I begyndelsen var ordet

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 08/12-03



Om Guds ord siges det, at det er evigt nyt, og alligevel det gamle, det kendte, det sædvanlige ord. Det er godt for os, for da ved vi, at Gud er den samme fra dag til dag fra begyndelsen og til enden.

Budskabet om, at det evige ord steg ned til os, aflagde al sin guddomsværdighed og blev os lig, så han kunne dø i vort sted og bære vor straf, er den tro, ved hvilken vi får vi del i Guds retfærd og hellighed. Har vi den tro, kalder han os hellige og sine børn.

Læser vi, hvad der blev sagt til hyrderne af englene og sagt af Simeon i templet, forstår vi virkelig, at evigheds­ordet kom ned til vor jord, at bringe os glædesbud fra det høje.

Hjerte, løft din glædes vinger!
Over muld
underfuld
englesangen klinger.
Hør det, hør de toner søde,
himlen lydt
melder nyt:
Kristus lod sig føde!

Gud, hvor Fader, gav i nåde
julenat
os en skat,
herlig over måde;
for at frelse os af nøden
steg herned
kærlighed,
stærkere end døden.

Gud bøjede sig i sin kærlighed til jord. Hans Søn lod sig føde til jord i ringhed og fattigdom. Men over ham var Guds egen Ånd. Hvor mange opfattede mon det dengang? Det blev jo ikke råbt ud over alverden. Tværtimod skete det i en afsides krog, fjernt fra al opmærksomhed.

Gud handlede overraskende. Det var de oversete hyrder, som først hørte englenes glade sang om Frelseren, der var født til menneskenes frelse. Det var Guds kærlighedserklæring, siger det gamle ord, der stadigt er evigt nyt.

I begyndelsen skabte Gud himlen (den atmosfæriske) og jorden og mennesket i sit billede. Men menneskenes ondskab fyldte verden med synd, der skilte dem fra Gud. Men: ”således elskede Gud verden, at han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver, der tror på ham, ikke skal fortabes men have evigt liv.” Joh 3:16.

Ja, Gud sendte sit ord – logos,Ordet, Jesus Messias, for at han kunne tale til os som menneske til menneske om det himmelske. Fortælle os, at Gud vil frelse os ved tro på ham, der bar verdens synd, dersom vi tager imod den gave, der som barn kom til os, født i ringhed i Betlehem.

Da Maria skulle føde, var der ikke plads til hende og Josef i herberget. De fandt derfor en stald, hvor Maria fødte og lagde verdens frelser i en krybbe. Ingen af stormændene i Jerusalem vidste noget om det. Kun hyrderne på marken fik det at vide. Og hyrderne skyndte sig til Betlehem og fandt barnet og dets moder og fortalte det vidunderlige, de havde set og hørt. Og Maria gemte alle de glade og store ord i sit hjerte. (Luk 2:8-19.)

Lyset fra Himlen skinnede og skinner i mørket, og mørket begreb det ikke men har aldrig kunnet kvæle det, som har oplyst mange hjerter, så de har fundet vejen til frelse.

Vi glædes over den kommende højtid. Måtte det også blive højtid i vort hjerte og i vort sind. Det er en mørk tid med mørke dage. Men lad ikke mørket komme ind i dit sind og hjerte. Må det himmelske lys, der julenat tændtes for os for at lyse i mørket, være lys i os og omkring os, så andre kan se ”vejen” ved dette lys.

Intet sted er afvisningen af Guds kærlighed så smerteligt beskrevet som med ordene i Johs. 1:11: ”Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.” - Det er vanskeligt, at forestille sig større smerte, end når vi bliver afvist af vore egne. Hvem er Guds egne? På den tid var det jøderne. I dag er det også de kristne. Tager vi imod verdens frelser? Har vi hjerterum for ham?

At tage imod Ordet er at tage imod barnet fra Betlehem. Barnet, der er verdens eneste frelser nu og altid.

Det gamle bliver nyt! Overalt, hvor mennesker erfarer dette, kommer julen med solhverv til hjerterne bange.

Der er al grund til at sige: Gud! lad os leve af dit ord. – Ordet - som daglig brød på denne jord. Den kommende højtid kommer og går, men højtidens budskab består og giver os ”brød” til hver en stund hele året.

Ære være Gud i det høje.

Til erindring om den store højtid, at Guds Søn lod sig føde som en af os, for at blive vor frelser.

Evighedsordet kom ned til vor jord



Hør melodien:
Ansigt til ansigt med Gud var dets hjem;
ved det kom jo alt til at være.
Ej mærkeligt da, at engle kom frem
for sådan en konge at ære.

Fårehyrder om natten på vagt
blev bange ved englenes toner,
men troede glad, hvad til dem blev sagt,
at kommen var Krist, vor forsoner.

Hyrderne gik da til Betlehem ind,
for Herren og Kristus oplede;
til stalden de kom med glæde i sind
for Frelseren der at tilbede.

Sandhedens lys var nu kommet til jord
For rundt om i mørket at skinne.
Ja, skinne så klart, at freden så stor
kan blive i hjertet herinde.

Ja, lad os frydes, thi endnu i dag
Guds herlige lys for os skinner;
og deraf vi ser, Gud fører vor sag.
Ja, derfor vi herligt kan vinde.

Sejren, vi ejer, blev vundet den nat,
da engle sang i det høje
et ære til Gud for helligste skat.
For ham vi så dybt vil os bøje.
tekst og melodi: Holger Særkjær



Debat: I begyndelsen var ordet

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne:

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation