Gibson fortæller at ”når jeg ser den (filmen), oplever jeg at den renser mig. Det er meget underligt, og jeg har aldrig haft det sådan med andre film.
Titlen får mig til at stoppe op og grunde. ”The Christ”. De fire evangelier har 21 steder i King James oversættelsen betegnelsen ”the Christ”. Det jødiske folk var uenige om Jesus var den ventede Kristus. Simon Peter svarede i Matt. 16:16, Du er ”the Christ”, og Jesus forbød disciplene at fortælle nogen at Han var ”the Christ”. Efter Jesu opstandelse, hvor ”jonastegnet” (Matt. 16:4) har bevist, at Jesus var den ventede Kristus, omtales Jesus ikke som ”Kristus’en” mere, men som Kristus, eller Jesus Kristus – i alt 512 gange (King James). Romerne. 1:16: ”For jeg skammer mig ikke ved Kristi evangelium”. Romerne. 3:24 ”ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus”. Anerkendelsen af at Jesus er Kristus, den Salvede, drukner i denne titel ”The Passion of the Christ”.
I okkulte kredse hvor Antikrist ventes, omtales Antikrist som ”the Christ”. Denne tanke kan virke spinkel at åbne en kritik af filmen på, men jeg vil vise dig flere grunde til at tro, at der ligger noget andet i filmen, end at skildre de sidste tolv timer af Jesu liv.
Mel Gibson, er opvokset med den katolske tro og efter at være kommet tilbage til troen, hvilken han havde forladt nogle år, byggede han en kirke til praktisering af traditionel katolicisme, en meget strikt og forankret kirke i modsætning til Vatikanet – specielt reformudstedelserne i 60’erne, hvor messen må foregå på andre sprog end Latin. Gibson er katolik, som katolicismen var før Vatikankoncil 2, med en rigtig ordineret præst. Han praktiserer katolicismen uforandret og da der er megen forvirring blandt katolikker, gør han som Skt. Peter siger man skal: holde fast ved traditionerne – at det er bedst at holde fast ved traditionerne.
Efter vatikankoncil 2, accepterer den romerske moderkirke andre religioner, hvilket den aldrig har gjort før. Kirken har adskillige inkvisitioner på samvittigheden, hvor uskyldige mennesker inkl. sande evangeliske kristne, er blevet slagtet for at nægte anerkendelsen af paven som Kristi vikar. Sandheden er, at moderkirken stadig anser sådanne for kættere og stadig anser det for lovligt – at gøre en retfærdig handling ind for Gud, at slå sådanne ihjel.
Vatikankoncil 2 er mere snedig og udspekuleret. Den nuværende pave har som ingen anden før, arbejdet intenst for at fokusere på de ting religionerne imellem er enige om, frem for det, som de er uenige om. Ikke fordi kirken accepterer andre religioner, men fordi paven som Antikrists profet, ”forfører dem, der bor på jorden” (Åb. 13:14). Inkvisitionen kommer, fortæller Bibelen, hvor Antikrist vil ”få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede.” (Åb. 13:15)
I Romersk Katolicisme, er Bibelen ikke betragtet som Guds Ord alene. For dem, er Guds ord, ”tradition” plus ”magisterium” (Den lærende autoritet i institutionen) og til sidst i rækken, Bibelen. Kun når alt dette er sat sammen, har de hvad de opfatter som Guds Ord. Er der konflikt mellem traditionerne og Bibelen, vil traditionerne være sandheden, da frelsen kommer igennem moderkirkens traditioner, givet af Skt. Peter. Chiniquy, en nu afdød katolsk præst, fortæller om sit kritiske spørgsmål til sin overordnede ang. cølibat. Dele af svaret lød således:
”Har du glemt at vi har de hellige traditioner til at vejlede os, autoriteten som er på højde med Skrifterne?...Du har ret i når du siger, at vi ikke finder nogle direkte beviser i Bibelen til at underbygge cølibatets løfte for de som ønsker at hengive sig i kirkens tjeneste. Men hvis vi ikke finder denne forpligtelse i Bibelen, finder vi den i de hellige traditioner i kirken… Kristus har sagt, de som ikke lytter til kirken, må blive set på som hedninge og toldere. Der findes ingen frelse, for dem som ikke hengiver deres fornuft til kirkens lære… din pligt er at adlyde kirken, som pligtfulde børn adlyder en god moder” (”Fifty Years in the Church of Rome” kap. 14)
Af den grund, at traditionerne er den bærende autoritet i romersk katolicisme, finder vi også mange ubibelske – evangeliekontroversielle fortolkninger i Gibsons version, hvilket viser, at Helligånden intet har haft med filmen at gøre. Oplysninger senere i artiklen viser, at Gibson igennem ”guddommelige sammentræf”, som han kalder det, ledes til at læse okkulte bøger af en afdød nonne. Det er ikke Helligånden der leder mennesker til sådant, men det er dæmoner, der styrer Gibson i hans skildring af Jesus Kristus i denne film.
Gibson har udtalt til ”Catholic Eternal Word Television Network”, at: ”Målet med filmen er at ryste moderne tilskuere ved pågående at sidestille ’korsets offer med alterets (det hellige sakramente) – hvilket er det samme”
Gibsons universalisme.
”Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med” (Luk. 6:43-45)
Lad os se på, hvad Gibsons mund løber over med, i kraft af at han katolsk troende (det dårlige træ). Efter at have set udsendelsen fra ABC News (refereret til tidligere), er der nogle skræmmende udtalelser, der burde alarmere alle, der hører det.
”Alle kommer i Himmelen.”
Diane Sawyer (DS): ”…Da vi talte med Gibson og hans skuespillere, tænkte vi om hans traditionelle synspunkter spærrer døren til Himmelen for jøder, protestanter, muslimer?”
Mel Gibson (MG): ”Sådan er det overhovedet ikke. Absolut ikke. Det er muligt for mennesker der ikke engang er kristne at komme ind i Himmelens Kongerige. Det er bare lettere for… og det er jeg nød til at sige, fordi det er hvad jeg tror på.”
DS: ”Har du den direkte billet?”
MG: ”Altså, ja, jeg siger at det er en nemmere rejse hvor jeg er fordi det er ligesom… – jeg er nød til at tro på det.”
Desuden siger han, meget erklærende, at ”vi er alle Guds børn – om du har en knogle igennem næsen, eller du ser ud som en viking…Vi er alle Guds børn”
Hvad er Gibsons grund til at filmatisere Jesu lidelser og offer på korset, når han tror på at alle kommer i Himmelen? Der er ingen tvivl om, at Gibson har skærsilden i tankerne. Han accepterer en anden vej til Gud end Jesus Kristus, selvom evangeliet, på hvilket han hævder at bygge denne film, siger om Jesus at Han ”er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” (Joh. 14:6)
Skærsilden.
Læren om Skærsilden blev indført af pave Gregory I, i 593 e.Kr., som et midlertidig sted for renselse. Kirkerådet i Firenze, gjorde dette officielt i 1439. ”Glories of Mary” fortæller i kapitel 8, sek. 2, at et af de sikreste midler til at fjerne sjæle fra skærsilden, er ved at sige rosenkransbønnen. Men også penge, er et ganske yndet middel, hos moderkirken – blandt andre tænkelige afpresningsmetoder, hvilket Luther omtaler således i sin tese nr. 27: ”De prædiker menneskelære, som hævder, at straks pengene klinger i kisten, flyver sjælen ud [af skærsilden]”.
Kan det være med prisen for sin egen katolske kirke, at Gibson tror på at hans rejse er nemmere?
Ikke desto mindre, har paven omfavnet filmet med udtalelsen ”Den er, som det var”.
Man kan ikke undgå, som romersk katolik, at fokusere på Maria. Der er omtrent lige så meget fokus på hvordan Maria lider, som Jesus lider. Desuden har Gibson givet Maria en psykisk tilknytning til Jesus, så hun også gennemgår Hans lidelser. Når Han lider, lider Maria – en hjerte til hjerte forbindelse.
Sjæleforbindelsen.
Første gang man ser dette, er i Getsemane have, hvor Jesus pågribes og kameraet skifter til Maria der sover, men vågner i samme nu og ved, at noget er sket.
Senere kommer Maria ind på Kajfas gårdsplads, hvor hun går søgende rundt. Pludselig stopper hun og bøjer sig ned. Lige neden under hende, hænger Jesus bundet med hænderne lænket til loftet, og kikker op, som om Han mærker hendes nærvær.
Man ser det endnu engang, hvor Jesus bærer sit kors. Han falder utallige gange (hvilket evangelierne ikke fortæller), og på et tidspunkt, hvor Maria ikke kan se Ham, falder Han – denne gang med korset oven på sig og Maria får flash back, til da Jesus var dreng og faldt. Maria løber hen til Jesus og siger som hun gjorde da Han var dreng ”Jeg er her”. Hun ser Jesus dybt i øjnene og Han får ny styrke. Han siger, ”Se moder, jeg gør alle ting nye.”
Man ser gentagende gange, at Maria psykisk styrker Jesus. Det er den falske katolske tankegang, som pave Johannes Paul II beskriver: ”Hun (Maria) fuldbyrder i kødet det, som allerede er fuldbyrdet i hjertet, nemlig det som mangler i Kristi lidelse” (Apostolic Letter, Salvifici Doloris, n. 25). Mange paver igennem årene, troede at Maria led med Kristus, for verdens synd. Maria oplyser selv i mange af hendes syner, at hun giver nåden der er brug for, til forløsning, og det er præcis det man ser i filmen. Marias åndelige forening med Jesus er essensen i denne film og burde ikke kunne overses af nogen.
Filmen viser Marias lidelse – at hun er medforløser, da hun kysser Jesus på korset og får blod på læberne og kinderne. Hun siger selv i filmen: ”Kød af mit kød, hjerte af mit hjerte. Min søn, lad mig dø med dig”.
Katekismus 1508 lærer: ”…at lidelserne fortsættes, kan betyde at i mit kød, færdiggør jeg det som mangler i Kristi lidelse med hensyn til Hans legeme, hvilket er kirken”. Denne har en krydsreference til katekismus 618, som siger: ”…Dette opnås i højeste grad i hans moders sag, som blev forbundet mere intimt, end nogen anden person i hans indløsende lidelses mysterium”.
Katekismus 964 lærer: ”Marias rolle i kirken er uadskillelig fra hendes forening med Kristus og strømmer direkte fra den. ’Denne forening af Moderen med Sønnen i frelsens værk, blev manifesteret fra Kristi undfangelse til Hans død’ Den manifesteres på det højeste, ved Hans lidelsens time.”
Fristeren igen…
I Getsemane have, ser man Jesu sjælekamp. Bibelen fortæller, at Jesus kæmpede, men giver et billede af, at Jesus var besindig. I filmen bliver der lagt meget vægt på Jesu angst, hvilket er oversat fra det græske ord ”agonia”, der betyder ”kamp, anstrengelse, kval, pine, smerte”. Bibelen fortæller at Jesus blev grebet af sorg og angst og sagde til sine disciple at ”Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!” (Matt. 26:38).
Filmen gør Jesus så angst, at Han knapt kan tale. Han nærmest tigger for sit liv og beder ”Hør mig Fader. Rejs dig, forsvar mig. Frels mig fra snarerne de har sat for mig”. Men kan det passe, at Jesus der sagde ”Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere” (Luk. 12:4), skulle ende med at tigge for sit eget liv? Skulle Jesus være så angst for sit eget liv, at Han svedte blod og måtte have en engel til at støtte sig? Mange er blevet henrettet uden i angst, at svede blod. Kan det være, at Jesus i Getsemane have, begyndte at mærke syndens byrde på sin sjæl og derfor måtte kæmpe denne sjælekamp?
Jesus kommer hen til disciplene der er faldet i søvn og da de vågner, er de overraskede over at se Jesus sådan. Johannes spørger om han skal vække de andre og en anden discipel spøger om han skal hente de andre disciple. Jesus svarer ”Nej, Johannes. Jeg vil ikke at de skal se mig sådan.” Efter Jesu bøn, springer Gibson igen væk fra manuskriptet.
Satan kommer til Jesus i skikkelse som en udefinerlig kvinde/mand (androgyn), da Gibson mener at når ondskaben kommer, kommer den ikke nødvendigvis med et skilt der siger ”jeg er ond”, men som regel i en fristende form (ABC News). Bibelen fortæller klart, at Satan er hankøn. Endnu engang frister han Jesus, hvilket Bibelen fortæller han gjorde i ørkenen, efter Jesu faste og ikke i Getsemane have. Satan siger til Jesus ”Tror du virkelig på, at et menneske kan bære hele syndens byrde for evigt? – Intet menneske kan bære denne byrde, siger jeg dig. Den er alt for tung. At frelse deres sjæle er for dyrt. Ingen. Nogensinde. Nej. Aldrig.” Jesus der hele sit liv, har bekendt sig som verdens lys, den eneste vej til Faderen, benægter ikke denne påstand, men beder ”Fader, du formår alt. hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Men lad din vilje ske, ikke min”. Satan stiller herefter spørgsmålstegn ved hvem Jesu Fader er og hvem Jesus selv er.
Jeg savner generelt respekten for og anerkendelsen af Jesu guddommelighed i filmen. Der er ingenting, der adskiller Jesus fra andre mennesker. Der fokuseres kun på Hans menneskelige side og filmen mister derfor sin evangeliserene side, hvilket kirker verden over, påstår den har.
Da Jesus blev fristet i ørkenen, var det en hel anden sag. Jesus var ikke den svage mand, der bukkede under for Satans løgne. Han svarede Satan ”Der står skrevet…” og til sidst ”Vig bort, Satan!” (Matt. 4:10). Jesus lod sig ikke tynge af Satans løgne – heller ikke da Peter modsagde Jesu forudsigelse af sin død, hvor Han svarede ”Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.” (Matt. 16:23)
Filmen understøtter det katolske syn på en svag Jesus, at Hans offer ikke var nok til at frelse hele verden. Hans offer måtte tilføres Marias lidelser, da de mener at Jesus var og er mangelfuld.
Efterfølgende har jeg lavet denne artikel Elskede Jesus, ingen er som du!, for at fortælle hvordan Bibelen beskriver Jesus de sidste timer. Jeg synes du skal læse den, for Han er en storsindet, ypperlig og enestående mand, der ikke lod sit liv tage, men gav det frivilligt, uden frygt for hverken Satan, eller de menneskelige trængsler.
Maria – skriftefaderen.
Efter Peter havde fornægtet Jesus tre gange, støder han fortvivlet ind i jomfru Maria, Maria Magdalene og apostlen Johannes. Peter falder på knæ foran Maria og bekender. Maria vil lægge hænderne på ham (som paven under audiens), men han undviger og siger ”Nej, nej…Jeg er uværdig! Jeg har fornægtet ham, Moder!” Maria prøver igen at nå ham, men han undgår og siger ”Fornægtet ham tre gange”.
Sikke et scenario. Peter, katolicismens første pave, bekender for katolicismens Moder – eller som hun tituleres, Guds Moder, og får tilgivelse.
St. Veronica.
Der er en scene, hvor en kvinde går hen til Jesus der er på vej til Gogata. Hun tager sit slør af og siger ”Tillad mig, min Herre” og Jesus tager det op foran ansigtet. Det er ikke et fænomen den almindelige protestant kender til, men for katolikken er der ingen tvivl om, hvad Gibson skildrer her. Veronica, blev så bevæget af at se Jesu kamp med korset til Golgata, at hun tørrede Hans ansigt med hendes slør. Jesus ”belønnede” hendes venlighed, ved at efterlade Hans ansigtsaftryk på sløret. Dette portræt er malet og kom frem i det 14. århundrede Det kommer fra Latin, vera icona ”sande billeder”, som forvanskedes til ”Skt. Veronica” og gav derved liv til denne fromme legende.
Selvom ”The Catholic People’s Encyclopedia, Vol.3, 1052” oplyser, at ”Ifølge traditionen blev kvinden, der siges at have tørret Krist ansigt mens han bar sit kors til Golgata, kaldt Veronica. Det samme navn gives nogle gange kvinden, som Herren kurerede (hændelsen beskrevet i kapitel 5 i Skt. Markus’ Evangelium). I ingen af tilfældene er traditionen understøttet af historiske beviser og er heller ikke nævnt i den Romerske Martyrliste eller liste over hellige”, så lærer traditionen stadig børnene at bede denne bøn, foran billedet: ”Min blide Jesus, Hvem der nedlod sig at aftrykke Sit hellige ansigt på klædet med hvilket Veronica tørrede det søde af fra Dine bryn, indprent i min sjæl dyb, jeg beder dig, de varige minder om Dine bitre smerter. Vor Fader…Hil Maria…Ære være Faderen…”
Gibson fortæller, at han læste en bog (The Dolorous Passion of Our Lord Jesus Christ) af en katolsk nonne, ”Skt.” Anne Catherine Emmerich. Han fortalte til ”the conservative Catholic network” http://www.christianitytoday.com/movies/commentaries/passion-passionofmel.html)
Anne Catherine Emmerich levede fra 1774-1824 og var en dæmon besat katolsk mystiker og visionær, en Augustinsk nonne ved Agentenberg kloster, Dulmen, Westfalen i Tyskland der ”led” af stigmata (en som visuelt får Kristi naglemærker). Emmerich beskrev detaljerede visioner af Kristi lidelser, som er dokumenteret i hendes bog ”The Dolorous Passion of Our Lord Jesus Christ”.
Når Gibson følger ukorrekte evangeliske påstande, så kommer de fra Emmerichs bog – hendes syner givet af dæmoner. Eks. Jesu frygt i Getsemane have. Hun fortæller detaljerede, opdigtede fristelser og beskyldninger som Satan kaster på Jesus i haven, hvilket overgår det tåbelige og forårsager at Jesus ”vrider sig som en orm under vægten af hans pine og smerte!” (“The Dolorous Passion of Our Lord Jesus Christ”, s. 102).
Emmerich fortsætter og skriver: “Johannes sagde til ham: ‘Mester, hvad times dig? Skal jeg kalde på de andre disciple?...Kald ikke på de otte; Jeg tog dem ikke med, fordi de ikke kunne se mig i sådanne smerte uden at blive chokeret; de ville give efter for fristelsen, glemme meget af fortiden og miste deres tillid til mig. Men I der har set menneskesønnen forvandlet, kan også se ham under en sky og åndsforladt; ikke desto mindre, vær på vagt og bed, så I ikke falder i fristelse, for ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.” (s. 103).
Fristelsen af Jesus i Getsemane, finder man også i Emmerichs bog, som så dette i sine syner og fortæller at:
”Under disse syner, havde Satan en fremtrædende position, under forskellige former som repræsenterede forskellige arter af synder. Nogle gange fremstod han i form af en kæmpe sort figur, nogle gange som tiger, en ræv, en ulv, en drage eller slange. Ikke at han virkelig tog disse skikkelser, men nærmere nogle af deres karakterer, sammen med andre frygtelige former. Ingen af disse frygtindgydende syn lignede noget dyr, men var symboler på vederstyggeligheder, disharmoni, modsigelse og synd – med et ord, var det dæmonisk i højeste grad. Disse djævelske figurer fortsatte indtrængende, sled og rev foran Jesus utallige af de mennesker i stykker, for hvis indløsning han indtrådte på den smertelige korsets vej.” (The Dolorous Passion of Our Lord Jesus Christ, s. 112).
Hun så meget mere vrøvl, hvordan Satan fremførte utallige legioner af Jesu fjender, i alle aldre og fra alle nationer. Hun siger ”Bevæbnet med alle slagt destruktive våben, rev de nogle gange hinanden i stykker og fornyede deres angreb på vor Frelser med fordoblet raseri”. Det er en del af hendes forklaring på Jesu frygt i Getsemane have, hvilken Gibson har fulgt og forladt Bibelen.
Om Maria der vågner og mærker at Jesus bliver arresteret fortæller hun dette syn: ”Igennem Jesu kamp, så jeg den velsignede jomfru Maria overvældet af sorg og sjælssmerte, i Maria, Markus’ moders hus, næsten lammet af gråd, med hele hendes krop bøjet ned, som hun knælede. Hun besvimede flere gange, for hun skuede i ånden forskellige dele af Jesu kamp.” (s. 58). ”Den velsignede Jomfru var altid forenet med hendes Guddommelige Søn igennem indre åndelige kommunikationer; derfor var hun fuldt bevidst om alt hvad der skete med ham – hun led sammen med ham tilsluttede sig i hans fortsatte bøn for hans mordere. Men hendes moderlige følelser tilskyndede hende til brændende at bønfalde Gud den Almægtige om ikke at tillade forbrydelsen at fuldbyrdes, og at frelse hendes Søn fra sådanne frygteligt plager.” (s. 99)
I filmen ser man soldaterne der har arresteret Jesus, kaste ham ud fra en bro, hvilket Emmerich forklarer således: ”Jeg så vor Herre falde to gange før han kom til broen, og disse fald var ene og alene forårsaget på grund af den barbariske måde soldaterne trak ham; men da de var halvt ovre broen, gav de deres brutale tilbøjeligheder frit løb og slog Jesus så voldsomt, at de kastede ham ud fra broen, ned i vandet.” (s. 71)
Om Maria som skriftefader, fortæller hun: ”Maria henvendte sig til ham øjeblikkeligt og sagde ’Simon, sig mig, jeg beder dig, hvad er det sket med Jesus min Søn!’ Disse ord gennemborede hans hjerte; han kunne ikke engang se på hende, men vendte sig væk og vred igen sine hænder. Maria trak sig tæt til ham og sagde med en stemme, rystende med følelse: ’Simon, Johannes søn, hvorfor svarer du mig ikke?’ – ’Moder!’ udbrød Peter, i en nedslået tone, ’O, moder, tal ikke til mig – din Søn lider mere end ord kan beskrive: tal ikke til mig! De har dømt ham til døden og jeg har fornægtet ham tre gange’” (s. 100)
Maria falder til jorden på kajfas gårdsplads, over Jesus der er i fangekælderen, fortæller hun: ”Johannes ledte derfor hende og de hellige kvinder hen foran fængslet hvor Jesus var smidt ned. Maria var med Jesus i ånden, go Jesus var med hende; men denne elskelige Moder ønskede at høre hendes Guddommelige Søns stemme, med hendes egne ører.” (s. 101)
Judas bliver i filmen forfulgt af nogle børn, der viser sig at være dæmoner og Emmerich fortæller: ”Jeg så forræderen, Judas Iskariot, gå omkring, alene, og et bytte for sin skyldige samvittigheds tortur; han frygtede selv sin egen skygge og blev forfulgt af mange djævle som bestræbede sig på at vende hans følelser af anger til sort fortvivlelse.” (s. 82).
Der er mange, mange flere eksempler som jeg ikke har taget op, men du kan se, at det absolut ikke er Bibelens fire evangelier som alle påstår, filmen følger.
Blandt seriøse hekse og andre okkultister, er romerriget et inderligt forbillede. Det romerske imperium, var i besiddelse af den mest kraftige heksekraft verden nogensinde har set. Det er ikke nogen tilfældighed, at romersk katolicisme tilbeder gudinden jomfru Maria, da heksekraften tilbeder moder jord – hvilket i begge tilfælde i den yderste ende leder tilbage til Satan, som selvsagt er ophavsmanden bag begge.
Sproget Latin udviklede sig under det gamle romerske imperium, igennem de forskellige kejserlige regeringstider. Som successive regentgrupper, praktiserede de denne kraftfulde heksekraft. Da Hitler hypnotiserede sine tyske fæller, stræbte han efter at nå det punkt, hvor hans heksekraft var så stærk, som de romerske kejseres.
Historier rapporterer at Gibson lod en katolsk traditionalist præst holde en messe på Latin, hver morgen før optagelserne af filmen. (http://www.nydailynews.com/front/story/54288p-50909c.html, http://www.christianitytoday.com/movies/commentaries/passion-passionofmel.html). Han fortæller ”the conservative Catholic network”, at Jim Caviezel, filmens Jesus, insisterede på at begynde hver filmatiseringsdag med at holde en messe på pladsen.
Latin er kendt mellem satanister som ”heksekraftens sprog” og tidligere satanister fortæller enstemmigt, at der ingen forskel er på en katolsk præst der fremsiger en ritualskrift foran et alter, i katolske sammenhænge, messen, eller opremsningen i en coven (heksesamling). De bruger samme redskaber, som bærer samme betydning.
Derfor indeholder messen på Latin stor dæmonisk kraft. Derved har moderkirken også tilladt messen at miste megen af sin kraft, ved at lade den blive fremsagt på andre sprog.
Hårde sataniske rockgrupper, inviterer ofte en coven ind, mens de indspiller nye albums, for at heksene skal udføre et forbandelsesritual, der vil følge optagelserne ud i hvert hjem, der afspiller musikken. Dvs. at mennesker der hører denne musik, inviterer dæmonerne hjem i deres stue, hvor de kan plage dem eller endda besætte dem. Det samme gælder for film. Jeg har længe sagt, at om man vil have succes i denne verden, må man have en aftale med denne verdens fyrste, og jeg bliver mere og mere overbevist om, at det er sandt.
Når Mel Gibson igennem messen, fremsagt på heksesproget Latin, nedkalder katolicismens gudinde, her navngivet Maria, over filmen ”The Passion of The Christ”, vedhæfter han filmen en stor dæmonisk kraft, der trælbinder mennesker og lukker deres øjne, så de ikke ser, hvilket katolsk-dæmonisk projekt det er.
De romerske katolikker hævder at de ofrer selve Kristi legeme over 200.000 gange dagligt på verdensplan. De påstår at de bogstaveligt trækker Kristus ned fra himmelen ved hver messe. Det er ikke Herrens nadver, som mange protestanter er forledt til at tro. Det er Satans dødelige efterligning. Denne sataniske opfindelse blev officiel i år 394 e.Kr., ikke i Jerusalem, men i det store romersk katolske tempel i Rom. (”Duble Cross” s. 25)
Charles Chiniquy fortæller, at præsten havde lovet dem, at det de skulle til at spise, var Jesu sande legeme, sande blod og guddommelighed. ”Jeg var ved at spise Ham. Ikke som et symbol eller til ihukommelse af Ham. Men på bogstavelig vis.” fortæller Charles. ”Jeg skulle til at spise Hans kød, Hans knogler, Hans hænder, Hans fødder, Hans hoved, hele Hans legeme. Jeg var nød til at tro dette, eller blive kastet i helvede for evigt, alt imens mine øjne, hænder, mund, tunge og fornuft fortalte mig, at hvad jeg spiste kun var brød.” (”Fifty Years in the Church of Rome”, kapitel 8)
Bibelen siger, at Jesus gik ”én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning.” (Hebr. 9:12) – ”Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle” (Hebr. 10:10). ”Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder” (Hebr. 10:11).
Når den katolske kirke ikke anerkender Jesu offer som gyldigt, en gang for alle, hvad er så formålet med at lave denne film?
Katolicismen er kendt for mirakler. Grædende Madonnaer, blødende Kristus figurer, mærkelige tilsynekomster både af Maria og andre fænomener, og optagelserne af denne film, er ingen undtagelse.
”Dette har ikke været en normal filmoptagelse”, siger Gibson.
- Jan Michelini (assisterende instruktør), blev under korsfæstelsesscenen ramt af lynet. Den unge mand, som er i 20erne, rejste sig og gik uskadt videre mens alle så til i ærefrygt.
- Da Mel Gibson vendte tilbage til Italien 10 måneder senere for at tage flere optagelser, ramte lynet igen Michelini samt skuespiller Jim Caviezel, der spiller Kristus i filmen. Nok engang kom ingen til skade. Vi var i færd med at optage Jesu bjergprædiken” fortæller Caviezel. ”Godt fire sekunder før det skete var der stille, og så føltes det som om noget slog mit øre. I omkring syv-otte sekunder så jeg en masse forvirrende farver for mine øjne, og folk omkring mig begyndte at skrige. De sagde hele venstre side af mit hoved brændte, og der var lys omkring mig.
- ”Der var en person som fik sit syn igen”, siger Gibson. ”Det er sandt! Og hørelsen!”
- ”Der var endda en lille pige, datteren til en der havde forbindelse til staben, som havde haft epilepsi siden hun blev født, og op til 50 anfald om dagen. Nu har hun ingen anfald længere!”
- ”Der var agnostikere (den anskuelse at man ikke kan erkende noget som ligger ud over erfaringen; især om Guds eksistens) og muslimer under optagelserne, som fik en oplevelse af Kristus”
Satans barn:
Satan får ved menneskets fald at vide, at Gud vil rejse en mand, der skal knuse Satans
hoved (1. Mos. 3:15). Helt tilbage til tusinde år før Jesu fødsel, kan man se at Satan forfalskede jomfru moderen / det guddommelige barn scenariet.
Fra Babylon. |
Fra Indien. |
I filmen ser man et underligt syn, der måske kan forklare hvorfor Satan i Gibsons ”fortolkning”, skal være kvinde. Man ser under piskningen af Jesus, Satan gå rundt mellem de romerske soldater og kikke på. Jesus bliver pisket med noget der ligner en tynd bambuspind og piskningen når til et punkt, hvor Jesus virker, sammensunket på knæ til ikke at kunne klare mere. Men Maria Magdalene, Jomfru Maria og apostlen Johannes kommer ind, og Jesus får igen øjenkontakt med jomfru Maria og mod soldaternes forventning, der virker fuldstændig overraskede, rejser Jesus sig igen til flere prygl. Soldaterne overvejer da hvilke redskaber de nu skal bruge. Da Jesus for anden gang virker til at have fået nok, da Han ligger ned med hænderne bundede på en blok, vender soldaterne Ham om og pisker ham på maven.
Da ser man igen Satan, men denne gang har hun et barn i sine arme, der kærtegner hendes kind. Dette barn, der ser ganske voksent ud i ansigtet, med poser under øjnene og sorte hår på arme og på ryg, kikker ondskabsfuldt smilende på piskningen.
Overfor Satan og hendes ”guddommelige barn”, står Maria. Satan viser sig nu som værende kvinde, der bærer sit barn – et modstykke til jomfru Maria og Jesus. Hvem kan det barn da være? Bibelen underviser at der skal komme en i ”Kristus forklædning” og det kan ikke være andre end Antikrist. ”Mel Gibsons version” af Jesu sidste tolv timer, er en modbydelig katolsk lære, der oven i købet giver en klar reference til Antikrist. Bibelen viser os, at Jesus er lige ved døren. Han kommer snart, hvilket vi kan se på profetiernes opfyldelse, ikke mindst Israel, der nu er oprettet og som verden med enormt pres tvinges til at vende sig imod. Er denne kvindelige Satan, med sit barn i armene en besked fra bedrageren, at Antikrist også er lige på trapperne?
Den enøjede Messias:
”Ve den slette hyrde, der forlader fårene! Et sværd imod hans arm og imod hans højre øje! Hans arm skal visne og hans højre øje blindes!” (Zak. 11:17)
I Getsemane have, får Jesus et slag i hovedet og Hans højre øje svulmer op, så Han resten af filmen, ind til korsfæstelsen, ikke kan åbne det. Jesus er i største delen af filmen, den enøjede Messias. Gibson har endvidere givet sit firma, Icon Productions, grundlagt 1990, dette logo med et ansigt, hvor det højre (blinde?) øje er skjult (http://www.iconmovies.net/).
Som nævnt før i artiklen, er den nuværende paves virke, efter Vatikankoncil 2, at samle verdens religioner om fælles holdninger og ikke de modstridende. Paven, hvem det end måtte være, er valgt af Illuminati, som den øverste religiøse leder under Antikrist (læs evt. Noter fra seminar ang. den Ny Verdensorden). Illuminatis officielle logo, er det alt seende øje (Læs evt. Jesus kommer virkelig snart). Som vist i uddraget fra bogen ”the two Babylons”, ser vi hvordan moder/barn konceptet er kopieret i mange religioner. Vi ser tydeligt denne Maria/Jesus forbindelse fremhævet i filmen.
Men filmen går videre og viser både ”kristendommens Messias” men også islams Antikrist. Den katolske kirke, der står bag religionen islam (et forsøg på at få Ismaels efterkommere til at arbejde for sig, for at overtage tempelpladsen (Islam, en storslået løgn), hvem der er underlagt organisationen Illuminati, hvem der har paven, den udvalgte falske profet der skal lede menneskene på jorden til Antikrist, har givet islam den samme enøjede antikrist, som Illuminati afbilleder med det alt seende øje (Bibelens Antikrist, den okkulte verdens ventede messias), nemlig ad-Dajjal. Lyt til hvad Sahih Muslim (en samling af udtalelser og gerninger af profeten Muhammed) siger:
Sahih Muslim bog 41, nummer 7005:
Ibn Umar fortalte at Allahs budbringer nævnte Dajjal i folkets nærvær og sagde: Allah er ikke enøjet og se Dajjal er blind på det højre øje og hans øje vil være som en flydende grape.
Sahih Muslim bog 41, nummer 7009:
Anas B. Malik fortalte at Allahs budbringer sagde: Dajjal er blind på det ene øje og mellem hans øjne er der skrevet ordet “kaafir”. Han stavede da ordet som k. f. r., hvilket enhver muslim ville være i stand til at læse.
Sahih Muslim bog 41, nummer 7010:
Hudhalfa fortalte at Allahs budbringer sagde: Dajjal er blind på det venstre øje, med tyk hår og der vil være en have og ild med ham og hans ild ville være en have og hans have vil være ild.
Man kan så undre sig, at disse tekster taler imod hinanden. Men sagen er, at deres Dajjal, som på arabisk betyder ”Bedrageren”, har et blindt øje.
Figuren her, er den græske gud, Bacchus, tilsvarende den ægyptiske Osiris (Isis og Osiris / Maria og Jesus). Som du ser, har han kun et øje, det højre er væk. Han er gud over sexual-orgierne, ritual danse og indviet mysticisme. Wiccanere selv i dag, hædrer Bacchus som den ”Hornede Gud” (Læs evt. Fakta om Wicca).
”Osiris er kendt ved mange andre navne i andre lande. I Thrace og Grækenland som Dionysus – fornøjelsernes, fest og vinens gud…Festivaler holdt til Dionysus ære resulterede ofte i menneskeofringer og orgastisk (ekstase, sexualritual). I Rom kaldes Osiris Liber eller Bacchus.” (”Masonic and Occult Symbols Illustrated” af Dr. Cathy Burns, s. 359). I kapitlet med titlen “Hand Signals”, sporer hun tilbedelsen af Bacchus til den “Hornede Gud” og videre til Antikrists komme.
Men symboliseringen stopper ikke her. Ved filmens slutning, da Jesus genopstår, ser man Jesus i graven. Man ser nu hans højre øje, men ikke det venstre og den enøjede messias er stadig symboliseret. Man ser Jesus rejse sig, for at gå ud af graven, men Han er nøgen og det sidste man ser i filmen, er Hans nøgne balde. Der er ingen referencer eller beskrivelser i Bibelen der viser, at Jesus var nøgen ved opstandelsen. Jesus viste sig i det Gamle Testamente flere gange som Herrens Engel, ikke nøgen, men i hvide klæder og jeg tror at Jesus efter opstandelsen var iklædt hvide klæder, også da Bibelen fortæller om vort kommende herlighedslegeme og vore hvide klæder.
Council on Foreign Relations (CFR), en organisation der blev oprettet efter 1. Verdenskrig i 1921, som offentlig er kendt for at styre internationale affærer, har denne skikkelse som deres logo. Åb. 6:2 fortæller ”Og jeg så en hvid hest, og han, der sad på den, havde en bue. Han fik givet en krone, og han drog ud fra sejr til sejr”. Der er her tale om Antikrist på den hvide hest og Gibsons film viser ”Jesus” som nøgen, hvilket rytteren på den vide hest også er på CFR-logoet.
Der er ingen tvivl tilbage. Filmen er fyldt med antikristelige symboler og fremhæver den katolske lære om Maria. Filmen er designet til at forene protestantismen med katolicismen. Muslimerne, hinduerne, buddhisterne, wiccanere og moderjord tilbedere, er der allerede på grund af deres identifikation af gudinden, jomfru Maria. Filmen afbilleder to faste symboler på Antikrist og viser denne ”Jesus” som Bibelen forudser, skal komme i ”Kristus forklædning”, nemlig Antikrist.
Jeg har før nævnt Illuminati kortspillet Konspiration - teori eller fakta? som endnu engang er på banen. Disse kort repræsenterer handlinger, ledere eller grupper af mennesker som Illuminati vil bruge til at gøre Antikrists kongerige til en realitet. Fra 1990 til 1995, undersøgte Steve Jackson de mange elementer som Illuminati havde planlagt at bruge for at kaste den ”Gamle Verdensordens” civilisation over bord og erstatte den med den ”Nye Verdens Orden” også kendt som ”Kongeriget under den Frimureriske Kristus” – Bibelens Antikrist. Magten i frygt, mistro, splid og vold, er Illuminatis valgte våben.
Under billedet på kortet er følgende tekst: “Dette kunstprodukt, både helligt og forbandet, kan bruges så tit du ønsker. Det kan give +1 til ethvert Angreb at Ødelægge (af en spiller) eller til enhver Katasrofe. Ethvert angreb tilført Spydet anses for Magisk, og magiske forsvar kan hjælpe imod det.”
På dette kort kan du se Golgata, med Jesu kors som er fremstrædende. Du kan se Helvedes flammer der brænder omkring korsene på Golgata. ”Longinus Spyd” ses i forgrunden. ”Longinus Spyd” er en magisk relikvie (en rest af et helgens legeme el. en ting som en helgen har haft berøring med), som tilbedes af okkultister. De tror på det er det faktiske sypd som den romerske Centurion (en kommandør af en enhed af den Romerske hær, oprindeligt bestående af 100 mænd) stak ind i siden af Jesus Kristus, da Han hang på korset. Derfor tilbeder okkultister denne relikvie og tror den er yderst kraftfuld. Faktisk tror Illuminist okkultister at hvem som helst der har dette spyd, kan kontrollere hele verden. Ydermere tror man også at det er et symbol på Jesu nye pagt.
Trevor Ravenscroft, en hvid magiker, forklarer vigtigheden af dette spyd: ”Den romerske Centurion styrede sin hest mod det midterste kors, og trængte et spyd ind i siden på Jesus Kristus, gennemtrængte brystkassen mellem det fjerde og femte ribben. Sådan en gennemtrængning var skik blandt de romerske soldater i kampfelten, når de søgte at bevise at en såret fjende var død…(Denne Centurion) blev kendt som ’Longinus, Spydmanden’…det første vidne til udgydelsen af den nye pagts blod, for hvilket spydet blev et symbol. Der siges, at i et stykke tid, havde han holdt hele menneskehedens skæbne i sin hånd…legenden voksede omkring dette, forøgedes i styrke med årtiernes forbigående, at hvem end der havde det i besiddelse og forstod kraften det gav, holdt verdens skæbne for godt og ondt i sine hænder. Denne legende…har set sin mest frygtelige opfyldelse i de tyvende århundrede. (”The Spear of Destiny”, Trevor Ravenscroft, p. xi-xii)
Denne ”frygteligt opfyldelse” refererer til Adolf Hitler. Morgenen efter han havde fået politisk kontrol over Østrig, steg han ind i sin bil for at rejse til Vienna, hvor Museet Hapsburg Dynasty der havde dette spyd lå og det stoppede optoget. Hitler gik med lange skridt lige ind til Longinus Spydet og tog det i besiddelse. Derefter tog han til Berlin og gjorde forberedelserne for Anden Verdenskrig i tro på at dette spyd gav ham almagt i krig. År senere begik Hitler selvmord, få timer før Amerikanske styrker greb spydet. Okkultister tror af hele deres hjerte, at den kommende ”Frimureriske Kristus” skal tage dette Longinus Spyd i besiddelse, før han kan træde frem på jorden.
I bunden af kortet er ordene ”Enestående Magisk Kunstprodukt”. Ordet ”Magisk” er et heksekraft ord, hvis betydning er skjult for de fleste. Bogen ”Magic Symbols” fortæller på side 6 om magiske symboler og siger: ”Hvad er et magisk symbol? Det sande magiske symbol er et billede som gemmer en indre betydning. Denne betydning er som regel gemt bag en form eller figur”. Derfor indeholder dette Illuminatikort en skjult betydning, gemt bag en form. Kunne denne form være Gibsons film?
Dette kort fortæller os, at uanset hvad Illuminatis plan er, som involverer Jesu korsfæstelse, vil den medbringe magiske kræfter og producere magiske resultater. Magi drives af dæmoniske hærskarer, som regel brag til denne verden igennem specifikke ritualer. Ritualet for denne film, er uden tvivl Gibsons messe på Latin, hver morgen.
Vender vi tilbage til Zak. 11:17, er der mange symbolske ting der skal fremhæves. For det første, skildrer filmen Jesus som den ”slette hyrde”. ”Et sværd imod hans arm” – at han mister kraften og ”imod hans højre øje” - at han mister dømmekraften, skinner tydeligt igennem i skildringen af denne Jesus. I Getsemane have, hvor han ikke formår at afsløre Satans fristelser og resten af filmen, hvor han har mistet sin kraft – som Emmerich kalder Ham, ”åndsforladt”.
Samtidig viser den ud fra dette Bibelvers Jesus som Antikrist.
Men en ting der er vigtig at tænke over her, er, at Danmarks åndelige ledere er ”slette hyrder” og vi ser tydeligt at de har mistet deres kraft, da de på alle områder har forladt Guds Ord ”Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker” (Matt. 5:13). De har endvidere mistet deres dømmekraft. De er blinde og ser ingenting og leder deres får på gale veje – eller som Zakarias siger, de ”forlader fårene!”. Gud siger ”da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund…Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig” (Åb. 3:16-20). Gud er ikke i disse menigheder mere, men står og banker på i håb om omvendelse. Men folket kan hverken se eller høre, at de står uden Guds Ånd.
New Age læreren og forfatteren Jeremy Rifkin gav en chokerende udtalelse for ti år siden i sin bog ”The Emerging Order”, s. x-xi. Han forudså, at evangeliske kirker ville blive hovedinstrumentet til at frembringe Den Ny Verdensorden.
Kirkerne har forladt den sunde lære og lever for at tjene humanismen og vise Kristi kærlighed ikke blot for synderen, men også for selve synden, som Jesus døde for. Der tales ikke længere om omvendelse men om oplevelser, hvilket alle religioner verden over har til fælles. Pavens arbejde er udført til bedste karakter og Guds engang hengivende tjenere, har mistet både styrken og dømmekraften. Læs evt. Satans evangelium.
Pinsemenigheden i Århus samler ind, så mennesker der ikke har råd til at se denne film i biografen, kan få en gratis billet. Ålborg menighedscenter holder særforestilling Langfredag 2004 og beskriver filmen således:
”En anderledes Jesus-film
Skildringen af de sidste 12 timer af Jesu liv er blevet kendt som en film, hvor Jesu offer på korset på ingen måde glorificeres. Billederne står fastprentet på nethinden længe efter, og pastorer, der har set forpremierer af filmen herhjemme fortæller om, hvordan filmen næsten ikke kan undgå at forandre dit Gudsforhold. Man kan ikke have set den lidende Kristus uden at måtte forholde sig til hans offer. Og man kan ikke forholde sig til den lidende Kristus uden at blive forvandlet. Afstanden mellem Jesus af Nazareth og mennesket, der ser ham lide, må enten blive mindre i taknemmelighed for hans offer eller større i afsky. Filmen sætter på den måde evangeliet på spidsen.” (http://www.amc-aalborg.dk/begivenheder/index.php?begivenhederId=21)
Skildringen af de sidste 12 timer af Jesu liv er blevet kendt som en film, hvor Jesu offer på korset på ingen måde glorificeres. Billederne står fastprentet på nethinden længe efter, og pastorer, der har set forpremierer af filmen herhjemme fortæller om, hvordan filmen næsten ikke kan undgå at forandre dit Gudsforhold. Man kan ikke have set den lidende Kristus uden at måtte forholde sig til hans offer. Og man kan ikke forholde sig til den lidende Kristus uden at blive forvandlet. Afstanden mellem Jesus af Nazareth og mennesket, der ser ham lide, må enten blive mindre i taknemmelighed for hans offer eller større i afsky. Filmen sætter på den måde evangeliet på spidsen.” (http://www.amc-aalborg.dk/begivenheder/index.php?begivenhederId=21)
Billy Graham, Vatikanets undercover katolik, havde følgende at sige: Hver gang jeg prædiker eller taler om korset, vil de ting jeg så på biograflærredet være i mit hjerte og mine tanker. Franklin Graham, Billy Grahams søn sagde: ”Jeg kan lide filmen. Men jeg vil gøre alt for at ingen giver det jødiske folk skylden”. Chuck Colson, Dr. James Dobson (http://www.family.org/docstudy/newsletters/a0030580.cfm), Pat Robertson og organisationer så som 700 Club, TBN, Campus Crusaders for Christ, omfavner filmen som det bedste evangeliseringsværktøj nogensinde. Kirker i USA købte billetter i mængder af 20.000 ad gangen og nogle tilbød interaktive cd’er, indrammede billeder og bøger om filmen. Nogle kirker har lejet biografer helt til marts 2004 (den havde premiere 25 februar 2004).
Hvor snedigt. Disse navngivne evangeliske mennesker, kirker og organisationer, kæmper for at promovere dette katolske projekt, der latterliggør Jesus Kristus - fremstiller Ham som den ”slette hyrde” og afbilleder Ham som Antikrist, den kommende verdensdiktator. Skulle man nogensinde have tænkt, at protestantiske kirker ville blive så svagt seende og uden dømmekraft, at de kunne promovere Mariadyrkelse i en så kraftig grad som denne film gør?
Bibelen taler ikke meget om Jesu lidelse. Man får på ingen måde billedet af blodig vold. Gud taler et anderledes sprog, end Gibson. Billedet som Gibson giver af Jesus på korset, som et gennempryglet, blodigt og sønderrevet menneske, forklarer Gud ved at sige ”én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget” (Es. 52:3)
Vidnesbyrd fortæller, at mennesker var så slået af forundring og chok over denne film, at de sad forbavsede og mundlamme under rulle teksterne, efter filmen. Historier fortæller at hele kirker købte billetter. Der er beskrivelser af mennesker der har givet sit liv til Jesus efter denne film. I Norge oplevede man en fængslet mand gå til bekendelse af kriminelle handlinger, efter at have set filmen. Men hvad er det der sker med mennesker, når de ser Jesu lidelser på denne overdrevne og blodige måde?
For at opnå frelse, må man først og fremmest ledes til at se sig selv som synder – et menneske der er fortabt og har brug for Jesu Kristi forløsende offer. Der er en enorm og ubeskrivelig forskel på at finde medlidenhed og sympati med Jesus, ved at gennemgå Hans lidelser visuelt, og så det at indse, at vi faktisk er i en situation hvor vi er fortabte. Jesus døde ikke kun på korset fordi Han elsker os, men fordi det var den eneste måde at frelse os til livet med Gud.
Vi står pludselig i en situation, hvor det hele ser fantastisk godt ud, noget der ligner vækkelse. Men det er ikke omvendelsen der gør værket, men medlidenheden. Hvordan skulle et menneske få længsel eller kraft til omvendelse, hvis medlidenhed er drivkraften? Det holder ikke til løbets ende. Intet menneske er nogensinde blevet frelst, ved at finde medlidenhed med den lidende Messias, men kun, ene og alene igennem Helligåndens åbenbaring af sit liv som fortabt, urent og dødt. Et menneske, der ser sig selv som en synder, og kaster sit liv i Jesu hænder for at få frelse fra evig fortabelse og omvender sig fra det gamle liv, finder en frelse der er holdbar i trængslens prøvelse.
Mel Gibson gør meget ud af at undre sig over, at en mand der blev behandlet sådan, kan indeholde stadig usigelig kærlighed. Men behovet for frelse og evangeliets kærne, at Jesus genopstod og at Han var Gud, er der ikke meget fokus på. Det er ikke evangeliet der fremhæves, men katolicismens Maria dogme, der i Guds øjne er rendyrket afgudstilbedelse.
Denne film, forfører menneskers følelser, så de får oplevelsen af, at de kunne give deres liv for Jesus – et ønske om, at tilbagebetale Ham prisen, som Han betalte igennem de sidste tolv timer af sit liv. Denne film medfører en følelsesladet og falsk frelse, der bilder mennesker ind de er blevet frelst, skønt de stadig er ubenådede syndere. Mennesker bliver bedraget, da de ikke lærer, at prisen de må betale, er at opgive sine syndige veje. De må vælge at hade synden og elske retfærdigheden. De må korsfæste kødet, og tage deres kors op og fornægte sig selv, hver dag. De må lade det menneske humanismen har lært dem at elske begrave, og genopstå til nyt liv, som et nyt, helliggjort menneske i Kristus. Kærligheden til Jesus bygger ikke på medlidenhed, men usigelig glæde og taknemlighed over, at se sig selv som benådet synder, der ufortjent blev løskøbt med en pris intet menneske på jorden – end ikke hele menneskeheden samlet, kunne betale.
Vi lever i den sidste tid og alle remedier bliver brugt for at menneskeheden er i stand til at tage imod Antikrist, når han træder frem. Denne film er et religiøst redskab der forener menneskeheden åndeligt. EU og FN og mange andre mindre organisationer er det politiske og militæriske redskab. Tiden nærmer sig enden og vi må som Jesu disciple våge og bede, for ikke at falde i fristelse.