“ | Det er på med kondomet, hvis du vil gøre din del til at redde klimaet. Befalingen kommer fra selveste FN. "Der er ingen investering i udvikling, der koster så lidt og samtidig medfører fordele, der er så vidtrækkende og enorme", fastslår direktøren for FN's Befolkningsfond Thoraya Ahmed Obaid i den årlige State of World Population-rapport. Kondomer er både billigere og mere effektive end noget andet våben i kampen mod en overbefolkning, som i sidste ende vil føre til global opvarmning. Stiger verdens befolkningstal fra otte til ni milliarder betyder det mellem et og to ton CO2 ekstra lige ud i atmosfæren hvert år, står der blandt andet i rapporten. | ” |
Det er ingen hemmelighed, at prævention igennem de sidste årtier har ledt til overdreven accept og brug af utugt. Mennesker går i seng med hvem de vil, når de vil, og det er acceptabelt så længe man bruger prævention.
Nu bruges den falske klima-politik også i tilskyndelsen af denne levevis, men det slutter ikke der:
“ | I dag befolker 6,8 milliarder mennesker jordkloden, og det tal er i hastig vækst. Derfor foreslår FN's befolkningsfond også, at frivillig familieplanlægning skal højere op på dagsorden i de internationale klimaforhandlinger, som når sit klimaks i København til december. | ” |
Konceptet "frivillig familieplanlægning" er også synonym for abort. Bliver man gravid, kan man med samfundets accept begrunde en abort med, at det ikke passer i familieplanlægningen. Det er præcis det som Toni Vernell lod sig lokke til, og Sarah Irving har haft adskillige mænd, som hun har skilt sig af med, fordi de ville have børn1.
Tanken som FN her bruger som redningsplan for planeten, er ikke alene vanvittig, tåbelig og dum, men direkte djævelsk.
1 "Meet the women who won't have babies - because they're not eco friendly", The Daily Mail d. 21-11-2007
Kilde: avisen.dk