OversigtChristians in a World of Crisis
”Glæd jer altid”, siger Bibelen, og det er en befaling til alle kristne. Og Gud siger, at det omfatter alle tider og under alle forhold. Glæde er ikke vort valg men en befaling fra Gud. Og dersom vi prøver at tilsidesætte denne befaling, undergraver vi Guds eget bud til os.
Gud ejer ikke vort hjerte, førend vi har vor glæde i at tjene ham. Jeg vil tydeliggøre det i disse i 3 trin. 1/ Undgå det, der hindrer os i at glæde os. 2/ Vælg at ville fyldes med glæde. 3/ Åbn hver dag dig selv for større glæde i Herren.
1. Undgå alt det, der hindrer dig i at glæde dig i Herren
Jeg vil sige det klart, at det ikke altid er let. Hvorledes kan vi for eks. fryde os, når vi ser Gud tillade trængsler for at bøje os? Er det ikke lidt enfoldigt at være lykkelig og glad, når han tugter os? Er det ikke umuligt at fryde og glæde os i trængsler og forfølgelser? Hvordan kan vi fryde os, når Guds egen hånd sender tugt over os for at lede os på ret vej? Skal og kan vi være lykkelige i en sådan tid?
Vi læser i Hab. 3:17-18: ”Figentræet blomstrer ikke, vinstokken giver intet, olietræets afgrøde svigter, markerne giver ej føde. Fårene svandt af folden, i staldene findes ej okser. Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min frelses Gud.” Ja, selv i sådanne tider er det muligt at frydes i Herren.
Åndelig fryd er ikke uvidenhed eller uærbødighed men en ære til Gud, fordi han er den samme, selv om alt andet fejler. Derved viser vi ham, at vor glæde ikke skyldes tomme ting men hans nåde alene. Og det viser, at vor tro ikke svigter, selv i de dybe dale.
At fryde sig i Herren viser tydelig, at vor arv står os for øje og er gemt hos Herren i herlighed og vogtet af Gud selv.
Hvis vi er gudfrygtige, kommer vi til at lide forfølgelse, men vi bliver aldrig glemt
Vi er nødt til at skelne imellem trængslerne, der kommer over os, idet trængsler fra Gud og fra verden kan komme på samme tid. Paulus skriver: ”De, der græder,(skal være) som om de ikke græder.” 1.Kor. 7:30. Kort sagt er problemer nødvendige, for at Guds styrke kan komme til os og lære os, at hans trøst giver kræfter til at bære byrderne.
Vist kommer al trøst fra Gud. Men går vi altid i glæde og lykke, kan vi ikke stå fast, når der pludselig kommer modgang. Der står i Klagesangene 3:24: ”Herren er min del”, siger min sjæl, ”derfor håber jeg på ham.” Er vi gudfrygtige, kommer vi til at lide forfølgelse men bliver ikke glemt af Gud. Vi kan komme i vanskeligheder men skal ikke blive besejret. Hvordan kan det være? Fordi Gud er i os. Men kun gennem prøvelse af vor tro kan vi komme til at kende ham i fuld tro og virkelig glæde.
Vi kan udholde sådanne prøvelser, fordi vi ser Faderens kærlighed til os, medens kan lader os gå gennem de mørke dale. Der kommer aldrig tugt fra ham uden den følges af hans barmhjertighed. Derfor vil vi kunne bære de ”mørke” stunder, han sender over os.
Der står i Hebr. 12.10: ”Thi de tugtede os i nogle få dage, som de syntes det var bedst. Men han tugter os til vort bedste, for at vi skulle få del i hans hellighed.”
Hvorfor skulle vi føle os tyngede, når Gud bearbejder os for at gøre os mere ydmyg? Hvorfor skulle vi føle os ulykkelige, når han har ventet så længe, før vort hjertets ønske er ham alene? Vi skal gå gennem meget, før vi kan drikke lidelsens bæger og samtidig sige: ”Smag og se, at HERREN er god, salig den mand, der lider på ham!” Salme 34:9.
Når vor Fader tillader midlertidige trængsler for at gøre os rede til den evige herlighed, vil der samtidig være en kilde med glæde, der er ved at bryde sig vej gennem tårerne. Paulus skriver: ”Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker for os over al måde og mål en evig vægt af herlighed.” 2.Kor. 4:17.
Jesus sagde: ”Salige er de, som sørger, thi de skal blive trøstet.” Matt. 5:4. Sorg over synd er den eneste vej til omvendelse, fordi det er synden, der holder os borte fra retfærdighed. Sålænge vi er udenfor Kristus, er der ingen trøst for os, idet lovens tunge byrde hviler på os og der intet er til at møde de anklager, der rejser sig imod os.
Vi tynges af syndens byrder og kan kun råbe til Gud med tårer og påkaldelse af hans navn. Det første han gør, er at tage os ud af denne tåbernes ide, at vi kan finde hvile i noget andet end Kristus alene. Et brudt, ydmygt hjerte, der bedrøves over synden, er det vor frelser, Jesus Kristus, har behag i.
Det er en forfærdelig situation, når et menneske bedrøves så meget over sin synd, at han føler sig fordømt og fortabt. Men ingen behøver at standse op der, thi Gud er rede til at løfte alle angrende ud af dette fortvivlensens sted. Der står i Es. 57:15-17: ”Så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er Hellig: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live. Thi evigt går jeg ikke i rette, evindelig vredes jeg ej; så vansmægted ånden for mit ansigt, sjæle, som jeg har skabt.” Og Herren vor Gud tillægger i vers 18: ”Jeg så hans vej, men nu vil jeg læge og lede ham og give ham trøst til bod.”
Den ydmyge kristne glæder sig over, at Gud stadig rører hans hjerte, så han kan bedrøves over synd. En tid med ransagende omvendelse er mere værd end mange lærdomme fra diverse studier. Og trøsten fra Gud kan verdens måde at underholde på ikke erstatte. Derfor kan sorg over synden føre til stor glæde.
Troende med et angerfuldt, brudt hjerte har større rigdomme i sig end nogen succesrigt menneske uden Gud. Og deres fred og hvile i Gud er en større kraft end noget, verden kan stille op med. Men der er ingen glæde i Herren, uden den er blandet med bedrøvelse. Således oplevede Jesus det, og således vil enhver sand kristen opleve det.
2. Overbevis dig selv om, at glæde og fryd i Herren er nødvendig
Uden vi elsker og længes efter vor frelser mere end noget andet, er han ikke vor Gud. Uanset hvordan det går i verden, om alt går op eller ned, om alt går frem eller tilbage for os, så er Herren Jesus kilden, der alene kan give vort liv indhold og frelse os fra tomhed og død. ”Læg vind på troskab, da skal du have din fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit hjerte attrår.” Salme 37:4. (Er vi ret med Herren, vil vi aldrig ønske os noget, der drager os bort fra samfundet med ham,HSS.)
Vort hjerte har ikke nået sit fulde mål, førend vi er fyldt af kærlighed og lovprisning til vor forløser. Da tænker vi ikke på, om vi er rige eller fattige, berømte eller overset. Salmisten siger: ”HERRE, du skænked mit hjerte en glæde, større end deres, da korn og most flød over.” Salme 4:8.
Har vi set, hvad Gud har at give, lader vi os ikke lokke til noget af det, verden kan friste med. Paulus skriver: ”Jeg regner endog alt for tab imod det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis skyld jeg har lidt tab på alt og agter det for skarn, for at jeg kan findes Kristus, og ikke får min retfærdighed fra loven, men ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud på grundlag af troen, for at jeg må kende ham og hans opstandelseskraft og fællesskabet i hans lidelser, så jeg bliver ligedannet med ham i hans død.” Filp. 3:8-10.
Vor rigdom er oventil. Vi læser i Hebr. 10:34: ”I fandt jer med glæde i, at man røvede, hvad I ejede; idet I vidste, at I selv har en bedre og blivende ejendom.”
Når glæden fra Gud bor i vort hjerte, er den en kilde til styrke i tider med modgang, fattigdom og vanære. Intet kan da overvinde vor glæde. Jesus sagde: ”Jeres hjerte skal glædes, og ingen tager jeres glæde fra jer.” Joh. 16:22. Gud har beredt et sted i os til hans glæde. Og dette sted fyldes enten af hans glæde eller af verdens gøremål. Meget har sit udspring i synd og kødelige krav, som let narrer os til at gå bort fra Gud. Jakob skriver: ”Enhver fristes, når han drages og lokkes af sin egen begæring.” Jakob 1:14.
Vi bøjes i mange kirker og menigheder gradvis mod kødets krav. Vor gamle, uomvendte vilje vækkes til live og vil ikke stride for retfærd i hellighed. Vi vælger som det første og største ofte det, der fører magt og prestige med sig, og lader kødelige ønsker uhindret trives i vort gamle menneskes natur.
Vor syndefulde natur elsker mange ting forud for Kristus. Vi overser, at når vi er født på ny, skal vor nye natur gøre de ting, der hører Guds rige til. Ofte glemmes ordene i Rom. 8:5: ”Thi de, som lader sig lede af kødet, higer efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Ånden, higer efter det åndelige.” Kødelig appetit drager os bort fra de skatte, der er i Kristus.
Når vor glæde løfter os opad mod det himmelske mål at være Gud til behag, kommer kødets lyst til synd i baggrunden og formår ikke at komme til at herske i vort liv. Da siger vi ikke som israelitterne: ”Vi mindes fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og agurkerne, vandmelonerne, porrerne, hvidløgene og skalotterne, og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end manna. 4.Moseb. 11:5-6. Nej, vi siger: ”Glæden i Herren er vor styrke.” Neh. 8:10. Og mørkets kræfter kan ikke undertrykke vor lyst til at være i Herrens tjeneste, som giver den glæde, der løfter os op til et liv i hellighed.
3. Lad tak og lovprisning få en større plads i dit liv
”Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig lovsang.” Sal. 33:1. Alle, der har taget Guds gave, den guddommelige natur, til sig, lader sig ikke længere lokke af verden men vender sig bort fra kødelige krav og forstår Peter, når han siger: ”Han (Kristus) har skænket os de største og dyrebare forjættelser, for at I ved dem skal få del i guddommelig natur, når I undflyr fordærvelsen i verden, som skyldes ond begær.” 2.Peter 1:4. Et forandret hjerte giver forandrede ønsker. Et rent hjerte ønsker det, Gud vil have fremmet.
Når vort liv bliver løftet op til hellig lydighed, bærer vi hele tiden glædens skønne frugter. Jesus sagde: ”Hvis I holder mine bud, bliver I i min kærlighed, på samme måde som jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed. Dette har jeg sagt til jer, for at min glæde skal blive i jer, og for at jeres glæde skal blive fuldkommen.” Joh. 15:10-11.
At vandre i Guds frygt og guddommelig trøst er uadskillelig fra Guds kærlighed. Der står i Ap.g. 9:31: ”Menigheden ….opbyggedes og vandrede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens formaning.” Og Paulus skriver: ”Thi dette er vor ros, vor samvittigheds vidnesbyrd, at i Guds hellighed og renhed, ikke i kødelig visdom, men i Guds nåde færdedes vi i verden…” 2.Kor. 1:12.
Når vi falder i synd, adskilles vi fra Guds fred, og vor glæde i ham ophører. Synd bryder fællesskabet med Gud. Og vi må omvende os fra synden, dersom vi på ny vil have fællesskab med ham.
Nu til den praktiske side af glæde i Herren. Den kan ikke opbygges, dersom den ustandselig afbrydes. Hvis vi i vort sind tilsidesætter store dele af Guds frelse, bliver vi åndelige krøblinger, der ikke kan synge lovsange til Guds ære. Men ved at holde fast ved gudsfrygt i hellighed styrkes vort indre menneske, og vi bliver istand til at kontrollere vore følelser.
Skaren, der lyttede til Joh. Døbers budskab om omvendelse, frydede sig en stund ved hans lys. (Joh. 5:35.) Og dem på den stenede grund i Jesu lignelse ”modtog hans ord med glæde, og for en tid troede de, men i fristelsens stund faldt de fra.” Luk. 8:13.
Fordi vor fryd i Guds godhed kan blive overvundet af vor kødelige svaghed, må vi sætte vor vilje ind på til stadighed at ville følge Kristus.
Som vi så før kan synd angribe os og drive os ind i en stor sorg. David forstod fra personlig erfaring, hvorledes syndens skyer kunne skjule Guds ansigt og tage al glæde fra ham. Han skrev: ”Mine ben svandt hen, så længe jeg tav, under jamren dagen igennem, thi din hånd lå tungt på mig både dag og nat, min livskraft svandt som i sommerens tørke.” Salme 32:3-4. Og Paulus skrev: ”Bedrøv ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I blev beseglede til forløsningens dag.” Ef. 4:30
Tungens synder afslører, hvad der er gemt i hjerters dyb
Læg mærke til, hvad Paulus også skriver om at bedrøve Helligånden: ”Lad ingen rådden tale udgå af jeres mund, men sådan tale, som er god til fornøden opbyggelse.” Ef. 4:30. Og i Ef. 5:4:”Ej heller ublu væsen eller dårlig snak eller letfærdig skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere taksigelse.”
Ved at give plads for noget af dette bedrøver vi Helligånden, mister glæden i Gud og drives let ud i syndige handlinger som medfører, at vi får sår på vor samvittighed.
Men hvad gør vi, hvis vi allerede er blevet såret i vor samvittighed? Da må vi ydmyge os og omvende os og forny vor tro på Jesus Kristus og i tro tage imod hans tilgivelse. Da lader Gud i sin barmhjertighed os ikke forblive med en såret samvittighed. Men genopretter os, så vi igen bliver et helt menneske i Kristus. I Salme 51:12 står: ”Skab et rent hjerte i mig, Gud, og forny en stadig ånd i mit indre!”
Gud er villig til tage imod en angrende synder, der bekender sin synd og vender om til ham: ”Min synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min skyld; jeg sagde: Mine overtrædelser vil jeg bekende for HERREN! Da tilgav du mig min syndeskyld.” Salme 32:5.
Oversat sept. 2001 af:
Holger Skov Særkjær