Gud deler ikke sin trone med nogen
af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 31/10-03
Udskriv
Der findes ifølge Bibelen tre slags mennesker.
1/ Dem, som ikke har modtaget frelsen ved tro på Guds Lam. … et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd, thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt 1. Kor 2:14.
2/ Dem, der har taget imod Guds frelse men ikke ønsker at gå videre.
Brødre, jeg kunne ikke tale til jer som til åndelige, men kun som kødeligsindede, som til spæde børn i Kristus. Mælk gav jeg jer at drikke, ikke fast føde, thi I kunne endnu ikke tåle den; ja, I kan det ikke engang nu, fordi I endnu er kødelige. Når der nemlig er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og vandrer på menneskevis? 1. Kor 3:1-3.
3/ Og dem, der søger og beder om mere af Åndens fylde. Til dem sagde Jesus Kristus: ”Jeg er kommet, for at de skal have liv og have overflod. Joh 10:10.
Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig, kan I slet intet gøre Joh 15:5.
Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! Gal 5:22-23.
Og når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skaI være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende Apg 1:8. Hvilke herlige løfter!
Det omfang, i hvilket disse karaktertræk kommer til syne i en kristens liv, afhænger af i hvilken udstrækning han sætter sin lid til Kristus i enhver detalje, og af hans modenhed i Kristus.
På den anden side skal en kristen, som lige er begyndt at forstå Helligåndens gerning, ikke blive modløs, fordi han ikke er så frugtbringende som mere modne kristne, der har kendt og oplevet Guds sandhed i længere tid. Vil du af hele dit hjerte høre Herren til, giver han dig også modenhed.
Det kødelige menneske stoler på sine egne anstrengelser med hensyn til at leve kristenlivet, fordi det ikke er oplært om Guds kærlighed, tilgivelse og kraft. (Romerne 5:8-10 ; Hebr 10:1-25 ; 1. Joh 2:1-3 og 2. Pet 1:9.)
Derfor svinger dette menneskes åndelige tilstand op og ned. Han kan ikke forstå sig selv - han ønsker at gøre det rigtige, men formår det ikke. (1. Kor 3:1-3 ; Romerne 7:15-24 ; 8:7; Gal 5:16-18.)
Der er også mennesker, der bekender sig som kristne, men som forsætter med at leve i synd. Et sådant menneske må gøre op med sig selv, om han måske slet ikke er en kristen. (Se 1. Joh 2:3 , 3:6, 9 ogEf 5:5.)
Jesus lovede et liv i overflod som resultatet af at være kontrolleret og udrustet af Helligånden. Men det får vi kun, når Kristus får lov at leve sit liv i og gennem os ved Helligåndens kraft.
Vi bliver en kristen ved Helligåndens gerning i henhold til Joh 3:1-8. Fra det øjeblik, den åndelige fødsel er sket, bor Helligånden til stadighed i den kristnes liv. (Joh 1:12 ; Kol 2:9-10 ; Joh 14:16-17.) Men selvom Helligånden bor i alle kristne, er ikke alle kristne fyldt (kontrolleret og udrustet) af Helligånden.
Helligånden kom for at herliggøre Kristus. (Joh 16:1-15.) Er man fyldt af Helligånden, ønsker man at herliggøre Kristus og bliver bedrøvet, når det mislykkes for os.
Du kan tilegne dig (modtage) Helligåndens fylde nu i dette øjeblik, hvis du oprigtigt ønsker at blive kontrolleret og udrustet af Ånden. (Matt 5:6, Joh 7:37-39.)
Bekend dine synder og i tro tak Gud for, at han har tilgivet dem alle – i fortid, nutid og fremtid - fordi Kristus døde for dig. (Kol 2:13-15 ; 1. Joh. 1; 2:1-3; Hebr 10:1-17.) Men der står også: Lad jer fylde af Ånden.” ”Og drik jer ikke fulde i vin, det fører kun til udsvævelser.Ef 5:18
Angående dette skal vi være årvågne og ikke tage imod de efterligninger af Åndens fylde, der er så udbredte i vor tid. Man kan blive åndelig beruset af en efterlignende ånd. Derved æres Gud ikke men vanæres, idet sådanne opfører sig som dårer. Tydeligst kom det frem ved Toronto og Pensacola møderne. Men vi hidkalder mange ”dårer” til vort land, fordi mange umodne eller kødelige ledere ikke kan bedømme ånderne.
Følger du ukritisk sådanne ledere, er du i alvorlig fare for at blive bedraget og følge en anden ånd, der ikke har som mål at ophøje og herliggøre Yahshua Messias, Guds Lam, der bar verdens synd. Da har du misbrugt dit jordiske liv og er stærk på vej til at forspilde muligheden for frelse og til at tilbringe evigheden under Guds vrede.
Men har du valgt oprigtig at bede Helligånden om at gøre Bibelen levende for dig, har du truffet det rette valg. Thi da har du en rejsefører, der styrer dig udenom ”skærene”, hvorpå mange kuldsejler.
Da vil Helligånden danne dig, så du mere og mere bliver omdannet til lighed med Kristus. (Romerne 12:2, 2 og 2. Kor 3:18.)
Men du må være forberedt på åndelige konflikter med verden (1. Joh 2:15-17 og Luk 14:18.20), med kødet (Gal 5:16-17) og med Satan (Ef 6:11-12). Men du vil opleve Guds kraft til at modstå fristelse og synd. (1. Kor 10:13 ; Fil 4:13 ; Ef 1:19-23, 6:10 og 13 og Romerne 6:1-16.)
Hvis du bliver opmærksom på et område i dit liv (en indstilling eller en handling), der ikke behager Gud, skønt du vandrer med ham og oprigtigt ønsker at tjene ham, så tak ganske enkelt Gud for, at han har gjort dig opmærksom på det, og at han har tilgivet dine synder i fortid, nutid og fremtid på grund af Kristi død på korset. Regn med hans løfter, hans kærlighed og tilgivelse i tro og forsæt i samfundet med ham.
Du må overgive kontrollen over dit liv til Kristus og tilegne dig Helligåndens fylde ved tro. Tro, at han nu udruster dig i henhold til befalingen i Ef 5:18 b, og 1. Joh 5:14-15 .
Vogt dig for dem, der inspireret af en uren ånd forkynder en uren lære. Og at læse skrifter inspireret af samme ånd. Det er så almindelig at sige om sådanne forkyndere og skribenter, at der var da noget rigtigt i det, de sagde og skrev. Men det har samme værdi, som hvis du får en køreplan med klokkeslæt men uden oplysning om, hvorfra og hvortil toget eller bussen går.
Guds ord er levende og præcist og skarpt, så det sætter skel mellem ondt og godt på alle områder. Det fortæller sandheden, så den rette vej tegnes tydeligt for dig, dersom du vil se den. Og vil du det frydes Helligånden i dig, og du får en glæde og kraft, du ikke tidligere har kendt. Og du kan nu begynde at høre, når en prædiken er falsk, selv om ordene er velformuleret.
Har du mod på alt dette, bliver du upopulær, og mange vil vende dig ryggen. ”Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab mod Gud? Hver den, der vil være ven med verden, gør sig selv til Guds fjende.” Jak 4:4. Vælger du kødelige venner, gør du dig til Guds fjende. Da vil Helligånden ikke tage bo i dig, og tager ikke af Guds ord og giver det til dig, når du har brug for det. Jesu løfte til os lyder: ”Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det.” Joh 16:13-15.
Der er altså en høj pris at betale, dersom du bedrøver Ånden. Det gør du bl.a. ved at høre en uren forkyndelse. Og fortsætter du dermed, drager han bort fra dig, og du bliver overladt til dig selv. En forfærdelig tilstand, som du må vende om fra, for at Ånden ikke permanent skal forlade dig.
”I dag, når I hører hans røst, så forhærd ikke eders hjerter som i ›forbitrelsen‹. Hvem var det da, som hørte hans ord og dog gjorde ham forbitret? Var det ikke alle dem, der var draget ud af Ægypten, førte af Moses? Og hvem var det, han væmmedes ved i fyrretyve år? Var det ikke dem, som syndede, og »hvis døde kroppe faldt i ørkenen«? Og om hvem svor han, at de »ikke skulle gå ind til hans hvile«, undtagen om dem, som havde vist sig ulydige? Så ser vi da, at det var på grund af deres vantro, de ikke kunne gå ind.” Hebr 3:15-19.
Det er dem der hører, hvad Gud har sagt, men som Gud væmmes ved, fordi de på grund af vantro er ulydige.
Er vort hjem og vort hjerte et bønnens hus eller en røverkule? Da Jesus red ind i Jerusalem og blev taget imod af folket, der hyldede ham som deres konge, så han, at templet, bønnens hus, var forvandlet til en røverkule. I hellig nidkærhed uddrev han de handlende og rensede templet fra fremmede elementer. Der er en kolossal spændvidde mellem disse to yderligheder. Bønnens hus med åndelig inderlighed, gudsfrygt og hellig nærvær var byttet ud mod en røverkule, præget af urenhed, egoisme og manglende respekt for det hellige.
Mange kristne er netop præget af egoisme og giver plads for fremmed lære, så den sande Gud ikke er Herre i deres liv. Men Gud deler ikke sin trone med nogen. Enten er Gud Herre eller det er en fremmed ånd, der er sat på tronen.
W. C. Moore skrev for år siden: Træet kendes på frugten!
”Enten er et træ godt, og så er også dets frugt god, eller et træ er dårligt, og så er også dets frugt dårlig; thi træet kendes på frugten. Matt. 12.33
Hvor Guds Ånd virkelig arbejder, vil der være blivende frugt i form af hellighed og retfærdighed - og ikke nogen tom, kødelig, opstemt stillen til skue.
Gud søger et folk, der elsker Ham nok til, at de adlyder Ham. Han søger efter mennesker, der er villige til at lade sig hellige og rense ved Ordets vandbad (seEf 5:25-27).
Vi behøver en åndelig vækkelse, en mægtig opvågnen! Lad os se kendsgerningerne i øjnene, som de virkelig er, og så gøre rent bord og berede vejen, så Gud kan virke. Før der kan bygges, må alt affald ud!
Læg mærke til, hvad Gud bød Jeremias at gøre, før han byggede og plantede. »Se, jeg giver dig i dag myndighed over folk og riger til at oprykke og nedbryde, til at ødelægge og nedrive, til at opbygge og plante.« Jer 1:10. Dette skulle på ingen måde gøres i nogen ond tanke, men i kærlighed.
Kød eller Ånd?
I mange forsamlinger er der i dag kun så lidt af Helligåndens overbevisning om synd. Bagtalelse, stolthed, bitterhed og mange andre synder florerer i forsamlinger, hvor Helligånden skulle formodes at være til stede. Selvretfærdige hyklere, mennesker, der lever i synd, og andre sidder i forsamlingen uden at blive overbevist om synd. Men Jesus sagde om Helligånden: »Når Han kommer, skal Han overbevise verden om synd.« Johs. 16:8. Og i l. Kor. 14:23-25 henvises til den ægte prædiken under Helligåndens kraft. Vi læser: »Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller vantro ind, vil de da ikke sige, at I er fra forstanden? Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en vantro eller en udenforstående ind, så bliver der talt til hans samvittighed af alle, han ser sig afsløret af alle, hans hjertes skjulte tanker bliver åbenbare, og så vil han falde på sit ansigt og tilbede Gud og vidne, at Gud virkelig er iblandt jer.« Se også 1. Kor 14:3.
Se på frugten - resultaterne
Jesus siger: »Træet kendes på frugten.« Hvis Guds Ånd virkelig virker mægtigt i forsamlingen, hvor er da Helligåndens overbevisning om synd, renselse af det indre liv, sjæles frelse? Hvordan er det blandt bekendende kristne med dette at styre sin tunge? Hvor er beviset på sand, ren kærlighed, ydmyghed og bønnens Ånd? Hvis Helligånden virkelig virker så frit og med en sådan kraft, som mange synes at mene, hvor er så resultaterne af Hans virke i vor midte?
»Af deres frugter skal I kende dem.« Matt 7:20. Et træ kendes ikke på, hvorledes dets blade bevæges af vinden, men på den frugt, det bærer.
Hvis vi ikke har Guds kærlighed i vore hjerter, som beskrevet i l. Kor. 13:4-8 er vor talen i tunger - kendt eller ukendt - »menneskers eller engles« - kun »rungende malm eller klingende bjælde« i Guds øre.
Deres egen ånd
»Menneskesøn, profeter mod Israels profeter og sig til dem, som profeterer efter deres eget hjertes tilskyndelse: Hør Herrens ord! Så siger den Herre Herren: Ve profeterne, de dårer, som følger deres egen ånd uden at have skuet noget!« Ez 13:2-3.
»AIle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, i pilene, I tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i kval skal I ligge.« Es 50:11.
Åh, lad os komme tilbage til Guds sande kærlighed og til en hellig vandring for Hans ansigt! »Profeterne stryger over med kalk, idet de skuer tomhed og varsler løgn og siger:Så siger den Herre Herren! uden at Herren har talet.« Ez 22:28.
Fri i Ånden
At »lade Gud få sin vej« i møderne betyder ikke, at alle skal følge enhver indskydelse, som kommer til ham eller hende - aldeles ikke! - »Lad alt ske således, at det tjener til opbyggelse!« l. Kor. 14:26 b. »I blev jo kaldet til frihed, brødre, kun må friheden ikke blive en anledning for kødet; men tjen hverandre i kærlighed!« Gal 5:13. »Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv.« Fil 2:3.
»Lad jer fylde af Ånden.«Ef 5:18 b.
Dette er en befaling - vi må lade os fylde af Guds Ånd. Og vi må lade alt hos os ske i kærlighed (l. Kor. 16:14).
Du kan knuse en moden fersken eller træde på den - alt, hvad du vil få ud af den, er sød saft. Dersom vi adlyder Herren, vandrer i lyset (l. Johs. 1:7) og virkelig er fyldt af Guds ord, da vil - uanset hvad mennesker vil gøre os - kun ren, hellig kærlighed, Guds kærlighed, strømme fra vore liv.
Lad os ikke på nogen måde søge at komme uden om disse kendsgerninger, men lad os stille os ansigt til ansigt med dem og angre vor selvretfærdighed, dette stillen sig bedre an end andre. Lad os angre hykleri, gå på akkord (idet vi gør »tvivlsomme« ting), mangel på kærlighed, åndelig stolthed, lunkenhed, snakkesalighed, ligedannelse med verden, uvenlighed, bedrageri, onde tanker, stridigheder, bagtalelse, dovenskab, vantro og egenvilje. Endvidere vor ligegyldighed med hensyn til de døende skarer omkring os, vor svigten når det gælder at læse Guds ord, som vi burde, og at adlyde Gud fuldt ud, når Han viser os sin vilje. Oh, lad os angre med den bedrøvelse efter Guds sind, som virker omvendelse til frelse. (2. Kor 7:7-11.)
Lad os være villige til at vende os bort fra de af vore yndlingsteorier, som ikke har deres bekræftelse i Guds ord, så Gud må kunne belære os (Es 28:9). Lad os ydmyge os og vende os bort fra vore onde veje (2. Krøn 7:14).
”For det er tid til at søge Herren, til han kommer og lader retfærds frugt blive eder til del.« Hos 10:12, eng. overs.” Citat slut.
Når det gælder en så stor ting som at bestemme, hvor vi skal tilbringe evigheden, må vi være vågne og ikke forkaste eller godkende noget, før vi til bunds ved, hvad det er vi forkaster eller godkender. Det første, vi må tage stilling til, er, om Bibelen er det, den udgiver sig for at være; nemlig Guds Ord, dvs. ORD FRA GUD. I 2. Pet 1:21 står der:
Aldrig er noget profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud. Jesus Kristus citerede igen og igen fra det gamle testamente og bevidnede, at hele skriften er Guds Ord. Her vidner den levende og almægtige Gud om sig selv og siger:
Med hvem vil I ligestille mig, hvem vil I gøre til min lige?... Thi Gud er jeg... der er ingen som jeg, der forud forkyndte enden, og fra fordums tid dét, der ikke er sket (endnu), Es 46:5-10. Læs også Es 41:21-23. Og i det følgende møder du Helligånden. Peter skriver: ”For aldrig er nogen profeti kommet frem ved et menneskes vilje, men Guds hellige mennesker talte, drevet af den Hellige Ånd.” 2. Pet 1:21.
Alle Bibelens profetier er kommet til ved Helligånden, og det er Ånden, der gør Skriften levende for dig. Uden Ånden er Bibelen en lukket bog. Du forstår ingenting af Ordet om frelse og går uvidende din fortabelse i møde. Din jordiske tid er pjattet bort. Du har ikke lært Gud at kende og heller ikke dig selv.
”Vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.” Apg 5:32. Uden Helligånden vidner med, er vort vidnesbyrd intet værd.
Læs Bibelen med et sind, der er åbent for den belæring, Gud vil give os ved Helligånden. Lige som Skrifterne blev skrevet under inspiration af Helligånden, kan de også kun forstås under vejledning af Helligånden. Mennesker, der ikke anerkender Åndens inspiration, vil heller ikke kunne forstå Guds Ord, De Hellige Skrifter, Bibelen, på den rigtige måde. Kristus siger i Joh 5:36-40: Men det vidnesbyrd, jeg har, er større end det, Johannes aflagde; for de gerninger, som Faderen har givet mig at fuldføre, selve de gerninger, jeg gør, vidner om mig, at Faderen har udsendt mig. Og Faderen, som har sendt mig, han har selv vidnet om mig. I har aldrig hørt hans røst og heller ikke set hans skikkelse, og hans ord lader I ikke blive i jer, for ham, som han har udsendt, ham tror I ikke. I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv.
Vi trænger til oplæring. Men vi får oftest showpræget underholdning, når vi samles for at høre, hvad Bibelen siger om frelse og helligelse. Og mange af nutidens sange opløfter os sjælelig i stedet for åndelig. Det er vort gamle menneske begejstret for, thi det er det gamle, uomvendte liv, som derved i forklædning videreføres.
Har Helligånden ikke fået lov at åbne dine øjne, kan du ikke se eller høre Guds frelse og er begejstret for det samme, som du altid været. Men det gamle menneske kan ikke komme ind i Guds rige, kun den, der fødes på ny af Ånden. (Se Joh 3:3.)Er du vis, vælger du det rette. Er du en tåbe, gør du ikke. ”Den vise frygter og holder sig fra det onde, tåben kaster sig ud i det og føler sig tryg.” Ordsp 14:16.
Paulus brugte de hellige skrifter som grundlag for sin lære og ikke traditioner, filosofiske tankesystemer, menneskeskabte ideer. Akkurat sådan skal vi også gøre. Gud har talt sit ord til os mennesker gennem sine profeter i hellige Skrifter. (Romerne 1:2.) Vort eneste og reelle grundlag at bygge vor tro på er Skriften, Guds Ord, Bibelen. Paulus tilbageviste offentligt jøderne med stor kraft og påviste ud fra Skrifterne, at Jesus er Kristus. Apg 18:28.
Når de første apostle og de første kristne skulle tage stilling til lærdomspunkter, spurgte de altid: Hvad siger Skriften? (Romerne 4:3, 9:17, 10:11, 11:2 og Apg 17:11.) Alle de hellige Skrifter, der er skrevet i fortiden, er skrevet til belæring for os, der lever i dag. Skrevet, for at vi kan hente trøst og opmuntring og bestyrke vor tros grundfæstelse i Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, verdens frelser. (Romerne 15:4.)
Her er vejen anvist, du skal følge. Er du vis, følger du den. Er du en dåre, følger du traditioner, filosofiske tankesystemer m.m. og er da sikker på, du aldrig når målet – en evig tilværelse hos Gud i fryd og herlighed. Men sikker på en evig tilværelse under Guds vrede.
Skulle det da være så svært at vælge det rette?
Sal 19:1-15 Norsk Bibelen Guds ord
1 Til sangmesteren. En salme av David.
2 Himlene forkynner Guds herlighet. Og hvelvingen viser Hans henders verk.
3 Den ene dag taler til den andre, og den ene natt bringer kunnskap til den neste.
4 Det lyder ingen tale eller ord – deres røst høres ikke.
5 Deres målesnor har gått ut over hele jorden, og deres ord til verdens ender. I dem har han satt opp et tabernakel for solen.
6 Den kommer fram som en brudgom fra sitt kammer, og gleder seg lik en sterk mann til å løpe sitt løp.
7 Fra himmelens rand går den opp, og følger sitt løp til neste rand. Og ingenting er skjult for dens hete.
8 Herrens lov er fullkommen, den styrker* sjelen. Herrens vitnesbyrd er trofast, det gjør den enfoldige vis.
9 Herrens forskrifter er rette, de gleder hjertet. Herrens bud er rent, det opplyser øynene.
10 Herrens frykt er ren, og den varer til evig tid. Herrens lovbud er sanne og rettferdige alle sammen.
11 De er mer verd å ønske seg enn gull, ja, mer enn fint gull i mengder. De er søtere enn honning og dråpene fra vokskuben.
12 Også Din tjener formanes ved dem, og det er stor lønn ved å holde dem.
13 Hvem merker alle sine feiltrinn? Tilgi meg all ubevisst synd!
14 Hold også Din tjener borte fra stolthets synder! La dem ikke få herske over meg! Da skal jeg være ulastelig* og uten skyld i stor overtredelse.
15 La min munns ord og mitt hjertes bønn bli nådig mottatt for Dine øyne, Herre, min Styrke og min Forløser!