OversigtHvis man kunne se bort fra, at Bibelselskabet - som alle andre oversættelsesorganer inden for United Bible Societies - baserede sine oversættelser på de fåtallige forfalskede manuskripter Codex Vaticanus, Sinaiticus og Alexandrinus, så er der elementer som overrasker mig positivt. Det er lykkes at formulere visse passager rigtig godt, uden at ødelægge det, der i sammenhæng bliver sagt.
F.eks. passagen i Matt. 11:12. Jeg tror ikke det er lykkedes nogen dansk oversættelse at gøre denne passage forståelig. KJV, som desuden kun får 25% i den gengivelses test vi skal se på senere, siger: ”Og fra Johannes Døberens dage indtil nu, lider himmelens rige vold, og de voldelige tager det med storm”. Meningen er, at budskabet om korset er ”for jøder en forargelse og for hedninger en dårskab” (1. Kor. 1:23), og derfor vækker det vrede. Guds rige har til alle tider lidt modstand, og folkene der hader Gud har altid forfulgt de troende med vold. Her siger den nye oversættelse ”voldsmænd søger at fjerne eller angribe Guds rige, søger at komme det til livs”.
Som jeg pointerede i artiklen om Bibelens Historie, så viser det sig rigtigt, at ingen kan oversætte Guds Ord, uanset sproglig begavelse, hvis ikke Guds Ånd er med dem. For det første må man vælge den tekst der rent faktisk er Guds Ord. Det er grundstenen som Bibelselskabet har forrådt, ved at benytte de ca. 44 gamle, ubrugte og ignorerede manuskripter (hvoraf kun de 3 ovennævnte primært benyttes), som strider imod de ca. 5.255, der til alle tider har været benyttet af de troende. Lad mig for en god ordens skyld nævne, at vi her taler om det Nye Testamente. Samtidig forsøger man til stadighed at lave denne ”lige til at gå til” oversættelse, i håbet om – og måske troen på, at gøre bibelforståelse lettere.
Det er misforstået at tro, at Bibelen er skrevet til verdens mennesker, så de skulle kunne forstå. Jesus talte endda i lignelser, for at understrege denne ”hemmelighed”, at omvendelse, tro og bibelstudium er et krav for at forstå Ordet. Han sagde: ”Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ingenting ser, og hører og dog ingenting hører eller forstår. På dem går Esajas profeti i opfyldelse, når han siger: ›I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se og dog intet øjne. Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørene og fatte med hjertet og omvend sig, så jeg kan læge dem‹” (Matt. 13:12-15).
Med andre ord. Jesus gør det klart, at fordi kødet ikke har nogen forståelse af Gud, eller for Hans Ord, så kan mennesket høre og se nok så meget, uden at forstå. En fordansket Bibel vil ikke gøre Ordet forståeligt for den ikke troende dansker, for en sådan person er kødelig. Ordet er ikke kødeligt og Jesus sagde: ”de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv” (Joh. 6:63). Derfor kan end ikke uddannede teologer og sprogkyndige forbedre Guds Ord, og slet ikke i egen kløgt, i forsøget på at gøre det mere sprogligt forståeligt. Det er der gjort alt for mange ødelæggende forsøg på. Fordi Ordet er åndeligt, har vi brug for mere end egen forstand, nemlig Guds Ånd, som gives os i pant for frelsen, når vi fødes på ny (2. Kor. 1:22). Mange oversættere er selv kødelige og forstår ikke teksten, så de skulle kunne gengive den mere korrekt. Som sagt lider fundamentet, den grundtekst som Bibelselskabet bygger på i dag, under anstrengelserne og kødeligheden fra fortidens lærde.
Paulus forklarer om det jødiske folk at: ”deres sind blev forhærdet; thi lige til den dag i dag er det samme dække blevet ved at hvile over oplæsningen af den gamle pagt uden at tages bort; thi kun i Kristus bliver det fjernet” (2. Kor. 3:14). Forhærdelsen, som her er den manglende evne til at forstå - og ville forstå, fjernes først i Kristus, dvs. når vi får et nyt hjerte og en ny ånd. Først når vi giver vore liv til Jesus, vil denne mangel på forståelse forsvinde. Det gælder både jøder og dansker.
Ordet bibelstudie er ved at være et ord, man må slå op i en ordbog for at få forklaret, for færre og færre gransker Skrifterne. Det er mere brugt at søge fordybelse igennem stilhed, klosterbesøg og retræteophold[1]. Selvom en oversættelse er 100% korrekt, så vil der være passager som ikke umiddelbart lader sig forstå. Bibelselskabet har forsøgt at forklare sådanne passager igennem en anderledes oversættelse af ordene, men prisen er at dybderne i Ordet forsvinder. For dem der studerer Ordet, vil studierne blive vanskeliggjort markant, for små henvisninger i Bibelens ordvalg ændres, og dermed forsvinder det link, som skulle give læseren det praj der skulle bruges, til at forstå passager i Bibelens eget lys.
Til denne ”anklage” svarer generalsekretær Tine Lindhardt at:
”et helt foreløbigt svar er, at jo, selvfølgelig mistes der nogle fortolkningsmæssige nuancer i en meningsbaseret og målsprogsorienteret oversættelse. Ikke mange, men nogle. Og jo, selvfølgeligt bliver oversættelsen undertiden lidt mindre præcis, fordi man har færre ord til sin rådighed, når man ikke kan bruge kirkeordene. Men man vinder så meget desto mere. Man får nemlig en oversættelse som mange flere kan forstå og forstå meget mere af.”[2]
Gid det var så vel, som Lindhardt ønsker sig. Problemet er dog større end de sprogkyndige ser. Generelt er der et stort problem i den vestlige forståelse af Bibelen. Vi har formået at adskille os så meget fra jødedommen, at passager ikke giver mening for os. Forståelsen af den jødiske tradition og levevis, og forståelsen af almindelig bibelsk tale, er en forudsætning for at forstå mange passager til fulde. Hvis man ikke kender eller forstår disse ting, så er der ingen genvej. Man må lære hvorfor der siges som der gør. Gud har gives os et systematisk Ord, hvorigennem vi kan få passager forklaret igennem andre fortællinger i Bibelen, på en måde som ord ikke alene kan lære os. Det nytter ikke at ændre sprogbrugen, for konceptet bag passagerne skal forklares, før ordene giver mening (eksempler følger). Ordet vil for den 80årige livslange student indeholde uforklarede passager, for som Ordet åbner sig, åbenbares nye lag, som skal undersøges og forstås. Det er Guds Ord - Skaberens Ord. Hvor naiv skal man være for at tro man kan forklare det ved at lave det om? Ordet giver perfekt mening efterhånden som man vandrer i Ordets eget lys. Men det kræver tid og ikke mindst længsel efter at forstå. Men den der har, til ham skal der gives! Det er en fantastisk opmuntring! Denne nye oversættelse besværliggør processen, at få Ordet til at åbne sig, for dybderne tildækkes, som følgende eksempler forklarer.
Et navn
F.eks. ordene i Luk. 6:22: ”…forkaster jeres navn som ondt”. Navnet betød meget for en jødisk person. Det var et udtryk for personens tilhørsforhold, hans sociale baggrund og omdømme. Den nye oversættelse siger ”sværter jer til”. Men det er ikke blot at blive sværtet til personligt. Det er hele personens bagland der er indbefattet i forståelsen af navnet. Der er dermed skåret en dybde af. Passagen påpeger at om hele familien, forældre og børn forkastes som onde for Jesu navn skyld, så er den skyldige salig.
Den nye oversættelse fraskærer på mange måder muligheden for at fange disse dybder, for ordene der skulle/kunne give et praj om en underlæggende forståelse, er fjernet. Et andet eksempel er brugen af ordet hjerte.
Først vil jeg drage Iver Larsen ind i sagen, som er missionær i Afrika. Han har erfaring med bibeloversættelse til flere sprog[3], og er bibeloversættelseskonsulent. Han har efter inspiration fra Wane Leman[4] lavet en sammenligning af 73 passager[5], hvorigennem man måler hvorvidt oversættelsen gengiver teksten korrekt. Jeg vil igennem artiklen tage nogle af disse sammenligninger og forklare hvorfor det ikke alt sammen er godt, selvom oversættelsen måske gør den umiddelbare forståelse lettere.
Hjertet
Bibelens brug af ordet eller begrebet hjerte, indeholder en stor dybde. I Matt. 9:6 er ”i jeres hjerter” ændret til ”tanker”. Iver Larsen mener tilsyneladende ikke at danskerne tænker med hjertet, det er blot en hebræisk talemåde[6]. Men vi er ikke anderledes end det jødiske folk. Vore tanker kan ikke adskilles fra hjertet. Hjertet er vores inderste væsen, vores sjæl. Vore følelser, temperament, holdninger, væremåde – kort og godt vores person - endog vort åndelige liv. Peter kalder hjertet for det skjulte menneske (1. Pet. 3:4). De tanker vi gør os, er ikke flygtige impulser, men dannes på baggrund af den vi er. Selvfølgelig er der synden, som påtvinger os tanker der ikke er vore egne. Men det er en anden sag.
Når Jesus her spørger de skriftkloge hvorfor de tænker ondt i sine hjerter, så viser det en dybde, som er mere end en tanke. De skriftkloge hadede Jesus. Det var ikke blot en tanke, men et had fra dybet af deres person. Vi ser det senere, da de på trods af at Jesus intet havde gjort forkert, forcerede korsfæstelsen igennem og lod en skyldig løslade. Når Gud i Ez. 11:9 taler om at give folket et nyt hjerte, og fjerne stenhjertet, så er det ikke blot en ændring i folkets tankemønster. Det er en personlighedsændring. Fra dybet af menneskets hjerte vælder et nyt liv frem, som igennem vandringen med Gud ændrer menneskets tanker, holdninger, temperament osv., også kaldt Åndens frugter (Gal. 5:22-23). De skriftkloges onde tanker kom ikke blot som en flygtig tanke, men Guds sprogbrug viser, at de tænke ondt, fordi de i deres inderste væsen hadede Jesus. Jesus sagde: ”De hadede mig uden grund.” (Joh. 15:25), hvilket vil sige at selvom Han igennem gode gerninger havde vist dem, at Han var sendt fra Himmelen som Frelser, så hadede de Ham fordi deres hjerte - deres inderste person - var ond.
Ligeledes i Luk. 1:66, hvor vidnesbyrdet om Zakarias og hans søn Johannes blev fortalt blandt folket, da lagde de sig vidnesbyrdet på sinde, eller som KJV siger, at de: ”lagde dem (ordene)op i sine hjerter”. Iver Larsen henholder sig igen fejlagtigt til, at det blot er en hebræisk talemåde, men siger samtidig ganske rigtigt, at der er tale om at: ”tænke nærmere over det og indprente sig det”. Men den nye oversættelse, som skulle fremhæve denne forståelse, har valgt at udvande passagen til at folkene ”undrede sig”[7]. De undrede sig ganske rigtigt i v.63. Men her gemmer de det de har hørt om Johannes i sine hjerter, som med forståelsen af hjertet ydermere viser, at der er blevet skabt en forventning og et håb i folkets indre.
Kødet
Bibelens brug af kødet, er ofte et synonym med hjertet af sten - vores uomvendte og genstridige personlighed, som er underlagt synden. Når Gud giver os et nyt hjerte, dvs. når vi bliver født på ny, så får vi Hans liv i os. Men Hans liv lever i os såvel som synden. Når vi fødes på ny, fortæller Bibelen, så bliver vi en ny skabning (2. Kor. 5:17). Kødet, som Paulus viser os er vært for synden (Romerne. 7:23), er det gamle menneske, den gamle skabning. Dette kød betegner også sjælen/sindet, vores vilje og tanker. Men de sprogkyndige har valgt at ændre dette begreb til blot at være kroppen. F.eks. har de ændret talen i Romerne. 7:18: ”Det der er i mig, er nemlig ikke godt, i hvert fald ikke det der bestemmer over min krop”. Det samme i Gal. 5:16-17: ”I skal med andre ord lade Helligånden og ikke jeres krop bestemme over jer. Kroppen og Helligånden fører krig mod hinanden. Kroppen vil det ene, og Helligånden det andet”[8]. Det er ikke kroppen der fører krig mod Ånden, men det er det gamle kødelige menneske, der bekæmper det nye åndelige menneske. Derfor skal vi vælge at lytte til det nye liv, det nye menneske, og dermed arbejde på vores frelse (Fil. 2:12) igennem fornyelsen af vort sind (Romerne. 12:2).
Var denne oversættelse sand, så betyder det at når vi adskilles fra kroppen ved dødens indtræden, så er vi ikke længere syndere. Oversættelsen gør Bibelen til løgn, og det er en helt tåbelig forståelse af Bibelens gennemgående budskab. Min krop har ikke sin egen vilje. Den kan få defekter, som kan ligne at den nægter at gøre som jeg vil. Men jeg bestemmer over min krop. Kroppen er ikke imod Helligånden, men det er kødet, det syndige menneske. At være kødelig er selvsagt ikke at være korporlig. En kødelig person kan selvfølgelig få et ydre udtryk af korporlighed. Men kødelighed er en beskrivelse af at vi som person følger synden, og ikke Ånden. Er vi kødelige er vi træl under synden (Romerne. 7:14) og Åndens frugter vil udeblive.
I Matt. 26:41, hvor Jesus siger at ”kødet er skrøbeligt”, så har oversætterne valgt at sige at ”i egen kraft kan I ikke”[9]. Det er for så vidt ikke forkert. Men referencen til årsagen af vores kraftløshed eller skrøbelighed, nemlig synden, er fjernet, og den dybere forståelse skjult. Iver Larsen kommenterer at ”’kødet er skrøbeligt’ er ikke dansk”, men skal vi fornægte at det er Bibelsk?
Samtidig mister vi i dette også referencen til hele læren som ligger i, at Abram først fik Ismael med ægypterinden Hagar (1. Mos. 21:9), og derefter den lovede søn Isak. Ismael var avlet efter kødet, og Isak efter Ånden (Gal. 4:29). Hagar var trælkvinde og Saraj Fri (Gal. 4:31). Israel måtte trælle efter kødet, som vi trællede, da vi var af denne verden. Det var Gud der førte Israel fra trældom under Ægypten, til frihed i det forjættede land. Det er Gud der fører os fra trældom under synden i denne verden, til at være arvinger i Hans rige. Ægypten sammenlignes med at være træl af Loven, som forjættelsen til Abram peger frem på friheden i Jesus Kristus (Gal. 3:17).
”Når de græsksproglige har lavet deres første råoversættelse af den græske tekst, har de dansksprogkyndige set på den og sagt ’Mon ikke der menes det og det?’. Til det har de græsksprogkyndige svaret at ’det lyder da meget godt på dansk, men det er ikke det der står på græsk’. ’Hvad står der så?’, vil de dansksproglige vide. De græskkyndige har så vredet de græske ord og begreber fra hinanden og forklaret deres mening og betydning, som de dansksproglige har fanget, og i fællesskab er man nået frem til en oversættelse.”[10]
Hvilket citat… Hos hvem kan det vinde tillid? Ind til nu har vi set lidt på konsekvensen af at tvinge Guds Ord til at være ”dansk”, og ignorere vigtigheden af at talen skal være Bibelsk. Bibelen er det mest komplekse system, som nogensinde har kommunikeret et budskab til menneskeheden. Ingen oversætter vil kunne gengive dybden af teksten korrekt, hvilket konsulent for Bibelselskabet Geert Hallbäck også erkender: ”Der er ingen oversættelse, der er dækkende”[11]. Mennesket vil kun kunne ødelægge dette guddommelige ord, i forsøget på at forenkle det. Der er det vigtigt, at Bibelens selvforklarende system ikke bliver udvandet, ved at fjerne ordene der giver os linket til at finde den dybere forståelse. Hvis dette samspil mellem ord og forståelse ødelægges i et forsøg på en fordanskning af Bibelens sprog, så bliver det en katastrofal oversættelse. Det er præcis det de sprogkyndige gør her. Ivar Larsen giver alligevel den nye oversættelse 100% korrekthed i gengivelse af tekstens mening, selvom - som sagt – at tekstens egen meningsforklaring skjules, når Bibelens referencepunkter tilsløres.
Herrens Hånd.
I Luk. 1:66, er Herrens hånd, som var med Johannes døber, blevet til Herrens Kraft. Herrens hånd er et stort bekendtskab i Bibelen. På grund af Herrens hånd, havde Israel fred for Filistrene (1. Sam. 7:13). Herrens hånd betyder også råd, vejledning og barmhjertighed, som da David ikke kunne gennemskue situationen i 2. Sam. 24:14). At Herrens hånd kommer over en person, kan også betyde at Hans Ånd kommer over personen, hvilket er tilfældet for Johannes (Luk. 1:80), og som i 2. Kong. 3:15 ; Ez. 3:22, 37:1. Herrens hånd er også velsignelse, hvor vore anstrengelser for Ham lykkes, som i Apg. 11:21.
Herrens hånd beskriver på en særlig måde, at Gud var med Johannes. Guds Ånd var over ham (Luk. 1:15). Guds velsignelse strømmede igennem Johannes, ved det budskab Gud gav ham, fordi mange omvendte sig (Luk. 1:16). Jeg ringeagter bestemt ikke Guds kraft. Men passagen får en anden tone, end den Bibelen giver.
Frelsens horn.
I Luk. 1:69, er frelsens horn blevet til ”en mægtig frelser”. I den rette oversættelse ”frelsens horn” har vi en reference til Sal. 18:3, der fortæller om Jesus: ”HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!”. Hornet giver dermed en udvidet beskrivelse af Jesus, som gentages i 2. Sam. 22:3. Blot med ét ord, ledes vi videre til andre referencer og Bibelske egenskaber for Jesus - klippe, borg, befrier, skjold, værn… Find de ord i Bibelen, og de lægger klods på klods til din forståelse af hvem Jesus er. Hvorfor fjerne denne reference, når Gud har placeret den der?
Hornet er i Ordet et symbol på styrke (eks. 5. Mos. 33:17 ; 1. Kong. 22:11 ; Dan. 8:3) og beskriver styrken som Bibelselskabet tager på forskud i v.66. Det er et billede på kongelighed (Dan. 7:23-24 ; Dan. 8:20-23 ; Åb. 17:12). At ophøje hornet, betyder at give styrke (1. Sam. 2:10 ; Sal. 75:5 ; Sal. 89:24). Vi kan ikke undvære disse referencer!
Abrahams skød.
I Luk. 16:22, hvor Lazarus af engle blev båret til Abrahams Skød, bliver han nu ført: ”til Abraham, hvor han fik lov at ligge til bords ved hans side”. Abrahams skød er ganske vidst et hebræisk udtryk for paradis. Iver Larsen mener ”At tale om ’Abrahams skød’ giver indtryk af at Lazarus sad på
skødet af Abraham”[12]. At Gud har valgt ordet skød, må selv sagt igen være for at kommunikere noget til os. Hvis vi går igennem Bibelen og leder efter ordet skød, så finder vi, at skødet er et billede på liv. Lazarus var ikke bare ved Abrahams side, men i ”hans skød”, paradis, der, hvor der var liv.
Nu er det svært at gøre øvelsen i den danske Bibel, for man har valgt flere steder at oversætte skød som favn. Men både det græske kolpos og hebræiske cheyq, betyder også skød, og er korrekt oversat sådan i stort set alle engelske oversættelser.
Jesus er i Faderens skød (Joh. 1:18). Samtidig med at det betegner at Jesus og Faderen er ét (Matt. 18:18), og ikke kan komme hinanden nærmere, så betegner det også liv. Jeg er livet (Joh. 14:6) siger Jesus. Gentagende gange støder vi på at kvindens skød betegner livets begyndelse. Gud fortæller om Israel i 1000årsriget, at: ”Kærtegn får de på Skød; som en Moder trøster sin Søn, således trøster jeg eder” (Es. 66:12, 13). Det betyder at Gud er hos dem. De er hos livet, på Guds skød, det evige liv. Israel kunne ikke komme Gud nærmere, end da Han førte dem ud af Ægypten, og bar folket i sit skød (4. Mos. 11:12). Han var hos dem både dag og nat (2. Mos. 40:34). Asaf sagde: Hvorfor tilbage holder du din hånd, endog din højre hånd? Tag den ud af dit skød (oversat kappens fold) (Sal. 74:11). Guds højre hånd fortæller her om Jesus, som er i Hans skød. Læs videre i salmen og se talen om livet.
Navnet Abrahams skød viser os, at der er tale om livet, at være hos Gud. Ikke blot at Lazarus lå ved Abrahams side men at han var hos dem, der hørte Gud til. Han var i paradis, hvor der var liv, modsat den rige mand, der var i pine, adskilt fra livet og dermed Gud. At fjerne ordet ”skød”, fjerner i passagen linket til f.eks. at se sammenhængen mellem at dø, men stadig at leve (Joh. 11:25). Det fjerner den klare forskel mellem at være sammen med Gud, og adskilt fra Gud - dermed også det klare udtryk som sætter skel mellem liv og død, med og uden Gud.
Abrahams søn.
I Luk. 19:9 er tolderen Zakæus ikke Abrahams søn, men han ”har vist den samme tro som Abraham”. Iver Larsen kommenterer: ”Udtrykket ’Abrahams søn’ kommunikerer ikke den korrekte mening på dansk. Det er en hebraisk talemåde der betyder at Zakæus lignede Abraham, og ud fra sammenhængen kan man se at betydningen er at han havde samme tro som Abraham”[13]. At være søn, er et begreb af yderst vigtighed i Ordet. Det er så omfattende et emne, at vi har brug for alle de referencer Gud har givet, for at forstå det til fulde.
For det første bekræftes det, at Zakæus var jøde, Abrahams kødelige efterkommer. Men begrebet indeholder ikke blot, som den nye oversættelse påstår, det at have samme tro som Abraham.
Lukas giver os Marias stamtavle, og ender ved Adam ”søn af Gud”. Men Gud har flere sønner. I begyndelsen af Jobs Bog ser vi nogle personer, som træder frem foran Gud sammen med Satan. De er også Guds sønner (Job. 1:6 ; Job. 2:1). Gud fortæller Job om skabelsen og spørger hvor Job var, da Han grundlage jorden og ”alle Gudssønner råbte af Glæde” (Job. 38:7). Hvem kan disse gudesønner være? Før syndfloden, gik gudssønnerne ind til menneskedøtrene (1. Mos. 6:2, 4), og menneskedøtrene fødte dem børn. Disse børn blev kæmper, fortæller Gud. Der er ingen tvivl om, at disse gudssønner er engle, og hvad har de til fældes med Adam?
Gud formede med sine hænder Adam af agerjorden. Adam er et ordspil med jord og hans navn betegner at han blev formet af jorden. Adam var skabt direkte fra Guds hånd. Da Gud formede Eva fra kødet af Adam, blev hun betegnet som kvinde, eller rettere mandinde, fordi hun var Adams afglans. Gud skabte Adam i sit billede (1. Mos. 1:26-27). Men Han lavede af agerjorden kun ét menneske, Adam, hvorfra Han tog Eva.
Pointen i dette er, at englene og Adam er alle direkte fra Guds hånd. Alle Adams efterkommere, var ikke gudssønner. De var Adams sønner. Fordi Adam faldt i synd, faldt også hans efterkommere, for da de er Adams afglans, bærer de også Adams synd.
Men Gud elskede os, og har givet os muligheden for at blive hans sønner igen. Joh. 1:12-13 siger at ”alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn (KJV: sønner). De blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud”. At blive født af Gud, er den nye fødsel, hvor vi får Hans Ånd og det nye hjerte, og bliver en ny skabning (se punktet ”Hjertet”). Paulus siger at: ”alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn” (Romerne. 8:14). Johannes siger: ”Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn…I elskede, nu er vi Guds børn” (1. Joh. 3:1-2).
Tilbage til den danske oversættelse. Det, oversætterne har fjernet i denne passage, er med andre ord referencen til at se, at Zakæus, sagt med Jesu egne ord, bliver Guds søn. Paulus fortæller at Gud udsendte Jesus ”for at Han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår”. Barnekår betyder at blive adopteret ind i Guds familie. Verset fortæller så meget mere om Zakæus, når Abrahams søn ikke erstattes af Abrahams tro. Zakæus var ikke blot Abrahams kødelige søn, men blev adopteret som Guds søn - det absolut største håb for alle, at tilhøre Guds familie.
Født af kødet.
I Joh. 3:6 taler Bibelen om at det, der er født af kød, er kød. Men den nye oversættelse siger: ”Et menneske føder et menneskebarn”. Igen fjernes en reference til kødet og læren om synd og frelse. Se punktet Kødet.
Loven en tugtemester til Kristus.
I Gal. 3:24, er loven der tugtede os blevet til at ”Den skulle holde os i skak, indtil Kristus kom, og vi dermed kunne blive accepteret af Gud på grundlag af vores tro”. Ivar Larsen kommenterer: ”Der er næppe tale om, at loven skulle føre mennesker til Kristus, hvad den jo ikke gjorde for Paulus”[14].
Loven holdt ikke nogen i skak. At holde nogen i skak betyder at forhindre nogen i at gøre noget, og loven forhindrede ingen i at forbryde sig mod Gud. Ingen kunne holde budene, og erkendte det synligt igennem de midlertidige ofringer for synden. Loven lærte folket om Guds retfærdighed. Denne retfærdighed er tilmed blevet slettet af Bibelselskabet både her, og i Romerne. 3:21 (og hvor mange flere steder?), og er blevet til accept. Gud giver os ikke sin accept, men sin retfærdighed - retfærdigheden til evigt liv (Romerne. 5:21). Denne retfærdighed er Jesus. Retfærdigheden indebærer tro, håb og frelse, og er kærligheden fra Gud. Ordet accept fjerner alt for meget fra forståelsen af evangeliet (Romerne. 1:17).
Det er blevet moderne at ringeagte loven, for Kristus er vel lovens ophør (Romerne. 10:4)? - ”Ganske vist ophæves derved et tidligere bud, fordi det viste sig svagt og unyttigt” (Hebr. 7:8)?
Gud har aldrig indstiftet eller gjort noget overflødigt. Loven var svag og unyttig i forhold til at retfærdiggøre os. Men for det menneske der ikke har givet sit liv til Jesus, er loven som dommer stadig virksom, og vil dømme et sådan menneske. Ivar Larsen nævner at Paulus ikke blev ført til Jesus af loven, men Paulus selv siger at ”jeg havde ikke lært synden at kende uden ved loven; thi jeg havde jo ikke vidst af begær, om ikke loven havde sagt: »Du må ikke begære.«” (Romerne. 7:7). Loven lærer os, at vi er uretfærdige og har brug for Jesus. Derfor er Jesus lovens ophør ved Hans retfærdighed, for den der vælger at tro.
Men træder loven da ud af kraft? Er loven da unyttig? Gud siger selv at: ”jeg vil give mine love i deres sind, og på deres hjerter vil jeg skrive dem” (Hebr. 8:10 ; Ez. 36:26-27). Selvom vi ikke er under loven, er loven blevet en del af os. Loven er ikke længere blot en ydre tugtemester til Kristus, men da den er åndelig (Romerne. 7:14) er den en del af den nye ånd vi får, når Gud fornyer os - den er en tugtemester i Kristus. Altså: ”vi ved, at loven er god, dersom man bruger den, som lov skal bruges, når man nemlig er sig bevidst, at loven ikke er bestemt for retskafne, men for lovløse og genstridige…” (1. Tim. 1:8-9).
Derfor er loven en tugtemester til Jesus for verden, for den viser de kødelige behovet for Hans retfærdiggørelse. For os troende er loven en tugtemester i Kristus, og er årsagen til kampen mellem kød og ånd, uretfærdighed og retfærdighed. Kendte vi ikke loven, kunne vi ikke kæmpe mod synden.
Dagens børn.
I 1. Tess. 5:5, er ”dagens børn” fjernet og ordspillet mellem dag og nat er fjernet. Til gengæld er der tilføjet at vi er ”ikke under mørkets magt”. Ivar Larsen siger: ”’Dagens børn’ kommunikerer ikke den oprindelige mening af den hebraiske talemåde. Det er mennesker, der ikke har noget at skjule. ’Dagens børn’ på dansk er de børn, der lever nu…”[15].
Det er sandt at ”dagens børn” ikke har noget at skjule. Men det er ikke det eneste den passage fortæller os. Passagen taler om Herrens Dag. Der er stor diskussion om de frelste skal gå igennem trængslen, Herrens dag, eller ikke. Men oversat korrekt, er denne passage en af brikkerne der løser diskussionen.
I Job. 34:25 tales der om de ulydige mennesker: ”Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem.” 1. Tess. 5:2 siger at: ”Herrens dag kommer som en tyv om natten.” 2. Pet. 3:10 siger: ”Herrens dag skal komme som en tyv om natten” (KJV). I lignelsen om de to tjenere siger Jesus at: ”hvis husbonden vidste, i hvilken nattevagt tyven kom, så ville han våge” (Matt. 24:43). Herrens dag om natten og tyven sammenføres, og til de der engang var dagens børn men faldt fra siger Jesus: ”Kom derfor i hu, hvordan du tog imod ordet og hørte det; hold fast ved det, og omvend dig. Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig” (Åb. 3:3).
Når Gud så i denne passage fortæller os, at vi er ”lysets børn og dagens børn…vi hører dagen til…Gud bestemte os ikke til at rammes af hans vrede, men til at få frelsen i eje ved vor Herre Jesus Kristus” (1. Tess. 5:5, 7, 9), så har vi en tydelig reference der viser os, at vi ikke skal igennem trængslen.
At lade denne passage sige, at vi ikke er under mørkets magt, fjerner en meget vigtig forståelse. Passagen i sin helhed mister tilmed logisk sammenhæng. Bibelens budskab om at Jesus er verdens lys, at vi skal vandre i Hans lys, lade Hans Ord være en lygte for vor fod og være dagens børn og være på vagt, stilles her i skarp kontrast til at være i mørket og være berusede og sove om natten. Det ene er frelse det andet dom. Dagens børn frelses fra dommen, mens nattens børn dømmes. Det er lige til at forstå, præcis som Gud har sagt det.
Bibelselskabet udviser stor mangel på forståelse af Guds Ord. Det er umuligt at oversætte Hans Ord, uden at kende Bibelens tale. Bibelen kan ikke fordanskes. Den nye oversættelse vil forråde sine læsere på så mange punkter. Selvom Tine Lindhardt mener man vinder meget ved denne oversættelse, så viser det sig, at man mister så uendelig meget. Jeg har gennemgået få passager her og vist hvor meget ét enkelt ord kan ændre. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan Bibelen ville se ud, hvis Bibelselskabet gennemførte oversættelsen i det Gamle Testamente også.
Hvert eneste ord i Bibelen er valgt med omhu. Ordene danner et netværk i Bibelen. Passager der ikke ved første øjekast lader sig forklare, kan forklares igennem bredere fortællinger andre steder i Bibelen, som behandler netop de ord som den ”kryptiske” passage giver os. F.eks. er retfærdighed et nøgleord i Bibelen. At ændre passager så de taler om accept, er bedrageri.
Det er sørgeligt at en organisation som det Danske Bibelselskab, der har mulighederne for at give danskerne en bibeltro Bibel, vælger at sætte sproglig kundskab og moderne bibelkritik over det egentlige Ord. Tænk om de ville bruge skrifterne som vore søstre og brødre igennem tiderne er gået i døden for at bevare, og give danskerne en oversættelse med det liv, som Ordet oprindeligt indeholdt.
Danskerne er ikke idioter. Enhver person som tager en uddannelse, lærer at bruge redskaberne som er tilgængelige. Er det bøger, EDB udstyr eller værktøj, så kræver det at personen sætter sig ind i, og arbejder med det der er mellem hænderne. Anderledes er det bestemt ikke med Skaberens Ord. Det kræver læserens fulde opmærksomhed - og mere til, nemlig Guds Ånd, hvilket jeg har omtalt tidligere.
For min del, holder jeg fast på de ældre danske oversættelser. Jo nyere de bliver, jo værre tager de sig ud. Til den bibelstuderende kan jeg af erfaring anbefale at kontrollere alt der læses i de danske oversættelser, med King James oversættelsen. Selvom den får mange drøje hug af den moderne bibelkritik, så er det den bedste oversættelse, og den videregiver læseren de dybder man hungrer efter, i nyere oversættelser.
Læs også del 2: ”Den Nye Aftale”, udgave 2
[1] ”Kontemplativ bøn”; http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=429
[2] ”Hvorfor nudansk?”; http://www.bibelselskabet.dk/nudansk/Hvorfor_nudansk.htm
[3] ”Hverdagsbibel – Aktuelt nyt”; http://hverdagsbibel.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=28&Itemid=83
[4] ”Waynes Warm Welcome”; http://www.geocities.com/wayne_leman/
[5] ”Studium af danske oversættelsers nøjagtighed”; http://hverdagsbibel.dk/images/stories/Artikler/KorrektntW6.pdf
[6] ”Studium af danske oversættelsers nøjagtighed”, punkt 11
[7] ”Studium af danske oversættelsers nøjagtighed”, punkt 29
[8] ”Teksteksempler”; http://www.bibelselskabet.dk/nudansk/Teksteksempler.htm
[9] ”Studium af danske oversættelsers nøjagtighed”, punkt 21
[10] ”Mød oversætterne”; http://www.bibelselskabet.dk/nudansk/moed_oversaetterne.htm
[11] ”Hvorfor nudansk?”; http://www.bibelselskabet.dk/nudansk/Hvorfor_nudansk.htm
[12] ”Studium af danske oversættelsers nøjagtighed”, punkt 43
[13] ”Studium af danske oversættelsers nøjagtighed”, punkt 45
[14] ”Studium af danske oversættelsers nøjagtighed”, punkt 66
[15] ”Studium af danske oversættelsers nøjagtighed”, punkt 70