå. Og han gav os et nyt liv, hvor det gamle var forbi og noget nyt kommet til. Er det ikke et af de største undere, der er sket i vort liv?
Det er i de mørke dage, vi skal sejre over tvivl og anfægtelse. Søg i Bibelen indtil den varige fred, vi får fra oven, er funden.
I de ”gode dage” skal vi gemme de skriftord, vi har fundet, så vi har dem i vort indre på de tunge dage. De tunge dage lærer os visdom, som kommer gennem prøvelser. Det kan være sygdom eller andre plager. Ved det lærer vi, at vi ikke kan noget af os selv men må søge hjælp hos ham, som alene kan hjælpe. Hjælpen er i de løfter, Jesus Kristus har givet os i sit ord.
Da jeg som ung af Guds nåde kom til tro, var angrebene mod mig hyppige og voldsomme. Jeg vidste, at kun Guds ord kunne afvise disse angreb. Derfor skrev jeg nogle skriftsteder ned om Guds frelse, og havde dem i lommen hele tiden. Når fristeren satte ind med voldsomme angreb, læste jeg disse ord, og der kom ro i mit sind for en lille tid. Snart satte angrebene ind igen. Og jeg måtte igen hente styrke fra bibelversene, jeg havde udvalgt og skrevet ned.
På samme måde kan du finde styrke i en tid, hvor tvivlen løber storm mod din tro. Fristeren vil ikke uden videre acceptere din tro på løfterne. Du må i praksis vise ham, at det gør du. I en sådan tid må du give plads til lovsang i dit sind. Efter en tid bliver det uudholdelig for Djævelen at høre på skriftordene og lovsangen, og kampen stilner lidt af. Men fuldstændig fri for kamp bliver du aldrig på denne jord.
De skønneste tider i dit liv kommer, hver gang du har vundet over tvivl og mismod. De herligste salmer og sange er skrevet af salmedigtere, efter de har vundet i heftige kampe. Sejrende kristne har en rigdom at øse af og er altid værd at tale med.
Overfladiske kristne har intet eller meget lidt at give, der kan hjælpe en medkristen i kampens stund, thi de har ringe erfaring i at høste visdom. Men sådanne foregiver ofte at de er vise, medens dem, der virkelig er det, holder sig i baggrunden, fordi de ved, at den frelsende tro har vi i skrøbelige lerkar, og at troens overvældende kraft er fra Gud, og ikke fra os selv.
Vi kan ikke række ud og selv tage noget fra troens statkammer men må vente, til Helligånden giver os de rette ord, der kan hjælpe både os selv og andre. Men i vor tid mangles tålmodighed til i tro at række ud efter guldkorn fra troens skatkammer, der kan opbygge både vor egen og andres tro, så den ikke rokkes, når de dage kommer, vi ikke har behag i.
En gang levede der nogle, der blev kaldt ”guldkristne”. De er i fåtal i dag, og derfor er det vanskeligt for mange at finde troens vej. Du må søge den ved at læse Bibelen og lade Helligånden vise vej. Følger du den vej, flertallet vælger, får du oplevelser og samværs hygge, men du bliver ikke en ”guldkristen” men derimod kun en livsstilkristen.
Vi har en rigdom i de gamle salmer og sange, hvoraf mange nu er kasseret til fordel for nye, der er præget af vor tid men ofte mangler den erfaring og indsigt, som kun kan vindes ved selv at være Gud nær.
For eks. denne lovsang:
En port til Himlen åben står,
hvor Jesu kors nu tindrer.
Derfra en stråleglans udgår,
som sorg og smerte lindrer.
Å, hvilken nåde stor og rig,
at porten åben står for mig!
For mig, for mig!
Den åben står for mig.
at porten åben står for mig!
For mig, for mig!
Den åben står for mig.
Den port for alle åben er,
som sig fra synden vender,
som har sin Gud og frelser kær
og troens bøn opsender.
Ja, bed alvorlig, træng dig ind,
mens nådens dør står åben.
Tag korset op og kronen vind
med Herrens egne våben.
Vi meget snart skal lægge ned
vort kors og hver en byrde.
Og livsens krone i dets sted
vi modta´r af vor hyrde.
Ja, meget snart er vort livsforløb til ende. Har vi da valgt den trange port? Har vi med Guds hjælp sejret, når tvivlen stormer ind og vil knuse vor tro? Den kom til Johannes Døber og er kommet til mange guldkristne i tidens løb. For hver gang, du vinder en tvivlens kamp, styrkes du og er på vej til at vinde sejrens krone. Vi skal derfor ikke vige udenom troens kampe men vinde dem ved tro og udholdenhed. Det kan være svært og kan kun ske ved at bruge Bibelens ord og ved Helligåndens hjælp.
Giver du op på forhånd, når svære kampe skal vindes? Har du tabt så ofte i striden, at du ikke mere har mod til at stride troens gode strid? Så har det sit udspring i, at du læser for lidt i Bibelen og nøjes med ”færdige retter” uden ret meget indhold. Er det sådan i dit tilfælde, kan du ikke undgå at tabe i striden med åndelig mismod til følge.
Send bud til ham, når hjælp du trænger til.
I mørkest stund han lyse for dig vil!
Når ingen udvej du kan øjne mer,
send bud til ham, som også da er nær.
Sendt bud til ham, når tvivlende du er.
En stund med ham, og du ej tvivler mer.
Når ud i tåredalen du må gå,
send bud til ham, og hjælpen du vil få.
Send bud til ham, når sorgen trykker dig.
Alt håbløst er, du ser ej nogen vej!
Når tro på alle ting du mistet har,
send bud til ham, og vent på Herrens svar.
Hvor ofte jager vi ikke af sted og glemmer at sende bud til ham, der alene kan hjælpe. Så kommer der endnu flere af de dage, vi ikke bryder os om. Nogle tager en ekstra tablet, som kan dulme tankerne. Andre fylder livet med sport af en eller anden art. Der er intet ondt i sport, men træder den i stedet for at tage dig tid til at læse i Bibelen, er det noget forkert, du bruger din tid på.
Den levende tro på Jesus skal du bevare intakt hver dag. Derfor skal al tvivl besejres så hurtigt, det lader sig gøre, thi tvivl er en byrde, du ikke kan bære uden at blive skadet. Derfor skal tvivlen og dens rod kastes ud, før den ødelægger dit liv. Og det gør den, dersom den får lov at forblive hos dig.
Du må have for øje, hvad det er du vil med dit liv. Paulus skriver: ”Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Romerne. 10:17. Hvor kommer din tro fra? Er det fra showprægede prædikener? Eller fra en seriøs studie af Bibelen? Det er altafgørende, hvor du får din åndelige styrke fra. Betænk, at troen kommer i kraft af Kristi ord. Og er din omgang med ORDET ringe, er dette en af dine svagheder, til at tvivlen får adgang. Du kommer nemlig ikke sovende til et sejrrigt liv.
Ingen vinder frem til den evige ro,
som sig ej vældigt fremtrænger;
sjælen må kæmpe en kamp for den tro,
hvoraf vor salighed hænger.
Porten kaldes trang, og vejen hedder smal;
kronen venter dig blandt de genløstes tal;
men det gælder trænge, ja trænge sig frem,
ellers ej Himlen du vinder.
Hindringer er mange – gør modstand, min sjæl,
Satan ej nåden dig under!
Træng dig gennem alt, som vil hindre dit vel,
lad verdens vellyst gå under!
Lyd ej verdens røst, der siger: Gå med os!
Bryd dig aldrig om dens mishag eller ros.
Nej, ven, om du ellers din frelse har kær,
strid i Guds kraft for din krone.
Herlighedens krone er værd al din flid,
værd al din bøn og din længsel;
men den vindes kun efter udkæmpet strid,
kun gennem møje og trængsel;
derfor vågn dog op, i bøn til Jesus kom,
at du kan bestå for Herrens strenge dom.
Bryllupsklæder fordres af hver og een sjæl,
som ind i staden skal komme.
Aldrig den vil komme til himmelens land,
som ej i Kristus er funden;
aldrig kaste anker på saligheds strand,
som ej med ham er forbunden.
Uden troens liv, du aldrig Himlen når.
Uden troens kraft du aldrig sejren får.
Angre dine synder og tro Jesu ord,
Dette, kun dette er vejen.