Oversigt
Hos FrikirkeNet, er et af kriterierne for optagelse ”Respekt for andre menigheders historiske og teologiske baggrund”. [1] Der tales ikke om at udstøde ”det onde menneske af jeres kreds” (1. Kor. 5:13), men ”hvor netværkets medlemmer er enige, kan der samlet samarbejdes med andre kirker og kirkelige organisationer, fx Evangelisk Alliance, Evangelisk Frikirkeråd, Bibelselskabet osv.” [1]
I denne tid, som er ladet med verdensomspændende humanisme, accept, respekt, enhed, fællesskab – alt sammen pakket i ét og samme ord – økumeni, står FrikirkeNet heller ikke tilbage for at hoppe på den moderne vogn og udtrykke sig således under overskriften ”Økumeni”: ”Vi forstår os som en del af Guds Kirke på jord, og vi ønsker derfor at samarbejde med andre kristne kirker og organisationer og deltage aktivt i det fælleskirkelige arbejde.” [2] Det begrænser sig tilsyneladende ikke kun til den traditionelle kristendom, men også ”Menigheder med en anden kirketradition end den i grunddokumentet skitserede kan ansøge om medlemskab.” [3]
Alene logoet, taler FrikirkeNets intentioner med en høj og klar stemme. Den ”glade mand”, som i forskellige versioner er blevet et universelt humanistisk varemærke, danner kæde i globusform, omkring et centrum. Denne ”glade mand” finder du også hos eks. International Humanistisk og Etisk Union (IHEU – http://www.iheu.org/), Amerikansk Humanist Association (http://www.americanhumanist.org/), International Samfund for Individuel Frihed (http://www.isil.org/). Også Youth For Christ har denne mand med i logoet (http://community.gospelcom.net/Brix/yfcusa/public). Humanismen har i mange år gennemsyret kristenheden og har været en stærk overbevisning, der har drevet kirkerne væk fra de gamle stier. Humanisme er ikke bare et livssyn, som mange udtrykker det. Det er en religion, hvilket eks. Paul Kurtz giver udtryk for i ”Humanist Manifestos I and II”, s. 3: ”Humanisme er et filosofisk, religiøst og moralsk synspunkt, så gammel som den menneskelige civilisation selv”. Derudover oplyser FrikirkeNet i humanismens ånd, at: ”Vi erkender desuden vort medansvar i forvaltningen af hele Guds skaberværk.” [2]
I FrikirkeNets månedsmagasin, ”domino” stilles spørgsmålet, om FrikirkeNet vil ”udvikle sig til et nyt kirkesamfund?”. Der svares enstemmigt ”Nej”, men der er ingen tvivl om, at de gamle kirkesamfund vil forsvinde. [4] ”Målet er med tiden også at starte fælles frikirker som et alternativ til folkekirken. Ikke pinsekirker, apostolske kirker osv., men blot frikirker.” [5] ”FrikirkeNet vil helt sikkert ændre det kirkelige landskab på længere sigt”, siger Lars Bo Olsen, fra Kristent Center i Herning. [4] ”Vi ønsker at arbejde for enhed blandt alle kristne.” [6]
For de der ikke er klar over hvad denne enhed blandt kristne er for en enhed, så ser Johannes det, da Jesus giver ham et syn om denne tid vi er i nu. Denne enhed ”får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr (Antikrist)” (Åb. 13:12). Det betyder at skellet kirkerne imellem netop må fjernes, ved at fokusere på det medlemmerne kan være enige om. De forskellige kirkesamfund forsvinder ikke nødvendigvis, men en enhed, der allerede i dag vokser hurtigt, vil ved den kommende falske profet ende op i den endelige tilbedelse af Antikrist, som Bibelen har forudsagt.
Bibelens grundlag for fællesskab og enhed, med få ord, kan ikke siges bedre end Sal. 119:63 udtrykker det: ”Jeg er ven med alle, der frygter dig, og som holder dine forordninger.” Heri ligger hele hemmeligheden omkring enhed og fællesskab. Amos siger: ”Følges to mennesker ad, uden at det er aftalt?” (Am. 3:3) eller med andre ord: ”Kan to vandre sammen, uden de er enige derom?”.
Det er jo et paradoks, om man skulle kunne blive enige, ved at undgå uenighederne. Det vil unægtelig resultere i, som Johannes Hansen siger da han bliver spurgt om Apostolsk Kirke sælger ud af arvesølvet ”Ja, det er det trosskridt…Man må nemlig slippe noget for at kunne række ud mod noget nyt”. [4] Med andre ord, sælger Apostolske kirke i dette fællesskab ud af arvesølvet, det gamle Evangelium, hvori der er kraft til frelse.
Bibelen taler om fællesskab bygget på gudfrygtighed, mens FrikirkeNet siger ”Vi vil have en fælles identitet”, ”Vi fjerner barrikaderne”. [4]
Er man villig til at sælge arven, og lade sandhedens bælte, troens skjold og frelsens hjelm ligge, kan man med en årlig sum på min. 2.000 kr. og maks. 20.000 [7] købe sin kirke et medlemskab til en ”rejse i tro” [4], hvor overskuddet fra medlemskontingentet og andre økonomiske gaver, ”tilfalder foreningen Frikirkenet”. [3]
Når man læser om FrikirkeNets mål og formål, så er idéerne ikke få.
”Målet med det historiske samarbejde er at udnytte hinandens ressourcer bedre. Bl.a. på det sociale område ligger en stor ekspertise spredt ud over de mange kirker…Målet er med tiden også at starte fælles frikirker som et alternativ til folkekirken. Ikke pinsekirker, apostolske kirker osv., men blot frikirker…fælles mediestrategi…fælles hjemmeside…en presseinformation” [5] ”plante nye menigheder” [10] ”enhed blandt alle kristne…at møde menneskers behov med Guds kærlighed og kraft…mission som endemål. Vi ønsker at tale med en profetisk røst i aktuelle forhold i tiden.” [6]
Jarle Tangstad konkluderer, og rammer således sømmet på hovedet idet han siger: ”Vi vil blot skabe et vi-forum, hvor vi kan påvirke hele landet” [4]
Det er præcis sådan tonen lyder i de menigheder som er nået dertil, at de kan tilslutte sig, og acceptere den teologiske baggrund i FrikirkeNets ”vi-forum”. Mennesket skaber rammerne og er drivkraften bag alle de fælles initiativer. Men Bibelens fremgangsmåde er helt anderledes: ”Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves. Hvis ikke Herren våger over byen, våger vægteren forgæves.” (Sal. 127:1). ”hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst.” (1. Kor. 3:7).
Med andre ord. FrikirkeNets ”vi-forum” bringer helt andre resultater, fordi de i al deres arrangeren og planlægning, går foran Gud. Saul gjorde det samme. Han havde fået instruks om at vente syv dage på Samuel (Gud) i Gilgad, før brændofret måtte frembringes (1. Sam. 10:8). Men Saul blev egenrådig og gik foran Samuel (Gud) og bragte selv ofret (1. Sam. 13:8-9). Gud slog hårdt ned på Saul dengang, og Han har ikke ændret sig det mindste. Resultatet for Saul var: ”nu skal dit kongedømme ikke bestå” (1. Sam. 13:14)
Med Pinsekirken Købehavn som ”Danmarks største frikirke”[5] og dermed også kirken med fleste stemmer [3], punkt 7, er det vigtigt at lægge mærke til, hvad denne kirke byder andre at respektere. [1]
Jeg har skrevet om sakristiet i pinsekirken, og vil tilføje, at katolikker som Niels Christian Hvidt, Vasulla Ryden, og nonner har været på scenen som fortaler for den kristendom kejser Konstantin miksede med hedenskaben, og som Pinsekirken København nu har adopteret. Det er måske katolicismen de har i tankerne når de åbner op for ”anden kirketradition” [3] Jeg vil anbefale dig at læse artiklen om sakristiet, for da vil du se den absurde situation, at et sådanne projekt, af Pinsekirkens ledere får lov at stå.
Så når FrikirkeNet ønsker at ”forkynde det kristne evangelium” [6] ”om Jesus Kristus til personlig tro, efterfølgende dåb og tjeneste i og udfra menigheden” [2], så er det ikke Guds opstandne Søn, men romerkirkens Nimrod og Tammuz, sammen med deres himmelske dronning Semiramis, forbyttet med Bibelens Jomfru Maria
.FrikirkeNet er i Antikrists ånd et redskab til at samle den religiøse verden, for derigennem at kunne samle den politiske. Det kan lyde ude af proportioner og er temmelig sikkert ikke foreningens hensigt.
Konstantin var en glimrende militærkommandør, som havde forstået at der ikke kunne blive politisk stabilitet, uden der først var religiøs enhed. Derfor ”byggede han bro” mellem hedenskaben og Kristendommen og dannede en økumenisk religion, som henvendte sig til alle borgerne i det multikulturelle samfund. Derfor gennemgik Kristendommen en transformation, på samme måde som vi ser Luthers arbejde transformeres og nedbrydes, bl.a. igennem Pinsekirken i Københavns erhvervelse af denne transformerede ”kristendom”, Konstantin kortlagde.
Dette ”brobyggeri” kostede selvfølgelig menneskeliv. De sande kristne i Kristus led døden - ikke fordi de troede på Jesus - men fordi de troede på Jesus alene. Jeg kender personligt flere, som elsker Jesus af hele deres hjerte – og kun Ham. Deres overbevisning udfordres i sådan en grad i Pinsekirken København, at de tvinges til at gå ud. Historien gentager sig. Brobyggeri koster menneskeliv!
”Kristendommen” blev et middel for alle, da det var afgørende for om man ville avancere i forretningsmæssige forbindelser, politik eller inden for militæret. Vi ser det samme inden for de forskellige lukkede samfund i dag, eks. frimurerlogen. Har man sine forbindelser inden for det rette system, har man uanede muligheder. FrikirkeNet er endnu en samfundstype, der satser på at blive en mastodont inden for de religiøse kredse.
Konstantins ”kristendom” der senere blev kendt som Romersk Katolicisme, er den religion som Pinsekirken byder andre kirker i foreningens navn, at respektere. Det hedder det sig klart ikke på papiret. Men kender man tiden vi lever i, så er det ingen overraskelse at det er hvad der påbydes de sande Kristne i Jesus. ”Bøj jer for kejseren”.
Jeg har skrevet til FrikirkeNet for at høre, hvilke kirker foreningen talte. Men det har ikke været muligt at få et svar. Men de indlemmede kirker består ikke kun af ”Apostolsk Kirke, Baptistkirken, Pinsebevægelsen”. [5] En artikel på domino’s hjemmeside fortæller at ”Langsomt, men sikkert kommer der nye kirker med i FrikirkeNet. Tallet er nu oppe på 61 frikirker, fordelt på 27 pinsekirker, 15 uafhængige frikirker, 14 apostolske menigheder, 4 baptistmenigheder og en enkelt international kirke.” [11] Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvem de 15 uafhængige kirker er, og har søgt på nettet.
Ålborg Menighedscenter
”Frikirkenet - kristne kirkers netværk
Frikirkenet er etableret som et netværk af frikirker fra bl.a. Pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken og selvstændige frikirker og husmenigheder. Aalborg MenighedsCenter er også med i netværket, der styrker kirkernes samarbejde og offentlige profil, blandt andet med en fælles medie-tjeneste.” [12]
City Kirken, Tåstrup
”City Kirken med i FrikirkeNet
På City Kirkens årsmøde den 13. marts, blev det besluttet at tilslutte sig FrikirkeNet.” [13]
City kirken, var i øvrigt en af de første Danske kirker der brugte Rick Warrens bog: ”Det Målrettede Liv”.
Jesuskirken, Ringkøbing
Jesuskirken var nogle af de første der inviterede mirakelmageren Charles Ndifon til landet og fokuserer i dag på helbredelse, i tro ”på en kærlig Gud, Jesus Kristus, der vil gøre gode ting”. [14]
Så vi ser, at også trosbevægelsen er med i FrikirkeNet. Trosbevægelsen der lærer at Helligånden er Guds kvindelige side, præcis som gnostikerne der udligner maskulinitet og femininitet. Jesus døde åndeligt og blev født på nyt i helvede. Vi har krav på rigdom og fremgang og kan rette troen mod Gud og få hvad vi vil have. Er det en tale vi kan respektere?
Et partnerskab med Rom, som den transformerede kristendom er, og alle de andre frafaldne kirker, bereder scenen for Antikrist. Er du i tvivl om, at det virkelig er det, som FrikirkeNet gør, så læs dette fra deres månedsavis domino:
”For nogle år siden stod jeg uden for Rom på den gamle romerske landevej – Via Apia. Her mødte apostlen Peter, ifølge kirkehistorikerne den opstandne Jesus i et syn. Det var lykkedes ham at flygte fra fængslet i Rom, og nu var han fast besluttet for at komme tilbage til vennerne og familien i Jerusalem.
Men så mødte han Jesus.
Det blev et gensyn med Mesteren. I et himmelsk klarsyn genkaldte han de mange situationer, hvor Jesus havde mødt ham med sin overstrømmende tilgivelse og genoprettelse. Nu krydsedes deres veje igen. Men var de på vej i samme retning?
’Quo vadis domine?’ – ’Hvor går du hen, Herre?’, spurgte Peter
’Jeg går til Rom’, svarede Jesus.
’Så går jeg med dig’
Og så vendte Peter om og fulgtes med Jesus tilbage til Rom – tilbage til fængslet i Forum Romanum og tilbage med beretningen om mødet med Jesus til de tusinder af nye kristne i Rom for at inspirere dem til fortsat mission. Få uger senere blev Peter dømt til døden og henrettet. Men hans beretninger om mødet med Jesus havde tændt et nyt håb.” [9]
Men så mødte han Jesus.
Det blev et gensyn med Mesteren. I et himmelsk klarsyn genkaldte han de mange situationer, hvor Jesus havde mødt ham med sin overstrømmende tilgivelse og genoprettelse. Nu krydsedes deres veje igen. Men var de på vej i samme retning?
’Quo vadis domine?’ – ’Hvor går du hen, Herre?’, spurgte Peter
’Jeg går til Rom’, svarede Jesus.
’Så går jeg med dig’
Og så vendte Peter om og fulgtes med Jesus tilbage til Rom – tilbage til fængslet i Forum Romanum og tilbage med beretningen om mødet med Jesus til de tusinder af nye kristne i Rom for at inspirere dem til fortsat mission. Få uger senere blev Peter dømt til døden og henrettet. Men hans beretninger om mødet med Jesus havde tændt et nyt håb.” [9]
Den katolske kirkes teologer har dummet sig gevaldigt, ved at tolke Jesu tale om klippen i Matt. 16:16-18, som værende Peter – katolicismens påståede første pave. De har gjort den opfattelse til den bærende søjle i deres teologi, hvilket giver dem store problemer, da Peter ikke kan blive til det, de har brug for. I den Katolske Encyclopedia, omtales ovenstående historie [14] og her ser man, at vejen hvorpå Peter skulle have mødt Jesus, var Appii vejen. I Bibelen refereres der til denne vej i Apg. 28:15, hvor kristne brødre fra Rom mødte Paulus – ikke Peter. Artiklen refererer til Domine quo vadis kapellet, og åbenbarer at dette refererer til mødet med vor Herre og Skt. Peter. Poul Kirk, som er redaktør af månedsbladet domino, og som har skrevet denne artikel, referer højest sandsynligt til Apg. 28:15, idet han omtaler det nye håb, som Paulus også beskriver: ”Da Paulus så dem, takkede han Gud og fik nyt mod”. Paulus er byttet ud med Peter, for den katolske kirke ønsker sig mere end noget andet, at Peter skulle være Paulus. Paulus havde romersk statsborgerskab og var hedningenes apostel, mens Peter var jødernes apostel, og var således aldrig i Rom. Desuden var det Paulus der refereres til at have mødt Jesus på en vej, ikke til Rom, men til Damaskus (Apg. 22:6-9). Skulle Peter have været den ukendte af de to Jesus mødte på vejen til byen Emmaus, så skal man have mere end god vilje for at få vejen til at føre til Rom, da den lå ca. 13 km fra Jerusalem (Luk. 24:13-16).
Jesus og Peter fra Rom… Jo, vi er tilbage i Roms forfalskede religion, hvor samme teknik blev brugt til at skabe stabilitet og fred, som bruges hos FrikirkeNet. Ovenstående historie ender med at forkynde hvem deres herre er: ”Frikirkenets nye blad har vi givet navnet domino. Det er nøje udvalgt. Navnet referer til kirkens Herre”. [9] Deres Jesus er en anden – ham fra Rom. Deres ånd er en anden – den fra Rom. Deres evangelium er et andet – alt sammen fra Rom - kirkevækst i enhed på trods af uenigheder, så der i et sammensurium af meninger og overbærenhed, bliver noget for alle.
Alle veje fører i sandhed til Rom, men kun én fører til Gud. Jesus sagde: ”Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen (Rom), og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den” (Matt. 7:13-14). Alle veje fører til helvede, og Roms falske Jesus, den falske profet, ender også der (Åb. 19:20). Men ”Jeg (Jesus)er døren; om nogen går ind gennem mig, han skal blive frelst; og han skal gå ind og gå ud og finde føde” (Joh. 10:9).
Kære læser, vælg ikke FrikirkeNets Jesus, der gik til Rom, men vælg Guds levende Søn, der tog til Himmelen – Han er døren og den smalle vej til frelse. FrikirkeNets Jesus er den brede vej, der fører til helvede. Det kan ikke siges tydeligere, end Poul Kirk udtrykker det: ”Navnet referer til kirkens Herre”. Navnet er Tammuz, Nimrod og endeligt Satan.
Jøderne der følte sig sikre i deres arv fra Abraham, troede at de havde Abrahams Gud til Fader. Men Jesus sagde dem sandheden, at ”I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader” (Joh. 8:44). Johannes Hansen, Jarle Tangstad og alle andre FrikirkeNet medlemmer, sælger ud af arven. De mener at Gud er deres Fader, men søger at fjerne Hans Søn, præcis som jøderne søgte at stene Jesus for at sige dem sandheden (Joh. 8:59). Jesus sagde: ”om nogen holder fast ved mit ord, skal han i al evighed ikke se døden” (Joh. 8:51). FrikirkeNet har solgt dette Ord, og erstattet det med et ”søgervenligt” evangelium, der formår at samle og forene uoverensstemmende kirkesamfund, hvor Jesu Evangelium bringer splid (Luk. 12:51) og sværd (Matt. 10:34).
Trosbekendelsen som FrikirkeNet læner sig op af – Lausannepagten, [2] har tilsyneladende været til stor inspiration for FrikirkeNet. Stemmen i Lausannepagten er meget lig den hos FrikirkeNet.
Når man undersøger Lausannepagten, finder man nogle grimme ansigter som bagmænd for denne.
I 1974, holdtes der en international komité i Lausanne i Schweiz, som blev ledt af Billy Graham, der sammen med kristne ledere fra 150 lande (ca. 4000 mennesker), [19] formede denne pagt. Formålet er at ”hele kirken, tager hele evangeliet, til hele verden”. [15] Punkt 2 Ikke mindre end 2300 evangeliske blev enige om denne pagt, ved den internationale komité. ”Siden da, har pagten udfordret kirker og Kristne organisationer til at arbejde sammen, for at gøre Jesus Kristus kendt for verden” [15] Punkt 4
Ud over Billy Graham, som er en katolsk ulv blandt protestantiske kristne, støder man på Dr. Paul Cedar, som er udøvende formand for Lausannes administrative komité. Således kommer vi i kontakt med Mission America, hvor han også er formand for Mission America forbundet. [16] Pludselig vælter råddenskaben ind, da man således bliver smurt ind i Rick Warren, Reinhard Bonnke, Tim Lahaye, Pat Robertson, C. Peter Wagner og Bill McCartney (Promise Keepers). Listen er lang [17] og via Mission America får man, som FrikirneNet udtaler det: ”mange netværk på kryds og tværs”, [4] da den ikke tæller få. [18]
Lausannepagten tæller heller ikke få. ”25 komitéer i forskellige lande og regioner i verden, 12 senior associerede og 5 arbejdsgrupper” [15] Punkt 7
Indholdet af Lausannepagten, har et larmende fraværd af tillid til Gud og det at styrke de troende i Kristus. Når man læser i det nye Testamente, får man en solid indsigt i den tillid folket havde til Gud. Det var ikke menneskenes anstrengelser der fik æren, men Gud. For Han ”føjede daglig nogle til, som lod sig frelse” (Apg. 2:47).
Menneskers arrangeren, har ingen værdi for Gud. Jesus sagde at: ”når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende” (Apg. 1:8). For at arbejde i Herrens vingård, er det er krav, at Helligånden er over os. Tilhængerne af Lausannepagten, som er så infiltreret af New Age igennem den katolske kirke, Billy Graham, Mission America osv., har forladt denne kraft, som Korinterne der med glæde tog imod en anden Jesus, en anden ånd og et andet evangelium. De har solgt ud af det de modtog. FrikirkeNet har ikke Guds Søn for øje, men enhed, for derigennem at kunne missionere – men det bliver uden Helligåndens kraft.
Hvis man virkelig ønsker at mennesker skal nå til frelse, er det forkert at tage fat hvor Lausannepagten gør. Har det missionerende folk ikke kendskab til det fulde Evangelium, kan de ikke præsentere det. Ønsker man at nå verden, må man styrke menighederne i troen og kendskabet til Gud. Det er ikke blevet gjort, og således svigtes delen, hvor Gud er Kraften der styrker til at vidne om Ham.
”Vi erklærer, at kirkens synlige enhed i sandheden er Guds vilje. Evangelisation kalder os også til enhed, fordi vor enhed styrker vort vidnesbyrd, ligesom splittelse undergraver vort evangelium om forsoning”. [19] stykke 7
Det er noget af en erklæring. Vi er ikke kaldede til enhed med hinanden, men enhed i Guds Søn. Som sædvanligt, er Satan mester i at vende lys til mørke og omvendt. Enhed i FrikirkeNet regi, er langt fra en styrke, men derimod en undergravning af Sandhedens Evangelium. Det er præcis i tilfælde som med FrikirkeNet, at Jesus bringer splid og sværd. For Hans evangelium bliver ødelagt og de der holder sig til Ham, vil blive adskilt fra dette system. I pagtens stykke 12, gives der udtryk for at man er klar over de falske Messiasser. Men de formår ikke at se indad, selvom det er ganske moderne inden for New Age. Kunne de det ville de se, at deres midte vrimlede med sådanne. Kræftcellerne har snart overtaget hele legemet. I stedet for at afsløre det falske iblandt dem, ser de det som en forgænger for Antikrist, med blik på umuligheden for selv at oprette det perfekte rige.
I linie med Tangstads ”vi-forum”, udtrykker Lausannepagten at ”Udviklingen af strategier for verdens evangelisering kræver opfindsomhed og banebrydende metoder.” [19] stykke 10
Paulus var meget kontant i forhold til opfindsomhed. Han sagde: “Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet” (1. Kor. 2:1-2) …”for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale” (1. Kor. 1:17). Paulus advarede mod brugen af FrikirkeNets metoder og siger: ”Tag jer i agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig visdom og tomt bedrag, som støtter sig på menneskers overlevering og verdens »magter«, ikke på Kristus” (Kol. 2:8)
I al sin egenrådighed, går Lausannepagten videre og siger: ”Der burde i enhver nation og i enhver kultur være et træningsprogram for præster og lægmænd i troslære, discipelforhold, evangelisering, opdragelse og tjeneste. Sådanne træningsprogrammer skal ikke hvile på en stereotyp metodik, men udvikles gennem skabende lokale initiativer svarende til bibelske mønstre” [19] stykke 11
Det lyder umiddelbart meget godt. Men hvad er det Bibelske mønster? ”Men nu har Gud sat lemmerne på legemet, og ethvert af dem således som han ville” (1. Kor. 12:18). ”Og Gud har i kirken for det første sat nogle til apostle, for det andet nogle til profeter, for det tredje nogle til lærere; dernæst undergerninger, dernæst nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, og forskellige slags tungetale. Er mon alle apostle? Er alle profeter? Er alle lærere? Mon alle kan gøre undergerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle udlægge?” (1. Kor. 12:28-30)
Igen ser vi folkets tillid til Gud i Bibelen. Det er jo stereotypt - ganske enkelt og ligetil. Det kræver ikke den store uddannelse, planlægning og udviklingen af avancerede, alsidige træningsprogrammer. Gud giver menighederne hvad de har brug for. Alt vi kan gøre, er at studere Hans Ord, og opbygge hinanden med det. Så kommer troen og tilliden til Gud, at Hans Ånd gør sit i os, om det er aposteltjeneste, profetisk eller lærertjeneste. Lausannepagten sætter Gud til side med sine ideer og planlægninger. Verden har set sine vækkelser uden menneskeskabte projekter, hvor mennesker er brudt sammen under vægten af deres synd, da den ved simpel tale blev afsløret ved Guds Ånd. Gud er alt vi behøver. Alle vore menneskelige planer vil blot afholde folk fra at opleve et møde med Gud.
Jonathan Edwards, var fuldstændig uegnet, hvis man tager udgangspunkt i programmer, udviklet igennem ”skabende lokale initiativer”. Han talte ikke med stor gestikulation og karisma. Jeg har oversat hans tale ”Syndere i en vred Guds hånd”, der resulterede i at 500 i forsamlingen omvendte sig. Han læste sin tale op, ord for ord – ganske ukarismatisk.
”Vi tror, at vi er engageret i en konstant åndelig krig mod ondskabens åndemagter, som søger at ødelægge kirken og forpurre den opgave: at evangelisere verden”. [19] stykke 12
Hvis menighederne valgte, at anse det Evige Ord – opfostre sine medlemmer i Sandheden og lade troen vokse ved at de hørte Kristi Ord (Romerne. 10:17), da ville vi ikke behøve at rejse udenlands, invitere udefra, eller som organisation samarbejde for at dele Ordet. Som selvstændige individer, ville vi da kunne nå mennesker til frelse, i de områder vi nu var bosiddende i. Det er ikke evangelisationen der i første omgang er åndelig kamp omkring. Det er brugen og accepten af Sandhedens Ord. Psykologi, selvværd, selvbevidsthed – vi-fora og meget mere, har erstattet Guds Ord, og deri er den virkelige kamp. Først når Guds Ord får sin retmæssige plads, vil grundlaget for evangelisation være tilstede. Det er jo stereotypisk logik…
Denne lette gennemgang af FrikirkeNet, åbenbarer at kirkevækstkoncepterne, Willow Creek, Det Målrettede Liv, Alpha og det utal af humanistiske prædikanter der har været i landet igennem årene, ikke har arbejdet forgæves.
Mennesket sættes i fokus. Vi vil, vi kan, vi skal, vi har osv. I os selv, er vi kun støv (Sal. 103:14). Intet formår vi i os selv. Gud tager det som intet er i denne verden, men dårskab, for at gøre det som er noget til skamme. (1. Kor. 1:27). Paulus stolede ikke på egne ideer og arrangementer. Han sagde: ”Jeg takker Ham, som gav mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi Han agtede mig for tro og tog mig i sin tjeneste” (1. Tim. 1:12).
FrikirkeNet sluser folket ud på den brede vej, hvor et sammensurium af alt fra alle hylder der forvansker Guds Ord, tvinges i halsen på ofrene. Pave Paul Johannes II, en falsk profet som lige er død, havde samme for øje som FrikirkeNet. FrikirkeNet er blot en stikling af den falske profets produkt, der leder verdens mennesker ind i en religiøsitet, som åbner op for verdensvid tilbedelse af Satan.
Kirkernes ledere landet over, som deltager i dette frafald, ser uden tvivl sig selv som flittige arbejdere, der mener at gøre et evigt stykke arbejde. Men de ser ikke, at de i al deres stræben for at være alsidige, opfindsomme og banebrydende pilgrimme, blot er ensporede, frafaldne og blinde mennesker, der leder de blinde. ”og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften” (Matt. 15:14).
Det er en glidebane der munder ud i helvedets dyb, og anstrengelserne fra FrikirkeNets vi-centralisering, får på ingen måde det resultat FrikirkeNet lover. Som før sagt. Satan er ekspert i at vende polerne – at gøre sort til hvid og mørke til lys. Roms Jesus, som er FrikirkeNets Herre, er jo den gamle slange, som bedragede mennesket til at tro at de skulle blive som Gud. Derfor må alle FrikirkeNets løfter inverteres, hvis sandheden ønskes frem. De gode nyheder er dårlige. Håbet er håbløst. Kærligheden er hadefuld. Frelsen er fortabelse. Livet er død.
FrikirkeNet er kirkeledernes svar på menigheden i vandmandens tidsalder. En strømlignet politisk korrekt forening, der overholder humanismen og menneskerettighedernes krav om en ubegrænset kærlighedsfuld Gud. En lunken, fattig, elendig, ynkværdig, blind og nøgen forening, der uden Gud er støv, som saltet der har mistet sin kraft. Det duer ”kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker” (Matt. 5:13). Og det er også enden af vejen. Antikrist vil trampe på disse menigheder og tvinge dem til at tilbede sig som herre og konge – og de gør det med inderlig kærlighed, til denne Satans søn.
Kære Kirkeleder. Om det er dig der læser denne artikel, så tag afstand fra FrikirkeNet og vogt hjorden som Gud har givet dig. Giv dem føde i rette tid, og lær dem op i Guds Sandhed så de kan blive levende og Åndsfyldte vidner, om Jesus Kristus. Der er hungersnød i landet og folket sulter efter det levende vand. Brug din Bibel og al din tid derpå, da vil du se at Gud stadig stadfæster Sit Ord, når det prædikes i levende tro, ved Guds Ånd.
Hvem er jeg, at jeg kan skrive imod en religiøs mastodont, som FrikirkeNet og Lausannepagten med deres hob og storhed?
Jeg er absolut intet. Støv og fuldstændig ligegyldig og uinteressant. Var det mig der talte imod dette, var artiklen ikke nået frem. Men Gud har ved Sin Ånd vakt harme i mig, og jeg har været tvunget til at sige hvad jeg har sagt - dog med rig mulighed for at lade være. Jeg ønsker mig mere end noget andet, at vi alle kunne være ét i Kristus. Men tiderne er onde, og Jesus står udenfor og banker på ved menighedernes døre. Vi kan ikke være ét med Ham der er sendt uden for døren, og vi kan kun være ét med de, der frygter Herren og holder Hans forordninger.
Det er for sent at rydde ud i vor midte, da mængden er steget på ulykkestoget. Vi er i samme situation som jøderne der fulgte Evangeliet i det nye testamente. De blev lukket ude af synagogerne. Vi kan ikke som sande troende i Kristus, deltage i deres storhed. Vi er nødt til at gå ud, om vi ikke bliver smidt ud. Lausannepagten er endog så snedig at udtale ”Til resultaterne af evangelisering hører også lydighed mod Kristus, indlemmelse i hans menighed og ansvarlig tjeneste i verden”. [19] stykke 4 Resultatet af at blive en efterfølger af Jesus, er at forlade disse skøgekirker, der horer med løgnens evangelium (Åb. 18:4).
Kom væk, før også du suges ned af understrømmen i menneskehavet. Kom op på Klippen Jesus Kristus. Derfra kan du række hånden ud og nå de dyrebare og elskede mennesker, der tror de er på vej mod det forjættede land.
[1] http://www.frikirkenet.dk/frikirkenet/6490/
[2] http://www.frikirkenet.dk/frikirkenet/6489/
[3] http://www.frikirkenet.dk/frikirkenet/6543/
[4] domino Nr. 1, januar 2005 ”FrikirkeNet er ikke et nyt samfund”, s. 12, 13
[5] http://www.frikirkenet.dk/frikirkenet/6252/
[6] http://www.frikirkenet.dk/frikirkenet/6488/
[7] http://www.frikirkenet.dk/frikirkenet/6545/
[8] http://www.frikirkenet.dk/frikirkenet/6487/
[9] domino Nr. 1, januar 2005 ”FrikirkeNet er ikke et nyt kirkesamfund”, s. 2
[10] http://www.frikirkenet.dk/frikirkenet/6544/
[11] http://www.frikirkenet.dk/domino/6134/7997/
[12] http://www.amc-aalborg.dk/links/index.php?linksEmnerId=&offset=10
[13] http://citykirken.b4net.dk/ck2/
[14] http://www.newadvent.org/cathen/11562a.htm
[15] http://www.gospelcom.net/lcwe/whatis.htm
[16] http://community.gospelcom.net/Brix?pageID=13211
[17] http://207.200.19.180/cgi-bin/gx.cgi/
AppLogic+FTContentServer?pagename=FaithHighway/10000/3000/671MI/honorary
[18] http://207.200.19.180/cgi-bin/gx.cgi/
AppLogic+FTContentServer?pagename=FaithHighway/10000/3000/671MI/Networks
[19] http://www.gospelcom.net/lcwe/danish/dencove.html