“ | To danskere er blevet ramt af alvorlige lammelser og føleforstyrrelser, efter at have fået vaccinationen mod den nye H1N1-influenza. Mistanken er, at de to har fået det såkaldte Guillain-Barré syndrom, som begynder med lammelser og i værste fald kan sprede sig til vejrtrækningen, så patienten må i respirator. Lægemiddelstyrelsen er i øjeblikket ved at undersøge, om de to tilfælde kan kædes sammen med vaccinationen. | ” |
Det er klart at man vil forsøge at finde årsager et andet sted, end hos vaccinen. Måske vil de finde det, men intet kan afvise at vaccinen kan være årsagen. Som Doris I. Stenver fra Lægemiddelstyrelsen siger:
“ | - Det er en mulig bivirkning, som vi er særligt opmærksomme på, fordi man én gang tidligere i historien har set det kædet sammen en masse-vaccination i forbindelse med en tidligere svineinfluenza-epidemi tilbage i 1970erne. | ” |
Jeg citerer i artiklen, som jeg refererer til ovenfor, en artikel fra Mail Online, d. 15-08-20091, der fortæller at 500 tilfælde Guillain-Barré syndromet blev påvist i 1976. Listen fra den artikel viser bl.a.:
“ | - Flere mennesker døde af vaccinationen end af svineinfluenzaen. - 500 tilfælde af BGS blev påvist. - Vaccinen kan have forøget risikoen for at få GBS med otte gange. - Vaccinen blev trukket tilbage efter bare ti uger, da forbindelsen med GBS blev tydelig. - USA’s regering blev tvunget til at betale millioner af dollars til de smittede. | ” |
Lægemiddel Styrelsen angiver i tidsperioden 4. november til 4. december bivirkninger hos 399 personer. Sammenlagt har disse 399 personer oplevet forskellige 1323 bivirkninger. Hvor naiv skal man være for at kunne tro, at vaccinen er god? Det kan på ingen måde være sunde kemikalier der sprøjtes ind i kroppen, når det forårsager - og tag en dyb indånding:
“ | utilpashed, åndenød og nældefeber...opblussen af kendt astma...opblussen af helvedesild...føleforstyrrelser i arme og ben...dødsfald hos en patient med anden alvorlig sygdom...feber, træthed, ubehag, smerter, svedudbrud, irritation, kuldegysninger og ødemer...hævelse, smerte, rødme, kløe og blodudtrækning (ved injektionsstedet)...hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser, besvimelse, krampeanfald, rysten, tab af stemmen, ansigtslammelse, grådlabil (tilstand hvor man let kommer til at græde uden selv at ville det), syndrom med lammelse af nerverne (Guillain-Barre syndrom) og hukommelsestab...muskelsmerter, muskelstivhed, ondt i arme eller ben, nedsat bevægelighed, ledsmerter, muskelkramper, ondt i knoglerne, muskelsvaghed og forværring af ledegigt (rheumatoid artrit)...Kvalme, diarre, opkast, mavesmerter, hævet tunge og mund, tør mund og ubehag i øvre del af maven (dyspepsi)...nældefeber, rødme, kløe, udslæt, koldsved, vabel omkring øjet, hudlidelse...blodudtrækning i huden og hævelse af ansigtet...hoste, åndenød, ondt i halsen, ændret vejrtrækning, astma, næseblod, øget slimproduktion og sammensnøring i halsen...blussende fornemmelse i ansigtet, bleghed og forhøjet blodtryk...søvnløshed, rastløshed, vrede, depressive symptomer, feberhallucinationer og nervøsitet...hjertebanken og forværring af hjerteflimmer...hævede lymfeknuder...påvirket syn, lysfølsomhed, ondt i øjet og hævelse omkring øjet...lungebetændelse, forkølelse og helvedesild...forhøjet blodsukker, forhøjet blodtryk og vægtøgning (pga. væskeansamling)...nedsat appetit...allergiske reaktioner og anafylaktisk chok...ondt i ørerne, susen for ørerne og overfølsomhed overfor lyde...spontan abort og plukveer...nyresygdom (glomerulonefritis) og tissetrang...ømhed af brystvævet og blødning fra vagina...Påvirket leverfunktion...Faldtendens efter svimmelhed.2 | ” |
Det er umiddelbare bivirkninger fra den kemiske suppe. Ingen ved hvad væsken ellers sætter gang i, eller hvordan kroppens senere reaktion er. Men senere bivirkninger vil helt sikkert få en diagnose, som ikke peger på H1N1 vaccinen.
1 Mail Online, d. 15-08-2009, af Jo Macfarlane
2 "Bivirkninger ved Pandemrix® fra 28. november - 4. december 2009, Lægemiddel Styrelsen, 10. december, 2009
Kilde: www.berlingske.dk