To vækkelser
af Andrew Strom
Lagt på d. 18/10-98
Udskriv
OversigtPersonligt må jeg sige, efter at have været vidne til ”Toronto fænomenerne” og efter at have talt med mange mennesker, som har oplevet disse, at jeg er dybt bekymret over, hvad jeg har set og hørt. Det er derfor på tide at se på, hvad historien har at sige om sådanne fænomener.
Alle, der kender til vækkelser ned gennem historien, ved, at der har været mange ”efterligninger” – som også stadig forekommer i dag. Endog har nogle af de sande vækkelser været infiltreret med efterligninger, hvor Djævelen med dæmoniske manifestationer har søgt at ødelægge de sande vækkelser. Mange, bl.a. John Wesley, har sagt: ”En vækkelse er i begyndelsen ægte, men efter blot få uger skal vi være på vagt mod efterligninger”. Disse falske eller dæmoniske manifestationer har ofte fulgt efter en sand vækkelse til ødelæggelse for mange.
T.W. Caskey beskriver i en århundredgammel bog mange religiøse forekomster i de sydlige stater i USA først i 1800 tallet, hvor der i en periode blev afholdt mange teltmøder, hvor sådanne forsamlinger ofte blev årsag til forskellige former for ”vækkelser”.
”Nogle faldt om og lå hjælpeløse i timer. Og hele forsamlingen var præget af uro, kramper og latter. Ingen kunne kontrollere disse udbrud, der fortsatte til de tilsidst ebbede ud. Der var et væld af manifestationer ligefra dans til ”hellig latter”. Og heller ikke disse kunne stoppes før de døde ud af sig selv.” Bogens forfatter stillede spørgsmålet om, hvorvidt det alt sammen var fra Helligånden. Gradvis begyndte nogle at granske i Skrifterne og at ”prøve ånderne”. Og langsomt begyndte disse, ”bizarre” manifestationer at dø ud.
En anden beretning er skrevet om de store teltmøder i Kentucky, hvor skarerne ofte kom i ”trance, vridende sig, gøende som hunde”, som er velkendt for enhver, der har studeret vækkelse og efterligninger, hvor Djævelen søgte at ødelægge eller bringe vækkelsen i miskredit. Det var det, der skete i den walliske vækkelse. [Nærmere beskrevet i Jessie Penn-Lewis og Ewan Roberts bog War on the Saints – Krig mod de hellige, som netop beskriver mange manifestationer, lig dem, der sker i vor tid.
Mange ”Toronto” talsmænd har fremført, at også i vækkelserne i ældre tid ved John Wesley, Charles Finney og Jonathan Edwards var der sådanne manifestationer. Det er imidlertid langt fra sandheden. Jeg har studeret disse mænds levned og fundet, at de var stærke fortalere for omvendelse og meget opmærksomme på at holde vækkelsen fri for ”bizarre” foretéelser. Når man ved deres møder for eks. hørte lyde, var det fra folk, der var i forfærdelig angst og syndenød. Helt forskelligt fra ”Toronto”.
Charles Finney skrev om faren ved at lade fremmede impulser, følelser og udtryksformer styre nogen: ”Guds Ånd leder mennesker ved deres sunde fornuft, ikke gennem følelser”.
Jonathan Edwards skrev bekymret om, hvad han kaldte ”himmelske” trancer, som nogle i hans menighed var kommet ind i efter at en gæsteprædikant, Samuel Buelle, havde besøgt dem.
Og Frank Bartleman skriver om vækkelsen i Azusa Street 1906. ”Mange er villige til at søge ”kraft” fra ethvert tænkeligt sted for at kunne udføre undere… En sand vækkelse vil lede til en stærk overbevisning om synd og føre mange til omvendelse til Gud. Falske manifestationer fører kun til selvophøjelse… ophøjer ikke Helligånden…. Og ved en sand vækkelse vil der være evne til skelne, hvorvidt noget er fra Gud eller ikke.”
Midt i 1995 udsendte den kendte bibellærer, Derek Prince, et audie-bånd, hvori han kom med stærke udtalelser om visse ting i ”Toronto bevægelsen”. På linje med ham tror jeg, at kødelig opførsel med bizarre manifestationer, dyrelyde og opførsel ikke er fra Gud men fra Djævelen. {Prince beskriver på båndet, hvorledes han også havde set sådanne dyriske manifestationer under dæmoniske ritualer i Afrika}. Og sådanne legemlige forstyrrelser som kramper og trækninger er også nøje knyttet til” Toronto bevægelsen”.
Det er alarmerende at se de mange lighedspunkter imellem ”Toronto oplevelser” og de dæmoniske manifestationer, der kan opleves i New Age bevægelsen og i mange hedenske religioner. Et antal indiske guruer, såsom Bagwhan Shree Rajneesh og Ramakrishna har evnen til at påføre folk sådant blot ved at røre ved dem. I visse tilfælder kunne sådanne anfald hos Ramakrishna vare fra få minutter til adskillige dage, ledsaget af ukontrolleret latter eller gråd. Swami Baba Muktananda havde også denne kraft og kunne fremkalde ”kundalini” manifestationer med ukontrolleret latter, brøl, råb og krampetrækninger og skælven. Nogle mistede bevidstheden eller blev stumme, medens andre oplevede ”glæde og fred”.
Alle sådanne oplevelser er baseret på, at man overgiver sig til disse guruers kræfter. Og det er bemærkelsesværdig, at der i forbindelse med de dæmoniske ”kundalini” kulter stort set ses det samme som i ”Toronto”. Kunne det være de samme ”ånder”, der arbejder begge steder?
Da Yan Xin, en kinesisk ”Qigong” åndelig mester, talte til en skare i San Francisko i 1991, rapporterede San Francisko Cronicle, at mange oplevede, hvad Yan kaldte ”spontan reaktion”. Han fortalte tilhørerne, ”at de, der havde stærke følelser, også ville få stærke fysiske oplevelser – for eks. latter eller råb, men de skulle ikke bekymre sig, thi det var helt normalt.” Og den okkulte healer, Frank Mesmer, kunne ligeledes fremkalde sådanne manifestationer (falde om, spjæt, kramper, fremmedartede grynt, råb og hysterisk latter, etc).
For mig at se kan der ikke være tvivl om, at stærke, fremmede ånder er løs i mange kirker og menigheder i vor tid. Den slags manifestationer kan sand kristendom ikke anvende og har ikke støtte til i Skrifterne. Mange lader sig narre idet de anser, at når det er i en kirke eller menighed, de hører denne lære, må den helt sikkert være fri for bedrag. Det er netop derfor, at ”Toronto bevægelsen” har iklædt sin lære med ”kristne” klæder for at få folk til at tro, den er fra Gud. Men det en kendsgerning, at sådanne manifestationer ikke findes nogetsteds i Bibelen men derimod i New Age bevægelsens regi. Får en sådan oplysning ikke alarmklokkerne til at ringe? Visselig! vi er i de ”sidste dage” med ”store bedrag” og ”løgnagtige tegn og undere”. Det burde få os til at være mere forsigtig med, hvad vi fører ind i menighederne i kristendommens navn.
Det er min tro, at hele denne ”Toronto” sag er en stærk ”prøve” på, hvad Gud tillader komme ind i sine menigheder for at teste sit folk. Et vigtigt eksempel på en sådan prøve var, da han sendte Israel tilbage gennem ørkenen, lige før de nåede til Løftets Land. Og tragisk nok fik kun en lille rest på to, Josua og Kaleb, lov at komme derind. Resten døde i ørkenen. Selv den store leder, Moses, fik ikke lov at gå ind i Løftets Land.
Mange kristne er blevet involverede i ”Toronto læren” i den tro, at ”det må være fra Gud”, fordi den fører til ”inner healing” eller andre, åndelige oplevelser Men sådanne oplevelser er ikke sikre tegn på, at bevægelsen er fra Gud Det er en kendsgerning, at Djævelen specialiserer sig i okkulte oplevelser i New Age grupper rundt om i verden Og det er velkendt, at netop ”inner healing” altid har været det store trækplaster i New Age kredse (medens sådant slet ikke omtales i Bibelen) Disse tegn er i stedet bevis på satanisk aktivitet Bibelen fortæller også, at Satan med glæde fremstiller sig selv som ”lysets engel” for at bedrage kristne (2. Kor 11:14)
Et af de farligste afsnit i New Age læren, er videreført i ”Toronto” og handler om at ”lukke af for sindets dømmekraft” og helt og holdent overgive sig til den forførende ånds manipulation. New Age hengiver sig helt til dæmonisk indflydelse og er den farligste og dødeligste lære, jeg nogensinde har hørt blive praktiseret blandt kristne, fordi de derved overgiver sig frivilligt i Djævelens hænder.
Bibelen siger det meget klar, at mange dæmoniske ånder er i stand til at efterligne Helligånden Derfor skrev også Johannes: ”Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne for at se, hvorvidt de er fra Gud”, 1 Joh 4:1 Jeg kan ikke gå ind for den tanke, at vi kan styre Helligånden blot ved at sige: Kom, Helligånd!” Det er en ubibelsk praksis, der før eller senere kun kan føre til bedrag At vi lukker af for vor fornuft og giver frit løb for åndelige impulser er helt sikker den farligste lære overhovedet
Som Jessie Penn-Lewis skrev (om den wallesiske vækkelse ved Evan Roberts): ”… disse dæmoner opholder sig rundt om sjælen, og ved suggestion narrer de mennesker til at tro, at det er Helligånden i funktion. De styrer følelserne og leder til fremmede, fiktive opfattelser… en person modtager en impuls til at rulle om på gulvet og stønne, og en dæmon får ham til at tro, at han er ledet af Helligånden. Det er lige modsat den blide måde, Helligånden arbejder på. Men det var almindeligt i de møder, hvor han deltog…”
Førnævnte forfatter kommer også med følgende, forfærdelige udtalelse: ”Den falske antagelse af ”overgivelse” af legemet til overnaturlige kræfter med sindet sat ud af funktion er i høj grad underkastelse af fjendens higen efter at forføre”. Ingen, der omhyggeligt læser dette, kan længere være i tvivl om, hvor ”Toronto bevægelsens” kilder kommer fra.
Gennem kristendommens historie har det været velkendt, at Bibelen taler om de ”sidste tider” som en tid med store bedrag og frafald Jesus selv sagde, at i de ”sidste dage” ville mange forførere komme i hans navn og lede mange bort fra sandheden (Matt 24:5) Og han sagde også, at forførelserne ville være så stærke, at dersom det var muligt, ville også de ”udvalgte” blive bedraget (Matt 24:5) Apostlen Paulus advarede ligeledes i stærke vendinger om denne periode: ”… tider skal komme, da de ikke mere vil lytte til den sande lære men efter deres egne lyster De skal vende deres ører bort fra sandheden for at tro på fablerne”, 2. Tim 4:3-4 ”Ånden siger med klare ord, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og djævles lærdomme”, 1 Tim 4:1
Det er min tro, at ”Toronto oplevelserne” på mange måder er det perfekte bedrag for ”Laodikea” menighederne. Det får ingen øjeblikkelige omkostninger at blive berørt af åndelig velsignelse eller store oplevelser uden at skulle omvende sig og have syndenød eller at skulle tage korset op og følge Jesus. Det vil være helt frit at få en følelse af, at ”alt er vel”. De forstår ikke, at det de er ude for, er at skulle træffe et valg imellem to ”guder”.
På den ene side har vi ”Toronto”s versionen af ”gud”. Et væsen, som ”berører” dem med legemlige sentationer, og som elsker at få dem til at kaste alle hæmninger bort, så de villigt gør de mest tåbelige ting, de ellers aldrig ville gøre. Meget af det, der sker under disse ”berøringer”, vil for en udenforstående se ud som skøre handlinger. Men så længe det føles godt, er folk tilsyneladende ligeglad med, at de under påvirkning af hysterisk latter har mærkelige krampetrækninger og og ukontrollerede bevægelser. De føler en oplevelse af kærlighed uden ansvar. Barmhjertighed uden dom. Og at det alt sammen er tilladt af deres ”Santa Claus” gud.
På den anden side er der Bibelens Gud. Ja, han er en kærlig Gud, men også en retfærdig Gud, der dømmer med ret. Han er også krigens og hævnens Gud, der tålmodig venter på den time, hans modstandere vil blive overgivet i hans hænder, så han for evigt kan kaste dem levende i helvede. Bibelens Gud er frihedens Gud men tillige nidkærhedens Gud, som hjemsøger fædres synder indtil tredje og fjerde generation af dem, der hader ham. Han er medlidenhedens Gud men tillige en strålende majestæt, mægtig i magt. Men over alt dette er han en HELLIG Gud, som hader synd så meget, at han skabte ildsøen, hvori alle, der i deres synd vender sig fra ham, skal være i al evighed. Og jeg vil sige jer: Han findes ikke i de bevægelser, der involverer dyreadfærd og råb i drukken stupiditet, idiotisk latter eller nogen af de mange, sygdomslignende udbrud af epilepsi og kramper, alt medens de tilbeder en fremmed gud i stedet for den sande Gud.
Derfor er ”Toronto” en god ”test” for ”Laodikea” menighederne af i dag. Den viser, hvorvidt folks kundskab om Gud er ret eller ej. Hvad tror du, Gud føler for de mange tusinder af kristne rundt om i verden, der vælger at følge en falsk gud og ”efterlignende” ånder? Og for dem, der leder dem til disse bedrag? Det er min tro, at ”Laodikea vækkelsen”, som ”Toronto vækkelsen” er, har vist, hvad denne, lunkne skare af kristne i virkeligheden vil, som kun vil have en ”lykke-klub”.
Det er betydningsfuldt, at mange af Jesu lignelser viser hen til de ”sidste dage” og taler om folk, der ”sigtes” og ”adskilles” For eks i lignelsen om ”ugræsset og hveden”, og om de ”vise og dåragtige jomfruer”, etc Er det ikke tænkeligt, at Gud må bruge sådant for at begynde sigtning og adskillelse af kristne og såkaldte kristne? Bibelen siger klart, at dommen begynder med ”Guds hus”, 1. Pet 4:17 Og det græske ord for ”dom” betyder ”adskillelse” I lignelsen om ”fårene og gederne”, ser vi netop en adskillelse i to flokke eller kategorier, som en del af domsprocessen At det er førnævnte bedrag i de ”sidste dage”, der vil bringe denne adskillelse i menighederne, synes som en tænkelig mulighed En sådan ”separation” af Guds folk er definitiv på vej
Vi skal også lægge mærke til, at op gennem kirkehistorien er der fra Guds side ofte bragt adskillelser blandt Guds folk. Medens nogle kristne har valgt at holde sig helt til Gud, har andre taget det modsatte standpunkt. Og fra Jesu lignelser synes det klart, at i de ”sidste dage” vil denne ”adskillelse” blandt Guds folk blive langt mere endelig og fuldstændig, end den nogensinde har været før. Tiden er virkelig kommen for dommen, der begynder med ”Guds hus”.
I min opfattelse af ”Toronto” har jeg ikke stået og betragtet dem på afstand og truffet min dom. Jeg har personligt været vidne til manifestationerne, ligesom jeg har talt med mange, der har oplevet dem på egen hånd. Det er mange måneder siden, jeg så fænomenerne for første gang og så da, at de ikke er fra Helligånden men fra modsat side, og at bevægelsen skal betragtes som en dæmonisk efterligning.
Noget har forundret mig meget vedrørende ”Toronto bevægelsen” Tendensen til at forlade den gamle praksis at prøve alle åndelige oplevelser ved at analysere, hvad Skriften siger Bibelen fortæller, at vi skal ”prøve alle ting” og selvfølgelig stole på dette vers: ”Hele Skriften er indåndet af Gud, og den er nyttig til lærdom, til overbevisning, til retledning og til oplæring i retfærdighed”, 2. Tim 3:16 Men hvorledes kan vi bruge Skrifterne til ”retledning”, dersom vi vil bortforklarer nødvendigheden af, at alt skal samstemme med Bibelen? Dersom vi ikke bruger den, er vi åbne for ethvert bedrag af falsk og dæmonisk lære Det med at ”kaste” Skriftens autoritet af os, som ligger ”Toronto” nær, synes at betyde, at der er meget af ”Jezabel”s okkultisme i ”Toronto bevægelsen”
I de sidste omkring femten år har Gud over hele verden talt til sit folk om en stor rystelse. Men der har også været røster, som har forsøgt at ”nedtone” advarslen derom og ligeledes omfanget af Guds dom. Min opfattelse er, at folk måske nok i vid udstrækning venter en rig endetidshøst men er helt uforberedte på den massive rystelse og forandring, menighederne må forberede sig på.
Vi må heller ikke være blinde for, at ”Toronto bevægelsen” har fået mange til at tro på de falske profetier, der strømmer over verden, og derfor ikke vil være i stand til at forberede sig til det, der vil komme, men i stedet falde dybere ned i forførelserne fra ”Toronto” (og ”Pensacola”, oversætters tilføjelse).
Vi kan dadle præster og menighedsledere for at sprede dette bedrag. Og Gud vil så vist holde hver enkelt af dem ansvarlig for medskyld i spredningen af forførelserne, og at de ikke har været sande hyrder for menigheden. Dog må vi indse, at den massive spredning af ”Laodikea” bedraget kan spores direkte tilbage til falske profeter, som skulle have været ”vægtere på muren” og bedømt og udråbt, at der var fjender på vej ind i menigheden. Men ikke kun fejlede de i ikke at gøre dette men gav helhjertet deres støtte til forførelserne. Sig mig, I profeter! har Gud kaldt jer til at følge den populære ”Laodikea” strøm? Konsekvenserne af jeres handlinger og mange kompromiser vil øge den kritiske situation i tiden, der kommer.
Det er tragisk, at et stort antal af vor tids profeter er at sammenligne med Jonathan, der ville være ven med David men også holde sig til kong Saul og fulgte ham, til døden ramte dem begge. De vil have en fod i begge lejre og være accepteret af dem begge. Men det er en dødelig position at være i. Jonathan var med kong Saul så længe, at det endte med, han kom under den samme dom som ham. Det er ligeså med vor tids ”Jonathaner”. De er også i en dødelig fare.
Jeg tror, at det mere og mere vil blive umulig at holde en ”mellemkurs” imellem Saul og David. Gud vil forårsage en komplet ”adskillelse” imellem disse to lejre, så alle i Sauls lejr kan falde under hans dom. Og alle, der holder sig til ”David”, kan gå ind i ”Løftets Land”.
Tiden er ved at løbe ud Jeg har gang på gang skrevet og sagt, at det er min overbevisning, at ”Laodikea” menighederne ikke vil have nogen del i det nye, der kommer fra Gud, men at en ”rest” vil komme ud fra disse menigheder og være med i endetidens, sidste vækkelse og indhøstning. Vi har allerede set, hvorledes Jesu lignelse om de ”sidste dage”, og Åbenbaringens ord om adskillelse er begyndt. Gud vil fortsat ”teste” og dele sine menigheder. Jeg tror, at forskrækkelsen vil blive stor.
For nogen tid siden gav Gud mig en forståelse af, at Israels børn nødvendigvis måtte have en stærk tro for at kunne indtage Løftets Land. Jeg læste om de tolv spejdere, der gik for at udspejde landet, men som var lig de profeter, vi har læst om også vil have et land, der ”flyder med mælk og honning”. I slutresultatet var der kun to spejdere (eller profeter), som havde tro nok til at indtage ”riget”. De andre ti havde set, hvad der var forude, men besad ikke tro og kraft nok til at få det i eje, som Gud havde lovet. De og den store skare af Israels folk faldt i ørkenen under Guds dom, fordi de ikke bestod hans prøve.
Jeg tror, at Gud vil bruge folk med profetisk gave til at forberede vejen for en sand vækkelse. Men mange af dem fejlede og blev et bytte for Djævelens bedrag. Derfor har Gud vendt sig fra dem.
Jeg vil gerne, det må stå klart for jer, at jeg ikke tror på en triumferende menighed, der vil ”besejre” jorden og kan give den som en ”gave”, når Jesus kommer igen. Men der vil komme rystelser og stærke forførelser, som vi skal besejre for at være med vor Herre Jesus hele vejen. Men tiden er ved at løbe ud, dersom vi skal være med i den sejrende skare.
Jeg ved, at nogle af jer, der har læst denne artikel, hist og her vil have fundet provokerende og chokerende dele i den. Men det har ikke været min mening at skabe nogen form for provokation eller at forarge nogen men kun at advare mod de store farer, der ligger forude.
Som jeg allerede har skrevet, vil de kommende dage blive ”sandhedens time” for alle kristne. Hvorledes vil vi reagere i farens stund? Der vil komme mange nye situationer, hvor vi gang på gang skal vælge det rigtige. ”Jezabels” indflydelse har været og er meget stærk i utrolig mange menigheder. Men nu kommer denne indflydelse først rigtígt åbent frem. Jeg tror, at vi igen vil komme til at se Gud som ”krigens Gud”, der ryster nationerne.
Til slut vil jeg tilføje, at Strom henviser til ca. 45 bøger, der alle på en eller anden måde taler om det samme som han. Jeg har valgt ikke at bringe denne bogliste, eftersom de alle er på engelsk og ikke kan købes her i landet. (Oversætters kommentar.)
Oversat oktober 1998 af:
Holger Skov Særkjær