| “ | Rock, pop og gospelsang fylder i dag så meget i folkekirken, at den både overdøver og forstyrrer kirkens åndelige budskab. Det er meldingen fra komponister og organister, som derfor slår til lyd for at fjerne den rytmiske musik fra kirkerummet. Bekymringen deles blandt andet af komponist og kirkesanger Daniel Fladmose, der ser den voksende brug af rytmisk musik som en leflen for det populistiske og flygtige. – Kirkens budskab er til ånden, ikke til kødet, og dér er det stik modsat med den rytmiske musik. Det er muligt, at man kan tiltrække folk, der ellers aldrig kommer i kirken, men når det sker på bekostning af det kristne budskab, er prisen for høj. Kirkens musik skal berige ånden og eftertænksomheden, ikke bare stå som en hektisk puls, der forstyrrer budskabet, siger Daniel Fladmose, der også har rejst kritikken i det seneste nummer af organisternes fagblad, PO-bladet. | ” |
Jeg er godt klar over at Folkekirkens åndelighed findes på lige så trang en plads, som den gør ved frikirkerne, men det gør ikke budskabet mindre sandt. Selvfølgelig møder budskabet modstand fra "Forum for Rytme i Kirken", der med Leif Rasmussen som talsmand udtrykker:
| “ | Kirken taler til det hele menneske, til både krop og ånd, og i den sammenhæng er det oplagt at bruge en musik, som mange mennesker møder og nyder i deres hverdag. | ” |
Kunne Leif Rasmussen tale et Bibelsk sprog, ville han have sagt at "Kirken taler til det hele menneske, til både kød og ånd", og det er problemet med den musik, at den vækker kødet. Bibelen gør det klart, at kødet og ånden er to modstridende personligheder, der modmarbejder hinanden:
"de, som lader sig lede af kødet, attrår det kødelige; men de, som lader sig lede af Ånden, attrår det åndelige" (Rom. 8:5) - du kan ikke både være kødelig og åndelig.
"I ham er I også blevet omskåret med en omskærelse, som ikke bliver udført med hænder, men består i aflæggelsen af det kødelige legeme, det vil sige Kristus-omskærelsen" (Col. 2:11)
"I ham er I også blevet omskåret med en omskærelse, som ikke bliver udført med hænder, men består i aflæggelsen af det kødelige legeme, det vil sige Kristus-omskærelsen" (Col. 2:11)
At være kødelig er også at være sjælelig, dvs. ikke at kunne forstå det åndelige, og Paulus havde problemer med Korintermenigheden, for sådan var de, kødelige og sjælelige, og Paulus informerede:
"Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd, thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt. Den åndelige derimod kan bedømme alt, men selv kan han ikke bedømmes af nogen." (1. Kor. 2:14-15)
Det er ganske enkelt sandt, at kødeligt musik der taler til kroppen / kødet, undertrykker ånden. Det kan ikke forenes, hverken i Folkekirken eller i nogen frikirke. Paulus tilskønner menigheden:
"Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud." (Kol. 3:16)
Kilde: www.kristeligt-dagblad.dk