OversigtSikke en sørgmodig hændelse. Sørgmodig pga. de trængsler det jødiske folk måtte gå igennem, og går igennem netop i dag, og dog alligevel så lykkelig, for ved dette offer fik vi muligheden for frelse.
Død ved korsfæstelse var en af de mest onde og skamfulde måder at dø på. Semiramis, Nimrods dronning fandt på denne dødsstraf - Semiramis som også grundlagde det Babyloniske mystiksystem (Åb 17:5). Korsfæstelse var romersk praksis, kun påført slaver og de værste kriminelle. Personen blev fæstnet til korset med søm igennem hænderne, så armene blev strakt så langt ud de kunne. Fødderne blev sømmet sammen og korset blev løftet op og dumpet ned i et hul, med et voldsomt ryk, som vred hele kroppen af led. Hele kroppens vægt blev båret af sømmene igennem hænderne og fødderne og ofret blev hængende på korset indtil han døde af usigelige smerter.
Jesus døde på korset, ydmyget og regnet for intet. Hans skikkelse havde ingen skønhed og Han var foragtet og opgivet af mennesker – en mand man skjulte ansigtet for (Es 53:2-3). Jesus var så angst, at Han før anholdelsen svedte blod (Luk 22,44). Selv Hans venner fornægtede kendskabet til Ham.
Alt dette gennemgik Han, fordi Han elsker du og jeg. Han sendte Helligånden som endnu i dag vidner om sandheden. Vi fik befalingerne og frelsen lovet om vi holder fast ved Ordet til enden.
Med dette billede om korsfæstelsen, den trængsel Jesus gennemgik, vil jeg minde dig om hvad Jesus sagde: ”Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig” (Luk 9:23). Vi kan på ingen måde forvente os, at Gud siger til os, at Han vil bruge os, om vi lever for os selv!
Jeg har skrevet meget om frafaldet som Paulus ved Helligånden forudså, ville komme. Men jeg har talt med flere og læst om andre, der har fået profetier om vækkelse at de skulle være en del af sådant (inkl. mig selv). Læs evt. artiklerne under ”Nutidens menigheder” kategorien.
Menighederne er frafaldne og ubrugelige for Gud. Alligevel profeterer menighedens ”profeter” fremgang, velstand og ingen fare. Mennesker modtager igennem disse profeter den ene efter den anden besked fra Gud, at Han vil bruge dem i sine fremtidige vækkelser, skønt Han i sit Ord har sagt at hedningenes tidsalder vil slutte med, ikke bare et frafald, men frafaldet, hvilket vi står midt i.
Vi ser i Bibelen, at Gud ved sine profeter har advaret om dom og død, når lande var frafaldene. Skulle Han være anderledes i dag? Skulle Jesus have betalt denne enorme pris for du og jeg, og så lyve for os og love vækkelse, når vi forlader den sande lære, som Han bad os holde fast ved? Nej, da vil Han som Han altid har gjort, advare os igennem Ordet og sine profeter.
Derved kan vi sige, at de profeter der igennem tidens løb, har forudsagt vækkelse ikke er sande profeter men har talt i formastelighed, der vækker Guds vrede. Disse profeter sætter hjul under Kristi kors, så det bliver lettere at bære. Jesus sagde: ”Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel.” (Luk 14:27) Ydermere lovede Han os, at modstand og trængsler ville blive prisen for at tage sit kors op. Vi kan ikke omgås dette og springe over, hvor gærdet er lavest. Vi kan ikke lokke Gud til at bruge os, uden vi omvender os og tager korset op. Sådanne profetier er direkte fra Satans mund, for de virker tvivl og opgivenhed, når det viser sig at det ikke er sandt.
Jeg læste om en mand, der havde fået en profeti, at han skulle stå midt i en svensk vækkelse. Han blev syg og da døden truede, blev han mismodig, for hvad med hans kald? Manden døde og efterlader os endnu en falsk profeti, der havde sat sig dybt i et menneskes sind.
Da jeg var en ung mand på 14-15 år, fik jeg til et møde, af en ”profet” fra USA, en profeti, som jeg her for nyligt stødte på. Til et møde i Århus, i en menighed som ved Guds nåde ikke eksisterer mere, fik flere mennesker store, flotte og lovende profetier, som resulterede i store følelsesmæssige udtryk.
Jeg selv, var opvokset i et kristent hjem, og var blevet lært at elske Jesus og ønskede inderst inde, at tjene Gud på en eller anden måde. Hvordan kunne det næsten lyde bedre end den profeti jeg fik. Jeg skulle prædike ordet i hele verden og mange sjæle var forudbestemt til frelse ved Guds arbejde igennem mig. Jeg skulle gå til [åndeligt] mørke steder, og sætte mennesker fri og Gud ville gå med mig. Jeg skulle blive vis, og undervise i Ordet.
Profetien var meget længere og indeholdte mange formuleringer af, at Gud elskede mig, og at jeg var Hans søn.
Dette blev profeteret i en sammenhæng, hvor den grundlæggende lære og forståelse af Guds Ord, ledte mennesker væk fra det sande evangelium. Denne menighed efterlod mange skuffede og lidende mennesker. Mennesker som prøvede på at påpege denne forkerte opfattelse og dette forkerte evangelium, blev opfattet som Guds modstandere – ubrugelige for Gud, og blev udelukket af fællesskabet.
Lad os lige kikke på denne profeti.
- Jeg skulle prædike Ordet i hele verden. Jesus beordrer alle troende: ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen” (Mark 16:15)
- Jeg skulle sætte mennesker fri, som levede på åndeligt mørke steder. Bibelen fortæller om de udsendte: ”Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.” (Luk 10:17)
- Jeg skulle blive vis og undervise i Ordet. Paulus opmuntrer: ”Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning!” (2. Tim 4:2) En påstand som er meget svær at bedømme. At være vis ifølge Bibelen, er at have den rette vilje ”Den vise skal lytte og øge sin lærdom” (Ordsp 1:5) ”Lyt til belæringen og bliv vise” (Ordsp 8:33) ”den vise lytter til råd” (Ordsp 12:15) ”Den, der lytter til retledning om livet, får sin plads blandt de vise.” (Ordsp 15:31) osv… - At undervise i Ordet, kan foregå på mange niveauer…
Det er klart, at en profeti skal være i overensstemmelse med Bibelen. Men vi kan på ingen måde, tilrane os sådanne bibelvers og handle ud fra disse, som om det var Guds aktuelle kald til os. Vi må søge Gud, og lade Ham åbenbare i vore hjerter, hvad Han vil, vi skal gøre.
Det er denne slags profetier, nutidens ”profeter” har at sige. De kunne lige så godt stå med Bibelen i hånden og sige ”Så siger Herren” og på næste side siger Herren endnu mere. Nogle få mennesker, som ikke engang reklamerer med at de er profeter, har til tider sagt ”Så siger Herren” og det er sket sådan. Der er eks. damen fra Valdres (Jesus kommer snart), som i 1968 fik et profetisk syn, som viser sig at være sandfærdigt. Men langt den overvejende mængde af dagens profetier, er falske og misbrug af Herrens navn.
Ser man på profeterne i det gamle testamente, er det en hel anden kaliber. Det var mænd og kvinder, som havde et skæbnesvangert budskab fra Gud. Det var ikke små citater fra Skriften, men konkrete meddelelser, som ikke tålte at være falske, uden profeten blev slået ihjel.
Vi ser også hvilken respekt der var om en profet på den tid ”så vid: Hvad en Profet taler i HERRENS Navn, uden at det sker og indtræffer, det er noget, HERREN ikke har talt. I Formastelighed har Profeten udtalt det, og du skal ikke være bange for ham!” (5. Mos 18:22 – 1931 ovrs.)
Vi ser i Bibelen, hvordan Gud sendte sine profeter, til at advare til omvendelse. I dag, trænger vi absolut ikke mindre til omvendelse, end de gjorde i gammel tid. Hele kirker falder fra sandhedens evangelium, som fluer, uden nutidens profeter advarer. Profeterne i dag profeterer som før sagt fred og ingen fare. De profeterer fremgang og forløsning, til trods for, at Kristi legeme svinder ind.
I gammel tid, var menneskene bange for profeterne. De vidste at den ulykke profeterne forudsagde, ville ske, hvis de ikke fulgte Guds anvisninger. Hvor finder vi en frygtindgydende profetisk mand i dag? – Hvem taler Herrens Ord i dag og tilskynder til omvendelse, fra regulær menneske- og afgudsdyrkelse?
Jo - Benny Hinn advarede Fidel Castro: “Fidel Castro vil dø i 90’erne”. Han advarede også at ”omkring 94 eller 95, ikke senere end det, vil Gud destruere det homoseksuelle samfund Amerika...Han vil ødelægge det med ild”.
Der er sandelig noget at frygte her. Fidel Castro lever stadig, som 76 årig, og er ved magten i Cuba. Amerika er i fuld syndig flor endnu – og – hvor er det lige, jeg har hørt om ødelæggelse, med ild, af et homoseksuelt samfund før…. – nå ja, Sodoma og Gomorra (1. Mos 19:23-25) – Benny Hinn har også en Bibel… Dette er bare nogle få, af alle hans falske profetier.
Profeterne i dag, inviterer til profetiske møder, hvor alle der kommer, får et budskab fra Gud. Det er nøjagtig som på Mikas tid. ”… profeter spår for penge, mens de støtter sig til Herren og siger: Er Herren ikke hos os? Ulykken rammer ikke os!” (Mika 3:11).
”Dette siger Herren om profeterne, som vildleder mit folk: Når de får noget at tygge på, udråber de fred; men de udråber hellig krig mod den, der ikke giver dem noget i munden.” (Mika 3:5)
Så længe ”profeterne” får sine penge, så giver de gerne opmuntrende, lovende og smigrende profetier. Men hvordan ville fløjten lyde, hvis de på ”tom mave”, skulle profetere? – Måske som når Benny Hinn profeterer ”Mine damer og herrer, se mig i øjnene, og lyt nøje efter hvad jeg vil fortælle jer. Kun de, som har givet til Guds arbejde, vil blive skånet.” (Benny Hinn, Satans forkælede løgnhals)
Havde denne mand, som gav mig profetien i 86, været en sand profet, kan jeg ikke forestille mig andet, end at Gud ville have advaret denne menighed, og ladet dem vide, at de var på afveje. Jeg er sikker på, at havde denne mand haft ry for, virkelig at tale på Guds vegne, var han aldrig blevet inviteret. Men han blev inviteret. Og for at give folket hvad de betalte for, måtte han på formastelig vis, på overmodig vis, profetere til opmuntring og kødelig glæde.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på Bileam, som var en profet, som 4. Mos. 22 fortæller om.
Israelitterne havde slået lejr på Moabs sletter. Balak, Moabs konge, sendte bud efter Bileam, for at han skulle forbande Israelitterne - ”Jeg ved jo, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, er forbandet.” (4. Mos 22:6)
Da sendebudene kommer til Bileam med budskabet, spørger han Gud til råds, som siger: ”Du må ikke gå med dem! Du må ikke forbande folket, for det er velsignet.” (4. Mos 22:12)
Bileam meddeler sendebudene: ”Drag hjem til jeres land, for Herren vil ikke lade mig gå med jer.” (4. Mos 22:13)
Her viser Bileam, at han ikke deler Herrens vilje idet han siger: ”Herren vil ikke lade mig gå med jer.” Man kan allerede her høre, at han gerne vil gå med, men må ikke for Gud. Det er en forkert indstilling. Han kunne lige så godt have sagt: ”Jeg vil virkelig gerne gå med jer, men jeg må ikke!”.
Balak sender endnu engang bud efter Bileam: ”Jeg vil betale dig rigeligt, og jeg vil gøre alt, hvad du siger til mig. Kom og forband dette folk for mig!” (4. Mos 22:17)
Han svarer sendebudene: ”Selv om Balak giver mig alt det sølv og guld, der kan være i hans hus, kan jeg ikke gøre noget som helst, der går imod Herren min Guds befaling.” (4. Mos 22:18)
Han spørger Gud endnu engang, på trods af et klart NEJ, og vover sig ud på dybt vand. Hvis Gud har sagt nej, så må vi acceptere, at Han ved bedre – på trods af vores sunde fornuft. Husk på Israel, som imod Guds vilje, krævede en konge. De fik hvad de krævede, og måtte betale en stor pris.
På samme måde, fik Bileam sin vilje idet Gud sagde ”Hvis mændene er kommet for at tilkalde dig, så stå op og gå med dem. Men du må ikke gøre andet end det, jeg siger til dig!” (4. Mos 22:20)
Men vi ser klart, at Bileam ikke delte Guds vilje, og drog i ulydighed af sted.
Gud har givet os, vores frie vilje, og tvinger os ikke til at gøre Hans vilje. Men Han elsker os, og lader os gennemgå trængsler for at erfare, at Gud er Sandheden.
Bileam måtte også gennemgå nogle besværligheder, fordi Gud prøvede at redde ham fra hans egen beslutning. Gud blev vred over at Bileam tog af sted, og sendte en engel for at slå ham ihjel. Men Bileams æsel redede ham fra at blive dræbt. Da han indså, hvordan han var gået imod Guds vilje, ville han vende om. Men englen gav ham ikke lov. Gud ville lade ham erfare, konsekvensen af ulydighed, hvilket vi også i dag må erfare.
Selv efter Bileam havde set englen med sværdet, viste han stadig, at han ikke havde den rette vilje, idet han siger ”Hvis nu dette er ondt i dine øjne, vender jeg om.” (4. Mos 22:34)
Han bliver ved med at presse citronen, og Gud gav ham, hvad han selv ville have. Han vidste udmærket, hvad Guds vilje var, men var ikke villig til at følge den.
Bileam kom til at stå, som en lus mellem to negle. Han stod mellem Gud og Balak og var ude af stand til at tilfredsstille nogen af dem.
Senere i 4. Mos 31:16 læser vi, at Bileam havde fortalt Balak, hvordan han skulle bringe Israel til fald og derved få Gud til at dømme dem. Bileam var frafalden og Satans listighed havde fyldt hans sind. Prisen var døden (4. Mos 31:8).
Vi kan lære utrolig meget af denne beretning. Gud er nådig i dag, og vi kan få tilgivelse for vores overtrædelser. Men konsekvensen får vi, ved Guds nåde, lov til at gennemgå.
Med profetiske budskaber til andre mennesker, er det desværre sådan, at det ikke altid kun er profeten, der må tage konsekvensen af sin velmenende ”profetier”. Mange bliver vildledt ind i en anden vilje, end Guds. Skulle jeg følge denne profeti jeg fik dengang, skulle jeg på ulykkelig vis rejse jorden rundt, og stræbe efter at opfylde de ord, uden Guds velsignelse.
Bibelen fortæller om gudsmanden fra Juda. Gud havde sagt til ham, at han skulle tage til Betel, og sige dem Hans budskab. ”Du må hverken spise eller drikke, og du må ikke vende tilbage ad den vej, du kom.” (1. Kong 13:9)
En profet fra Betel, red efter gudsmanden og sagde: ”Også jeg er en profet ligesom du, og en engel sagde på Herrens befaling til mig: Få ham med tilbage til dit hus, så han kan spise og drikke.” (1. Kong 13:18)
Resultatet af at adlyde denne falske profeti var at ”Han drog så af sted, men på vejen mødte han en løve, som dræbte ham. Hans lig lå slængt hen på vejen; æslet og løven stod på hver sin side af liget.” (1. Kong 13:24)
Gudsmanden fra Juda, troede en løgn som var stik imod Guds ord. Den gamle profet løj, af en årsag historien ikke fortæller. Måske fordi han ville snakke med ham, og i et svagt øjeblik, da han hørte hvad Gud havde sagt til gudsmanden, fandt han på denne løgn, for at få ham med hjem.
Man kan undre sig, at denne gamle profet både kunne lyve, og så profetere i Guds navn. Men sagen er, at historien ikke siger han var en falsk profet. Tvært imod siger historien at han var en profet. Løgnen han gav, var ikke en falsk profeti, men han løj og sagde, det var en profeti, på trods af, det var hans eget påfund.
Hvad der skete med den gamle profet, ved vi ikke. Om Gud handlede med ham, melder historien ikke, men gudsmanden måtte betale med sit liv, for sin ulydighed mod Gud.
”Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld? Mine brødre, kan et figentræ måske bære oliven eller en vinstok figner? Nej, og lige så lidt kan en salt kilde give fersk vand.” (Jak.. 3:11-12)
Taler vi opmuntringer på vegne af Bibelens Ord, kan Gud møde mennesker med Ordet og det er gavnligt. Selv mennesker som ikke er troende, kan læse op af Bibelen til trøst og opmuntring – og til omvendelse, for de som måtte høre det. Guds Ord er levende, og med Helligånden som overbeviser om synd, dom og retfærdighed, kan mennesker møde Gud uafhængigt af tid og sted, ved at høre Ordet.
Men Gud bruger ikke profeter som taler deres eget. Ikke engang selvom de engang har talt på vegne af Gud. Skulle Gud opmuntre igennem profetiske budskaber, når mennesker i denne tid falder fra sandheden i mængder, verden over? Skulle Gud virkelig have ændret sig for at tilpasse sig vores tidsalder og vores omskiftelige og spolerede moral? Bibelen siger, at Hos Gud er der ingen forandring. Vi ser i det gamle testamente, hvordan alle profeterne på Guds befaling advarede datidens mennesker mod fald. Skulle det være anderledes i dag?
Vi ser i det gamle testamente hvordan Gud dømte mennesker umiddelbart. Skulle Gud have ændret sindelag? Resultatet af vores ulydighed kommer! Guds vrede mod uretfærdigheden og synden, får fuld afløb en dag, og prisen må betales på gammeltestamentlig vis. Kun hvis vi holder os til Jesus og Hans sandhed, kan vi forblive i Hans retfærdighed. Men går vi vore egne ærinder, må vi selv betale prisen!
Ser vi i 1. Kong 22:6-18, hvordan 400 profeter ikke formåede at sige sandheden. Gud talte ikke igennem dem. Kun Mika, kunne Gud bruge.
I 1. Kong. kap. 18, er Esajas en Sand profet, som kan bruges af Gud, hvorimod 450 ba’als profeter ikke var brugbare.
Disse 400 og 450 profeter, blev anset for at være sande profeter. Men det var de ikke! De var falske profeter, som vildledte mennesker fra stien hvorpå de skulle vandre med Gud.
Vi kan bruge Bibelens Ord til opmuntring og formaning. Bibelen lærer os det salige håb, om udfrielse og frelsen efter dette liv. Men vi må aldrig blide folk ind, at vores egne velmenende ord, er talt specielt og direkte fra Gud, som profeti.