Lad dig ikke rive med af floden
af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 15/10-01
Udskriv
OversigtJesus advarer mod en kommende flod i de sidste dage, som vil bryde frem mod alt Guds folk. Dvs der kommer en stærk vind med fristelser og forførelser, og en styrtregn af vanskeligheder. En stormflod af dæmoniske angreb.
I Åb. det 12. kap. læser vi om dage med forfølgelse, vrede og trængsler, og om Djævelen, som åbner sin mund for at lade sin vrede blive rettet mod Jesu Kristi menighed:
Ve jorden og havet! thi Djævelen er nedstegen til jer, og hans vrede er stor, fordi han ved, at han kun har kort tid. Og da dragen så, at den var styrtet ned til jorden, forfulgte den kvinden, som havde født drengebarnet. Og den store ørns to vinger blev givet kvinden, for at hun skulde flyve ud i ørkenen til sit sted, hvor hun ernæres en tid og to tider og en halv tid, borte fra slangen. Og slangen spyede vand som en flod ud af sin mund efter kvinden for at skylle hende bort med strømmen. Åb. 12:12-15.
Esajas advarede også profetisk om, at Satan ville komme som en flod. Es. 59:19. Og David skrev om sine problemer som floder, der strømmede over hans sjæl. (Salme 124:4-5.).
Denne storm er verdensomspændende og bliver stadig stærkere. Hvorfor sker det? Fordi Satan hader alle kristne og sender strømme af trængsler over dem, og også verden vil blive ramt. Han vil ramme kristne i deres hjem, på deres arbejde, og ikke mindst vil han sætte spild i ægteskaber, blandt børn og imellem venner.
Jeg tror, at der her i endetiden ikke vil være et eneste gudfrygtigt hjem, der ikke vil opleve Satans vrede og forsøg på at ødelægge på et eller andet område. En forfærdelig flodstrøm kommer helt uden årsag med uforklarlig vrede, tåbelige misforståelser og irritationer og vil sætte ethvert hjem under prøvelser.
Mange ægtepar oplever, at Satans strøm vil rive fodfæstet bort under dem. Men de forstår ikke, hvad det er der sker, og heller ikke, at de ikke formår at stoppe disse tåbeligheder.
Det er stormen, der rammer kristne hjem og uforklarligt river fællesskaber i stykker som en overnaturlig flod fra helvede, der i et nu gør bagateller til uovervindelige bjerge. Striden er ikke imellem din ægtefælle og dig men imellem Gud og Djævelen, som ønsker at bringe dit hjem og ægsteskab i opløsning.
Du må indse, at du ikke kan bringe stormen til ophør i egen kraft. Det er ikke fejl hos dig og din ægtefælle, der er skyld i den. Det er en fortløbende stormflod mod enhver kristens tro med det formål at få den dyrebare tro ind i en nedadgående spiral. Du og og din ægtefælle er under et kraftigt, langvarigt angreb. Og kun Gud kan stoppe dette angreb. Djævelen frygter ikke dig, han frygter kun Gud og hans dyrebare ord.
Men du kan ikke give Djævelen skylden for alle dine problemer. Satans flodbølge har fået kødeligheden frem hos mange kristne netop nu. Og han ægger dig op til strid, så du gerne betaler en misforståelse dobbelt tilbage.
Ingen kan sejre i egen kraft. Sejren kan kun vindes ved, at Ånden leder os. Paulus skrev i 1.Kor. 3:3: I er endnu kødelige. Når der nemlig er nid og splid iblandt jer, er I da ikke kødelige og vandrer på menneskers vis? Og vi læser i 1. Moseb. 13:7 om, hvad strid kan føre til: Da opstod der strid mellem Abrams og Lots hyrder. Strid sætter skel, så veje skilles. Djævelen skiller, men Gud forener. Og vejen til forening med Gud går gennem ydmyghed, tro og bøn.
Djævelen og vor begærlighed skaber arbejdsløshed og økonomiske problemer. Der opstår frygt for fremtiden, og økonomisk ruin truer - ja, nogle har allerede mistet alt, hvad de ejer.
I sådanne stunder sender Satan mange ud i fortvivlelse og får dem til at træffe desperate beslutninger og begå tåbelige handlinger, hvor kun mord og selvmord synes at kunne løse problemerne. Men sådanne tanker kan kun komme fra Satan, som er en løgner og en morder.
Vi må forstå, at hele nationen er under Guds dom. Hans kasteskovl er i hans hånd, for at han skal gennemrense sin lo og samle hveden i sin lade, men avnerne skal han opbrænde med uudslukkelig ild. Luk. 3:17. (Med en kasteskovl kastedes sæden op i luften, vinden førte derved avnerne bort, medens sædekornet faldt ned på tærskepladsen.) Gud tillader Djævelen at sende problemer over et syndigt folk, for at hans hellige skal prøves, så avnerne kan blæse bort og kun den rene sæd blive tilbage.
Satans mål er at påføre Guds folk frygt og at få kristne prædikanter til at holde en del af det sande budskab tilbage, fordi de ikke tør tale, som de skulle, for at dem, der står for økonomien, ikke skal blive ramt af forekyndelsen, så de lukker for pengekassen. Det er sådanne som tænker mere på deres hjem og familie end på at sætte Guds rige først af alt.
At sætte Gud først er at give agt på hans ord. Bibelen opfordrer os til at holde fast ved tugt, og ikke lade den fare,… thi den er dit liv. Kom ikke på gudløses sti, skrid ikke frem ad de ondes vej. Sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom. Gudløses vej er som mørket, de skønner ej, hvad de snubler over. Ordspr. 4.13-15 og 19.
Lad os bede om at måtte få at se, at Gud er stor og gør vidunderlige ting... Lær mig, HERRE, din vej, at jeg kan vandre i din sandhed; vend mit hjerte til dette ene: at frygte dit Navn. Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit hjerte, evindelig ære dit navn; thi stor er din miskundhed mod mig, min sjæl har du frelst fra dødsrigets dyb. Salme 86:10 - 13.
Vi trænger til et urokkeligt ståsted i denne tids storme. Dette ståsted er Jesus Kristus og ham alene. Jesus sagde: Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå. Matt 24:35.
Og videre sagde han: Hver den, som kommer til mig og hører mine ord og gør efter dem, hvem han er lig skal jeg vise jer. Han er lig et menneske, der byggede et hus og gravede i dybden og lagde grundvolden på klippen; men da en oversvømmelse kom, styrtede floden imod dette hus, men den kunde ikke rokke det; thi det var bygget godt. Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden at lægge grundvold; og floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette hus fald blev stort. Luk. 6:47-49.
Paulus skrev: Efter den Guds nåde, som blev givet mig, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvold, men andre bygger videre. Men enhver se til, hvorledes han bygger! thi anden grundvold kan ingen lægge end den, som er lagt, nemlig Jesus Kristus. 1. Kor 3:10-11.
Jeg ser tydelig Satans flod, der forsøger at rive os bort fra at stole på Guds ord. Han forsøger at få os til at tage imod alle de anklager, han sender mod os, og vil få os til at glemme, at alle der har taget imod frelsen ved tro på Jesus, er hellige og retfærdige og derfor kan udbryde.
Jeg vil glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit navn, du Højeste. Salme 9:3.
Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige navn! Salme 30:5.
Glæd jer i HERREN, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af hjertet. Salme 32:11.
Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig lovsang. Salme 33:1.
… retfærdige frydes og jubler med glæde og fryd for Guds åsyn. Salme 68:4.
Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din frelse, bestandig sige: Gud er stor! Salme 70:5.
Guds ord lærer os til at vide, hvorvidt vore trængsler skyldes os selv, eller om de er påført os af Djævelen.
Gud sagde til Moses, at israelitterne ville hore med fremmede guder og forlade Herren, deres sande Gud.
Men til den tid skal min vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit åsyn for dem; det skal ædes op, og mange ulykker og trængsler skal ramme det. Til den tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min midte, at disse ulykker har ramt mig? 5.Moseb. 31:17. Det var selvforskyldte trængsler.
Men uden tvivl havde filadelfiamenigheden del i Kristi lidelser. Der står: Dette siger den hellige, den sanddru, han, som har Davids nøgle, han, som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op: Jeg kender dine gerninger. Se, jeg har givet dig, at der foran dig er en åbnet dør, som ingen kan lukke; thi du har kun liden kraft, og dog har du bevaret mit ord og ikke fornægtet mit navn. Åb. 3,7. Vi får del i Kristi lidelse, når vi vil bevare Guds ord og ikke fornægte hans navn. Vi må tænke over, om vi har bevaret Guds ord.
Men ligesom Kristi lidelser komme rigeligt over os, således bliver også vor trøst rigelig ved Kristus. 2.Kor 1:5.
Idet de granskede over, hvilken eller hvordan en tid Kristi Ånd, som var i dem, henviste til, når den forud vidnede om Kristi lidelser og den derpå følgende herlighed. 1.Peter 1:11.
Og til Guds børn hedder det: Men glæd jer i samme mål, som I har del i Kristi lidelser, for at I også kunne glæde og fryde jer ved hans herligheds åbenbaring. 1.Peter 4:13.
Peter skriver: En kort stund må I nok lide; men al nådes Gud, som ved Kristus har kaldt jer til sin evige herlighed, han skal udruste jer, give jer kraft og styrke og stille jer på fast grund. 1.Peter 5:10. Hvad mener Peter med, at vi nok skal lide? Gud har jo lidt for vor skyld! Er vi rede til at lide for hans skyld, kommer de lidelser, Peter taler om, også over os.. Men er vi blot tage-imod-kristne, der ikke vil dele lidelser med Gud, går vi glip af den løn, Gud vil give til dem, der tjener ham.
Men I, vær frimodige og lad ikke hænderne synke, thi der er løn for jeres gerning. 2. Krøn. 15:7.
Den gudløse skaber kun skuffende vinding, hvem der sår retfærd, får virkelig løn. Ordspr. 11:18.
Vogt jer, at I ikke øver jeres retfærdighed for menneskene for at beskues af dem; ellers har I ikke løn hos jeres Fader, som er Himlene. Matt. 6:1.
Den, som modtager en profet, fordi han er en profet, skal få en profets løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs løn. Matt. 10:41.
Den, som høster, får løn og samler frugt til et evigt liv, så at de kan glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster. Joh. 4:36.
Se, jeg kommer snart, og min løn er med mig til at betale enhver, efter som hans gerning er. Åb. 22:12.
Den største tragedie i de sidste dage er, at mange i endetiden fyldes med falsk sikkerhed. Vi har ofte sunget: O, hvad fred vi tit forspildte, selvskabt sorg for Adams køn! Alt, fordi vi ikke bærer alting frem for Gud i bøn. Men i dag loves der fred uden at omvende sig og bære alting frem for Gud i bøn.
Hvor Gud dog må bedrøves, når hans folk lader strømmene rive dem med, fordi de ikke byggede på klippen, som altid står uden at rokkes - selv når strømmene går højest. Og fordi de vægrer sig ved at vende sig til ham, der alene kan hjælpe.
I 40 år vandrede Israel i ørkenen i oprør, desparation og megen trængsel. De kunne have haft en tid fuld af fred dersom de blot ville have troet på Gud, deres klippe.
Det kunne have været en velsignelsestid, men den blev spildt i bitterhed og strid. Der var næppe en dag med fred, og de fik aldrig lov at gå ind til den af Gud lovede hvile. Han havde lovet at bære dem på sine arme. Han ledte dem ved en sky om dagen og ved ild om natten. Og de havde de mest tydelige tegn på Guds nærvær. Han gav dem vand fra klippen og manna fra himlen. Ja, han gav dem alt, hvad de behøvede. Det er et vidnesbyrd om, at Gud formår, også at hjælpe i den tid, vi står overfor i dag, når blot vi vil stole på ham.
Es. skriver i 64:2-4: Du kom med vidunderlige gerninger, som vi ikke kunne forvente, så at bjergene skjalv indfor dig! Aldrig nogensinde har nogen hørt, aldrig har noget øre opfattet, aldrig har noget øje set en anden Gud end dig, som handlede således mod dem, der håbede på ham.
Apostlen skrev: Hvad intet øje har set, og intet øre har hørt, og ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elsker ham. Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alle ting, også Guds dybder. 1.Kor. 2:9-10. Og i vers 12: Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan vide, hvad der er os skænket af Gud.
Og apostlen Peter skrev: I hans guddommelige magt har han skænket os alt, hvad der hører til liv og gudfrygtighed ved erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin herlighed og kraft. 2.Peter 1:3.
Gud har omsorg for os, men han bruger ofte at sende hjælpen gennem en medkristen. Denne hjælp udebliver dog ofte, fordi mange kristne enten ikke ser nødvendigheden af at hjælpe eller ikke anser sig for dygtige nok til at rådgive. Og det medfører, at medkristne kastes ud i store kriser, som en del ikke kommer ud af igen.
Når medkristne er i krise, skal vi række dem ord som disse: Fat mod, jeres hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN! Salme 31:25. Og disse trøstens ord: Thi til dig står mit håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud. Salme 38:16. Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit håb står ene til dig. Salme 39:8. Hvorfor er du nedbøjet, sjæl, hvorfor bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit åsyns frelse og min Gud. Salme 43:5. Efter din frelse længes min sjæl, jeg bier på dit ord. Salme 119:81. HERRENS øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på nåden. Salme 33:18. Og vi ved, at alle ting samvirke til gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldede. Rom. 8:28.
Mange kristne ser sig om efter en ven, der kan række dem ord til hjælp og opmuntring eller kaste lys over det, de ikke forstår. Og alle trænger vi til at høre disse ord af Jesus: Kom hid til mig, alle I, som lider møje og er besværede, og jeg vil give eder hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let. Matt. 11:28-30.
Og Herren selv siger: Og nu, Israel! Hvad andet kræver HERREN din Gud af dig, end at du skal frygte HERREN din Gud, så du vandrer på alle hans veje, og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl. 5. Moseb. 10:12.
Hvor ofte har jeg ikke hørt kristne sige: Prædikanterne siger til mig, at jeg skal bede om dette eller hint og tale med Jesus om alt. Og det er rigtigt, men de glemmer også at sige, at Gud ofte sender sit svar gennem en medkristen.
Det naturlige menneske forstår ikke noget vedrørende Guds rige. Kun Helligånden kan åbne vort sind. Kun Gud kender årsagen til dine problemer. Derfor kan du ikke selv - eller nogen, der ikke hører Gud til - løse dit problem.
At bede Gud om hjælp og at tale med en gudfrygtig rådgiver er det bedste du kan vælge, når du trænger til hjælp. Da vil Herrens Ånd lede jer begge skridt for skridt frem til det rette valg.
Men selv når vi bringer alt frem for Jesus, får vi besøg af Satan, der forsøger at få os til at tro, at vi er kraftløse, og at vi ikke tør stole på Guds løfter. Og da rives vi let med af tvivlens flod. Men når vi står fast på klippen, rives vi ikke med, selvom vandene overskyller os.
Gud sagde ved profeten Jeremias: Så siger HERREN: Forbandet være den mand, som stoler på mennesker, og som holder kød for sin arm, hvis hjerte viger fra HERREN. Jer. 17:5. Og i vers 7: Velsignet være den mand, som stoler på HERREN, og hvis tillid HERREN er.
Der er ingen storm, Gud ikke kan stille. Vi læser i Salme 107:29: Han gør stormen rolig, så bølgerne falder til ro. Salme 107:29.
Enhver storm og bølge, der kommer ind i dit liv, er underlagt Herrens magt. Det oplevede disciplene. Og det skete en af de dage, at han gik om bord i et skib sammen med sine disciple, og han sagde til dem: Lad os tage over til den anden side af søen; og de sejlede ud. Men medens de sejlede, faldt han i søvn; og en stormvind for ned over søen, og skibet begyndte at fyldes med vand, og de var i fare. Da gik de hen og vækkede ham og sagde: Mester, mester! vi forgår! Men han stod op og truede stormen og vandets bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille. Og han sagde til dem: Hvor er jeres tro? Men de frygtede og undrede sig og sagde til hverandre: Hvem er dog han, siden han byder både over storm og de er ham lydige? Luk. 8:22-25.
Der kom en storm over dem, og de var i store vanskeligheder. Da gik de til Jesus, og han stillede stormen så den blev stille, og bølgerne faldt til ro.
Der står i Salme 89:9-10: HERRE, Hærskarers Gud, hvem er som du? HERRE, din nåde og trofasthed omgiver dig. Du mestrer havets overmod; når bølgerne bruser, stiller du dem.
Mange vil falde og blive revet bort af floden. Men Gud vil også i disse, sidste dage have et folk, der ikke kastes rundt af vind og bølger og diverse lærdomme. De vil stole på ham og vente til han byder stormen og bølgerne at falde til ro.
David viste vej med disse ord: Jeg løfter min røst og råber til HERREN, jeg løfter min røst og trygler HERREN, udøser min klage for ham, udtaler min nød for ham. Salme 142:2-3.
Bærer du på trættende byrder, gå da til Herren og tal med ham om det, der tynger dig. Han ved vej og vil hjælpe - om ikke på din måde så på sin egen. Hjælpe vil og kan han.
Vi har alle en gerning at udføre, som kan være vidt forskellig, men troskaben i udførelsen må være den samme. Paulus kunne sige: Jeg agter ikke mit liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit løb og den tjeneste, som jeg har fået af den Herre Jesus, at vidne om Guds nådes evangelium. Ap.g. 20:24.
Gud overser ikke noget, der er gjort i troskab mod ham. Den, som giver én av disse små endog blot et bæger koldt vand at drikke fordi han er en discippel, sandelig siger jeg jer: Han skal ingenlunde miste sin løn. Matt. 10:42.
Den hele skrift er indblæst af Gud og nyttig til lærdom, til overbevisning, til retledning, til optugtelse i retfærdighed,, for at Guds mennesket kan være fuldkommen, duelig til al god gjerning. 2.Tim. 3:16-17.
Forkynd ordet, vær rede i tide og utide, overbevis, iretteset, forman med al langmodighet og belæring! Thi der skal komme en tid, da de ikke vil tåle den sunde lære, men efter deres egne lyster skaffe sig selv lærere i hopetal, efter hvad der kildrer deres ører. 2. Tim. 4:2-3.
Gud vil, vi skal stå fast på klippen og ikke blive revet med af alt det, der kommer som en rivende flod og river mange med sig. Han vil, vi skal være stærke og blive til hjælp for andre. Tiden vil blive ond, og mange får brug for råd. Og Herren har givet os rigeligt til, at vi kan dele ud af det, han har givet os.
I tidens storm må vi bygge på, at han er vor fred. Ef. 2:14. Alt andet kan rokkes og rives med af stormbølgerne, men Guds ord står evigt fast. Jesus Kristus, Guds Lam, er vor klippe og vor fred.
Okt. 2001
Holger Skov Særkjær