OversigtLewis mente selv, at hans syv Narnia bøger ikke var en Kristen punkt for punkt sammenligning. Og Time Magazine, som gennemgår filmen for at vise om den er Kristen, skriver: ”Meget af Løven, Heksen skylder mere til Engelsk folkesagn eller Nordisk og klassisk myte, end til det Nye Testamente” (http://www.time.com/time/arts/article/0,8599,1113226,00.html)
Skal man over ”på den anden side”, der hvor Narnias væsner er, eller med Harry Potter til Hogwart – hans anden verden, så skal man igennem den rette port. I Narnia er døren et klædeskab og i Harry Potter er det ”Kings Cross stationsperron 9¾”, som er usynlig for almindelige mennesker, hvor Hogwarts Express fører folket frem.
Alle der kender til okkultisme ved, at disse døre er et billede på menneskets sjæl, som for indviede er døren til den dæmoniske verden, hvor samme skabninger kan opleves. Alligevel ligger præster og pastorer Biblerne til side, og imod forfatterens hensigt, vrider de historiernes mørke til at symbolisere Bibelens lys.
Jeg bedrøves gang på gang, når jeg modtager mails fra ignorante mennesker, som på trods af at der ifølge Bibelen kan vises, at Gud er imod heksekraft og alt som Harry Potter benytter sig af, bliver vrede og overhører alt jeg påpeger. Mens de bedrevidende forsøger at forklare mig, at det er mig der har misforstået, og dem der har fanget meningen med bøgerne, svælger de i den okkultisme som fejer over jorden i dag.
Jeg er sikker på, at mit ”angreb” på Narnia vil opfattes ligesådan, og at jeg igen vil blive opfattet som lyseslukker, hovmodig og nedgørende. Men jeg siger dette fra bunden af mit hjerte, at jeg ønsker ikke at støde nogen og har hverken mistet respekt eller kærlighed til de mennesker, der elsker disse bøger.
Men i kristne kredse er filmen modtaget med begejstring. Kristeligt dagblad fortalte d. 29-11-2005 at: ”Disney-film skal lokke flere i kirke både i Danmark og udlandet er kirkerne travlt optaget af hvordan de bedst muligt kan udnytte ny Disney film til reklame for det kristne budskab… I Fredericia har Indre Mission lejet den lokale biograf til en særforstilling…Filmen er en oplagt mulighed for at nå børn, juniorer, unge og voksne med evangeliet, mener generalsekretær i Indre Mission, Jens Olesen, som i organisationens seneste nyhedsbrev opfordrer de lokale missionshuse til at være opmærksom på filmen og bruge det materiale, Indre Mission er ved at udarbejde…Der er flere paralleller til Bibelen. Det er næsten en genfortælling af en række af evangeliets budskaber, siger Asbjørn Asmussen, netmissionær og redaktør af JesusNet.dk., som hører under Indre Mission…Katolsk Orientering bruger en hel side i sit nyeste nummer på at præsentere C.S. Lewis og hans Narnia-fortællinger …Det er en kristen film, og det er oplagt, at den hører til det aktuelle kirkestof, vi skal beskæftige os med, siger Kaja Lauterbach, informationssekretær i Luthersk Missionsforening” (http://www.berlingske.dk/forside/artikel:aid=662860/)
Både Indre Mission, Luthersk Mission og ikke mindst den Katolske Kirkes ”Katolsk Orientering”, har fokus på filmen, som et parallelt Bibelsk budskab. Kan den katolske kirke tage Lewis’ værk til sig, som en skildring af Bibelens evangelium, så er der for alvor grund til at være på vagt.
Lad os se lidt på landet Narnia og dets indbyggere.
Jesus, der også omtales Løven af Juda (Åb. 5:5), er for de kristne skildret i Aslan (tyrkisk for løve). Men eftersom hele Narnia er fyldt med mytologiske skabninger – som Aslan selv har skabt, må vi nødvendigvis se, at løven er et guddommeligt og kongeligt symbol i mange af verdens overbevisningssystemer – ægyptisk, babylonisk, græsk, hinduistisk og buddhistisk.
 |
| Aslan brøler for at bekræfte sit ord, at han vil gå i døden i stedet for Edmund. |
Men også Djævelen omtales som en løve: ”Vær årvågne og på vagt! Jeres
modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge” (1. Pet. 5:8).
Jesus er aldrig i Bibelen beskrevet som en løve der brøler - og brølede aldrig. Gud i Himmelen brøler, men ikke som en løve.
Netmissionæren for JesusNet.dk fortæller: ”Løven Aslan er et billede på Jesus.” (http://jesusnet.dk/ art/showpage.php? action=visenartikel&id=740).
Katolsk Orientering skriver: ”Aslan, Narnias løvekonge, er f.eks. et billede på Kristus. Aslan ofrer sig selv for at redde Peter, og han genoplives. Dermed er han et billede på Kristus, som lod sig korsfæste for at redde hvert enkelt menneske, og som genopstod.” (http://www.katolskorientering.dk/index.php?
id=104&tx_ttnews[tt_news]=2170&tx_ttnews[backPid]=96&cHash=a2c41769ad)
Lewis selv skriver til BBC producer, Lance Sieveking (1896-1972), at ”Som mennekelig, pantomime (et skuespil hvor personerne udtrykker sig ved at mime), ville Aslan for mig være blasfemi” (http://www.nthposition.com/blasphemyinnarnia.php).
Fordi de kristne ikke kender til heksekraft, og ser verden ud fra samme synspunkt – at det gode overvinder det onde, så går de i fælden og underviser i et verdenssyn, der uddanner børn i heksekraft – eller om ikke andet, at se verden fra dette okkulte synspunkt.
Bibelen lærer ikke, at det gode overvinder det onde. Bibelen lærer at Gud overvinder det onde. Gud lærer os, at: ”De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste.” (Romerne. 3:12). End ikke Guds engle, kan overvinde det onde, for kun Jesus var Ham, der kunne vende menneskets håb, ved at overvinde det onde, Djævelen og hans dæmoner, og ikke mindst synden.
Når vi ser Harry Potter’s kraft forene sig med Lord Voldemort’s – hvilket man specielt ser i den sidste film Flammernes Pokal, så ved man at den gode kraft og den onde kraft, er af én og samme kilde.
 |
 |
Det samme ser vi i Narnia filmen, hvor den onde dronning i den endelige kamp mod det gode, har skiftet kostume, og har nu en kjole med løvemanke om halsen, og bærer en løvelignende maske med hugtænder.
Om de kristne underholdnings- og eventyrlystne ledere så denne sammenhæng, kunne jeg høre forsvaret: ”Det er et billede på Satans efterligning af Gud”. Det er ikke desto mindre fuldstændig korrekt, og størstedelen af de kristne eventyrere, falder for bedraget…
Historien strækker sig alt for langt ud over en Bibelsk parallel. Lyt til disse beskrivelser:
”Et øjeblik havde der ikke været andet end mørke; det næste øjeblik tusinder, tusinder punkter af lys sprang ud – enkelte stjerner, konstellationer og planeter, lysere og større end noget i vores verden.”
”…løven var ganske stille. Han gik frem og tilbage mellem dyrene. Og nu og da gik han hen til to af dem…og rørte deres næser med sin…Parret han havde rørt, forlod øjeblikkelig deres egne og fulgte ham…Til sidst stod han stille og alle skabningerne han havde rørt, kom og stod i en bred cirkel omkring ham…Den dypeste, vildeste stemme de nogensinde havde hørt, sagde: ’…Narnia, vågn op. Elsk. Tænk. Tal. Vær vandrende træer. Vær talende dyr. Vær guddommelige vande.’ Det var selvfølgelig løvens stemme”
”Ud fra træerne, trådte vilde mennesker frem,guder og gudinder af skoven; med dem komfauner og satyrer…Af floden rejste sig flod guden, med hans najade (vandnymfe)døtre. Og alle dem og alle dyrerne og fuglene sagde med deres forskellige stemmer: ’Hil, Aslan. Vi hører og adlyder. Vi er vågne. Vi elsker. Vi tænker. Vi taler. Vi forstår”
“’Væsner, jeg giver jer jerselv’, sagde Aslans stærke og glade stemme. ’Jeg giver jer for evigt dette Narnias land…Jeg giver jer mig selv…”
”Le og frygt ikke, skabninger. Nu da I ikke længere er stumme og uforstandige, behøver i ikke altid at være alvorlige. For vittigheder såvel som retfærdighed kom til med tale”
”Narnia er etableret. Vi må tage næste tanke for at holde det sikkert. Jeg vil kalde nogle af jer til mit råd. Kom hid til mig, dig den øverste dværg, og dig flod-guden…for selvom verden ikke er fem timer gammel og ondskab er allerede kommet ind i den”
”’…en ondskabens kraft er allerede kommet ind; vækket og bragt hid af denne søn af Adam.’ Dyrerne… vendte alle blikket mod Digory… ’Og som Adams slægt har gjort skaden, skal Adams slægt hjælpe med at helbrede det” (”The Complete Chronicles of Narnia”, C.S. Lewis, (Harper/Collin Publishers), side 48-49, 55)
”…løven var ganske stille. Han gik frem og tilbage mellem dyrene. Og nu og da gik han hen til to af dem…og rørte deres næser med sin…Parret han havde rørt, forlod øjeblikkelig deres egne og fulgte ham…Til sidst stod han stille og alle skabningerne han havde rørt, kom og stod i en bred cirkel omkring ham…Den dypeste, vildeste stemme de nogensinde havde hørt, sagde: ’…Narnia, vågn op. Elsk. Tænk. Tal. Vær vandrende træer. Vær talende dyr. Vær guddommelige vande.’ Det var selvfølgelig løvens stemme”
”Ud fra træerne, trådte vilde mennesker frem,guder og gudinder af skoven; med dem komfauner og satyrer…Af floden rejste sig flod guden, med hans najade (vandnymfe)døtre. Og alle dem og alle dyrerne og fuglene sagde med deres forskellige stemmer: ’Hil, Aslan. Vi hører og adlyder. Vi er vågne. Vi elsker. Vi tænker. Vi taler. Vi forstår”
“’Væsner, jeg giver jer jerselv’, sagde Aslans stærke og glade stemme. ’Jeg giver jer for evigt dette Narnias land…Jeg giver jer mig selv…”
”Le og frygt ikke, skabninger. Nu da I ikke længere er stumme og uforstandige, behøver i ikke altid at være alvorlige. For vittigheder såvel som retfærdighed kom til med tale”
”Narnia er etableret. Vi må tage næste tanke for at holde det sikkert. Jeg vil kalde nogle af jer til mit råd. Kom hid til mig, dig den øverste dværg, og dig flod-guden…for selvom verden ikke er fem timer gammel og ondskab er allerede kommet ind i den”
”’…en ondskabens kraft er allerede kommet ind; vækket og bragt hid af denne søn af Adam.’ Dyrerne… vendte alle blikket mod Digory… ’Og som Adams slægt har gjort skaden, skal Adams slægt hjælpe med at helbrede det” (”The Complete Chronicles of Narnia”, C.S. Lewis, (Harper/Collin Publishers), side 48-49, 55)
Man skal være mere end blind og døv, for at se hvad dette værk underviser. Guder og gudinder – præcis hvad okkultismen underviser. Som New Age, trosbevægelsen og mange andre retninger, siger også dette værk: ’Væsner, jeg giver jer jerselv’. ”I er som guder”, er budskabet. Og tilmed skal mennesket selv hjælpe med at rette op på ondskaben.
Mennesket har de sidste mange år hjulpet med at ”rette op” på denne planet, og jeg vil minde dig om Kongerige Nu konceptet.
”Kort fortalt, er denne forståelse en del af Kongerige Nu forståelsen, der lærer at Guds folk har en pligt, at genvinde det domæne som Djævelen tog fra Adam, ved menneskets fald. Evangeliet skal i denne forståelse, forkyndes i alle afkroge på planeten jorden. Med andre ord, så skal verden forberedes til Jesu genkomst.
Det er præcis sådan det er, med Antikrists komme, hvor verdensherskerne må etablere det endelige kongerige bestående af ti supernationer (jf. Dan. 7:24)” (http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=415)
”Jeg giver jer mig selv”, siger Aslan, og lad os se på, hvordan filmen skildrer dette.
Jadis kommer i filmen til Aslan for at kræve Edmonds blod: ”Den dreng skal dø, på Stenbordet, som traditionen siger”. Efter et møde i Aslans telt, hvor sagen tilsyneladende diskuteres, informerer Aslan: ”Hun har afskrevet sit krav på søn af Adams blod”.
For det første, forhandler Gud ikke med Satan og det er ikke det, Bibelen fortæller. Satan godtog ikke Guds offer, men fik en dom, som overlegent var Guds ordre.
 |
 |
| Stedet og alteret, hvor Aslan skal ofres. |
Dernæst findes der ingen tradition, at menneskers blod skal ofres. I den jødiske lov, var der krav om tyre og bukke og andre dyrs blod. Intet menneskeliv vil kunne redde verden, undtagen Jesus, som 100% Gud.
Der findes imidlertid en anden tradition, i den okkulte verden. I og med at vi igennem hele historien får vist mytologiske væsner, er vi nødt til at fortolke filmen ud fra dette.
På hjemmesiden ”Roar Of Narnia” (http://www.roarofnarnia.com), kommer ”Professoren” med følgende information ”Hvor fik Lewis ideen om Stenbordet? Tidligere i hans liv, besøgte Lewis Stonehengeruinerne, en mysisk cirkel af store forhistoriske sten, i Sydengland. I hendes bog, Rejse ind i Narnia, bemærker Kathryn Lindeskoog, ’Stenen som er lavest ved Stonehenge kaldes ofrestenen fordi folk formoder at mennesker blev bundet og gennemboret der, i onde ceremonier tusinder af år siden…Det er næsten sikkert at Stonehenge gav Lewis ideen om Stenbordet’” (http://www.roarofnarnia.com/ask_the_professor.aspx).
Som billederne fra filmen viser ovenfor, så er der ingen tvivl om dette. Dermed vises også her hen til hedensk okkultisme. Hvor løssluppen skal man være, for at drage paralleller fra okkultisme til Bibelen – for at vise det kristne budskab? Det har mere til fælles med de oldtidige hedenske blodsofringer i Babylon og andre steder.
Så er den sataniske treenighed komplet. Hvordan karaktererne skal fordeles på Narnias personer, kan sikkert diskuteres til uendelighed.
Pludselig står julemanden der. Børnene bliver jagtet af Jadis, skjuler sig for hende og forventer sig at det er hende der lusker rundt, og kikker efter dem. Da den talende bæver kikker efter, er hun væk og julemanden er på scenen. Er det Satan der viser sig som en ”lysets engel”?
JesusNet.dk’s netmissionær siger: ”Julemanden…leder tankerne hen på Bibelens Johannes Døber… også om Bibelens beretning om Jesus, der fødes som et menneske på jorden.” (http://jesusnet.dk/art/showpage.php?action=visenartikel&id=740)
I JesusNet.dk’s forum, udlægger en anonym debattør ham således: ”er det ikke mere nærliggende at fortolke ham som Helligånden? Er Helligånden ikke den der på mange måder udruster os med opmuntring, glæde og fred når vi er hjælpeløse og ikke mindst også glade? Den ruster os til at gå gennem alt, netop ligesom menneskebørnene bliver rustet til den store kamp” (http://jesusnet.dk/ cafethomas/forum/ showflat.php?Cat=& Number=63439&page=&view=& sb=5&o=&vc=1).
Ideerne er mange. Men Tænk lige efter engang. Julemanden skulle være Johannes døberen eller Helligånden. Julemanden…Den ”gode” Santa – eller rettere Satan, når bogstaverne står rigtigt – identisk med New Ages Sanat Kumara, inkarnationen af det planetariske Logos – ord… At sammenligne Satan med Helligånden… Var det ikke det som farisæerne gjorde? (Matt. 12:22-32) “den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende” (Matt. 12:32).
Desuden. Som Satan har byttet bogstaverne i sit navn – Santa og Sanat, således er også Aslan tæt på. Skift L ud med T og byt om på A og S – der har du skurken, Satan.
Børnene troede at julemanden var heksen, og til sit forsvar, har han kørt længere i kane, end heksen. Satan kører altid løgnens slæde, uanset om han kommer som lysets engel, vor anklager, eller, Narnias heks, Jadis.
I Narnia har julemanden i 100 år, været forhindret i at dele gaver ud. Men børnenes håb har gjort heksen svagere. Har Helligånden, om julemanden skulle skildre Ham, nogensinde været under Satans magt og været begrænset af ham?
Som Helligånden har sine gaver, har Satan også sine. Julemanden giver Lucy en kniv og Eldblommans saft, der kan redde hvilken som helst skade. Susan får bue og pile: ”Stol på denne bue”, siger julemanden, ”den misser aldrig”. Han giver hende også et horn, som kan påkalde hjælp, uanset hvor hun er. Peter får selvfølgelig et sværd og skjold, med intet mindre end – og selvsagt - en løve på.
Sværdet som i Bibelen repræsenterer Guds Ord, det tveæggede sværd, kan på ingen måde sammenlignes med det sværd Satan (julemanden) giver os, nemlig løgnen.
”Disse er værktøjer, ikke legetøj. Bær dem klogt og godt”, siger julemanden og siger farvel med ordene ”Længe leve Aslan – og glædelig jul”.
Måske er det nærmere sådan, at Aslan er Antikrist, der med Satans julehjælp får redskaber til at dræbe den falske profet Jadis (Åb. 17:16).
I bogen ”Prins Caspian”, skriver Lewis dette:
”Mængden og dansen rundt om Aslan (for det var blevet en dans igen) voksede så tæt og hurtigt, at Lucy var forvirret. Hun så aldrig hvorfra visse folk kom, som snart dansede mellem træerne. En var ung, kun iklædt et dådyrskind, med vinblade flættet i hans krøllede hår. Hans ansigt ville næsten have været for pænt til en dreng, hvis det ikke så så ekstremt vildt ud. Du følte, som Edmund sagde da han så ham nogle få dage efter, ’Der er en fyr som kunne gøre alt – absolut alt.’ Han så ud til at have en del navne --- Bromios, Bassareus og Vædderen, var tre af dem. Der var mange piger med ham, som var lige så vilde som ham. Der var endda, uforventet, en på et æsel. Og alle lo: og alle råbte ’Euan, euan, eu-oi-oi-oi” (”Prins Caspian”, s. 152)
”…selvom mundene fulde af latter aldrig stoppede, ej heller de jodlende råb af ’Euan, euan, eu-oi-oi-oi-oi’, førend alle pludselig på samme tid følte, at spillet (hvad end det var) og festen, skulle være ovre, og alle faldt åndeløse ned på jorden og vendte sit ansigt til Aslan, for at høre hvad han ville sige nu. På det tidspunkt stod solen op og Lucy kom i tanker om noget, og hviskede til Susan,
’Jeg siger, Su, jeg ved hvem de er.’
’Hvem?’
’Drengen med det vilde ansigt er Baccus og den gamle på æslet er Silenus. Husker du ikke Hr. Tumnus fortalte os om dem, for lang tid siden?’
’Jo, selvfølgelig. Men jeg siger Lu’
’Hvad?’
’Jeg ville ikke have følt mig sikker med Baccus og alle hans vilde piger, hvis vi havde mødt dem uden Aslan.’
’Det tror jeg ikke,’, sagde Lucy” (s. 154)
”Baccus og Maenaderne --- hans heftige, vilde piger --- og Silenus, var stadig med dem. Lucy sprang fuldstændig udhvilet op. Alle var vågne, alle lo, fløjter spillede, cymbler stødte sammen. Dyr, ikke talende dyr, samlede sig omkring dem fra alle retninger.
’Hvad er det, Aslan?’ spurgte Lucy, med hendes øjne dansende og hendes fødder der ønskede at danse.
’Kom, børn’, sagde han. ’Rid på min ryg igen i dag’.
’Oh dejligt!’, råbte Lucy, og begge piger klatrede op på den varme gyldne ryg, som de havde gjort, ingen ved hvor mange gange før. Da tog hele selskabet af sted --- Aslan førte an. Baccus og hans Maenader springende, hastende og roterende med saltomortaler, dyrene boltrede sig omkring dem, og Silenus og hans æsel fulgte trop bagerst.” (s. 192)
”…selvom mundene fulde af latter aldrig stoppede, ej heller de jodlende råb af ’Euan, euan, eu-oi-oi-oi-oi’, førend alle pludselig på samme tid følte, at spillet (hvad end det var) og festen, skulle være ovre, og alle faldt åndeløse ned på jorden og vendte sit ansigt til Aslan, for at høre hvad han ville sige nu. På det tidspunkt stod solen op og Lucy kom i tanker om noget, og hviskede til Susan,
’Jeg siger, Su, jeg ved hvem de er.’
’Hvem?’
’Drengen med det vilde ansigt er Baccus og den gamle på æslet er Silenus. Husker du ikke Hr. Tumnus fortalte os om dem, for lang tid siden?’
’Jo, selvfølgelig. Men jeg siger Lu’
’Hvad?’
’Jeg ville ikke have følt mig sikker med Baccus og alle hans vilde piger, hvis vi havde mødt dem uden Aslan.’
’Det tror jeg ikke,’, sagde Lucy” (s. 154)
”Baccus og Maenaderne --- hans heftige, vilde piger --- og Silenus, var stadig med dem. Lucy sprang fuldstændig udhvilet op. Alle var vågne, alle lo, fløjter spillede, cymbler stødte sammen. Dyr, ikke talende dyr, samlede sig omkring dem fra alle retninger.
’Hvad er det, Aslan?’ spurgte Lucy, med hendes øjne dansende og hendes fødder der ønskede at danse.
’Kom, børn’, sagde han. ’Rid på min ryg igen i dag’.
’Oh dejligt!’, råbte Lucy, og begge piger klatrede op på den varme gyldne ryg, som de havde gjort, ingen ved hvor mange gange før. Da tog hele selskabet af sted --- Aslan førte an. Baccus og hans Maenader springende, hastende og roterende med saltomortaler, dyrene boltrede sig omkring dem, og Silenus og hans æsel fulgte trop bagerst.” (s. 192)
Sikke en beskrivelse. Det er ikke en del af filmen, men en del af kronikken, og derfor er det vigtigt at få personerne i Narnia med i helhedsbilledet.
Tidligere heks, Pastor David J. Meyer fortæller: ”Disse underlige ord EUAN, EUAN, EU-oi-oi-oi er en gammel heksemesse brugt til at påkalde kraften og nærværet af drukkenskabens og afhængigheds guden, som hedder Baccus. Men vent, som historien fortsætter, bliver det værre som heksekraften øges og bliver mere åbenbar. Overvej følgende...”
Han citerer videre på side 192:
”Da kom tre eller fire røde dværge frem med deres fyrsvampe æsker og satte ild til deres dun, som først knitrede, flammede op og endeligt brølede som en skovbrand en midsommer nat burde gøre. Og alle sad ned i en bred cirkel omkring det. Da begyndte Baccus og Silenus og Maenaderne at danse, langt vildere end træernes dans, ikke kun en dans for sjov og ynde (selvom det også var det), men en magisk, overvældende dans, og hvor deres hænder rørte, og deres fødder faldt, kom festmåltidet til syne. Stykker af stegt kød som fyldte lunden med herlig duft, og hvedekager og havrekager.”
David Meyer genkender dette og skriver: ”Ovenstående er en tydelig beskrivelse af heksenes midsommer sabat, eller sommersolhverv, og det er beskrevet som sådan perfekt detaljeret. Med sikkerhed er det nu nok til at kunne fordømme dette værk som værende satanisk og antikristeligt” (http://www.lasttrumpetministries.org/tracts/narnia_chronicles.html)
Lyt til 2. Mos. 32:3-6, der fortæller om Israels seksuelle udskejelser om guldkalven: ”Så tog hele folket de guldringe af, de havde i ørerne, og bragte dem til Aron; han tog imod dem og støbte dem i en lerform til et billede af en tyrekalv. Da sagde de: »Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.« Da Aron så det, byggede han et alter foran den og lod udråbe: »I morgen er der fest for Herren.« Næste morgen ofrede de brændofre og bragte måltidsofre, og folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.”
Israel var lige kommet ud af Ægypten, hvor de havde lært at tilbede Ægyptens guder. I 3. Mosebog oplærer Gud sit folk i hellighed, men i ørkenen kender de ikke til den levevis, og det de gør her, er tydeligt sådanne ritualer de har lært i Ægypten, for Ægyptens mytologiske guder.
KJV fortæller i v. 7 at: ”Herren sagde til Moses: ’Gå herfra og stig ned! For dit folk som du førte ud af Ægyptens land, har fordærvet sig selv”.
Skulle Aslan repræsentere Jesus, skulle Jesus have deltaget i Israels synd, som Aslan deltog i dette orgie. Men Bibelen fortæller: ”Og da Moses så at folket var nøgne (for Aron havde gjort dem nøgne, til skam for dem blandt deres fjender), stillede Moses sig ved porten til lejren, og sagde: ’Den som er på Herrens side – kom til mig!’” (2. Mos. 32:25-26 KJV). Gud adskilte folket, sådan at dem der ikke ville deltage i orgiet, måtte træde til side. Jo, Aslan er en skildring af Lucifer!
Baccus
Baccus er identisk med Ægyptens solgud eller de dødes gud, Osiris, og den græske Dionysus, lystighedens Gud.
”Osiris er kendt ved mange andre navne i andre lande. I Thrace og Grækenland som Dionysus – fornøjelsernes, fest og vinens gud…Festivaler holdt til Dionysus ære resulterede ofte i menneskeofringer og orgastisk (ekstase, sexualritual). I Rom kaldes Osiris Liber eller Bacchus.” (”Masonic and Occult Symbols Illustrated” af Dr. Cathy Burns, s. 359)Når Lewis fortæller om Baccus med de mange navne, så er det korrekt. Bogen nævner selv Bassareus, som Lydianerne kaldte ham. Perserne kaldte ham Mithras, og under navnet Zagreus, hos Cretanerne, var han underverdens guddom, som bød sjælene velkommen i Hades og hjalp dem med deres renselse. Man kunne fortsætte.
Maenaderne
“Maenadene, eller baccanterne, var grupper af kvindelige hengivne, som forlod deres hjem for at vandre omkring i vildmarken i ekstatisk hengivenhed til Dionysus. De var iklædt dådyrskind og man mente de besad okkulte kræfter. Dionysus var god og venlig mod dem som ærede ham, men han bragte galskab og ødelæggelse over dem, som afviste ham eller de orgiastiske ritualer i hans kult.” (“Dionysus, Microsoft® Encarta® Online Encyclopedia 2005”, http://encarta.msn.com/encyclopedia_761573970/Dionysus.html)
Faunen Tumnus og Silenus
”Satyrer og Sileni blev først repræsenteret som nøgne mænd, hver med en hests hale og ører, og en rejst fallos (mandligt lem), og de blev senere repræsenteret som mænd der havde en geds ben og hale…Fra det 5. århundrede f.Kr. var navnet Selenus brugt om Dionysus’ plejefar, der således bistod den gradvise absorption af Satyrerne og Sileni ind i den Dionysiske kult…I kunst blev Satyrerne og Sileni vist sammen med nymfer og Maenader, som de tilstræbte. Den græske skulptur Praxiteles fremstillede en ny artistisk type, hvori Satyr var ung og smuk, kun med et lille spor af dyredele.” (http://www.britannica.com/eb/article-9065874)
Faunen er endvidere identisk med den romerske gud Faunus: ”…barnebarn af guden Saturn, tilbedt som markernes og hyrdernes gud. Man troede at han talte til mennesker igennem skovenes lyde og i mareridt. Faunus er det romerske modstykke til den græske gud Pan.” (http://encarta.msn.com/encyclopedia_761559100/Faunus.html#p1)
Faunus var også frugtbarhedens gud, og forbundet med seksuel lyst. Lucy den lille pige, drikker i filmen te med denne skabning, som den ”Kristne” C. S. Lewis skildrer som en hyggelig, god og harmløs skabning.
Kan man se denne film uden at blive påvirket? Nogen kan, andre kan ikke. Når den bruges i søndagsskoler og andre kirkelige sammenhænge, så må vi se kritisk på indholdet, der føres frem som evangelisationsmateriale. Børn og unge er, hvad enten de vil erkende det, eller ikke, mere modtagelige. Derfor er det ærgerligt at også så mange voksne er blevet præget af budskabet, i en sådan grad, de kan kalde okkultisme for Kristendom.
David J. Meyer, udtrykker det således ”Historien om den Narinianske Krønike kendt som Løven, Heksen og Klædeskabet, er af hemmelig okkult mysticisme og er ikke søndagsskolemateriale, med mindre din søndagsskole er en faktisk hekse coven (samling)”.
Der er meget mere at sige om Narnia, for næsten hver en scene, drages frem som en skildring af Gud og Hans Ord. Denne artikel er tilstrækkelig for dem, der søger at kæmpe troens gode strid, og stå for det sande Evangelium. Men for de der har forelsket sig i Lewis’ Narnia land, med okkultisme, spænding og trolddom, vil end ikke en komplet fyldestgørende artikel, hvor hver en scene gennemgås, være tilstrækkelig.
Det er sørgeligt at se, at også de danske kirker lider mangel på kundskab. Forblindede af endetidens tidsånd, klamrer de sig til hvad som helst, for at trække folk til sine samlinger.
Narnia kronikken, indeholder som vist så megen ubibelsk sludder, at selvom en præst, pastor eller leder formår, til tider, at udlede noget der minder om Kristendom, så kan man ikke forvente at nye i troen, børn og ej heller ikke troende, ser det samme. Bøgerne er oplagt til undervisning i heksekraft – præcis som Harry Potter, Ringenes Herre, The Matrix, Starwars og meget, meget mere.
Selv Jul i Valhal, fortæller Kristeligt Dagblad, klamrer præsterne sig til. ”En af julekalenderens store tilhængere er børne- og ungdomspræst Per Ramsdal fra Blågårdens Sogn i København. Han vil til sin børnejulegudstjeneste juleaften hælde Yduns vand i døbefonten og sige den formel, som guderne siger i Jul i Valhal som optakt til at fortælle den kristne julehistorie… Kampen om det gode og det onde er jo en klassisk, kristen konflikt. At vi hele tiden kæmper mod ragnarok eller døden er et vilkår, samtidig med at vi hver dag lever på trods. Det burde enhver præst kunne tale ind i, og i mine øjne er det kun godt, at der er noget, som kradser. Hvis vi kun er enige, kan vi hurtigt blive færdige med at tale med hinanden, siger hun (lektor Marie Monrad fra Teologisk Pædagogisk Center).” (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=275463)
Folket famler og bruger alt de kan, uanset hvad fantasien kræver, for ikke at skulle stå med Guds Ord alene. Fornyelse og alternativitet er tidsåndens krav, og Bibelen er ikke længere tilstrækkelig. Men sagen er, at det er den ikke, fordi ingen kender den mere. Bibelkritik på præsteuddannelserne og ingen til at forkynde Bibelens budskab ret, har ødelagt troen på, og tilliden til Guds Ord.
Narnia pirrer synden og kødets krav på afgudsdyrkeri. C. S. Lewis fortæller i sin bog ”Surprised by Joy”, s. 60, at: ”Men nu, for første gang, eksploderede en ide i mig, at der måtte være virkelige vidundere omkring os, som den synlige verden blot var et tæppe for at skjule kæmpe verdener, ukendt af min simple teologi. Og det startede i mig, med hvilket jeg af og til har haft rigelig problemer med siden – ønsket efter det overnaturlige, ganske enkelt så som lidenskaben for det okkulte. Ikke alle har denne sygdom; dem der har den, ved hvad jeg mener. Det er et spirituelt begær; og som legemets begær, har det den fatale kraft til at få alt andet i verden til at se uinteressant ud, mens det står på”
Kære præst, pastor og leder. Led ikke folket i samme synd. Undervis dem i Guds Ord, med Guds Ord. Ville Gud fortælle os sandheden igennem okkulte skabninger og magtkampe mellem godt og ondt, så ville Bibelen se anderledes ud.
Stå fast på Guds Ord og bevar den gode samvittighed. Giv folket den føde, de kan vokse af, og ikke en giftig syndfremkaldende mikstur af mytologi, og ”parallelle” sandheder.