Det, man forsøger at skjule med de mange formler, det er at der på midten af tavlen, som center og hovedtese for alle de store formler, står ordene "OG SÅ SKETE DER ET MIRAKEL" - og det fremgår ganske tydeligt i denne nye opdagelse - at vi stammer fra laver, nærmere specifikt svampelarver.
“ | Den mest afgørende begivenhed i livets udvikling skete for 700 millioner år siden. Før den tid levede der kun encellede organismer i havene, men i løbet af de næste millioner år opstod de første komplekse dyr med mund, tarm, gat og sanseorganer. | ” |
Pludselig OPSTOD der komplekse dyr. Aha - men lad os skjule ordene bag OPSTOD, så ingen ser hovedtesen "OG SÅ SKETE DER ET MIRAKEL".
“ | Hvordan gik det til? En ny teori går ud på, at de første flercellede dyr opstod ud fra svampelarver, som har mange træk til fælles med mere avancerede dyr, skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren. | ” |
Pludselig OPSTOD flercellede dyr, ud fra encellede. "OG SÅ SKETE DER ET MIRAKEL". Jeg giver dig her tre streger, og det er den information du har at arbejde med. Vil du lave mig en kvadratisk firkant? Det er umuligt. Der er ikke information nok. Du kan ikke få flercellede arter ud af encellede. Der er ikke information nok, der skal ske et mirakel, at en tænkende person tilføjer information om, hvordan cellen skal formere sig, og det er præcis det dilemma forskerne i denne teori støder på.
“ | Ifølge den nye teori bestod det første evolutionære kvantespring i, at encellede organismer blev i stand til at udveksle næringsstoffer, så celler inde i kolonien kunne dele sig, mens cellerne på overfladen skaffede føden til hele organismen. | ” |
OK - hovedtesen "OG SÅ SKETE DER ET MIRAKEL" har de valgt at kalde et evolutionært kvantespring, der gjorde I STAND TIL. Hvor kom al den nye information fra. Det er bevist, at mutation ikke tilførerer information, men omvendt, at information mistes i mutationen som er en fejl i "kopi processen" og kopien er ikke komplet. Vores firkant her, kan mutere og miste bunden, så de to streger står tilbage. Det bliver den endnu mindre til en firkant af, og en enkelt celle, der ikke kan formere sig, dør og så er det slut. Men det faktum er ikke et problem, for hovedetsen siger "OG SÅ SKETE DER ET MIRAKEL".
“ | Men med urtarmen blev det muligt at indtage føde i larvestadiet, og så manglede larverne blot evnen til at formere sig, før de kunne kvitte det normale voksenstadium. | ” |
En tarm er yderst kompleks, og den skulle i løbet af et par dage udvikle sig, uden information om hvordan. Rent tilfældigt fik svampelarverne en tarm. MEN, de manglede lige evnen til at formere sig. "OG SÅ SKETE DER ET MIRAKEL", og mennesket står i dag, som "milliarder af firkanter", dannet ud af "tre streger" der fra begyndelsen aldrig nåede at blive blot én enkelt firkant.
At tro på mirakler i dag, er bestemt ikke vel set af videnskaben - men det er hjertet af alle evolutionens teorier. Ateister og gudsfornægtende forskere har en tro der kunne udfordre alle religiøse...
Læs evt. Ateisme - ingen, stor eller enorm tro?.
Kilde: www.berlingske.dk