Bøn i sakristiet!

af Eskild Skov Særkjær
Lagt på d. 26/02-05



KKR har en udsendelsesrække, hvor pinsekirken inviterer mennesker ind i kulturcentrets ’sakristi, som markedsføres som ’stedet, hvor du kan finde ro, reflektere og søge stilhed’. Men er det også stedet, hvor mennesker kan finde den almægtige Gud? Lad os følge en af udsendelserne med overskriften ’sakristiet – bed om en bøn (5)’, hvor pinsekirkens præst, Rene Ottesen, som sædvanligt introducerer programmet og giver sin udlægning af evangeliet gennem tanker, forskellige indslag og undervisning.

Er Gud alles Fader?


Udsendelsen, som varer en time, starter med en fotomontage, som kaldes en fortælling om livet ’fra Guds hjerte’. Billederne krydres med mange tanker og positive ord til den enkelte seer, som en beskrivelse af, at Gud vil ’overøse dig med sin kærlighed, fordi du er mit barn’. Gang på gang slår Rene Ottesen dette fast gennem udsendelsen. Det lyder jo godt, men er det sandt? Nej! For hvad er det bibelen siger om at blive et barn af Gud? I John. 1:12 læser vi, at ’alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn’. Og senere: Jesus sagde: ’Ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny’ (John. 3:3). Men denne betingelse for at blive et Guds barn forbigås helt i udsendelsen.

En gæst i sakristiet bliver fx spurgt, hvilken betydning bøn har for hende. Hun fortæller, at bønnen ’Fadervor viser os en stor far, som elsker os’. Heller ikke her bliver det nævnt, at Gud kun er vor Far, hvis vi er blevet hans børn, og bønnen derfor reelt kun kan bedes af dem, som har taget imod Jesus Kristus som frelseren. Tværtimod understreger det flere gange i udsendelsen, at vi kan bede Gud om alt, fordi han er alles far, som længes efter at svare på vores bønner.

Ny forståelse af at være arving til Guds rige


Rene Ottesen kommer flere gange ind på det at være ’arving til Guds rige’. Ud fra eventyret om prinsen og det halve kongerige beskriver han, at bønnen ’komme dit rige’ har noget at gøre med denne drøm, som lever videre. ’Drømmen om riget, som vokser, er der stadigvæk, riget, som gør os ubegrænsede og giver os muligheder som vi ellers kun kan drømme om … og som giver os magt’.
Rene Ottesen siger senere i udsendelsen, at det var på korset, at ’Jesus for første gang nogensinde kaldte Gud sin far’ og hvor ’min arv tager sin begyndelse… for hvis Gud er min far, så er jeg jo også arving’. Når bibelen beskriver, hvem der er arvinger til Guds rige, så fremgår det klart, at det ikke er for alle og enhver, men kun er dem, som har omvendt sig og taget imod frelsen i Jesus.

Man kan undre sig over, at Rene Ottesen ikke på noget tidspunkt kommer ind på denne vigtige sandhed. Ved han da ikke, at det at være arving til Guds rige betyder at være renset i Jesu blod og modtage hans retfærdighed? Hvorfor kommer han ikke ind på, at Guds rige ikke er en drøm, men derimod et konkret rige? Hvorfor kommer han ikke en eneste gang ind på, at det evige liv afhænger af, om man finder det? Hvorfor beskriver han i stedet Guds rige igen og igen som en drøm, eller en dagdrøm? Som i øvrigt sammenlignes med, at ’man ser op mod stjernerne (for) det er måske det stof, som drømme er lavet af’! For ’de (stjernerne) er i et uendeligt rum… og som drømmen (om Guds rige) egentligt udtrykker’. I stedet for bibelens enkle budskab om Guds rige har Rene Ottesen gjort sit for, at det i stedet er blevet tilsløret og filosofisk.

Ny tolkning af at blive omvendt


Rene Ottesen forklarer seerne, hvad det vil sige at blive omvendt og dermed modtage Guds rige. Og bruger en kop som illustration: Denne ’kop er skabt med et formål... en kop som står på hovedet lever ikke efter det formål, det blev skabt til’ (vender koppen). Og forklarer så, at koppen derfor må vendes (omvendes) for at blive brugt efter hensigten. ’Når Jesus kalder os til omvendelse, kalder han os til at vende os om (han vender koppen) for at hælde noget i koppen. Koppen er skabt til at... være en glæde for omgivelserne… (og) det har Gud også bestemt for mig. Jeg skal stå rigtigt, for at han kan hælde sit rige ned i mit indre, så jeg bliver tilfreds på indersiden.. ’

Stemmer dette billede og forklaring med bibelen? Nej! Når bibelen taler om omvendelse, så handler den først og fremmest om at ’omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndernes forladelse og arvelod sammen med dem, som er helligede ved troen på mig (Herren)’, Apg. 26:18. Derfor taler bibelen igen og igen om at den enkelte må ’omvende sig og tro’. Hvis denne forkyndelse forties, så er ikke Guds evangelium, som forkyndes, men er i virkeligheden et andet evangelium, som fører væk fra sandheden og frelsen. At tale om at blive ’brugt efter hensigten’, ’være til glæde’ og ’blive tilfreds på indersiden’ kan lyde udmærket, men har bare intet med omvendelsen at gøre.

Hvilken Jesus?


Rene Ottesen kommer med et bud på, hvordan et menneske kan bede og komme i kontakt med Gud: Han siger bl.a.: ’Det er godt at tale til Jesus, når du vil tale med Gud. Det gør rammerne ligesom mere konkrete. Og du kan evt. gøre sådan her: Luk dine øjne og forestil dig at Jesus sidder overfor dig. Der kan du tale til ham som til din bedste ven. Fortæl ham om nogle af de ting, du er glad for, som du værdsætter, uanset om det er stort eller småt. Vær stille, mens du fastholder billedet af Jesus og prøv at lytte med dit indre øre. Prøv at nævne nogle af de ting, han skal gøre for dig. Jo mere konkret du er, jo lettere vil det være at holde øje med de svar han giver dig, eller den hjælp som du får… Du kan evt. slutte med at sige tak. Taknemmelighed skaber nemlig positive tanker. Vær stille og lyt. Bøn er aldrig envejskommunikation’.

Bemærk, hvad der siges. At bede til en, som man forestiller sig, har intet med kristendom at gøre. Efter Guds ord må vi ikke dyrke noget billede, og så er det ligegyldigt om det er et ydre eller indre billede. Hvorfor ikke? Fordi det i så fald ikke er himmelens Gud, som vi kommer i kontakt med! Når vi skal bede til Gud, så underviser Jesus os klart om, at vi skal bede således: ’Fader vor, du som er i Himlene…’. Selvom Gud bor i os ved sin Ånd, såfremt vi er født på ny, så må bønnen aldrig rettes mod ’gud i os’. Det er New-Age, som har inspireret de kristne til at visualisere Jesus frem på denne måde. På dansk betyder det at visualisere ’forestille sig’. Det er altså ikke bibelens Jesus, som mennesker opfordres til at forestille sig og fastholde gennem bønnen! Og derfor er det heller ikke ham, som seerne henvender sig til! Og derfor er det det heller ikke den sande Jesus, som giver bønnesvar og hjælp!

Til sidst opfordrer Rene Ottesen til, at man slutter med at sige tak, og begrunder det med, at taknemmelighed skaber positive tanker. Det er igen New-Age tænkning, hvor det handler om os, og hvordan vi kan forvandle ved hjælp at positive tanker eller energier. Men sådan underviser Guds ord ikke de kristne. For hvad er positive tanker værd, hvis de ikke stemmer med Guds tanker? I Guds ord undervises vi ikke til at have blikket rettet mod os selv, og hvad vi kan opnå og få (ved hjælp af positive tanker), men tværtimod opmuntres vi til at rette vores tak til Gud i himmelen, som efterfølgende giver os det, som vi trænger til.

Er alle bønneemner lige gode?


Under udsendelsen gentages flere gange, at enhver er velkommen til at ringe eller skrive ind, samt at alle bønneemner tages med i udsendelsen eller gudstjenesten uden forbehold. Ikke en eneste gang kommer Rene Ottesen ind på at vi må bede om Guds vilje. Som fx når en seer, som tidl. har fået et barn med reagensgladmetoden, men nu gerne vil have ’et nyt barn’ (på samme måde). Alt er lige godt, og det uanset om der tales om troende eller ikke-troende mennesker. Under udsendelsen hævdes det flere gange, at ’Gud vil svare på det vi beder om’. Men det er ikke bibelens vidnesbyrd, læs fx undervisningen til Paulus i 2. Kor. Kap. 12, hvor han tre gange beder til Herren om, at den (torn i kødet) må vige fra ham. Men hvor Herren svarer: ’Min nåde er dig nok; thi i magtesløshed udfolder min kraft sig helt’.

Gang på gang opfordres der at vi stille og åben, dels for at ’give Gud mit nærvær’ og dels for at ’modtage Guds tilstedeværelse og nærværelse’. Det lyder måske rigtigt, men stemmer ikke med bibelens undervisning om at modtage ’Guds tilstedeværelse og nærværelse’. Der er mange, som er blevet ført vild ved, at de tror, at de røster, som de i meditativ stilhed får i deres indre, automatisk må være fra Gud – og åbner derfor op for den det nærvær og den lære, som kommer til dem derfra.
Det er vigtigt at slå fast, at det bibelsk set først og fremmest er Guds Ord, som vejleder os, og det er derigennem, at Helligånden giver os mere hellighed og dermed også mere af Guds tilstedeværelse og nærværelse.

- - - - - - -

Der er ingen tvivl om, at Rene Ottesen er nidkær og ønsker at nå mennesker med et godt budskab.
Men hvad er nidkærhed uden forståelse? I forsøget på at gøre evangeliet mere populært bliver det sande budskab om Jesus Kristus og ham som korsfæstet stort set fortiet. Udsendelsen fra sakristiet er derfor en trist undervisning om, hvor langt man vil gå væk fra sandheden for at imødekomme mennesker, som er uden Gud og håb i verden.


Debat: Bøn i sakristiet!

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne:

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation