OversigtAlle pånyfødte mennesker er Guds værk og nye skabninger i Kristus At gøre et åndeligt dødt menneske levende og give det et nyt sind, en ny vilje, nye kræfter og åndeligt fællesskab med Gud er en handling ud af Guds almagt og i hans kærlighed og nåde Det nye menneskes livskilde er Kristus Så længe et menneske ikke lever i Gud gennem troen, kan det umuligt gøre noget, som er godt ind for Gud, thi alt, hvad der kommer fra os selv, kommer fra en uren kilde Af os selv kan vi kun gøre døde gerninger, fordi vi mangler livet i Kristus Men alle, der er født på ny til et nyt liv med Gud, har gennem denne fødsel fået en ny evne, fordi vi er Guds værk, ”skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud har gjort færdige på forhånd, for at vi skulle vandre i dem”, Ef 2:10
”Før verdens grundvold blev lagt, har han (Gud) udvalgt os i ham til at være hellige og uden dadel for hans åsyn, og han har i sin kærlighed forudbestemt os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus”, Ef 1:4-5 Og er vi i Kristus, bliver vore gerninger gode, fordi Kristi Ånd er i os Derfor formår vi, som var fødte som ”et vredens barn” men har fået barnekår hos Gud, at elske Herren Jesus og gøre det, Gud fra før jordens skabelse på forhånd gjorde færdigt, for at vi skulle vandre i disse gerninger ”Derfor er vi ikke længere fremmede og udlændinge, men… Guds husfæller, opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus som hovedhjørnesten”, 2:19-20 I ham er vi et helligt tempel i Herren (vers 21)
Tabernaklet i ørkenen og templet i Jerusalem var boliger for Gud Men Skriften siger til os, der lever i den nye pagts tid: ”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer?” 1 Kor 3:16 Men vi må tillægge disse, alvorlige ord fra 2. Kor 6:16 : ”Hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre?” Afguder er ikke nødvendigvis figurer men alle de ting, der kommer imellem os og Kristus Det kan være penge, vort eget behag, berømmelse eller materielle ting
Ligesom jøderne vidste, at de skulle holde tabernaklet og templet helligt, skal vi i dag vide, at ”vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: ”Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.” Derfor: ”Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer”, vers 16-17. Guds plan er at oplære sit folk til at adskille sig fra det, der er ondt i hans øjne. Kristne skal ikke være, hvor der bedrives ondt og må ikke være en del af det onde. Kom ud af det! siger Gud.
Vi skal ikke mindst skille os ud fra den tankegang, der bor i liberale kristne og som præger en stor del af den kristne skare i vort land i dag. Resultatet af en sådan liberalisme er anerkendelse af stribevis af synder, som for eks. velsignelse af homofile parforhold, og at åben utugt tåles. Drag bort fra dem, og skil jer ud! siger Herren.
Men hvad skal jeg gøre, thi alle de steder, jeg ved om, praktiseres noget af det, som Bibelen forbyder Guds folk at deltage i? spørger mange. Svaret er enkelt: Drag ud fra dem! siger Gud klart i sit ord. Gør vi ikke det, er vi medskyldige i deres synder og overtrædelser af Guds påbud. Derefter må vi lægge alt i Guds hånd og glæde os over, hvad han bereder for os.
Daniel ville ikke gå imod Guds påbud og blev derfor til sidst kastet i løvekulen, hvor Gud bevarede ham. Gud vil også bevare os, dersom vi bygger på hans åbenbarede ord og ikke godkender synd under nogen form af det, Guds ord viser os er synd. Og vi skal ikke gå til forsamlinger, hvor man ikke har viljen til at afvise falske profetier, eller hvor der tåles, at der prædikes et ”andet evangelie” og tilbeder ”en anden” Jesus.
Vi er frelste af nåde og helliget ved troen på Jesus, der som Guds Lam døde for os i vort sted Jesus sagde til disciplene i Joh 17:6 : ”Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig; de var dine, og du har givet mig dem, og de har holdt fast ved dit ord”
Navn betyder her alt om Faderens natur. Og vi lægger mærke til ordene:…du tog ud af verden…, og:…de har holdt fast ved dit ord. Alle pånyfødte er taget ud af verden og er kaldede til at holde fast ved ”dit ord.” Vi læser i 17:8: ”De ord, du har givet mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem.” Og i vers 17: ”Hellige dem i din sandhed! Dit ord er sandhed.” At hellige betyder at sætte tilside. Guds ord har en helligørende indflydelse på troende. Når vi læser det og adlyder det, er vi som hellige kar sat til side til brug for vor Herre Jesus Kristus. Det er helt klart det, Jesus beder om her. Han ønsker et folk, der er sat til side fra denne verden til brug for Gud. Jesus sagde ikke: Dine ord inderholder sandhed, men: Dit ord er sandhed.
Alle troende skal være med i bønnen om at blive i Ordets sandhed, så det afholder os fra verdens løgne og vi helt kan være brugelige for Gud, fordi vi står i hans sandhed. ”For deres skyld helliger jeg mig, for at også de skal være helliget i sandheden”, vers 19. Jesus helligede sig selv for dem (og os), idet han afsondrede og indviede sig til at gøre Faderens vilje, at blive ofret for vore synder. Fordi Jesus helligede sig i sandheden, kunne hans offer være til Faderens velbehag.
Skal vi være til Guds velbehag, må vi ikke tro, at vi blot kan gøre, som vi selv vil, tilsidesætte Guds ord og vedtage ændringer i hans nådes tilbud om frelse ved tro I er mine venner, dersom I gør det, jeg siger, sagde Jesus (Joh 15:14) Gud kan ikke have tillid til en tjener, der ikke gør, som han siger Og kan heller ikke behandle ham som en fortrolig ven, med hvem han kan dele sine planer
Vi ser her, at disciplene ikke blot var Guds tjenere men blev ophøjet til at være Jesu venner, når de forblev i sandheden og gjorde hans vilje. ”I har ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer til at gå og bære frugt….”, Joh. 15.16. Jesus valgte disciplene til venner, til at forblive i sandheden, til evig frelse men her på jord at bære frugt – sandhedens skønne, velduftende frugter. Frugten kan være et helligt liv med glæde, kærlighed og fred, eller de sjæle, der er vundet for Jesus Kristus. Men det er således, at Åndens frugter leder frem til, at der bæres endnu flere, herlige frugter.
Det gælder det enkelte menneske men også menigheder, der ikke beskæres. Og her er vi fremme ved, at fordi mange af vor tids kristne svigter, bærer menighederne en ”dårlig” frugt, som ikke er brugelig for Herren vor Gud. Paulus omtaler nogle af disse frugter: ”…utugt, urenhed*, løsagtighed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukkenskab, svir og deslige, og jeg siger jer forud, som jeg før har sagt, at de, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige”, Gal, 5:19-21. Det betyder ikke, at de ikke kan omvende sig og blive frelst, men at de ikke kan frelses, dersom det er nogen af disse ”kødelige” frugter, der styrer disses liv.
* Urenhed er moralsk ondskab. Og vor tid har meget af den urenhed. Vi sårer vor næstes følelser, så han/hun forpint må bære det frem for Gud. Men vi gør det stadig og dynger mere og mere på den forfærdelige store skyld, vi allerede har samlet os – og for manges vedkommende fortsat samler på.
Hvorfor skrev Paulus det samme til menighederne, som han allerede havde skrevet? Fordi mange af dem ikke havde forstået, at Guds krav er ligeså strenge, som de er sagt Derfor trækker han et skel op imellem Åndens og kødets frugt Læg også mærke til, at han ikke taler om frugter, men om frugt Helligånden får os kun til at frembringe en slags frugt: at ligne Kristus Paulus slutter i Gal 5:22 , efter at have beskrevet Åndens frugt, med ordene: ”Imod sådant er der ingen lov” Men hvorledes frembringes denne frugt? Er det ved egen kraft? Nej, slet ikke, Åndens frugt kommer af sig selv, dersom vi har fællesskab med Herren Jesus Jo mere vi ser hen til vor frelser, des mere arbejder Helligånden i os og former os, så vi kommer til at ligne vor kære Herre Jesus og bære Åndens frugt
Vor tid er præget af, at mange anser, at nåden er billig Ærbødigheden for Ordet er lille Forståelsen for, at Gud er hellig, er ringe Og der er dårlig forståelse for, at uden hellighed skal ingen se Gud (Hebr 12:14 b) Tænk, hvilken forfærdelig situation for dem, der lever på en forkert forståelse af, hvad det er Bibelen endog med mange, tydelige ord siger os, Vel er hellighed såvel som frelsen en gave, men Bibelen lærer os også til ikke igen at gå ud og vælte os i syndens søle Men det gør mange kristne, når de kaster vrag på Bibelens ord om, at homoseksualitet er en alvorlig synd, og mange andre ting, som kristne gør sig skyldige i uden at tænke på, at de derved synder mod Gud
Korsfæstelsen af vort gamle jeg skete ved vor omvendelse. Vel at bemærke, dersom vor omvendelse var en bevidst overgivelse til Gud og med anger over vor synd. Men mange er hurtigt steget ned af korset igen og videreført meget af det, Jesus døde for at udfri os fra. Dersom vi skal rejse mod nord for at nå et mål, ville vi være meget omhyggelige med ikke at tage et tog, der går mod syd, vest eller øst. Men åndeligt stiger mange ind i det forkerte ”tog” og rejser i en anden retning, end de tror. De har ganske enkelt ikke set sig for men blot gået ind i en eller anden forsamling, fordi der var så mange andre, der gik der, eller fordi de fulgte deres venner. Vi må selv undersøge, hvor den rigtige ”vej” går.
”Mange er kaldede, men få er udvalgte”, Matt 22:14
Og i Ap.g. læser vi om endnu et kald til jøderne, men de ville ikke tage imod det. I 13:45 læser vi: ”Da jøderne så skarerne, blev de fuld af skinsyge og modsagde og spottede det, som Paulus talte.” Men så vendte Paulus sig til hedninger: ”Så skal I da vide, at denne Guds frelse er blevet sendt til hedningerne; de skal også høre om den”, 28:28.
I dag er indbydelsen nået til mange, som individuelt tager imod eller afviser at være med Men hver enkel, der kommer med til kongesønnens bryllup, bliver grundig kontrolleret Manden, der kom uden bryllupsklædning, er dem, der måske tror og siger, de er rede, men som aldrig har klædt sig med den retfærdighedsdragt, vi får ved tro på Jesus ( 2. Kor 5:21) Men står vi ind for Kristus og er uden hans retfærdighedsklædning, vil Jesus sige: Jeg kender dig ikke!
Mange på Jesu tid var stærk religiøse og anså sig for at være Guds børn, men alligevel fulgte de ikke Guds ord. De havde slet ikke lagt mærke til, at Gud kun kaldte dem sine børn, der var iklædt hans retfærdighed ved tro på Kristus. (I Det gamle Testamente ofrede jøderne i tro og så fremad til, at det fuldkomme offer, Guds Lam, engang skulle ofres. Ganske som vi i dag ser tilbage til Guds Lams offer engang for os alle.)
Altså er religiøsitet eller en tro på en forkert frelsesgrundlag ikke nok for at have den rette ”bryllupsklædning”. Og har vi ikke den, kastes vi ud i det dybe, evige mørke, hvor Gud ikke findes. I dag er nådens tid, i dag er Gud at finde. Har du fundet ham, har du fundet alt det, der har evig værdi. Værn da om denne nådegave, mere end om noget andet i dit liv.
Vi sørger for legemets føde, men hvad med føden til vort ”indre menneske”, som i al evighed ikke skal forgå? Måske har vi et stort antal tusinder i banken eller værdier på anden måde Men med skatte i Himlen står det dårligt til (se Matt 6:20) Netop i vor tid har vi set, at der ikke findes sikkerhed for jordiske værdier Læg derfor skatte op i Himlen, hvor hverken møl eller rust kan fortære den Bliver det bedste, vi ejer, opbevaret i en bank, vil vort hjerte også være der Er vor skat i Himlen, vil vort hjerte være der og Jesus være vort livs centrum Da er alt vel, fordi vi ved, at vi er frelst af nåde Og ved vi det og skønner på det, da samler vi os skatte i Himlen og glæder os over, at vort borgerskab er oventil
* * * * * * *
Kort nyt fra hele verden
Antallet af husmenigheder vokser med stor hast. I 1990erne er der kommet tusinder nye husmenigheder til, især efter økonomiens nedtur. Mange af disse menigheder er fra regeringens side kommet under stærk pres for at lukke, særlig efter pavens besøg. Der er i dag flere protestantiske kirker i Cuba, end før Castro kom til magten i 1959.
Britiske hedninger erklærer, at de nu har 9000 tilhængere i Wales og søger at få deres egen begravelsesplads.
Fange-fællessskabet har åbnet den første, fuldstændige kristne fængsel i USA. Fanger vælger selv, om de vil afsone den sidste del af deres straf i dette fængsel, dersom den resterende straf er under to år. Denne fængselsform er kopieret fra et fængsel i Brasilien, der har gode resultater, idet de løsladtes kriminalitet er faldet fra tidligere 75 % til nu under 10 %.
Et studie af generne fra nuværende af slægten Cohanin – efterkommere af Aron, der sattes tilside for at tjene som præster – har bekræftet, at denne gruppe har genetisk arv forskellig fra de almindelige fædrene typer.
Sydafrikanerne foretrækker at gå i kirke fremfor at se film eller gå i teater. En undersøgelse viste, at omkring 64 % af afrikanerne (to ud af hver tre) regelmæssig går i kirke, medens kun 4 % regelmæssigt går for se film eller i teatret.
Ywam International News Digest and Impact oplyser, at antallet af missionærer er vokset støt siden 1991, hvor Albanien blev omtalt som verdens mest ateistiske stat. Ywam har beregnet, at der er en missionær for hver 6000 albaner. Og der er bygget mere end 70 kirker.
Pastor Noor Alam, som prøvede at bygge en kirke, blev stenet til døde i sit hjem, skønt byens ældste havde givet tilladelse til byggeriet. Muslimer bankede på hans dør ved nattetid, og pastor Alam blev myrdet foran sin hustru og 22-årige datter.
Oversat fra Prophecy today, oktober 1998.
HSS