OversigtByen Laodikea lå lidt syd for Kolossæ, ved Meanders sideflod Lykos i Lilleasien. Den var berømt for sine uldstoffer, sin øjensalve, sine banker og handelshuse. Og mange jøder havde bosat sig i byen. Epafras, som også boede der, må betragtes som Laodikeamenighedens grundlægger.
Omkring år 65 eft. Kr. blev byen ødelagt af et jordskjælv. Men borgerne byggede den op uden støtte fra romerne. Blant de guder, som blev dyrket i Laodikea, nævnes Hermes, Zeus og lægekunstens gud, Asklepios. Ruiner efter Laodikea findes ved Eski Hissar. Vi kan læse om Laodikea i Kol 2:1, 4:13-16, Åb 1:11 og 3:14.
Menigheden i Laodikea troede, den var åndelig rig, men tilstanden var endnu værre her end i Sardes. (Åb 3:1-3.) Men Herren måtte her gå mere i detaljer for at gøre klart, hvad der var galt. Kristus præsenterer sig som (1) åbenbaringsformidleren, der har Guds ords myndighed. Jfr. Åb 1:5. Og (2) den, som verden blev skabt ved. Jfr. Joh 1:3 og Kol 1:15-17.
Det ser ud til, at alt det, som menigheden i Laodikea roste sig af, var bygget på forkerte præmisser. Derfor kan Kristus heller ikke have noget med den at gøre. (Åb 3:16.) Frelse findes kun, når et menneske vender om og tager imod alt af ham. (Åb 3:18-19.) Det ser ud til, at Jesus Kristus stod helt udenfor denne menighed. Idet der ikke nævnes noget, som var rigtigt, som i de andre menigheder. For eks. i Åb 2:24 og 3:4. Men frelseskaldet lød fremdeles. (Åb 3:20.) Løftet til den, som sejrer, er at han skal få del i Kristi sejr og herredømme. (Åb 3:21 ; jfr. Åb 2:26 f.)
”Skriv til englen (lederen) for laodikeernes menighed: Dette siger han, som er Amen,* det trofaste og sande vidne, ophav til Guds skaberværk:
* Amen er ikke et bibelsk men et ægyptisk ord. Am´ana er det korrekte.
”Jeg ved om dine gerninger, at du hverken er kold eller varm. Blot du dog var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken kold eller varm, vil jeg spy dig ud af min mund. Fordi du siger: Jeg er rig, har fået overflod og har ikke behov for noget, og ikke ved, at du er elendig, ynkelig, fattig, blind og nøgen, så råder jeg dig til at købe guld af mig, guld som er renset i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive afsløret, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se. Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg. Vær derfor nidkær og omvend dig! Se, jeg står for døren og banker. Om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham, og han med mig. Den, som sejrer, ham vil jeg lade sidde med mig på min trone, ligesom jeg også har sejret og sat mig hos min Fader på hans trone. Den som har øre, han hører, hvad Ånden siger til menighedene!”Åb 3:14-22.
Vi læser her, at Yahshua (Jesus Kristus) kender til og fælder dom over lunken tro og vil spy de lunkne ud af sin mund. Men han står ved døren og banker på og giver dem endnu en mulighed. Vil nogen byde ham ind, vil han give dem fælleskab med sig og tage dem med til det sidste, store måltid ved Lammets bryllup efter bortrykkelsen.
Der var mange i Laodikea, som troede, at de var rige og var acceptable for Herren. Men han så deres elendighed og rådede dem til at købe ”øjensalve” til at salve deres øjne med, så de kunne se deres fattigdom.
Tiden er ved at rinde ud for den nuværende Laodikea menighed, den sidste før bortrykkelsen. Og derefter vil verdens dommer komme, synligt for alle. Men da er han ikke længere frelseren, der står og banker på. Da er han dommeren, og alle vil komme til at se hans magt og herlighed.
Han kommer med alle de hellige, der efter bortrykkelsen var med ved Lammets bryllup i de syv år, vredens tid gik over jorden. Og her vil de fornuftige fra den sidste Laodikea menighed, der har ”købt guld” og iført sig Guds retfærdigheds hvide klæder (jf. Åb 4:4), også være med.
Det er nutiden – i dag – der tales om. Også i dag ”spytter” Jesus de lunkne ud af sin mund. Er de kolde, har de chancen for at vende om. Men de lunkne er så sløve overfor det, Bibelen siger, at de slet ikke hører eller forstår noget af det. Dommen er fældet over de lunkne. Og kun få hører hans råd om omvendelse og vil være rede, når han henter sit folk hjem.
Efter bortrykkelsen vil det koste meget at vende om til Gud – og endnu mere at holde sig til Gud. Antikrist vil være en streng herre med forordninger, der binder alle i et jerngreb.
Mange skammer sig ved at være bibeltro. Men Jesus sagde: ”Den, som skammer sig over mig og mine ord i denne troløse og syndige slægt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig over, når han kommer i sin Faders herlighed med de hellige engle. Mark 8:38.
Jesus Kristus kender også i dag alt om menighederne. Mange vil han ”spytte ud”, dvs opgive og lade dem gøre, som de selv vil. Han er ikke mere med i deres aktiviteter. Den ”kolde” og den ”varme” hører, men ikke den lunkne. Et alvorligt budskab til vor ”Laodikea” tid, hvor menighed efter menighed tror, at de er rige og har alt. Men Jesus siger, at de er som nøgne. De er ikke iklædt Jesu retfærdighed og omgivet af hans hellighed. Vil du nå at blive frelst fra denne ”fattigdom”, må du vende dig bort fra ”Laodikea menigheden” og købe guld hos Herren.
Mange menigheder i dag vil ikke høre om dom og frelse men hellere om helbredelse og fremgang. Men dem, der vælger således, bliver grundig bedraget. Når Jesus lader menneskerne gøre, som de selv vil, fortsætter de gudløse deres ugudelighed, ligeledes al pral af åndelig rigdom. De tror virkelig på løgnen og anser sig for at være åndelig rige. Alt fortsætter som hidtil. Lovsangene kan næsten løfte taget, men det er til egen ære og kødelig opstemthed. Gud har forladt stedet. Det er ikke mine ord men Jesus Kristus selv, der har sagt, hvad han vil gøre med laodikealignende menigheder, at han vil ”spytte dem ud af sin mund”.
Når antikrist står frem med sine løgne i hele Satans kraft, vil det blive mangedobbelt sværere at blive og være en sand kristen. Og mange vil miste livet for deres tros skyld. Medens folk i dag ikke ønsker at række hånden ud for at tage imod sandheden. Hvilken forskel. Da vil mange længes efter blot en af vor tids dage, men de skal ikke kunne få den.
Ikke mange vil vende om og tage imod Yahshua men tager gerne imod antikrist og hans forførende løgne. Der behøves ingen stor indsats for at følge ham; det kommer af sig selv, thi det er ham, der styrer verden. Og skøgemenigheden har for længst valgt at være på hans side.
Laodikea menigheden troede, de havde det hele. Samme kendetegn finder vi desværre hos mange menigheder i dag. Men de ser det ikke, og ”hendes børn” ser det heller ikke. Den, der vil bedrages, bliver det. Og dem, der vender sig bort fra sandheden, får lov til det. Som der står i Åb 22:11: ”Den, som gør uret, lad ham fortsat gøre uret! Den, som er uren, lad ham fortsat være uren! Den, som er retfærdig, lad ham fortsat være retfærdig! Den, som er hellig, lad ham fortsat være hellig.” Lad de lunkne gøre, som de vil. Men den, som vil holde fast ved Guds ord, vil Jesus Kristus vedkende sig overfor sin Fader i Himlen.
Laodikea er som nævnt den sidste menigheds tid før Guds dom, en lunken menighed. Dvs, at den går på kompromis og nøjes med halve sandheder – eller slet ingen sandhed.
Sådanne ligner tjeneren, som vingårdsejeren bød gå ud og arbejde i sin vingård. Tjeneren sagde: Ja! Men gjorde det ikke. Det er lig vor tids kristne. Vore løfter til Gud flyder frit men indfries sjældent. Hos sådanne får antikrist ”let spil”.
Lunkne kristne har kun halvt overgivet deres liv til Gud. De halter til begge sider. Jesus Kristus sagde: Hvis nogen vil komme efter mig, da må han fornægte sig selv og daglig tage op sit kors og følge mig. Thi hver den, som vil frelse sit liv, skal miste det, men den, som mister sit liv for min skyld, skal frelse det. For hvad gavner det et menneske, om han vinder hele verden, men mister sig selv eller går fortabt?” Luk 9:23-25.
Vor tid er stærk påvirket af den falske bevægelse, som viser den lige vej ind i lunkenhed, løgne og bedrag.
Trosbevægelsen lærer for eks.:
”For at dit hjerte skal blive rent, så måtte Jesu hjerte blive fyldt med synd.”
Men der står i Hebr 7:24-26: ”Så har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han bliver evinderlig. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham… en… ypperstepræst, der var hellig, uberørt af det onde og ubesmittet, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene.” Kan det siges mere tydeligt, at i Jesus fandtes der ingen synd? Altså er Trosbevægelsens lære falsk på dette punkt.
Ulf Ekman fra Trosbevægelsen siger: ”Da Jesus døde, kom han i helvede.” Og videre: ”At han (Jesus) ikke bare døde, hang på korset og oplevede lidelsen der, men at han gik længst ned i helvede og bar den dybeste og hårdeste straf. Han oplevede den hårdeste straf og de dybeste lidelser, så at intet menneske, uanset hvor meget ondt det end har gjort, skal kunne undgå at blive benådet.” Og han har sagt: ”Det, som skete, var at Jesus Guds Søn var fuldstændig overgivet i hans (Djævelens) hænder.” Og: ”Han (Jesus) smagte helvedes luer, han smagte de evigt usaliges plager, det var det, han smagte i de tre dage.” Og videre: ”Da der var gået tre dage, kunne Gud sige. Nu er det nok – på grund af dette offer tilgiver jeg hvert eneste menneske, der har levet!”
Disse synspunkter er så store vildfarelser, som tænkes kan. I Hebr 9:12 står, at Kristus ”med sit eget blod én gang for alle (gik) ind i helligdommen og vandt en evig forløsning,” Og i vers 14 ser vi, at det var ”et lydefrit offer”, Jesus frembar. Og vi bygger på Jesu ord, som han udråbte fra korset, da forsoningen for vore synder var forbi, og det dyrebare blod, der renser os fra al synd, havde flydt. ”Det er fuldbragt!” Derfor kunne også Johannes skrive: ”… Jesu… blod renser os fra al synd.” 1. Joh 1:7 . Der er altså ikke mulighed for at tilføje læren, at Gud skulle have sagt: Nu er det nok! ved at have set Jesu lidelser i helvede. En umulig tanke – en afskyelig tanke!
Men der er endnu flere afskyeligheder i Trosbevægelsens lære. For eks. er deres JDS lære (Jesus Died Spiritually - Jesus døde åndeligt) falsk i en sådan grad, at vi klart kan sige, at den intet har med kristendom at gøre.
Trosbevægelsens fader må siges at være E.W. Kenyeon. Hans synspunkter blev beskrevet udførligt i hans bog What happened from the Cross to the Trone. (Hvad der skete fra korset til tronen.) Ekman går ind for hans lære og siger bl.a. i en bibeltime, indspillet på bånd, som blev afskrevet og bragt i den norske avis DAGEN den 25/4-98: Jesu død er ikke nok til frelse! Og siger videre, at ”i samme sekund, Jesus blev gjort til synd, døde han åndeligt, og Faderen overlod ham i Djævelens hænder. Hans ånd slukkedes, og han gik direkte til helvede – fik Djævelens natur, og Jesu hjerte blev fyldt med synd – og det varede i tre dage.”
”Nogen siger, at Ekman har forladt denne lære. Dersom dette er sandt, burde det siges klart både skriftligt og mundtligt fra Trosbevægelsens talestole.” (Dagen, 25/4-98 og 14/7-98.)
Torbjørn Swartling, forfatteren til bogen Tankekontrol – trosbevægelsen, som jeg oplevede den, skriver: ”Nogen klar afstandtagen eller opgørelse med denne lære har jeg ikke fundet hos Ekman.”
I både avisen Dagen og også i et privat brev til Ulf Ekman skrev Elizabeth Pedersen 14/6/98: ”Det føles ondt at lytte til det, du underviser i…. Dersom du har forladt denne forføriske lære, bør du stå frem og erkende, at du har taget fejl… Lad os klart få at høre om Jesu forsoningsdød og opstandelse.”
Men Ulf Ekman svarede hverken på artiklen i Dagen eller på E.Ps brev. Denne tavshed råber højt om, at Trosbevægelsen fastholder JDS-læren og deres andre ubibelske synspunkter. Og man taler om, at denne vranglære har nærmet sig kristendommens sande lærepunkter. Det er vel ikke således, at den i stedet har nærmet sig hans?
Der har været forsøg på at ”rense” Trosbevægelsens vranglære, så den bliver acceptabel i bredere kredse. Sidste forsøg var i Udfordringen nr. 1 6. jan. 2000. Forsiden havde denne, iøjnefaldende overskrift: TROSBEVÆGELSEN INDRØMMER FEJL. Men der var blot ingen indrømmelser af fejl, kun en tilsløring af den falske forkyndelse, som Garnfeldt (KBC) tidligere har fremført gentagne gange og stadig fastholder.
Mange tror nu, at Ulf Ekman og Garnfeldt har taget afstand fra JDS-læren. Men sådan er det ikke. De tager blot afstand fra nogle af de mest yderliggående udtalelser, men tror fortsat på læren. Hvad vi også ser ved, at de ikke foretager et opgør med Trosbevægelsen.
Giften er stadig i denne lære. Og de personer (menigheder), der står bag JDS-læren, er virksomme for at få andre menigheder til at tage imod den og derved få en slags godkendelse.
I en af sine bøger, Salvelsen – den hellige Ånds manifestationer, som blev udgivet 1996, skriver Ekman: ”På 1970-tallet boede jeg i Uppsala, hvor jeg studerede teologi. Samtidig var jeg med i en kristen organisation, som hed Navigatørerne. En dag fik jeg tag i en kassette med Kenneth Copeland, og da jeg lyttede til den, skete der noget helt uventet og stort for mig. Jeg havde ikke lyttet mere end nogle få minutter, før det var som de hundredvis af bibelvers, jeg havde lært udenad, fuldstændig eksploderede og begyndte at brænde i mit indre…”
Kenneth Copeland bliver altså fremstillet som en salvet Guds mand, hvis bøger og kassetter det absolut er værd at læse og lytte til. Det er skræmmende, thi enhver der ved, hvad Copeland står for, er klar over, han er vranglærer af værste format. Personlig har jeg set ham på videobånd flere gange, hvor hans fremtræden er mere end afskyelig. For eks. siger han: ”Satan vandt over Jesus på korset og tog hans ånd til helvedes mørke regioner.” (Copeland, Holy Bible, Kenneth Copeland Reference Edition, 1991, side 129.)
Videre siger han: ”… og (Jesus) fik samme natur som Adam (da han syndede).” (Copeland: The Incarnation, tape #01-0402.) Og videre: ”Jesus måtte give slip på sin retfærdighed.” (Copeland: The Incarnation, tape #01-0402.)
Trosbekendelsens lære er giftig, fordi den har en bibelfremmed og ubibelsk forsoningslære. Det får derfor vidtrækkende konsekvenser for dem, der bliver fanget i den. Den farer vild, når de siger, at Jesus måtte slippe sin retfærdighed, og at han fik en syndig natur. De bygger måske en del af læren på 2. Kor 5:21, hvor der står: ”Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” Men har man ikke ører, der kan høre, får man det forkerte ud af teksten. Bibelen siger tydeligt mange steder, at Jesus bærer vore synder (Joh 1:29, Hebr 9:28, 1. Pet 2:24 og 1. Joh. 3-5) men ikke selv var eller blev syndig.
Believers Bible Commentary skriver: ”Vi skal tage os i agt for tanken om, at Jesus blev syndefuld i sig selv. Sådan en tanke er falsk. Det var vore synder og ikke sine egne synder, han bar. Det, der skete, var at Gud gjorde ham til et syndoffer for os. Ved at tro på ham, er vi regnet for retfærdige af Gud.
Jesus sagde til jøderne: ”Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd.” Joh 8:46. Og der står i Hebr 4:14-15: ”Lad os holde fast ved bekendelsen! Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.”
Ud over landet sidder der mange, der er fanget i Trosbevægelsens og ligesindedes lære og ikke evner at komme ud af den. Deres tanker er fanget i det net af fordrejelser, de har lært der. Men dersom du selv vil, er det muligt ved Guds hjælp at komme i fuldkommen frihed, at komme ud af ”laodikemenigheden”. Men det koster. Mange lærepunkter, måske opbygget år igennem, skal kastes bort, og bøger måske ligeså. Du må begynde med at lægge en ny grundvold på Jesus Kristus alene og tro på, at hans blod renser dig fuldkommen, dersom du kommer, som du er og tager imod ham som Herre og frelser. (Joh 1:12.)
Du kan være kommet langt fra sandheden og endog tro, du er rig og har det hele. Den åndelige fattigdom breder sig ud fra Trosbevægelse og fra de mange menigheder, der har taget imod de samme synspunkter. Det er på tide ikke blot i tavshed at se til. Thi det er den samme åndelige død, som greb Laodikea menigheden, som Jesus ville spytte ud af sin mund på grund af dens lunkenhed. Men den ”lunkne” læner sig desværre i magelighed tilbage i sin stol og gør ingenting, så lunkenheden bliver alt værre. Vil du ikke være lunken, må du aktivt gå imod sløvheden blandt nutidens kristne. Og du måtte sætte dig det mål, at det er Bibelen med dens advarsler og anvisninger, der skal styre dit liv og ikke en sløv, laodikeagtig menighed.
Hvad Laodikea tiden har ført med sig, behøver du ikke være uvidende om. Som det sidste behøver en præst ikke at tro på Bibelen for at stå på prædikestolen. Jesus spørger: Kan en blind lede en blind? Og vi må svare: Selvfølgelig ikke! Men i åndelige spørgsmål lader mange af vor tids kristne det ske. Frikirkerne har heller ikke noget at være stolte over, thi de har også i større eller mindre grad ”mistet” sandheden. Bibelen opfordrer os til at at være årvågne. Det var Laodikea menigheden ikke. Og tiden vi lever i, er det heller ikke.
”Den, som har øre (og forstår dette), han høre, hvad Ånden siger til menighederne.”
Det koster mer, end man fra først betænker,
at være tro i det, som Gud os skænker,
i kærlighedens første kraft at stå,
til man os ser fra kampens plads at gå.
Snart lunkenhed sig søger ind at snige,
den trætte fod vil ud af vejen vige,
den synes hård, en anden vej man sig
da vælger til at vandre magelig
O Jesus, du som stedse tro er blevet,
hvem kærlighed til død og grav er drevet,
giv mig en kraft, at jeg til gravens muld
må være dig af hjertet tro og huld!
Når jeg er svag, og mig så meget hindrer,
så lad mig se, hvor kronen hisset tindrer,
som mig engang din egen hånd skal fly.
Så får jeg kraft og mod og lyst påny.
Tysk ved Brorson