OversigtOversat fra Prophecy today
Scenen er hjertegribende, ubeskrivelig og forfærdelig. Skønt der er en utallig skare mennesker, er det tydelig, at opmærksomheden er rettet mod mig, og jeg hører en stemme. Men selv om scenen er ubeskrivelig, så er personen der taler, det endnu mere. Bibelens beskrivelse kommer mig i hu, hvor der står: ”Hoved og hår hvidt som uld, så hvid som sne, øjne som flammende ild … ansigt lig solen i al sin glans.” Men selv disse ord er som svage billeder sammenlignet med den person, jeg står foran. Det er Jesus!
Han beder mig gøre regnskab for, hvorledes jeg har levet og tjent ham på jorden Det er det øjeblik, jeg har hørt om: ”Thi vi skal alle træde frem for Kristi domstol, for at enhver kan få igen efter det, som er gjort her i livet, enten godt eller ondt”, 2. Kor 5:10
Jeg kan ikke undskylde mig med en dårlig hukommelse. Jeg kan ikke dadle folk eller mine omgivelser. Det er umulig for mig at lyve, at løbe bort eller undslippe. Det er en gennemskuelsens tid, ikke blot af, hvad jeg gjorde, men også hvorfor jeg gjorde det. Jeg står foran ham, som elsker mig og gav sit liv for mig. Han, som sagde til sin himmelske Fader: ”Jeg har herliggjort dig på jorden, Jeg har fuldført den gerning, du har givet mig at gøre”, Joh. 17.4. Nu er det mig, der skal gøre regnskab for, hvad jeg har gjort.
Ordene om, at kristne skal stå til regnskab, er ikke en trussel men en kendsgerning. Denne realitet er en påmindelse om at leve – ikke blot for den nuværende tid men også for den kommende. Det er tydelig vist os i Skrifterne, at alt det, der er gjort af kærlighed til Herren vor Gud, uanset om der er nogen, der ser det eller ikke, vil vi på denne dag modtage løn for.
Paulus opfordrede kolossenser menigheden til: ”Alt, hvad I gør, gør det af hjertet som for Herren og ikke for mennesker Thi I ved, at det er fra Herren, I skal få arven som løn I tjener jo Herren Kristus”, Kol 3:23-24
Herren Jesus irettesatte farisæerne for at ville opnå folkets yndest, når de bad. Han sagde til dem, at de på den måde ikke behagede Gud og ikke ville få løn for deres indsats. Vi tjener Herren Jesus Kristus. Hvilken ære og hvilken privilegium.
Det vigtigste er ikke, hvad vi gør, men måden, vi gør det på, og hvorfor vi gør det. Det er motivet, der betyder noget. Herren Jesus er vor perfekte eksempel. Hans motiv til alt det, han gjorde, var at herliggøre og ære Gud. Da han helbredte den lamme, gav synet til den blinde, rensede den spedalske, opvakte enkens søn og udfriede en kvinde fra en sygdoms ånd - priste og herliggjorde de alle Gud. Ved Jesu fødsel sang det himmelske kor: Ære være Gud i det højeste! Ved hans død sagde den romerske officer: Sandelig, denne var en retfærdig, Guds mand!
Budskabet om, at vi skal gøre regnskab, er en opfordring til os om at leve og arbejde med de samme formål, som Jesus havde. Han hævdede ikke sig selv, Også vi må frelses fra at søge vort eget og føre os selv frem i vore gerninger. Måtte alt være til Guds ære, hvor vi end er. De dage, der kommer, vil være en prøve på, hvad Gud har kunnet urette i os, så vi ærer Gud alene.
Da Paulus påmindede korinterne om, at de skulle stå Gud til regnskab, tillagde han følgende: ”Da vi altså kender til at frygte Herren, søger vi at ”vinde mennesker”, 2. Kor 5:11
Vi skal alle træde frem for ham. Og vi skal alle gøre regnskab for det, vi har gjort. Derfor skal vi søge at ære og frygte Gud. Frygt for Herren er både ærbødighed og kærlighed til Gud. Hvis vi elsker, respekterer og ærer ham, vil vi adlyde ham.
Da Abraham lagde Isak på alteret på Moria bjerg i lydighed til Gud, lød det fra Himlen: ”Nu ved jeg, at du frygter Gud”, 1. Mos 22:12 Det var frygt for Herren, der var årsag til, at Josef flygtede fra forførelsen fra Potifars hustru Salomo mindede os om, at frygt for Herren er al kundskabs begyndelse Den forlænger vore dage og frier os fra ondt Den bringer lykke og glæde Og Salomo sagde om dem, der gjorde ondt, at de valgte ikke at frygte Herren Lad os vælge at frygte Herren og ved vor levevis og lydighed bevise det
Paulus skriver til romerne: ”Der står skrevet: ”Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge bekende Gud For enhver af os skal aflægge regnskab for sig selv overfor Gud Lad os derfor have den indstilling, at vi ikke lægger snublesten eller er årsag til fald på vejen for vor broder”, Romerne 14:11-13 Hver af os skal gøre regnskab for sig selv ind for Gud, og kun for det, der vedrører vort eget liv
Paulus forklarer, hvad der skal ske på regnskabens dag: ”Det skal engang åbenbares, hvad slags arbejde enhver har udført; thi dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan enhvers arbejde er Hvis det arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få løn; hvis ens arbejde bliver opbrændt, da skal han miste lønnen; men selv skal han blive frelst, dog som gennem ild”, 1. Kor 3:13-15
Løn og kroner bliver uddelt på denne dag. Bibelen taler om uforgængelige kroner, en retfærdigheds krone, en livets krone, og en herligheds krone. Men den største løn vil være disse ord af Herren: Vel gjort, du gode og tro tjener! Bedrøvelig nok vil nogle miste lønnen. Men har de valgt at tro på Jesus og er født på ny og har bevaret denne tro, vil de dog blive frelst.
Lad mig citere følgende vers:
Når jeg står for Kristi domstol, og han viser sine planer for mig. Planen for mit liv, dersom jeg havde fulgt hans vej, skal jeg se, hvorledes jeg blokerede den og ikke villigt gjorde hans vilje. Da vil der komme sorg i min Frelsers øjne, skønt han stadig elsker mig. Han ville gøre mig rig, men jeg står der fattig, tømt for alt undtagen hans nåde. Min erindring løber i hast gennem årene, men jeg kan intet gøre om. Jeg vil skjule mit ansigt med mine tomme hænder og bøje mit ukronede hoved. Herre! de år, der endnu er givet mig, giver jeg i din hånd. Tag mig, smelt mig, dan mig helt, som du har planlagt!
Jeg er sikker på, at de fleste af os vil sige amen til dette. Og med henblik på regnskabsdagen – ville du da gerne stå foran ham, som du er nu? Hvis ikke, hvilke ændringer må du da nødvendigvis foretage? Hvornår er det den bedste tid for dig at gøre dem? Hvis ikke nu, hvornår så? Hvis ikke her, hvor så? Hvis ikke dig, hvem så?
Oversat jan. 1999 af:
Holger Skov Særkjær
* * * * *
”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel”, 1. Kor 3:16-17
Disse alvorlige ord kan vi ikke komme udenom. Enhver, der leder nogen ind i en eller anden falsk lære eller til en verdsligpræget kristendom, nedkalder over sig selv Guds dom.
Det er Gud, der i sit ord siger, at om nogen får noget andet menneske til at antage en forvrænget form for kristendom, vil Gud ødelægge denne. Millioner af mennesker er i dag vildledte. Og dem, der har lært dem at følge en ”anden” Jesus, vil være under Guds forbandelse.
Vi skal alle gøre regnskab – også for det, vi forkynder for andre. Går de fortabte på grund af, at nogen har peget på en forkert vej – eller undladt at pege på den eneste sande vej – vil vi være under Guds dom og har ingen undskyldning på dommens dag.
Der er mange former for løgn, men kun én eneste sandhed. Jesus er vejen, sandheden og livet. Der kommer ingen til Faderen uden ved ham.
HSS